Læsetid: 8 min.

Kynismens tid er forbi

Troen på, at der ikke er noget at gøre, blev besejret den 4. november
Det er ikke krisen i de politiske institutioner, det er ikke fattigdommen, klimatruslen eller diskriminationen, som blev besejret den 4. november 2008. Det er heller ikke kynismen og resignationen. Men den kyniske tro på, at disse trusler ikke kan overvindes, er blevet besejret

Det er ikke krisen i de politiske institutioner, det er ikke fattigdommen, klimatruslen eller diskriminationen, som blev besejret den 4. november 2008. Det er heller ikke kynismen og resignationen. Men den kyniske tro på, at disse trusler ikke kan overvindes, er blevet besejret

Scanpix

Udland
6. november 2008

SAN FRANCISCO - Der er ikke noget nemmere end at sige nej. Der er ikke noget, der er så let og sikkert som at udstille håb som naivitet og troen på det bedste som dumhed. Det kræver hverken mod eller indsigt at se dem, der vil tale på andres vegne, som nogen, der taler ned til folk, og det ligger lige for at se ethvert forsøg på at forstå sine modstandere som svaghed. Men denne magelige kynisme har været vor tids politiske, intellektuelle og etiske forbandelse. Denne kynisme gør det til en dyd at se de barske realiteter i øjnene, for realiteterne er barske, og den gør det til en brist at tro på, at realiteterne kan forandres. Kynismen dikterer, at man ikke gør sig nogen forestillinger - og slet ikke til det bedre. Den skærer det politiske ned, før det er begyndt.

Det er et fantastisk træk ved Barack Obamas utrolige sejr ved det amerikanske præsidentvalg tirsdag, at han gennem hele sin valgkamp har adresseret og bekæmpet denne kynisme. "Kynikerne sagde, at vi ikke kunne gøre det," som han blev ved med at sige. "Kynismen er vores største modstander," har Obama sagt og skrevet. Og ved at sige nej til kynismen og vælge Obama som præsident, har amerikanerne givet sig selv den amerikanske drøm tilbage.

Under den sidste fase i sin valgkamp har Obama selv roligt udtalt ordene "ja, vi kan" til sine mange tusinde tilhørere. Og de har råbt dem tilbage til ham: "ja, vi kan."

Mange, mange millioner amerikanere troede ikke, at det kunne lade sig gøre. De var sikre på, at republikanerne ville ødelægge hans kandidatur med en smædekampagne eller simpelthen stjæle valget. Men fordi Obama systematisk har udpeget kynismen som sin modstander og Washington-spillet om magten som Amerikas svøbe, havde han et overbevisende sprog til at afvise anklager og beskyldninger. Og derfor er det lykkedes at få en politisk desillusioneret befolkning til at gøre 'ja, vi kan' til folkeligt slogan og 'håb' og 'forandring' til ord, man ikke skammer sig over at råbe sammen. Det er blevet sagt om Obama, at han taler til englen i hver eneste amerikaner. Han taler til det bedste i sine tilhængere og sine modstandere. Han taler ikke uden om det USA, som har en meget stor del af befolkningen i fattigdom, og den ængstelige middelklasse, som har investeret deres livs indtjeninger i deres boliger. Faktisk har han under hele valgkampen talt om det. Men han taler til det håb om, at det ikke behøver være sådan, som er indskrevet i den amerikanske forfatning. Han taler til det, som amerikanerne instinktivt vil, at USA burde og kunne være.

Fælles læreproces

Det er ikke et skridt, man kan tage ud af i blå. Det kræver, at man fortæller landets historie som en historie af moralske og politiske fremskridt. For at tro på, at man kan vinde politiske sejre, må man kunne se, at man står på en historie af sejre. Det betyder ikke, at alt har været godt, og det betyder heller ikke, at man fortrænger alt det, der er gået elendigt. Men det betyder, at man ikke ser historien som et langt demokratisk og solidarisk forfald. Man tager sejrene frem som eksempler i en fælles læreproces. Som han sagde i sin tale efter sejren tirsdag aften i Chicago: "Det, vi har opnået, giver os håb til det, vi kan og skal opnå fremover."

Obamas egen sejr er også en læreproces. Han har i 21 måneder turneret landet med sit blik på, hvad USA kunne være, og hvad kynismen står i vejen for. Amerikanerne har set en mand med afroamerikanske rødder vinde et valg på et tidspunkt, hvor de færreste havde troet det muligt. Det er en forandring i sig selv. Det forandrer de sortes blik på sig selv og deres muligheder. For mange i liberale demokratier starter udstødelse ikke med et: "Du må ikke". Det starter med et: "Jeg kan ikke" eller "Det er ikke noget for mig". Man kender sin plads, man holder sig tilbage. Obama har under valgkampen gjort sin egen personlige historie til et: "Du kan godt. Det er noget for dig. Vi kan godt."

Dette er en fortælling, som både appellerer til liberale og konservative. Det er en historie, der åbner personlige og politiske muligheder. Men det er også en socialt farlig historie: For afstanden mellem den fattige opvækst på Hawaii og den tiljublede præsident bliver ikke mindre, bare fordi én mand tilbagelægger den. Den sociale distance er den samme.

