Læsetid: 7 min.

Frygten lurer overalt i Kandahar

Fem år efter sit seneste besøg i Afghanistan er krigskorrespondent Robert Fisk igen tilbage og konstaterer, at Taleban har generobret magten i sin åndelige hovedstad og kaster med syre mod afghanske skolepiger
En afghansk kvinde taler med Shamisa på 17 år, der ligger og hviler sig på et hospital i Kabul efter et syreangreb. Overfaldsmænd benyttede vandpistoler til at sprøjte syre på en flok piger på vej til skole i Afghanistans sydlige by Kandahar. 12 piger blev såret, hvoraf tre af dem kom alvorligt til skade.

En afghansk kvinde taler med Shamisa på 17 år, der ligger og hviler sig på et hospital i Kabul efter et syreangreb. Overfaldsmænd benyttede vandpistoler til at sprøjte syre på en flok piger på vej til skole i Afghanistans sydlige by Kandahar. 12 piger blev såret, hvoraf tre af dem kom alvorligt til skade.

Shah Marai

22. november 2008

KANDAHAR - Der ligger en lille pige på Meir Wais-hospitalet med gustne ar og død hud over hele ansigtet som et obskønt landkort af brunt og rosa væv. Og der ligger endnu en pige - et smukt barn - og skærer ansigt af sine smerter. Hendes ene ben er amputeret og hendes liv ødelagt, efter at hendes fod blev flået af ved en bombeeksplosion. På næste afdeling ligger yderligere to piger på ryggen, med et telt over deres lemmer. Den ene har mistet en arm, den anden, en 16-årig, et ben.

Så er der den dystre unge mand med skægget - også han med en fortrukket smertensgrimasse. Han stirrer på mig med mistro og undren. Han har et skudsår i maven og har lige fået pillet suturen væk fra et langt snit - der var gået betændelse i såret. To andre unge mænd, også de med store skæg og iklædt brune patu-sjaler, sidder ved den lidende kriger. Også de stirrer på mig, som om jeg er en besøgende fra Mars. Og måske er det, hvad jeg må ligne her. Bortset fra at en marsbo muligvis ville være mere populær end en vesterlænding i en by, der om ikke i navn, men i alle praktiske henseender, er faldet til Taleban.

Syreangreb

De sorte turbaner er overalt. Det samme gælder de blå burkaer, som vi vesterlændinge var så indbildsk skråsikre på ville forsvinde fra det afghanske samfund. Men Taleban insisterer på, at bevægelsen ikke kan tage ansvaret for, at der blev smidt syre i ansigtet på den lille pige på Meir Wais-hospitalet. Man ved, hvad hun tænker. Man ved, hvad hendes forfædre tænker. Hvem vil gifte sig med en pige med et så smerteligt vansiret ansigt? Fire mænd på en motorcykel kastede syren på hende og på 13 af hendes veninder, da de var på vej til skole. Fire blev indbragt her, hvoraf de to straks blev overført til øjenklinikken. Taleban nægter at have noget at gøre med det. Men det kunne ellers ligne dem at finde på den slags, ikke sandt?

Luftangreb

Khorea Horay er offer for det sydlige Afghanistans anden plageånd: Den vestlige 'civilisation', hvis styrker jævnligt uddeler 'kollaterale skader' til Kandahar-provinsens fattige og analfabeter i deres iver for at udbrede 'frihed' og 'demokrati' til det land, der besejrede både Alexander den Store og Djengis Khan. Amerikanske fly bombarderede hendes landsby, Shahrwali Kut, i deres kamp mod 'terrorisme'. En Taleban-kriger fra en nærliggende bakketop ser ud til at have affyret et missil mod NATOs tropper, før vores vestlige teknologi blev indsat på stedet for at knuse Khoreas landsby.

"Jeg kiggede ned ad mig selv og så, at min fod var i stykker," siger hun.

"De kom fra himlen og fra landjorden. Det begyndte om eftermiddagen og fortsatte om natten."

I alt blev 35 deltagere i en bryllupsfest dræbt i Shahr Wali Kut den 5. november.

