Interview
Læsetid: 5 min.

'Jeg er ikke landets rigeste mand'

Mozambiques præsident, Armando Guebuza, bekræftede hos Anders Fogh Rasmussen, at landet er en vigtig afrikansk partner. Præsidenten svarede også på de hyppige anklager om, at landets politiske elite tilgodeser egne virksomheder, når de tager beslutninger på det offentliges vegne
Den mozambiquiske præsident fortalte under et besøg i Danmark om, hvordan han forsøger at rydde op i korruptionsskandalerne i landet. Her ses han sammen med sin kone Maria da Luz Dai Guebuza, da han i 2005 blev indsat som præsident.Arkiv

Den mozambiquiske præsident fortalte under et besøg i Danmark om, hvordan han forsøger at rydde op i korruptionsskandalerne i landet. Her ses han sammen med sin kone Maria da Luz Dai Guebuza, da han i 2005 blev indsat som præsident.Arkiv

Ferhat Momade

Udland
3. november 2008

Lysekronerne var tændt og Folketingets formand, Thor Pedersen, glad forventningsfuld, da han fredag slog på glasset i Udenrigsministeriets spisestue, Kajsalen. På ærespladsen smilede Mozambiques altid venligt udseende præsident Armando Guebuza varmt og underfundigt bag sine runde briller.

Danmark har samarbejdet med landets regering i mere end 30 år, fortalte Thor Pedersen: "Vi er et sølvbryllupspar," konkluderede han, "og som mænd i din og min alder ved, så bliver sølvbryllupspar ikke skilt."

Det blev en hjertelig skål. Og det er sandt, at allerede mens befrielsesbevægelsen Frelimo forberedte sig på magtovertagelsen, bidrog Danmark. Dengang var Guebuza glødende revolutionær, og da Frelimo fik magten, var han den nådesløse indenrigsminister, der udviste 'økonomiske sabotører' og sendte 'politiske sabotører' i landets Gulag af 'genopdragelseslejre'.

Som Thor Pedersen var Guebuza soldat i en større sags tjeneste, og de blev siden magtfulde mænd i deres partier. Guebuza har deltaget i samtlige regeringer, siden landet blev selvstændig i 1975, og er begge driftige forretningsmænd med sans for både privat og national økonomi.

I dag er Frelimo glødende tilhænger af demokrati og det frie marked samt Danmarks næstvigtigste samarbejdspartner på det afrikanske kontinent. Guebuzas ministerpræsident er et ledende medlem af statsminister Anders Fogh Rasmussens Afrikakommission.

Korruption til livs

Men også blandt stabile sølvbryllupspar kan der være knaster, og et ømt punkt i det danske samarbejde med Mozambique har været de dårlige resultater i korruptions- og svindelbekæmpelse.

Det blev dog hverken berørt i skåltalerne eller i frokostdiskussionen med statsministeren. Den slags klarer embedsmænd og ressortministre. Men alligevel: Guebuza blev valgt som præsident i 2004 på løftet om at bekæmpe den stadig værre korruption. Siden er ikke én person blevet dømt for korruption. Han stiller op til genvalg næste år.

"Hvordan synes De selv, det går," spurgte Information i et eksklusivt interview.

"Hvis du er villig til at betale korruption og har midlerne til det, så er det klart, at du kan korrumpere fattige mennesker," svarer præsidenten: "Men det er ikke et éndimensionelt forhold. Vi har foretaget en række indgreb og har flere forholdsregler på vej."

Gennem de seneste måneder har landets antikorruptionspoliti arresteret en række fremtrædende personer, blandt andet en tidligere indenrigsminister og senest formanden for hovedstadens lufthavn. Men præsidenten afviste at kommentere de løbende sager.

En afsluttet sag er imidlertid tyveriet i 2003-2004 af mindst 15 millioner kroner fra et dansk uddannelsesprojekt i Zambezia-provinsen. Den mozambiquiske stat tilbagebetalte pengene til Danmark, men:

- Hr. præsident, det vides jo helt klart, hvem der havde myndighed til at udskrive checks, etc., og alligevel har politiet aldrig indledt en undersøgelse af hvem, der foretog svindlen, og ingen er blevet stillet for en domstol. Finder De det tilfredsstillende?

"Jeg er helt sikker på, at sagen vil blive undersøgt til bunds. Det er en følsom sag, som vi nok ikke skal dvæle for meget ved."

En følsom sag

En anden følsom sag er en uopklaret svindelaffære fra slutningen af 1990'erne i den tidligere Austral Bank, hvor forsøg på opklaring og inddrivelse af tilgodehavender kostede livet for både stjernejournalisten Carlos Cardoso og nationalbankens chefrevisor, der begge blev myrdet. Sverige og Schweitz skar tidligere på året ned i bistanden med udtrykkelig reference til manglende korruptionsbekæmpelse og banksvindelen.