Det er derfor, at Obama tirsdag understregede, at sejren ikke er forandringen i sig selv.

Sejren giver chancer for at skabe forandring. Den giver måske troen på, at det kan lade sig gøre. Men som han også sagde i en tale, der handlede meget lidt om ham selv og sejr, og påfaldende meget om politiske, klimatiske og økonomiske udfordringer:

"Vejen forude er lang. Vi skal op ad bakke. Og vi når det måske ikke på et år eller endda i en præsidentperiode, men Amerika - jeg har aldrig troet mere end i aften på, at vi kan nå frem sammen."

Afslutning og begyndelse

Kynismen er ikke et rent retorisk eller strategisk fænomen. Den er også et symptom på en historie over de seneste årtier, hvor den amerikanske forbruger har vundet, og den amerikanske borger har tabt.

En enestående økonomisk vækst og teknologisk udvikling har været ledsaget af en drastisk svækkelse af de politiske institutioner. Som en tidligere minister i Clinton-regeringen, Robert Reich har skrevet: "Vi har ingen midler til at balancere kapitalisme og demokrati længere. Vores ønsker som forbrugere og investorer vinder, fordi vores værdier som borgere ikke længere har muligheder for at sætte sig igennem."

Siden Reagan har det været et credo, at staten meget ofte ikke var løsningen på problemerne, men årsagerne til problemerne. Staten er blevet set som noget, borgere skulle beskyttes imod, og som ville tage noget fra dem. Den har været udlagt som en fjende af friheden.

Den forhenværende nationalbankdirektør Allan Greenspan, som i årevis blev betragtet som indbegrebet af økonomisk autoritet og faglig neutralitet, erkender nu, at også han har haft for stor tillid til det frie marked. Man lyttede, når Greenspan talte.

I en ny version af sine erindringer tilstår Greenspan, at den finansielle nedsmeltning har været længe undervejs. Den er kulminationen på en længere historie. Den almindelige mistillid til politisk regulering og tillid til markedet som retfærdighedens og fornuftens sted har skabt en finansiel krise med et sindrigt system af risikable lån og utroværdige lånegarantier, spekulationer og investeringer, som honorerede spekulanter og bankfolk, men nu truer med at underminere det amerikanske boligmarked.

Allerede i vinteren 2008 reddede Bush-regeringen en investeringsbank på randen af bankerot med en hjælpepakke. I efteråret 2008 blev en endnu større krisepakke vedtaget, som det er for tidligt at forudsige effekterne af.

Det er en lang historie med tillid til markedet og mistillid til de politiske institutioner, som nu er afsluttet. Det er blevet sagt, at opgøret med 'formynderstaten' er slut og store offentlige interventioner igen vil blive anerkendt som nødvendige. Men det er mere præcist at sige, at opfattelsen af staten og offentlig styring som modstander har mistet sin legitimitet. Der bliver behov for en statskunst, som er mægtiggørende, som skaber positiv frihed for borgerne og ikke ses som en negativ trussel mod borgernes frihed. Troen på det såkaldte 'trickle down' (skattelettelser til de rige skaber velstand for alle), som dominerede Reagan-æraen, og gik på, at velstand til de rigeste ville skabe velstand ned ad, er væk.

Obama bliver præsident på et tidspunkt, hvor den almindelige måde at gøre tingene på har spillet fallit. Overgangen til Obama er koblet til erkendelse af undergang for den konservative økonomiske og politiske doktrin. Det samme gælder udenrigspolitikken: Det blev først betragtet som svaghed og hånet af McCain, at Obama ville gå i dialog med fjenderne i Iran og på Cuba. I mellemtiden har regeringen Bush selv indledt skridt mod en diplomatisk kontakt med Iran. McCain førte kampagne på en politik, som allerede havde spillet fallit. Det er sigende, at et ekspertpanel på CNN vurderede, at det var værre for McCain at blive anbefalet af vicepræsident Cheney, end det var for Obama at blive anbefalet af Hugo Chavez.

Det bedste og værste

Det er, som det hedder i en litterær klassiker, de værste af tider og de bedste af tider. Produkter af det moderne teknologiske og økonomiske fremskridt truer med at gøre kloden ubeboelig. Man har set det komme, og man har ikke handlet på det. Det er ikke kun udfordringen, der producerer politisk apati og kynisme. Det er den fælles bevidsthed om, at man har vidst det, uden at man har gjort noget.

Det samme blev tydeligt for amerikanerne i efteråret 2005: Myndighederne så orkanen Katrina komme, men de gjorde ikke noget ved det. En nation kunne se på, at regeringen var for svækket til kunne forsvare sine egne borgere mod naturens luner. De rigeste kunne køre væk i deres biler, og de fattigste måtte blive tilbage. Regeringen Bush sendte soldater ind mod sine egne borgere for at skabe orden i det, man troede var et civilt kaos af plyndring og desperation.

Nu siger de med indsigt i de finansielle institutioner, at de havde set kriserne komme, men de vidste ikke, hvad de skulle stille op. Det marked, som skulle sikre moralsk belønning til de flittigste og dygtigste og sprede velfærd, opleves som en ustyrlig kraft, der er sluppet løs.