Det er grunden til, at hun er en af de heldige. Men lykken er relativ. NATO-styrkerne i det sydlige Afghanistan har lovet en undersøgelse. Overflødigt at sige, at ikke èn vestlig soldat har besøgt Khoreas hospitalsafdeling for at sige undskyld eller bare udvise lidt medfølelse.

Selvmordsangreb

Derimod er to piger med amputationer åbenlyst ofre for Taleban. De gik rundt i Kandahars centrum, da en selvmordsbomber detonerede sig selv i en olietankbil pakket med sprængstoffer ud for et officielt kontor, som stadig, i teorien, skulle forestille at repræsentere centralregeringen. Målet var Wali Karzai, guvernør i Kandahar og bror til præsident Hamid Karzai - en mand, som vedblivende benægter at være, hvad han er: en lokal narkobaron og krigsherre. Han undslap attentatet. Seks blev dræbt, og af de 45 sårede, som blev ført til Meir Wais-hospitalet, var næsten alle kvinder og børn, mange af dem mast til ukendelighed af de mure, som styrtede sammen under indtryk af eksplosionen.

Ansvaret

Lægerne har kun mistet en af deres patienter, en højtstående politiofficer, mens to omkomne med det samme kunne ekspederes videre til lighuset, den ene var en kvinde. Talebanerne påtog sig stolt ansvaret for den bombeaktion, som skabte død og ødelæggelse hos deres egen befolkning - og gjorde det muligt for den amerikanske NATO-general, David McKiernan, at affyre nogle af de sædvanlige krigsfraser.

"Disse feje handlinger viser, hvor æreløse oprørerne i virkeligheden er," sagde han.

"Ingen kan for alvor påstå, at de kæmper for folket her ..."

Hjælpen

Men hvem 'kæmper for folket' i Kandahar? Det tjener Internationalt Røde Kors til umådelig ære, at organisationen har besluttet at donere ni mio. kr. om året til Meir Wais-hospitalet og har indsat 11 folk fra sin internationale stab i Kandahar, hvor de nu arbejder i døgndrift. Alle andre ngo'er er flygtet fra Taleban-byen, men Røde Kors, som modigt fastholder kontakten 'til alle parter', som det hedder, uddeler medicin og yder kirurgisk hjælp. Medarbejderne kommer fra Schweiz, Frankrig, Elfen-benskysten, Ungarn, New Zealand, Australien og andre nationer og må gå en uhyre vanskelig balancegang i denne forfærdeligt farlige by. Enhver, der stadig måtte se skævt til Røde Kors for dets skammelige kujonrolle i kampen mod den nazistiske Holocaust under Anden Verdenskrig, burde møde de tapre mænd og kvinder, der arbejder her.

Uvidenhed

En lille pige i grøn kjole bringes ind på hospitalet.

"Er hun ikke smuk?" spørger Nola Henrya, en sygeplejerske fra Australien.

"Hun havde brud på sit ene ben, og så kom der betændelse til. Nu må vi se, om vi kan redde benet".

Med grønne øjne og uglet sort hår, der falder ned over hendes ansigt, sidder den treårige på det kolde betongulv og betragter os, halvt mistroisk, halvt gavtyveagtig, bevidst om at være centrum for vores opmærksomhed. Patienterne på dette hospital ankommer ofte, som hende, for sent til kirurgi eller helbredelse. Mange familier kommer fra landsbyer med børn, der dør i deres arme.

"Vi er et folk uden uddannelse," siger en afghansk læge til mig med unødig ydmyghed.

"Disse mennesker ved ikke, hvad der er galt med deres børn, og de venter, indtil det er blevet rigtig alvorligt, før de bringer dem hertil. Og på det tidspunkt kan det være meget slemt."

Sult og frygt

Jeg kigger på den et-årige Nourallah. Han er et skelet-agtigt væsen og lige så let som en pude. Hans øjne stirrer på os i store mørke cirkler af indfalden hud.

Det er kun alt for tydeligt, hvad der er galt med mange af disse børn. De er ved at dø af sult. Der er hungersnød i ørkenprovinserne Kandahar og Helmand. Fejlernæring er her en almindelig lidelse. Det samme er frygt. Jeg taler med en ung afghansk kvinde og hospitalsarbejder i burka. Hun er uddannet i Pakistan og taler flydende engelsk.

"Jeg er bange," siger hun.

"Vi er alle bange. Vi føler os alle truet. Det er ikke bare 'dem' [læs: Taleban, RF], det er også min egen familie, min tante, min fætter. Jeg kan ikke fortælle dem, hvad jeg gør. Jeg siger bare, at jeg arbejder på et hospital."

I hele Kandahar er der stor vrede. Over regeringens korruption, over NATO's besættelse og mange drab. Der imod ytrer ikke mange sig om Taleban. Men hvem vil også vove at fordømme dem, der er ved at vinde krigen? Talebans ledere taler nu i næsten ærbødige vendinger om de tadsjiker, usbeker og hazaraer, som var deres sekteriske fjender i alle Talebanregimets grusomme år.

"Hvis de er imod besættelsen, er de alle vore venner nu," som en af de ældre lokale 'vismænd' siger. En ny nationalistisk strømning har grebet Taleban.

"20 procent af befolkningen her er shiamuslimer, og deres moskeer blev af Taleban omdannet til sunni-tilbedelsessteder. Men nu spørger shiamuslimerne deres mullaher, hvad de skal gøre, hvis Amerika angriber Iran, og deres mullaher fortæller dem, at hvis det sker, bør de støtte Den Islamiske Republik og angribe alle amerikanere og NATO-interesser i Kandahar."

Flyvebasen

Ved siden af det store amerikanske flyvebase 30 km væk, en NATO- metropol lige ved siden af Afghanistans mest islamiske by, ligger den 'internationale lufthavn', der bevogtes af en flok modløse, kæderygende afghanske regeringssoldater, der knap nok gider gennemføre sikkerhedsprocedurer for passagererne. Dens ekkorungende, gabende tomme afgangshal er prydet af plakater, der reklamerer for turistbureauer, der ikke længere eksisterer og for en afghansk regeringshær, der hver dag forsvinder fra vejene efter kl. 16. Jeg stod ved siden af landingsbanen i går og så på armadaen af amerikanske militærfly, der kontinuerligt buldrede afsted mod den lyseblå vinterhimmel, på de russisk byggede transportfly, de højtflyvende amerikanske rekognoscering jetfly og Kiowa-helikoptere og de blidt anduvede førerløse Predator og Raptor-droner, der både kan overvåge og slå ihjel. Predatorerne udpeger målene, mens Raptorerne affyrer Hellfire-missilerne, og hele helvedesmaskineriet er signeret af Boeing og Lockheed Martin. En Raptor vender tilbage med missiler, der stadig er fastlåst til vingerne. Blev dens mission opgivet over Pakistan? Eller over Helmand?

Et anden Raptor lettede. To minutter senere kunne jeg stadig se den en halv kilometer oppe i luften. Det amerikanske personel på basen i Tampa, Florida, skulle derefter overtage fjernkontrollen over dens kurs. Klokken var 11.30 om formiddagen, dvs. 2.30 om morgenen amerikansk tid. Gad vide om den styrende hånd på den anden side af kloden har nogen som helst idé om, i hvilken politisk retning denne maskine flyver? Eller om de mennesker, den truer.

Barack Obama har tænkt sig at sende yderligere 7.000 amerikanske soldater til denne katastrofezone. Mon han gør sig den mindste forestilling om, hvad der sker i Af-ghanistan? I så fald ville han sende 7.000 læger.

© The Independent og InformationOversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

" Gad vide om den styrende hånd på den anden side af kloden har nogen som helst idé om, i hvilken politisk retning denne maskine flyver? Eller om de mennesker, den truer. "

Næppe, og de er nok også flintrende ligeglade ... hvor er Komiske Anders henne ? Hvorfor hører vi ikke noget om, hvor godt det går i Afghanistan ?

Det er da ellers så underholdende at hører på ham ... eller Søren, eller Komiske Anders konservative Ekko, nå nej, han er jo sendt tilbage til Odense .

Nå, så må jeg jo igang med at læse HANS pressemeddelelser om ifm de døde danske soldater og de feje afghanere en gang til.

Ja, ja så gør jeg det.

PS: Hvornår mon HAN opgiver at få den NATO stilling, så vi i det mindste kan få de danske soldater ud af denne usmagelige krig ?

Ulrik Høstblomst

Mikkel

Din symapti for afghanske skolepigers levned er kvalmende på samme måde som Løkkes foto af ham i gedepelse med Kalashnikow sammen med Mujahedin --

Du misbruger de her skolepigers mareridt på samme måde som USA og Løkke misbrugte afghanernes modstandsvilje mod Russerne under besættelsen for at fremme USA's geo-politiske interesser ..

KVALME i lårtykke stråler .......

Mikkel du er en fordømt hykler !

Menneskerettigheder bliver en krænkelse i din mund

Hykler...............

Ulrik Høstblomst

Mikkel

Enig

Omend jeg er utryg ved at du tager humanismen i din mund men jo Taleban er ikke for sjov .

Men hvis vi vil den afghanske befolkning det godt er det ikke krig besættelse og Karzai ved magten !

Og selv om Taleban er slemme må man so far tage alvorligt at de tager afstand fra syreattentatet der er kommet i offentlighedens søgelys og bestemt afviser at det er sket under deres kommando eller med deres vidende eller accept..

Da vi ved hvor meget vores egne regeringer lyver for os kan det selvfølgelig også være løgne og røgslør fra Talebans side

men

Jeg vlil helst tro at de allerfelste mennesker også de der er Talebanere tager afstand fra så afstumpet grumhed over for børn..

Jeg tror ikke på at de spiser små børn rå !

Jeg tvivler ikke på at der er masser af mennesker der er syge i hovedet i Afghanistan .

Men hvis man nu overlader det til Afghanerne selv at styre deres egne psykopater så kunne vi jo vise goodwill og trække vores ud ?

Vores render rundt i en vanvittig besættelse af et land de på ingen måder hører hjemme i.

Det må ophøre før der kan blive fred i Afghanistan.

Taleban skal med i forhandlingerne om et nyt Afghanistan og USA og vesten skal trække sig ud og spytte mindst det samme ind i genopbygningen som vi har gjort i krigen.....

Så langt burde vi være enige, i humanismens navn

Men det er vist ikke lige sådan humanisme ser ud med din optik ?

Der kan vi nok aldrig blive enige

Ulrik Høstblomst

Mikkel

Jeg ved ikke nok om hvordan afghanerne selv vil ha' deres land men jeg respekterer deres ret til selv at bestemme og jeg mener omverdenen skal hjælpe dem med at finde en god vej frem.

Danske soldater er i Afghanistan som fremmed besættelsesmagt - Taleban består af afghanere -

Det er meningsløst at sammenligne Talebans forsvar af deres kultur og land med Nazistisk besættelse og modstanden i Danmark

Hvis Taleban er noget i den ligning er det frihedskæmperne og OS der er nazierne !

Det er OS der har besat deres land ikke dem der har besat vores ...

Og når du har det svært med hardcore islamister og fundamentalistiske muslimer burde du se nærmere på vestens allierede .

Så blegner din kritik af Taleban nemlig for vi er lige så nært allierde med masser af hardcore fundamentalistiske muslimsk kontrollerede stater.

Jeg er enig i at verden ikke er sort /hvid men det er ikke det samme som at acceptere at hvidt er sort!

Det er OS der er besættelsesmagten

jan henrik wegener

Ingen der her i Europa definerer sig som "humanist" eller "progressiv" og samtidigt går ind for et dyberegående samarbejde (udover hvad der af en eller anden grund findes nødvendigt) kan tages alvorligt, idet disse "progressive" da dementerer egne påståede holdninger! De giver os dog os andre al mulig grund til at definere os som det modsatte. Ellers må de holde afstand, ikke kun til Taliban, men generelt til "politisk islam" omtrent uanset hvor. Selvfølgelig er det stadigt spørgsmålet om udsendter tropper diverse stæder er rigtigt eller om "inddæmning" er bedre.

Ulrik Høstblomst

jan

der findes andre måder at leve på end din.

Der er udbredt enighed om at Taleban må og skal med i en varig fredsløsning for Afghanistan !

På samme måde som Hamas skal med i en varig fred i mellemøsten..

Det kan godt være det bringer dit pis i kog

Men det er dit problem

Det nytter ikke noget at du påstår at alle der ikke deler dit uforsonlige og konfrontative standpunkt er utroværdige

Du har ret til at mene det .. men det er nyttesløst

Ulrik Høstblomst

Antonius

Det er præcis hvad det handler om

Pax Americana

Tror da fanden der er så mange der er villige til at sprænge sig selv i luften for at bekæmpe den.

Nothing left to lose.....

jan henrik wegener

I adskillige lande har de "politisk-religiøse" ikke blot del i magten(det er ikke blot "nogle man forhandler med), de "er" magten(Iran f.eks., Saudi i høj grad). Det må andre dele af verden selvfølgelig indse, men det betyder vel at samarbejde med de pågældende bør begrænses. Det samme gælder evt. andre områder der kommer under lignende kræfters kontrol. Så længe de ikke har en sådan kontrol bør de absolut ikke på nogen måde støttes i at få den. Selv ikke hvis de på andre måder skulle have "ret" i noget (i Tetjenien, Kashmir, Xingiang, Vestbredden til dels).

Ulrik Høstblomst

jan ..

Vi er allierede med Saudi Arabien !!!

Men bekæmper Mujaheddin og Taleban i Afghanistan

Hvis det ikke afslører vores hykleri og dobbelspil så ved jeg ikke hvad det gør ....

jan henrik wegener

UIlrik: Måske. Måske må svaret være: Å hva så? Det står andre frit for at købe en nihalet kat og piske sig til blods og gå i bodsgang for "vore" synder, men hvad skal vi med det, hvad skal nogen? Men hvis "vi" kunne distancere os fra saudierne vil det da være fremragende.
Jeg har fået mindre og mindre til overs for alle de "afsløringer" af "vores hykleri og dobbeltmoral" jeg ser. Fordi der ofte intet alternativ stilles op. "Moralen" risikerer da reelt at stå til tjeneste for noget negativt så vidt jeg ser.

Ulrik Høstblomst

jan..

Der er vist kun et gyldigt svar på det spørgsmål og det er at gensidigt anerkende hinanden og så mødes i en dialog.

Jeg tror ikke på en humanisme der ekskluderer mennesker på deres fortællinger - men på en humanisme der holder mennesker moralsk ansvarligt for deres handlinger.

Den gælder både for alle og det er ikke noget man kan implementere med besættelser og High Tec våbensystemer og penge og religiøsitet.

Hvis vi virkelig sætter demokratiet så højt at vi er vilige til at bombe og smadre andre lande må vi finde os i at de ikke anser den form for demokrati for særlig attraktiv.

Jeg kan godt forstå dem

Det er vanvittigt at besætte fremmede lande for at skabe demokrati

Det må og skal være op til den lokale befolkning at udforme et demokrati efter deres egne behov og så må man støtte de tiltag til demokratiske folkelige bevægelser der er i samfundet og ikke indsætte en Quisling som Karzai..

Bomber kan ikke være løsningen

jan henrik wegener

"Dialog" virker smukt, må jeg erkende, men jeg tror desværre at man nogle gange misbruger det.
"bomber ikke er løsningen" javel- rigtigt, men lidt intetsigende! Jeg vil godt sætte spørgsmålstegn ved om Karzai er "en Quisling" (sikkert meget at sige ham på, men det er der for mange derovre). Afghanerne er så vidt jeg forstår på mange måder et ret(flere?) uensartet folk, så selvom nogle måtte hade ham er det ikke sikkert alle gør. Talebanerne stødte jo altid på modstand, og var selv delvist kommet til magten via udenlandsk støtte fra Pakistan og Saudi. Hvordan i øvrigt Afghanistans indre problemer skal løses føler jeg mig langt fra som den bedste til at sige. Derfor kan jeg have en mening om hvad "vi" ikke skal, nemlig støtte nogen form for opbygning af et politisk/religiøst (eller "islamistisk"eller "fundamentalistisk" - vælg selv betegnelsen) samfund, hverken der eller andre steder.
I øvrigt, når Du nu er inde på emnet at møde hinanden og gå i dialog: er Du ikke opmærksom på at spørgsmålet nogle gange er om vi selv her i landet møder hinanden og taler sammen? (danskere mod danskere, europæere mod europæere, foruden mod andre - desværre - men er det ikke sådan?)

