Læsetid: 2 min.

Kan Hillary blive USA's udenrigsminister?

Er Hillary Clinton på vej mod posten som Obamas udenrigsminister? Intet er officielt kommet ud fra de hemmelige forhandlinger, men ifølge anonyme kilder hos demokraterne er der fortsat tre kandidater i spil til den tunge post: Clinton, Bill Richardson og John Kerry
Hillary Clinton har stor international pondus og indsigt, men hun repræsenterer det gamle Washington, som Obama vil lægge afstand til.

Hillary Clinton har stor international pondus og indsigt, men hun repræsenterer det gamle Washington, som Obama vil lægge afstand til.

Lucas Jackson

Udland
17. november 2008

WASHINGTON D.C. - Massive rygter svirrede hele weekenden rundt i det amerikanske politiske miljø i Washington om, at den kommende præsident, Barack Obama, skulle have tilbudt topposten som ny udenrigsminister til sin nærmeste interne rival, Hillary Clinton. De to mødtes i hemmelighed i Chicago sent torsdag nat, og ifølge flere anonyme demokrater tæt på den tidligere førstedame og senator for New York fik Clinton her serveret tilbuddet på et sølvfod, men meddelte, at hun havde brug for at tænke over ideen.

Clinton fremsatte fredag en, lettere ironisk, kommentar om sagen ved en pressekonference i Albany, hvor hun talte ved en trafikkonference: "Jeg noterer mig den megen interesse, men jeg overlader alle spekulationer om den kommende præsidents udnævnelser og nye regering til ham og hans overgangshold," hed det.

Chok og overraskelse

Der var dog bølger af anonyme citater til stort set alle amerikanske medier fra såkaldte Obama-støtter, som udtrykte alt fra "chok" til "dyb overraskelse" over tanken om, at Obama skulle inkludere sin interne konkurrent og tidligere skarpe kritiker i sin egen inderkreds.

Ingen vil tale til referat om den sensitive udvælgelsesproces, men en medarbejder fra Obamas kommende administration i Washington siger til Information, at "diskussionerne dybest set handler om en overvejelse af, hvorvidt hun vil være loyal og ikke bringe disharmoni i inderkredsen set i forhold til den mulige gevinst hendes udnævnelse ville være, på grund af hendes stjernestatus og talenter som politiker".

På flere talkshows natten til søndag nævnte kommentatorer, at Clinton godt nok har bred opbakning i sit eget parti, men at en udnævnelse af hende ikke passer til Obamas løfter om forandring (change), da hun alene med sit navn og sin fortid repræsenterer 'det gamle Washington', der går for at være en indspist klike, som Obama har lovet at gøre op med.

Hvem er tættest på Obama? Men selv om interessen for Hillary Clinton som potentiel udenrigsminister var enorm, er det dog også noteret i medierne, at Obama også havde tid til at holde et fortroligt møde med New Mexicos guvernør, Bill Richardson, i fredags om samme emne. Richardson har i lang tid været nævnt som favoritten til posten som udenrigsminister, ligesom Massachusetts' senator, John Kerry, også stadig er på Obamas hitliste ifølge demokratiske højt placerede kilder, Information har talt med.

Kerry nyder stor agtelse hos Obama, der har noteret sig, at den tidligere demokratiske præsidentkandidat under kampagnen kastede sig ud i en særdeles energisk og højprofileret kampagne til fordel for den kommende præsident, skrev flere amerikanske aviser i går, .

Af de tre kandidater er det Kerry, der ligger tættest på Obamas egne udenrigspolitiske markeringer. Hillary Clinton ses som mere af en høg eller klassisk realist, og liggende til højre for Obama, mens Richardson omvendt ses som meget liberal. Han har talt for en endnu hurtigere tilbagetrækning af amerikanske tropper fra Irak, og har sagt, at han er tilhænger af at mødes med både Iran og Nordkoreas regering uden forhåndsbetingelser. Richardson har dog også signaleret en mere frihandelsvenlig linje end Obama.

ANRA@INFORMATION.DK

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Christian De Coninck Lucas

HIllary er en del af det dynastiske i amerikansk politik, som mange gerne vil af med. Desuden er Bill og hun selv bekymrende tæt på CIA/Iran-Kontra skandalen pga. Mana Airport i Arkensas, som Oliver North & Co. (inkl. dengang vice præsident George HW Bush) brugte til at smugle våben, penge og kokain.

Kerry er solidt placeret i East Coast Establishment som del af Heinz' ketchup imperium og er den sentor har flest penge investeret i Defence teknologi ifølge Center for Responsible Politics.

Dette efterlader Richardson som den bedste kandidat for Obama og USA, da hans eneste "plet" er hans lange assiciation med Council of Foreign Relations, David Rockefellers mest indflydelsesrige politiske instrument i USA. Desuden er han guvernør i New Mexico og en støtte af John Podesta's Apollo Alliance og Center for American Progress, hvilket nærmest pr. automatik gør ham til forkæmper for deklassificering af ALLE energi og fremdriftsrelaterede teknoogier i den militære aerospace sektor -- set det er noget planeten har brug for.

Christian De Coninck Lucas

Og hvis vi så kan få Jon Corzine eller en anden progressiv som finansminister, så er vi da i det midste på vej i den rigtige retning :o)

http://www.thenation.com/blogs/thebeat/383734

Christian De Coninck Lucas

Hun er kvinde, men der er jo stadig "Scroll and Key" (her holdt bl.a. Dean Acheson og den kendte Newsweek journalist, Fareed Zakaria til), som ligger lige ved siden af Yale's mest berygtede fraternity.

Om Hilary Clinton var tilknyttet ved jeg ikke.

Slettes Venligst

No doubt in mind - Richardson for secretary of state!!
Alene Kerrys og Clintons (Hillary..altså) godkendelse af oliebaronernes invasion af Irak, diskvalificerer dem begge. Dumpet på svækket dømmekraft og manglende kritisk sans er de.
De dur ikke hvis vi skal have "a change we can believe in".
Derudover lyder Richardsons tætte slægtskab med Podesta meeeget opløftende. Der skal ryddes grundigt op i USAs udhullede demokratiske institutioner og politiske praksis - endnu et diskvalificerende argument for multimillionæren Kerry og Capitol Hill-aristokraten Clinton.

Chris David Bonde Henriksen

Alt det der 'insider' vrøvl, kan I godt pakke sammen. Det, som er afgørende, er hvad partiets spidser siger. Kan et valg af Hillary slå bro over de modsætninger, som primærvalgene gav i det demokratiske parti? Det er der noget, der tyder på.