Det er den desperate bevidsthed om, at noget må gøres, men mistilliden til, at det bliver gjort, som siges at have undermineret de demokratiske dyder i USA. Når både demokrater, som var modstandere af Obama først og siden også prominente republikanere, har anbefalet og støttet ham, skyldes det ikke mindst, at de har set mobiliseringen. De har set, at folk, som ikke plejede at stemme, ventede til deres lønningsdag, så de kunne sende små beløb til kampagnen. Og de har set de små beløb blive til gigantiske summer. Mere end tre millioner småsparere menes at have bidraget til Obamas kampagne.

De har set den unge generation, som har været regnet for politisk passiv og håbløs, engagere sig i kampagnen over hele USA. Og de har set, at Obama fik ret, når han under beskyldninger om at lege den nye Jesus eller opføre sig som en rockstjerne, har sagt:

"Det, nejsigerne ikke har forstået, er, at dette valg aldrig har handlet om mig. Det handler om jer!"

Ja vi kan

Det er ikke krisen i de politiske institutioner, det er ikke fattigdommen, klimatruslen eller diskriminationen, som blev besejret den 4. november 2008. Det er heller ikke kynismen og resignationen. Men den kyniske tro på, at disse trusler ikke kan overvindes, er blevet besejret. Det er lykkedes at overbevise om, at troen på det bedste og engagementet for en bedre fremtid kan mobiliseres imod alt det, som truer med at udløse det værste. Det er derfor, at dem, som ikke plejer at tro på særligt meget og slet ikke på, at de selv kan, nu mødes med de rigeste og dem med de længste uddannelser i et fælles: 'ja, vi kan'.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ja lad os i det mindste for en stund droppe kynismen og få lidt luft under vingerne.
Lære af Mcain's imponerende storsindethed og lytte til Obama's håbefulde sejrstale:
”Ann Nixon Cooper er 106 år. Hun blev født blot en generation efter slaveriet på et tidspunkt, hvor der hverken var biler på vejen eller fly i luften, hvor folk som hende ikke kunne stemme af to årsager – fordi hun var kvinde og på grund af hendes hudfarve....
Hun så busserne i Montgomery, vandkanonerne i Birmingham, en bro i Selma og en prædikant fra Atlanta, som forsikrede folk, at »Vi vil overvinde modgangen«. Ja, vi kan!"
Ja, og talen var lige så fantastisk som begivenheden!
Først Mandela og nu Obama.
Nogle fremskridt sker der da heldigvis i denne plagede verden !

Manden Obama har altså ikke afro-amerikanske rødder. Det har hans kone Michelle til gengæld. Obama har rødder på Hawai, fra Kansas, fra Indonesien og flere steder i USA har han også rødder.

Hans egen politiske historie er blevet personlig; den personlige historie er blevet (brugt) politisk.
Hans historie og hans krop er smeltet sammen til dette 'yes, we can' ganske enkelt fordi når han kan, så kan alle.

Og så er det en fortælling om en mand som imod alle odds kæmper sig op til at blive, nej ikke millionær, men USA's præsident. Den falder lige ned i USA's myte...om hvordan man bør opføre sig i USA...

Nej kynismens tid er ikke forbi hvis det er op til Erik B.! Kom nu Erik! Kunne du ikke for en gang skyld give plads til en smule forsigtig optimisme? Skal alle spæde spire af håb trampes ned? Histoiren går faktisk fremad en gang i mellem. Det sker at udviklingen går mod noget bedre - eller er det utænkelig i din optik? 'Alle politikere er krybdyr' ja og alle mennesker er nogle svin - er det dejligt at rulle sig i kynismes mudderbad?

Til Erik B.,
der vellystigt leverer intelligente analyser af politiske emner og som skriver:
"At alle politikere er krybdyr er selvindlysende: et krav for at komme til tops i politik er, at du er parat til at sælge dig selv og din integritet tusind gange om dagen."

"De er sure", sagde ræven om rønnebærrene.

Erik B. Ok ikke alle mennesker er svin - men så er de åbenbart idioter efter din mening?
'At alle politikere er krybdyr er selvindlysende: et krav for at komme til tops i politik er, at du er parat til at sælge dig selv og din integritet tusind gange om dagen.'
Ja men det er jeg ikke enig i - selvom du mener det er 'selvindlysende'. Der findes faktisk hæderlige politikere. Jeg synes man skal give Obama en chance. Han har indtil nu - for amerikanske politikere - har været bemærkelsesværdig ærlig - eller skal vi nøjes med at sige virket bemærkelsværdig ærlig og sober. og man skal ikke undervurdere den - måske irrationelle - følelse af håb han har indgivet folk - det kan være en stærk politisk kraft der kan ændre ting - men den kan naturligvis også misbruges

Søren Kristensen

Hvis der SKAL rettes ind for at komme til tops, der der vel ikke nogen grund til at klandre manden for at rette ind?

Bortset fra det: Hvis Anders Fogh er den danske McCain (eller Bush), hvem er så Barac Obama?

Ulrik Høstblomst

En amerikans præsident er en amerikansk præsident uanset hans farve --

Som kineserne siger --Det er lige meget hvilken farve katten har blot den fanger mus

Det er ikke kynisme at være skeptisk og se om Obama er andet end en kokosnød i lækker markedsføring.

So far - synes jeg han virker ret sympatisk og han har en sød kone og nogle dejlige unger .

Men -- lad os nu se hans real politik

Man skal ikke skue hunden på hårene

Trods alle usikkerheder ang. Obama kan han vel næppe undgå at gøre det bedre end Bush ?

Ang. politikers hæderlighed eller mangel på samme: så må man skelne mellem det taktiske og det strategiske niveau.
Ingen politiker undgår at være bevidst på det taktiske niveau ( Med Birthe Rønn som bemærlkelsesværdig undtagelse) det forventer vi vælgere vel også af dem? - så længe den strategiske 'kurs' holdes kan det vel også accepteres? D.v.s. at der ikke gives køb på centrale værdier og holdninger - og det er de værdier vi vælgere skal bedømme dem på. Politik er jo kompromisernes kunst i demokratiske samfund . Vil man have del i magten må man acceptere den uskønne verden af 'halve' løsninger
Det er også Obama's betingelser - jeg vil bedømme ham på hans langsigtede strategiske mål og hans evne til at sætte en ny kurs ikke på han taktiske udmeldninger

...OhBama über alles...just do it...

Inger Sundsvald

Rune Lykkeberg remser alle de problemer, som USA og verden står overfor, og skriver:

”Men den kyniske tro på, at disse trusler ikke kan overvindes, er blevet besejret. Det er lykkedes at overbevise om, at troen på det bedste og engagementet for en bedre fremtid kan mobiliseres imod alt det, som truer med at udløse det værste.”

Hvis de kan – så kan vi også.

Det hvor jeg regner med Obama vil komme nye 'boller på suppen' i forhold til Bush er:
- klar opprioritering af klimaindsatsen
- tilbage på FN sporet
- større lydhørhed overfor verdenssamfundet (her i bland Europa)
- lukning af guantanamo og slut med begreber som 'illegale kompetanter'
Selvfølgelig vil han sætte amerikanske interesser øverst - blot på en mere velgennemtænkt måde end hos forgængeren - vil jeg gætte på (der skal heller ikke så meget til)

Hans Jørgen Lassen

Folk får åbenbart ikke deres religiøse behov tilfredsstillet til daglig.

Men nu har de så, kvit og frit, og uden egen indsats, fået foræret en ny Jesus, hvori de ser lyset, håbet, frelsen. De må godt nok være hårdt trængende.

Hvordan kan man dog bilde sig selv ind, at USA og verden vil ændre sig væsentligt, fordi en lidt mere sympatisk fremtoning indtager pladsen i Det Hvide Hus?

Det er sgu da stadig kapitalen, der styrer foretagendet, og i øvrigt er Obama at placere et sted mellem Pia K. og Anders Fjogh. Med hensyn til nationalisme overgår han langt Fogh, som i sammenligning forekommer som en kosmopolit, og Søren Krarup kan han såmænd også konkurrere med.

Næh, jeg fatter ikke begejstringen, men nu er jeg jo heller ikke religiøs.

Inger Sundsvald

Jeg tror nu at økonomien vil have første prioritet for Obama, men det skulle nok også kunne kombineres med klimaindsatsen.

Men det er jo til at grine sig fordærvet over at høre Søren Pind og hans mantra om ”mindre stat”. Det mener han ville have været resultatet med McCain, som middel til at redde verden.

Det er godt nok utroligt, at Søren Pind kan fremture, efter 7 år i DK med ’mere stat’, og med Bush og hans skattelettelser til de rigeste, som mantra fra Reagan-tiden, der i den grad har spillet fallit.

Lassen:
'Det er sgu da stadig kapitalen, der styrer foretagendet'.
Det er da et valg man må gøre: Er det kapitalen der skal styre eller ej? Problemet under Bush har vel været at man lod kapitalen 'styre' - og det gik derefter. Total frihed for kapitalen betyde i sidste ende kaos

Inger Sundsvald

For nihilisterne er der naturligvis ikke meget håb.

Hans Jørgen Lassen

ole skriver:

"Det er da et valg man må gøre: Er det kapitalen der skal styre eller ej?"

Personligt har jeg valgt, at kapitalen ikke skal styre. Hvad har du valgt?

Inger Sundsvald

Man skal jo have et hjerte af sten, hvis man ikke bliver berørt af alle de mennesker, som har fået et lille skud håb. Obama er i den grad et tegn på en begyndende optimisme – og er det ikke det som alle pengemændene sukker efter?

Det er jo især mennesker, som ikke har nogen magt til at vælge, hvorvidt de personligt vil lade sig styre af kapitalen. De håber såmænd bare på arbejde og et system, hvor de og deres børn kan blive behandlet når de er syge. Måske håber de også på, at staten gør noget fornuftigt, når der f.eks. er oversvømmelser, i stedet for at sætte hæren ind imod dem.

Fra en 'hjernedød'
'Kapitalen ER magten'
Ja det er den i den grad man politisk ønsker at den skal være det.
Jeg nægter at lade mig tryne af 'hjertedøde' kynikere som Erik - for hvem et hvert tilløb til forsigtigt optimisme, tro på muligheden for fremskridt, håb om noget nyt - skal har én på lampen - Obama eller ej. Jeg forstår ikke hvordan du kan holde dig selv ud Erik - hvad får dig op om morgenen? Er det bevidstheden om at du modsat alle os andre har gennemskuet 'hele lortet'?
Jeg synes at du trods al din viden og skarpsindighed ikke har forstået en pløk

Hans Jørgen Lassen

Ole,

det er sgu et mærkeligt udsagn: "Er det kapitalen der skal styre eller ej?"

Når man nu snakker om USA, som jo (indtil videre) er kapitalismens højborg.

Jeg aner ikke, hvad du mener med sådan et udsagn.

Du tror da vel ikke, at Osama, undskyld, Obama, vil indføre socialisme?

Inger Sundsvald

Hvis man ikke kan få manden, så kan man jo altid gå efter konen, med kommentarer og smudsigheder, der illustrerer, at kynismen i Danmark ikke er helt forbi.

Jeg må jo indrømme, at når ’kapitalen’ og nihilisterne lige p.t. IKKE griner hele vejen ned til banken, så er jeg rigtig Garfield-tilfreds. Og så skammer jeg mig ikke engang.

Inger Sundsvald

Åh, nej! Nu køres kanonerne i stilling. Ingen insinuation er for lav: ”Osama, undskyld, Obama” – sagt af en person som ikke ’aner’ hvad der snakkes om, på trods af sin halvstuderede viden.

Man burde starte en forening til oplysning af ’hjernedøde’, som ikke formår at holde sig, bare nogenlunde, til hvad artiklen handler om.

Hans Jørgen Lassen

Inger fatter ikke min pointe, men denne gang er det muligvis min egen skyld.

Så lad mig skære den ud i pap:

Osama vil, og det har han jo bevist, ødelægge det amerikanske samfund, destruere den amerikanske kapitals verdensomspændende hegemoni.

Og man kunne få den opfattelse, at visse optimister her mener, at Obama er en revolutioner, der grundlæggende vil omstyrte den amerikanske samfundsorden. Afskaffe kapitalismen, bringe fred på jord o.s.v.

Derfor sammenstillingen.

Det var sådan set ikke Obama, jeg ønskede at gøre grin med. Men de enfoldigt troende, der ser ham som en frelser.

HEHE.

I troede i kunne koble liberalisme med raciseme, men i tog fejl igen.

Hver gang venstreorienterede prøver at forklare farvede og indvandrere at de ikke har en chance, må dette et bevis på det modsatte.

Hvis talentet er stort nok, bryder det gennem grøden af jammer og klage.

Jeg tager sq hatten af for Obama.

Hvis han havde lyttet til Per Thomsen og kornsorter, var han gået lige ned på socialkontoret.

Hans Jørgen Lassen

Travis,

du kan være helt rolig. Det bliver ikke noget problem for de såkaldte venstreorienterede. Nogle af dem er stand til at leve med eklatante modsigelser i deres verdensopfattelse.

USA var jo ærkefjenden. Men nu da de har fået en lysebrun præsident er landet progressivt - selv om Obama er dybt konservativ, efter dansk målestok. Og man jubler.

Den kan så vendes til det sædvanlige selvplageri: Danmark er så meget ringere end USA, fordi vi har en blegfis af en statsminister.

Obama ville ikke have en chance mod Anders Fogh, og dermed holder den jo alligevel: racismen har sejret ad helvede til. Fordi Obama ikke er blevet statsminister i Danmark.

Og samtidig er det en sejr for socialismen, fordi Obama blev valgt i USA.

Er De forvirret?

Jeg synes ikke det generelt giver mening at forsoege at placere Obama politisk efter danske parametre. Det er at sammenligne aebler med paerer. USA er jo kulturelt set anderledes og meget mere konservativt paa en del punkter end Danmark. Naar manden er Amerikaner er det jo Amerikanske kulturelle parametre der former hans verdensbillede.
Man maa, til en vis grad, tage folk som de er. Jeg synes bestemt at Obama virker som et meget progressivt og intelligent individ, og vigtigst af alt, saa er han er god til at kommunikere.
Naar folk holder op med at snakke begynder de at slaas, og vice versa. Det ville vaere dejligt at faa lidt gang i den mellemfolkelige kommunikation igen, og det tror jeg saamaend nok han skal faa gang i.
At han saa grundlaeggende tjener USA's interesser foerst og fremmest kan jeg ikke sige saa meget til. Det er vel foerst og fremmest det de har valgt ham til at goere?

Inger Sundsvald

At nogen kan tænke at optimismen er ”religiøs”, eller at:

”visse optimister her mener, at Obama er en revolutionær, der grundlæggende vil omstyrte den amerikanske samfundsorden. Afskaffe kapitalismen, bringe fred på jord o.s.v.”

er noget af en beskyldning. Gad vide om det ikke er injurier?

Nu er det jo tilladt at være uenig politisk, og der kunne komme mange oplysende og begavede indlæg, som ville være interessante at læse. Men hvorfor skal debatten køre på så lavt et niveau, så jeg ikke engang ville læse indlæggene højt for min filosofiske kat?