Inger Sundsvald

Er der noget at sige til at man bliver deprimeret, når man læser Robert Fisk?
Hermed være ikke sagt, at man skal undlade at læse, hvad han skriver. Det er noget af en sur men nødvendig pligt.

Ulrik Høstblomst

Mikkel

Der er ingen der ved deres fulde fem vil gøre sådan noget eller vil forsvare sådan en handling.

Det nytter ikke at sådan handlinger bliver vejledende for vores handlinger.

Vi kan ikek indføre demokrati hvis vi ikke står ved demokratiets ide om ligeværd og anerkender vores modstanderes ret til at være til.

Vi kan heller ikke tvinge dem til at samtale eller respektere os.

Men hvis vi dehumaniserer dem dehumaniserer vi os selv.

Det er et paradoks men det er sandheden bag projektet i Iraq og Afghanistan og mellemøstpolitikken i det hele taget

Vores ideer om demokratiske processer og forvandlinger vil først kunne leve når vi viser dem respekt og efterlever dem selv.

Det er også kun der f. eks de der stakkels piger i Kandahars skæbner kan give mening,,,

Alle ofre for umenneskelig behandling har kun håbet om retfærdighed at holde sig til

Derfor må vi ikke indholdstømme humanisme og demokrati ved at ville implementere det med magt

Og Mikkel K., hvis den endnu ikke er sevet ind:

Hvornår var det nu, at de der dernede hældte syre på pigerne ?

Var det dengang i fordumsdage før de vestlige demokratier satte sig for ...osv, eller er det noget der er sket her i det syvende år af den brutale krig mod et af verdens fattigeste folk i et forsøg på at få dem til at forstå og tilpasse sig den forfinede vestlige, kristne kultur ?

Ulrik Høstblomst

Peter

Hvorfor linker du ikke til Taleban eller til Al Qaida ?

Det er da ikke objektivt at linke til den ene side af to krigsførende parter ?

Ovenikøbet til agressoren ..

Hvad tror du selv på at sandhedsværdien af dine links er ???

Hvorfor er du ikke interesseret i at bringe Talebans dementi ?

Jeg spørger af nysgerrighed.. fordi jeg gerne vil danne mig et indtryk af din horisont -

Ulrik Høstblomst

Peter

Et link til BBC som du mener kunne være tæt på "objektivt" - resten til ISAF og et til UM

Tjaeh

Jeg vil ikke bringe links men spurgte dig blot om din tro på sandhedsværdien af dine link

Og det svarede du på

Det er ok med mig at du tror på "julemanden"

Det gør jeg ikke

Men sådan er vi så forskellige --

@ Mikkel K.

Jeg har læst min tekst igen, og jeg læser stadigvæk, at den siger, at intet godt er kommet ud af syv års militært hærværk i et i forvejen forarmet land - eller i hvert fald blandt en i forvejen forarmet befolkning.

Jeg er ikke Taleban'er, men jeg tror ikke på, at man kan indføre demokrati, kristendom, forfinet vestlig kultur ... and what not ... gennem krigsførelse, anvendelse af tortur osv. Det burde jo egentlig være en selvfølge, synes jeg, men de herrer Bush, Blair m.fl., og så ilende bag de andre Rasmussen ville det sådan.

INTET, INTET er opnået bortset at skabe helvede ipå et sted, hvor livet vist ikke i forvejen var særlig yndigt.

PS: Trøst dig, Søren Gade, Rasmussen, m.fl. vil tjenestvillige forsikre dig om, at jeg slet ikke har ret.