Guebuza forsikrer imidlertid, at sagen vil blive ført til doms: "Ja, det vil ske. Vi er på vej. Vi gør i det hele taget meget for at hæve standarden i den offentlige sektor: Vi har oprettet et politiakademi, vi har renoveret fængslerne, så de ikke bliver til kriminalitetsskoler, dommerne får bedre løn, så de ikke fristes så let."

- Finder De donorerne for utålmodige?

Præsidenten er en venlig mand. Han læner sig lidt frem og smiler: "Donorer er forskellige. De har forskelligt temperament. Nogle kan godt forstå, at vort samfund er lige så kompleks som jeres."

Ikke på top 100-listen

Et beslægtet problem i Mozambique er de hyppige anklager om, at landets politiske elite tilgodeser egne virksomheder, når de tager beslutninger på det offentliges vegne. Selv om præsidenten er en af landets rigeste mænd, der har økonomiske interesser i praktisk talt hver eneste levende erhvervsgren fra landbrug over fiskeri, ejendomme, havneadministration og transport til mobiltelefoni, har hverken opposition, presse eller befolkning nogen mulighed for at se ham i kortene. Men han afviser blankt den mest udbredte opfattelse i landet: At han er den rigeste af alle.

"Jeg er ikke engang på listen over de 100 mest velhavende i landet," insisterer han.

- Hvem er så den rigeste?

"Det ved jeg ikke," svarer den tidligere efterretningschef og nuværende storfinansmand, der understreger, at han ved valget til embedet ophørte med aktivt at drive sine virksomheder (de er overladt til hans datter, red.), og at han derfor ikke kan misbruge sit embede til egen fordel.

Mozambiquerne må stole på hans udsagn. Landets aktieselskabsregister er ikke offentligt tilgængeligt, og selv om alle politikere er forpligtet til at oplyse deres økonomiske interesser, sker dette kun til Forfatningsrådet, som holder oplysningerne for sig selv.

- Ville det ikke være en fordel for borgerne i Deres land, hvis de havde adgang til at vide, hvilke økonomiske interesser, ledende politikere har, således at enhver tvivl om interessekonflikter kan fjernes?

"Jeg har altid lovet mine vælgere, at jeg overholder loven," svarer præsidenten: "Der er selvfølgelig altid dem, der mener, at man skal gå længere end loven."

- Man kunne også ændre loven og skabe større åbenhed?

"Mozambique er et yderst fattigt land, og der er mange problemer, vi skal tage fat på. Dette hører ikke til de højst prioriterede emner. Kommer der et flertal, som ønsker at ændre loven, vil jeg naturligvis bakke op om det."

Formålet med besøget i Danmark var, ifølge Mozambiques officielle nyhedsbureau, AIM, at konsolidere og udvide den danske støtte, især til transportsektoren. Ifølge kilder i Statsministeriet var Anders Fogh Rasmussen tydeligt imponeret af og begejstret for præsidenten, da de to i fredags holdt møde og frokost.

Fogh Rasmussen skældte i 1997 dansk ulandsbistand ud for at være præget af "ulandssocialisme og velgerningsromantik" og krævede en mere markedsorienteret indsats, og netop fremme af erhvervslivet står i centrum for hans Afrika-politik.

Han kan næppe finde nogen mere enig afrikansk præsident, og Mozambique har under Guebuza fastholdt en imponerende økonomisk vækst på syv til ti procent, det er stabilt, fredeligt, uden etniske konflikter, og i hans regeringstid har landet tiltrukket en for kontinentet enestående mængde udenlandske investeringer. Samtidig florerer antallet af historier, fuldstændig ubekræftede, om tilsidesættelse af miljø- og kystsikringslove, jordrettigheder samt øvrige love og procedurer, for at landets tæt sammenslyngede politiske og økonomiske elite kan deltage i den økonomiske storhedstid.

En grøn revolution

Udenlandsk bistand udgør 60 pct. af landets BNP, men præsidenten arbejder ihærdigt på at øge forretningslivets andel. Han er en ivrig fortaler for en 'grøn revolution', der især fokuserer på at invitere udenlandske investorer i agrobusiness - også danske som Novozymes - til at bidrage med at øge landbrugsproduktionen og for at producere biobrændstof.

Hidtil har landet aldrig selv kunnet dyrke tilstrækkeligt med fødevarer. Men Guebuza er optimist og regner med, at den grønne revolution giver hurtige resultater: "Vi bliver selvforsynende med den vigtigste afgrøde, majs, om tre år. Vi er allerede teoretisk set selvforsynende med hvede og ris, men mangler redskaberne til at distribuere det til områder i landet, der mangler. Bønderne lider på grund af manglende investeringer i transportsektoren."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her