Grønlands Landsting siger ja til uran fra Kvanefjeld

Ved at kalde uranen et 'biprodukt' fastholder man formelt det gældende forbud, men sikrer samtidig, at et australsk selskab kan åbne en mine i sydgrønland og tømme den for uran. I Narsaq vil beboere nu danne en forening mod minedriften med den tidligere borgmester i spidsen
29. november 2008

Siumuts ordfører Lars Emil Johansen var i sin ordførertale i det grønlandske Landsting "lynende klar". Den tidligere landsstyreformand slog utvetydigt fast, "at vi ikke ønsker uranudvinding, og at vi ikke mener, at tiden er inde til at give tilladelser til uranudvinding".

"De risici, der vil være forbundet med en direkte uranudvinding, vil være alt for store sammenlignet med de potentielle fordele. Man skal aldrig fremme en udvikling, der indebærer flere risici end potentielle fordele," sagde Lars Emil Johansen.

Trods denne udmelding endte torsdagens tre timer lange landstingsdebat i Nuuk med, at Siumut sammen med partierne Atassut og Demokraterne - tilsammen et stort flertal - vedtog at acceptere uran som "biprodukt" ved minedrift, hvis malmen ikke indeholder mere end 0,1 pct. uranoxid. Og dermed åbner man i praksis for, at det australske mineselskab Greenland Minerals and Energy kan forberede brydningen af 100.000 ton uranoxid i Kvanefjeld ved den sydgrønlandske by Narsaq. Minen vil nemlig formelt blive en mine til udvinding af de såkaldt sjældne jordarters metaller, og da Kvanefjeldsmalmens lødighed er 0,03 pct. uranoxid, vil det være i orden også at hente al uranen ud, behandle den og eksportere den til brug i atomkraftværkers brændselselementer rundt om i verden. Som et uundgåeligt 'biprodukt' fra minen.

Med en spotpris på verdensmarkedet på 55 dollar pr. pund uranoxid repræsenterer Kvanefjeldsuranen en aktuel værdi på godt 55 milliarder kr.

Modstanden

Landstingets principbeslutning blev truffet trods stærke indvendinger fra de to mindretalspartier Inuit Ataqatigiit og Kattusseqatigiit Partiet. I Narsaq vækker afgørelsen vrede og bekymring blandt de 1.700 beboere. Allerede forud for Landstingsdebatten havde det politiske overgangsudvalg i den ny storkommune, der fra januar etableres under navnet Sydkommunen og omfatter Narsaq, protesteret mod mineplanerne.

"Ingen har været befolkningen behjælpelig med at skaffe viden om uranudvindingens skadelige påvirkninger hos små lokalsamfund i andre lande. Ingen har fortalt os om kræftsygdomme, som det kan medføre, i stedet har man fokuseret på at informere om sikkerhedsforanstaltningerne og store økonomiske gevinster for samfundet," skrev overgangsudvalget for nylig.

Narsaqs tidligere Siumut-borgmester Kalistat Lund stiller sig nu efter landstingsbeslutningen i spidsen for en ny forening imod minedrift i Kvanefjeld, som stiftes officielt den 18. december.

"Vi er mange, der ikke er enige i Landstingets beslutning. For os spiller det ingen rolle, om man kalder uranen for biprodukt eller hovedprodukt. Det er den samme uran, den samme forurening og de samme skader på lokalsamfundet, uanset hvad man kalder det," siger Kalistat Lund til Information.

"Narsaq lever af fiskeri, fåreavl og turisme, og det er erhverv, vi har planer om at udvikle. Men erfaringerne fra uranminer andre steder i verden fortæller, at dette grundlag vil blive skadet af en stor mine. Turister fra andre lande rejser jo ikke til Narsaq for at se på en uranmine," siger Kalistat Lund.

Dansk stillingtagen

Landstingets vedtagelse torsdag var en principbeslutning. Landsstyremedlem Kim Kielsen, Siumut, lovede en forstærket oplysningskampagne i bl.a. Narsaq før en endelig beslutning i Landstinget.

På baggrund af landstingsmeldingen ventes det australske mineselskab, hvis bestyrelsesformand er det grønlandske Råstofdirektorats tidligere direktør Hans Kristian Schønwandt, at forberede en konkret ansøgning om efterforsknings- og udvindingstilladelse til den kombinerede uran- og sjældne jordarters-mine.

Indtil Grønland overgår til selvstyre 21. juli næste år, er det det grønlandsk-danske Fællesråd vedrørende mineralske råstoffer, der tager stilling til sådanne ansøgninger. Fællesrådet har Kvanefjelds-sagen på sin dagsorden ved sit næste møde den 11. december.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu