Læsetid: 3 min.

Den lange vej til Lissabon

Den irske finansminister mener, at en EU-afstemning om Lissabon-traktaten har lange udsigter. 'De trækker tiden ud', siger irske lobbyister
15. november 2008

DUBLIN - "Don't mention the war," - siger lobbyisten, som jeg snakker med denne snotgrå, regnvåde morgen på Dublin Castle. Han henviser til den berømte engelske serie Halløj på Badehotellet, hvor John Cleese hele tiden kommer til at fornærme de tyske turister ved at nævne Anden Verdenskrig.

Krigen her er ikke Anden Verdenskrig, ej heller den ikke så fjerne borgerkrig i Nordirland, men forsommerens folkeafstemning om Lissabon-traktaten, som et flertal af de irske vælgere stemte nej til.

"Det er det store unævnelige emne - eller som vi siger 'elefanten i værelset' - the elephant in the room," siger han.

Irerne kan godt lide metaforer; de er et poetisk folk. Intet land har vundet så mange nobelpriser i litteratur som Irland; fem i et land med kun tre millioner indbyggere.

Men finansminister Brian Lenihan er ikke i humør til at snakke om poesi - endsige om Europa.

"Det er for tidligt at svare på," siger han om mulighederne for en ny folkeafstemning.

"Det er et spørgsmål, som vi ønsker at behandle med varsomhed. Vi skal respektere folkets beslutning, men også tage hensyn til vore partnere i andre lande," lyder det diplomatisk fra Lenihan.

EU-spørgsmålet er igen kommet op til overfladen. For nylig opstod der en diplomatisk krise mellem Irland og Tjekkiet, da Vaclav Klaus, Tjekkiets præsident, kritiserede den irske regering og priste EU-modstanderne som "dissidenter og frihedskæmpere". Det har gjort EU-spørgsmålet ømtåleligt.

Politisk dynasti

Brian Lenihan er finansminister i den borgerligt nationalistiske regering. Den består af det store nationalistiske parti Fianna Fáil og de to koalitionspartnere - det liberalt borgerlige; De Progressive Demokrater (An Páirtí Daonlathach) og De Grønne (Comhaontas Glas).

Han kommer fra et politisk dynasti. Hans far, der også hed Brian Lenihan, var justitsminister i 1960'erne, en post som Lenihan jr. selv havde, indtil han blev finansminister, da den nuværende premierminister - eller 'Taoiseach' - Brian Cowen afløste den korruptionsbeskyldte Bertie Ahern i maj i år.

Lenihan har været kontroversiel. Under folkeafstemningen kritiserede han Bertie Ahern og sagde "at det ikke hjalp" ja-siden i folkeafstemningen, "at Bertie hver dag giver vidneforklaringer i retten".

Det var utvivlsomt en ædruelig vurdering. Men den hjalp ikke regeringens kamp for et ja.Lenihan har lært at holde kæft. Det betyder ikke, at han er blevet mundlam, men han er mere interesseret i at tale om den internationale finanskrise, og om hvordan den har nødvendiggjort behovet for 'patriotisk sammenhold'.

"Der er behov for en tværpolitisk indsats," siger han.

Han taler ikke om en fælles europæisk indsats. Måske fordi Irland - som et af de første lande - gik enegang ved at love, at alle spareres penge var sikret 100 procent. Det var en politik, der mildt sagt irriterede den britiske regering. Ikke mindst fordi mange engelske sparere tog deres penge ud af britiske banker og satte dem ind i irske pengeinstitutter.

"I en sådan situation må man være pragmatisk," lyder Lenihans korte kommentar.

Spil for galleriet

"Det er symptomatisk for den irske regerings nuværende position - og det siger måske også en del om deres opfattelse af EU," siger Quintin Oliver, der er præsident for the Consultation Institute, en lobbyorganisation.

"Så vidt jeg kan vurdere er man - mellem linjerne - godt tilfreds med status quo. Man ønsker at opretholde EU som det er. Den nuværende traktat - altså Nice-traktaten - giver Irland indflydelse og opretholder favorable økonomiske ordninger," siger han.

Han mener, at den internationale finanskrise er kommet på et kærkomment tidspunkt.

"Den (finanskrisen, red.) har flyttet fokus. Lissabon Traktaten er ikke længere det store samtaleemne i Bruxelles - og så har krisen måske også fået os til at indse, at der er begrænsninger i solidariteten i EU," mener Oliver.

Den irske regering nedsatte i sommer en organisation, Det Nationale Forum for Europa (Foram Naisiúnta um an Eoraip) med deltagelse af både modstandere og tilhængere af Lissabon-traktaten og under forsæde af Maurice Hayes, en tidligere departementschef. Men det ser Oliver ikke som væsentligt. Nærmest tværtimod.

"Det er lidt af en syltekrukke. De fleste medlemmer er forhenværende politikere. Det skal vise resten af Europa, at man er aktiv, men hvis man analyserer sammensætningen af forumet er det klart, at det ikke er beslutningsdygtigt. Det er spil for galleriet. Forvent ikke noget foreløbigt," siger han.

"Hvis det var håndbold - som I vist spiller i Danmark - ville der blive fløjtet for nøl," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu