Læsetid: 2 min.

Grønland vil hurtigt i gang med selvstyre

Det blev et overvældende ja til grønlandsk selvstyre, og nu vil politikerne hurtigst muligt i gang med at overtage nye sagsområder. Frygten er, at det sker, før det er økonomisk forsvarligt
Der var travlt ved stemmeboksene i tirsdags, da en stor del af grøndlænderne valgte at stemme ja til selvstyre.

Der var travlt ved stemmeboksene i tirsdags, da en stor del af grøndlænderne valgte at stemme ja til selvstyre.

John Rasmussen

27. november 2008

76 pct. af de grønlandske vælgere stemte tirsdag ja til selvstyre. For Grønland er der store følelser på spil i selvstyreaftalen, der anerkender grønlændere som et folk i folkeretslig forstand med deres eget officielle sprog og retten til selvstændighed, når de ønsker det.

Derfor var valgdeltagelsen på 72 pct. også usædvanligt høj efter grønlandske forhold, hvor mange har langt til stemmeboksen. Nu skal selvstyreaftalen gøres til lov, og grønlænderne forventer at indvie deres nye selvstyre på Grønlands nationaldag 21. juni næste år. Allerede samme dag vil de grønlandske politikere i gang med at overtage de første sagsområder fra Danmark.

"Vi kan starte med de mere formelle sagsområder, som ikke er nogen økonomisk belastning, og det allerførste må være at formalisere anerkendelsen som folk gennem FN," siger Kuupik Kleist, der er formand for det største oppositionsparti, IA. Anerkendelsen er ikke kun symbolsk vigtigt men giver også grønlænderne international ret til selvbestemmelse i deres eget land.

Selvfinansiering

Til forskel fra det hidtidige hjemmestyre skal Grønland selv finansiere de nye områder, hvor de overtager ansvaret fra den danske stat. Derfor må Grønland starte med råstofområdet, der potentielt kan give indtægter i selvstyrekassen fra olie og mineraler, mener det grønlandske folketingsmedlem Lars-Emil Johansen fra regeringspartiet Siumut: "I takt med at indtægterne kommer derfra, kan man begynde at tage de andre områder hjem. Jeg tror ikke, der går et halvt år, før vi tager det første område hjem, og et forsigtigt bud er, at vi har overtaget alle områder om 10-20 år," siger han.

En af de største bekymringer blandt de 24 pct. nej-sigere er, at de grønlandske politikere tager områder hjem, før de har råd til det, forklarer Jens B. Frederiksen, der er formand for det eneste nej-parti, Demokraterne. Nu vil partiet forsøge at få det bedste ud af selvstyret.

"Vi respekterer naturligvis befolkningens afgørelse, og vi vil arbejde for, at selvstyret i vid udstrækning bliver en succes. Men det kræver, at man foretager alle skridt med omtanke," siger Jens B. Frederiksen.

Indtil videre er der enighed om at vente med at overtage politi og retsvæsen, der er det økonomisk tungeste og mest komplicerede område.

"Det tager nok nogle år. I kommissionens aftale indgår det, at politi og retsvæsen skal leve op til dansk standart, og der ligger et kæmpe arbejde i det," siger Kuupik Kleist (IA).

Allerede nu arbejder det danske justitsministerium og det tilsvarende grønlandske landsstyreområde på en handlingsplan, så Grønland også på dette område kan blive selvstyrende.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Chris Henriksen

Når tømmermændene engang har lagt sig, vil det måske gå op for grønlænderne, hvad de har sagt ja til.
Helt ærligt: hvem tror at det er muligt for vore brødre i det kolde nord at få deres samfund til at fungere i samme stil som færingerne? Kammerateri, nepotisme, vold og druk samt udbredte sociale problemer såsom kriminalitet (ikke mindst seksuelt misbrug og omsorgssvigt), for bare at nævne nogle hovedlinjer. Det kommer til at tage r i g t i g mange år, før det overhovedet er bare en lille smule realistisk.

Det er da fint nok, at man vil selv på Grønland og det skal nok gå godt .

På længere sigt er det vel forudseeligt, at Grønland udskiller sig totalt fra Danmark
- men med så lille en befolkning kan man altså ikke klare alle opgaver uden uforholdsmæsigt store omkostninger, så man bliver nødt til at samarbejde med andre om en række opgaver.

F eks vil mere komplicerede kirurgiske og medicinske behandlinger nemmest kunne ske i det nærliggende Canada - man kunne prøve at poole udenrigstjeesten med f eks Island o s v - der bliver behov for kreativitet og nytænkning.

Hvis bestræbelserne på grøn energi i EU + USA m v gør, at vi slipper for at skulle anvende olie og gas inden for de næste 15 år, så når Grønland nok ikke at få glæde af de mulige olieforekomster på og omkring Grønland - så må man håbe at andre råstoffer vil kunne betale en del af udgifterne.
.

Jeg var klart imod ændringerne.
Men flertallet i Folketinget ønskede det.

Så med flertallet i Grønland for at overtage driftsopgaver må sagen vel gå i gang.

Men det bør naturligvis ske i fuld samdrægtighed med Danmark.

Jeg finder at vi før fremskynde overtagelsen af politi og retsvæsen til juni næste år.

Derved får vi frigjort en række politi- og retsresourcer som vi har stor brug for i Danmark.

Og Grønland får på et udvalgt område mulighed for at afprøve deres selvstændighed.

Michael Gudnæs

@ Chris Henriksen

Det er da rigtigt at der er myriader af sociale og politiske problemer på Grønland. Men den nye selvstyre ordning kan måske vise sig at have en gavnlig virkning på det grønlandske folks vilje og evne til at opføre sig ordentligt og tage skeen i egen hånd. Det er jo en almen sandhed, at ansvarsbevidsthed og selvværd vokser bedst i frihed, mens det at leve som andenrangs borgere i sit eget land fører til manglende initiativ og moralsk forfald. Det kender vi jo også fra visse udsatte grupper herhjemme.