Læsetid: 4 min.

Kinesiske universitetsstuderende forsøger sig med demokrati

Begejstring og frustration. Kinesiske universitetsstuderendes største demokratioplevelse fremkaldte stærke følelser. Valgkampen både roses for dybdegående debat og hænges ud som overfladisk talentshow - under alle omstændigheder giver det håb for fremtiden, siger de studerende
Universitetsvalget på Sun Yat-sen Universitet tiltrak en massiv dækning i de kinesiske medier. Det er blevet beskrevet som en begivenhed -uden sidestykke-, og som -første forsøg med demokrati i Kina-.

Universitetsvalget på Sun Yat-sen Universitet tiltrak en massiv dækning i de kinesiske medier. Det er blevet beskrevet som en begivenhed -uden sidestykke-, og som -første forsøg med demokrati i Kina-.

JOE TAN

Udland
24. november 2008

GUANGZHOU - "Det er historisk," sprudler Jiang Hongwen. For den 21-årige kemistuderende er det ellers så omtalte valg i USA blevet degraderet til andenpladsen. Hun er tydeligt mere begejstret for det sydkinesiske universitets forsøg med et demokratisk studentervalg.

"Jeg føler mig engageret i det," fortæller hun om det valg, der godt nok ikke udpeger præsidenten for verdens mest magtfulde nation, men blot præsidenten for Sun Yat-sen Universitets studenterorganisation.

Universitetsvalget har tiltrukket sig massiv dækning i kinesiske medier. Det er blevet beskrevet som en begivenhed "uden sidestykke", og som "første forsøg med demokrati i Kina".

"Dette direkte valg er et eksperiment i demokratisk fremskridt. Sammen med alle andre føler jeg mig heldig over at være en pioner," siger Chen Xia, en af kandidaterne, om sin deltagelse i valget.

Fire studerende har promoveret deres kandidatur i en månedlang valgkamp, der betragtes som en usædvanlig begivenhed i det kinesiske diktatur.

Tørst efter åbenhed

Flere kommentatorer i Kina siger, at valget er et betydningsfuldt forsøg på at udforske det politiske grænseland. I et land, hvor kommunistpartiet er yderst nærig med den politiske liberalisering, er valget til studenterorganisationen vokset til en enorm event. Og den overvældende opmærksomhed i kinesiske medier, hvor valgkampen er blevet analyseret på kryds og tværs, afslører en tørst efter åben politisk debat, ikke de lukkede døre, befolkningen er vant til fra Beijings side.

Selv dette mindre valg - der stiller vinderen i spidsen for de studerendes forhandlinger med universitetet om, hvor mange timer om dagen, der skal være varmt vand i bruseren, hvor cykler bedst parkeres, og udbuddet i kantinen - virker som et modigt skridt, specielt når det inkluderer universitetsstuderende. Dem, som partiet frygtede så meget, at de i 1989 satte militæret ind, da de agiterede for demokratiske reformer på Den Himmelske Freds Plads.

Midt i begejstringen er der dog stadig følelsen af, at selv om valget måske kan ændre på livet inden for universitetets mure, er der stadig streng kontrol uden for. De fleste studerende her vil gerne tale om valget, men vil ikke have, at deres navn trykkes ved siden af kommentarer, der roser et demokratisk valg.

Rigtig valgkamp

Men der har været alle ingredienserne til en valgkamp. Kandidaterne fik ca. 2.000 kr. stillet til rådighed af universitetet. Her var to offentlige debatter, flyvesedler, plakater og internettet blev taget i brug - specielt det sidste havde jo virket for Barack Obama, som en af kandidaterne, Lan Guoyu, påpeger.

Mellem universitetets palmer og bambus og langs søen med falmede lotusblade hænger valgslogans. "I dag stemmer du på mig, i morgen står jeg til rådighed for dig", "Din røst, din stemme, din ret".

Lan Guoyu, der endte som sejrherre i valget, der fandt sted forrige uge, beskriver sig selv som en "villig okse", der står til rådighed for folket, er hårdtarbejdende, loyal og hans slogan er, at "succes opnås gennem sved og holdes ved lige gennem sammenhold".

Tid til demokrati?

Det appellerede til 23-årige He Gang. Hun stemte på Lan ved valget, som hun påpeger er hendes første, efter hun i gymnasiet var med til at vælge klasseformand.

"Det er vigtigt at kræve sin ret og vælge en, som forstår vores situation og dermed vil være bedre til at repræsentere os," siger hun.

- Hvis det er så positiv en erfaring, vil det så ikke være en god ide at vælge den kinesiske regering gennem demokratiske valg?

He Gang sender et lille, næsten træt smil.

"Det er klart, at den oplevelse, vi har her, kun kan være fordelagtig for udvidelsen af demokratiet," siger hun.

"Men det er endnu for tidligt med fuldt demokrati i Kina. Det er stadig for følsomt et emne. Vi har brug for mere tid, men det her er et lille skridt i den rigtige retning."

Nogle studerende lufter dog kritik af, at valget i deres øjne ikke var demokratisk nok.

Kontrolleret demokrati

Ifølge universitetets regler skal kandidaterne leve op til et sæt kriterier. De skal være 'fremragende' studerende, og så skal de 'opretholde de fire kardinalprincipper', dvs. de skal 'holde sig til den socialistiske vej og opretholde folkets demokratiske diktatur, kommunistpartiets lederskab og marxisme-leninisme og Mao Zedongs tankegang, støtte partiets politik og have en højt udviklet politisk bevidsthed'.

Det gør 22-årige engelskstuderende Lin Hengjun skeptisk:

"Er det ægte demokrati, når kandidaterne skal være acceptable for ledelsen, før de kan stille op? Eller når de holder dem inden for rammer, hvor de kan kontrollere dem," spørger han.

Tang Liming, der studerer fysik, står ved en vægavis og læser dagens nyheder. Han ser ikke noget politisk skifte i universitetets demokratiske forsøg:

"Jeg tror egentlig, det bare er et show. Det er fashionabelt med valg, ligesom talentkonkurrencerne på tv, hvor seerne kan vælge. Det er ren underholdning, og jeg tror, de også bare ville underholde os med det her valg og give folk en følelse af, at de faktisk har magt."

Han hører til de få negative stemmer på campus. De fleste er begejstrede og ser frem til, hvad der nu vil ske.

"Det er noget, vi kan tage med os ud i fremtiden," siger Jiang Hongwen.

Den umiddelbare fremtid viser dog ingen tegn på nye toner. Efter håb om åbenhed er man nu efter få dage vendt tilbage til det kinesiske systems velkendte lukkethed.

Ingen af kandidaterne vil længere tale med pressen. En kinesisk journalist, der har fulgt valget, siger, at de har fået mundkurv på af universitetet.

"Snakken om demokrati blev måske for meget," siger han.

"Nu er det, som om de vil glemme, at det hele overhovedet er fundet sted."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Demokratisk diktatur", nøjj, sjældent har jeg grinet så længe over to så diametrale modsætninger...
Godt gået, Kina!