”Er De forvirret?”
- Slet ikke! Man mærker hensigten og …

Når jeg læser Erik B. & co. kommer jeg til at tænke på de gode gamle dage, hvor dele af venstrefløjen havde meget svært ved at skelne mellem demokrati og diktatur i mere eller mindre fascistisk form. Det var et fedt i deres optik, og det drejede sig i derfor virkeligheden om at demaskere demokratiet som det, det var, kapitalens lakaj og sordin over dets egentlige fascistiske væsen og en bestukken arbejderklasse osv, osv. For dem der tog dette nonsens alvorligt og bogstaveligt gik det – som for deres ofre - grueligt galt, især i Tyskland og Italien, hvor det måske til dels kunne forklares med den fascistisk-nazistiske historiske baggrund og det manglende opgør med denne og dens håndlangere. Men selv her i landet gik det jo også for nogle og deres ofre helt galt grundet den slags absurde og kyniske kortslutninger, hvor man har besluttet sig for med djævelens vold og magt kun at ville se elendigheden i menneskene og deres samfund Erik B. & co.

Ulrik Høstblomst

Jørgen -

Skal vi ikke blive enige om at Obama er USA's præsident og at man derfor kan forvente at han primært varetager amerikanske interesser ?

Vi kan så også blive enige om at der måske kan forventes at Obama tager nogle "positive" beslutninger i forhold til økologi og demokrati ?

Men at Obama ville kunne stå op imod det der i de gode gamle dage hed det militær-industrielle kompleks og overleve er vist at tro på illusioner.

Lad os i stedet glæde os over at han får en fair chance for at vise at olieboringerne i Alaska var for langt ude

At krigene i muslimske lande er langt ude og skal laves grundlæggende om til en tillidsrelation

At fordelingspoltikken i USA er langt ude og skal reorganiseres

At USA's mellemøstpolitik er langt ude og skal inddrage palæstinenserne og andre arabere
At Guantanamo og behandlingen af non-kombattanter i diverse lejre er langt ude

At krigen mod narko er langt ude og skal konverteres til sociale og politiske indsatser.

Etc etc etc

Der er så mange punkter at tage fat på .

Men lad os lige give manden en chance for at vise hvad der hans ønsker for forandringer som USA's præsident -- og så se hvad han kan få lov til at slippe igennem med ..

Der er ikke nogen grund til at fordømme ham på forhånd men heller ikke til at forgude ham.

Inger Sundsvald

"Der er ikke nogen grund til at fordømme ham på forhånd men heller ikke til at forgude ham".

Må jeg tilslutte mig den almindelige enighed?

Inger Sundsvald

I denne tråd har jeg ikke noget mere begavet at tilføje, end det jeg allerede har tilsluttet mig. Har du?

Obama havde en kenyansk far og har forfarende familie i Kenya, Carsten Aaen.

Hvor godt et valg! - Hvordan skulle verden kunne stå ud med fire år til med neo-konservativ politik.

Cheney og venner har nu travlt med flere suspekte reguleringer af amerikansk lovgivning, bl.a. legalisering af forskellige former af tortyr, som har väret anvendt de sidste otte år, plus legalisering af flere andre af deres brud på konstitutionen - man skal vel ikke risikere at blive stillet til ansvar! - Men Guatanamo sender han videre til Obama!

Det korte af det lange er, at valget af Obama giver en oplagt chance for at komme af med den bindegale kombination af neo-konservativ udenrigspolitk og liberalistisk økonomisk politik, vi har været vidne til de sdiste 8 år i USA, samt med halehænget i DK. Se bare hvordan de allerede VK + DF begynder at blive spage i mælet. Hør Debatten på DR2 i aften, hvor spag Søren Espersen allerede var og Fogh snakker allerede Obama efter munden. Men som Lykketoft helt korrekt bemærekde: Obama ved godt Fogh var Bush' mand i Irak osv! De hjemlige Bush folk går heldigvis en svær tid i møde, hvis de ikke retter ind, hvad de selvfølgelig vil forsøge af alle kræfter, som det allerede fremgår!

Selv om det er surt efterår i November venner, så er der politisk forår i luften også her til lands, så op med humøret. Det bliver svært fortsat helt at bevare pessimismen !!

"Erik B. er en avatar, han er ikke mig"

Og dermed må man vel sige, at Obama - eller var det den almindelige optimisktiske rus - har slået Erik B ihjel. Jeg har længe haft det på fornemmelsen. Det eneste sørgelige er, at der ikke er så meget ved at vinde væddemål med en avatar, når man selv er ægte.

Jeg vil dog takke Erik B for en del gode, provokerende og til tider indsigtsfulde indlæg. Andre gange var de bare dumme. I længden ville det selvfølgelig være mere interessant at diskutere med personen bag, men jeg gør mig ingen forhåbninger. Med tanke på hvor mange indlæg Erik B har skrevet, så kan man jo undre sig over forholdet mellem de to.

Jeg synes Rune Lykkebergs artikel både er analytisk og velargumenteret.

Det Obama har gjort ligner ikke en person der blot gerne vil være præsident i verdens mægtigste land blot fordi det kunne være sjovt at prøve.

Han er ude på en mission, og han kan tænke både strategisk og taktisk.

Jeg er enig i R.L.'s betragtninger, men der er noget han glemmer, og som jeg tror alle glemmer når de taler om USA som et land der endnu ikke har fundet glæden ved Staten på somme måde som alle os andre.

USA blev koloniseret af utifredse europæere. De brød sig ikke om de religøse tvangsforhold, den politiske ufrihed og den økonomiske elendighed.

De tog til Amerika, hvor mulighederne ikke var begrænsede af konger, soldater, politi og diverse udbyttere. De kunne for første gang prøve sig selv i forhold til det mulige.

I Danmark, og de lande som Danmark normalt sammenligner sig med, blev demokratiet indført ovenfra, som en bedre metode til at regulere befolkningens modadrettede ønsker.

Men samtidigt med demokratiets indførelse i de europæiske lande opstod der militær og politi der skulle sikre demokratiet. Derfor blev monopolet på våben i Europa vigtigt.

I USA har dette forhold været omvendt. Det var folket der indførte demokratiet nedenfra. Det var ikke udtænkt af en machiavellisk plan for at beholde magten, som i Europa.

Derfor hedder det: "For the people and by the people."

I constitutionen slås det modsat i Europa udtrykkelig fast at det skal være tilladt at danne militser, og at det er enhver amerikaners pligt at vælte den siddende regering eventuelt med våben hvis den skulle vise sig ikke længere at være: "For the people."

Alt dette gør at man ikke kan forstå USA ved at anvende vesteuropæisk samfundsopfattelse i vurderingen af hvad de foretager sig.

De er simpelthen anderledes, kommer fra et andet sted.

Jeg tror Obama er en meget intelligent og målbevidst mand, og at han sandsynligvis ikke vil falde i alles smag.

Håber virkelig det bedste for ham, for hvis ikke, hvad så.....

Erik: Din Avartar har påtaget sig rollen som 'havkatten i hyttefadet' fint nok - det godt med Rasmus Modsat typer som skærper debatten og hjælper med at få slebet argumenterne, inden vi alle falder hinanden om halsen af rørelse. Så undskyld endelig ikke fortsæt med at 'fodre dine karudssser og holde galden flydende'. Har du mon andre alter-ego'er på nettet som eksponerer andre sider af dig ? Det kunne blive en helt sjov lille juleleg at prøve at gætte

Klaus F dine analogier er ganske enkelt bindegale. Endnu engang må man konstatere at den slags absurde og kyniske kortslutninger, kun viser, at man (du) har besluttet sig for med djævelens vold og magt kun at ville se elendigheden i menneskene og deres samfund.

Egentlig har jeg mest lyst til at bede Erik B. og Klaus F om at holde kæft og genlæse Rune Lykkebergs artikel.
Men det er næppe god tone, så hvis de endelig vil fortsætte med deres analogier, skulle de se Obamas sejr i forlængelse af Mandelas.
Men den slags empati kan man vel næppe forvente af HVIDE, danske middelklasseløg !!

Nej som jeg sagde Erik B, den slags empati kan man ikke forvente af kynismens HVIDE, danske "drengerøve", så lad det bliver herved.
Jeg er blevet for gammel til at spilde min tid på sådant !

Hans Jørgen Lassen

I det hele taget sporer man et element af racisme i denne tråd, muligvis i enkelte tilfælde af den gængse masochistiske, selvhadende slags.

Grovest er, som Klaus påpeger, Jørgen, der mener, at når man er hvid dansker (af mellemlaget), så er man pr. definition en skidt karl. Gad vide, om han også her refererer til sig selv, eller udgør en fornem undtagelse til reglen?

Så er der den mere nuancerede og faktuelle Erik, der dog alligevel,en passant, fyrer denne her af:

"så synes jeg det er positivt at der er blevet valgt en farvet præsident"

Helt ærligt, hvorfor skulle det være bedre, at præsidenten er lysebrun, end at han var en blegfis? Er lysebrune klogere end hvide mennesker? Er de mere moralske?

Jens skriver tilsvarende, men med større patos:

"Det at han er sort eller mulat og USA's præsident er selvklart en milepæl."

Altså en sort, eller i det mindste lysebrun milepæl er bedre end en hvid milepæl.

Men den køber jeg ikke: havde der være tale om en rød totempæl, så var det straks en helt anden sag.

Jeg vil tilslutte mig Ulriks nøgterne betragtning, der egentlig siger alt:

"En amerikansk præsident er en amerikansk præsident uanset hans farve."

Klaus F m.fl.. Det var en helt nøgtern betragtning og korrekt betragtning viser det sig, og slet ikke udtryk for noget overtryk.
Og a pro pos uforskammetheder, at drage paralleller mellem Obaman og Goebbles og så pive bagefter, når man selv får lidt røg !! - kender du den med glashuset .
Det er helt i orden med uenigheder skarp debat osv, men dels burde du og andre forholde Jer til udgangspunktet, dvs artiklen af Rune Lykkebjerg i stedet for at gå helt i selvsving og ende i "studendikos drengerøveri", efter min ringe mening altså!

I er desværre nogle stykker Hans Jørgen Lassen der er ude af stand til at sætte Jer ind i, hvad dette, valget af en sort præsident, som Mandelas frigivelse og valg som præsident for Sydafrika, betyder for sorte (og andre ikke-hvide folkeslag) gennem århundrede undertrykte og fornedrede millioner af mennesker.
Det viser I og du gang på gang. Sammenligning med Goebbles mm. og dit eget statement: "Helt ærligt, hvorfor skulle det være bedre, at præsidenten er lysebrun, end at han var en blegfis? Er lysebrune klogere end hvide mennesker? Er de mere moralske?", er afslørende og i den grad dokumentation af min beskyldning for manglende empati mv. i forhold til for eks. billedet af den sorte kvinde over Runes artikel.
Sådan er det, og det skulle I hellere forholde Jer til i stedet for yderligere drengerøvs flabetheder og fornærmethed over, at I får igen med lidt af samme skuffe, som I dumsmart udgyder over bl.a. de sortes udelte begejstring over en sort mand i Det hvide hus!!

Inger Sundsvald

Jeg tør slet ikke tænke på, hvis den næste præsident var en kvinde.

Lassen:
'hvorfor skulle det være bedre, at præsidenten er lysebrun, end at han var en blegfis? '
Hvis du ikke forstår betydningen må det være fordi du intet kender til Amerikansk historie eller virkelighed.
Teoretisk har du da ret i at hudfarven er ligegyldig men det har blot intet at gøre med den realitet at hudfarve i Amerika har haft og har en meget stor betydning for mange menneskes liv. For hvilke muligheder de har for at realisere den 'amerikansk drøm' eller blot for at kunne leve et ordentligt og godt liv. I det lys et valget at en farvet person der traditionelt er blevet betragtet som en 'underdog' meget opløftende. Det ville vel svare til at vi i Danmark fik en muslimsk statsminister (det der er lange udsigter til)

Inger Sundsvald

Ja, kvinder har altid ’lavet te til revolutionen’. Jeg kan forestille mig hvilken historisk betydning det ville have haft, hvis verdens ’mægtigste’ havde været en kvinde. Samme betydning for ligeværd, som det nu har for den sorte og farvede befolkning.

Erik B.: Get a life min dreng!

Hans Jørgen Lassen

Inger skriver:

"Jeg tør slet ikke tænke på, hvis den næste præsident var en kvinde."

Jamen, det ville da betyde, at alle kvinder, inklusive muslimaerne, kunne se frem til endelig at slippe ud af både den religiøse og generelt maskuline undertrykkelse, intet mindre. Hun ville da givetvis invadere Iran for at befri kvinderne.

Hans Jørgen Lassen

- eller også ville hun invadere Iran af andre grunde, f.eks. masseødelæggelsesvåben.

Alfred B. Andersen

"Jaså, fordi USA vælger en mulat til præsident bør man se frem til en muslimsk statsminister i Danmark."

Vi kan nok ikke se frem til en muslimsk statsminister foreløbig, men mindre kan vel også gøre det. Det mest begavede der indtil videre er blevet sagt om Obamas betydning for den danske ”værdikamp” kan man læse i følgende aldeles glimrende leder fra Politiken:

”BARACK OBAMA HAR FÅET MANGE NYE VENNER
Det kan være svært at finde nye måder at hylde en politiker på, som 85 procent af danskerne ønskede valgt, og som alle danske politikere – fra Dansk Folkeparti til Enhedslisten – nu roser til skyerne.

Men ud over at notere, at der var langt mellem Obama-tilhængerne på regeringsfløjen, før valgresultatet forelå, er der nogle træk ved Barack Hussein Obama, der fortjener at blive fremhævet, nu hvor han er blevet allemandseje:

Han har helt fra begyndelsen været modstander af USA’s krig i Irak, som han betragter som en katastrofal fejltagelse. Han anser hovedårsagen til den globale finanskrise for at være den afregulering af finansvirksomheder og de massive skattelettelser til de allerrigeste, der er gennemført under præsident Bush.

HANS CENTRALE dagsorden i indenrigspolitikken er igen at gøre det offentlige til en del af løsningen på almindelige menneskers problemer. Han vil for første gang skabe en sygesikringsordning for alle i USA. Han vil investere massivt i uddannelse og forskning. Og – nå, ja – hans far var ikke bare afrikaner, men også muslim.

Men den største og mest fundamentale forskel på ham og den politiske linje, der også har været fremherskende herhjemme siden 2001, ligger på et dybere plan og udgør selve den røde tråd i hans politik:

Barack Obama foretrækker dialog frem for konfrontation. Han er inkluderende og ikke ekskluderende. Han leder ikke efter fjender, men efter samarbejdspartnere. Ja, han ønsker endda at forhandle med sine fjender, også de farlige ude i verden, fordi det nu engang er med sine fjender, at man kan lave fred.

FOR BARACK OBAMA er forskellighed – ikke mindst etnisk, religiøs, sproglig og racemæssig forskellighed – ikke en trussel, men en selvfølge. Både i USA og i verden. En selvfølge, der gør, at et frit samfund og muligheden for en mere fredelig verden nødvendigvis må hvile på et værdigrundlag, hvor gensidig respekt og en fællesskabsfølelse med plads til alle er det bærende.

Hvis alle danske politikere er enige om, at hele denne tankegang nu også skal være ledetråden i dansk indenrigs- og udenrigspolitik, er det naturligvis en rigtig god nyhed.

Det bliver spændende at se, om begejstringen for den frie verdens nye leder virkelig rækker så langt”

Kilde: http://blog.politiken.dk/lederpladsen

Sider