Læsetid: 4 min.

Naturen betaler prisen for festnarkomanernes kokain-rus

'Hver gang du sniffer et gram kokain, ødelægger du 4,4 kvadratmeter colombiansk regnskov', advarer Colombias vicepræsident. Der bl.a. bruges millioner af liter kemikalier og benzin til at frigøre de euforiserende stoffer fra koka-planten
Colombianske koka-bønder vrider et klæde med koka-blade, efter vand blandet med svovlsyre og kautisk soda er blevet hældt over planterne i den første proces, der skal omdanne bladene til grundsubstansen i kokain. Filterklædet er nu fyldt med våd kokainbase - som narkohandlerne køber, raffinerer og sælger til festglade coke-sniffere i hele verden.

Colombianske koka-bønder vrider et klæde med koka-blade, efter vand blandet med svovlsyre og kautisk soda er blevet hældt over planterne i den første proces, der skal omdanne bladene til grundsubstansen i kokain. Filterklædet er nu fyldt med våd kokainbase - som narkohandlerne køber, raffinerer og sælger til festglade coke-sniffere i hele verden.

Carlos Linares

20. november 2008

Det er de riges foretrukne rusmiddel. I de hippeste natklubber, barer og VIP-lounges flokkes nydelsessyge gulddrenge og -piger om små kuverter fyldt med krystalliseret tropan alkaloid - det stof, vi kender som kokain. Hver uge indtages adskillige tons af det hvide 'feststof' - coke.

Men i Colombia fortæller kokain en ganske anden historie. Tag nu Tayrona National Park, et jomfrueligt stykke regnskov i den nordlige del af landet omgivet af øde strande, dybblåt hav og Sierra Nevadas knejsende tinder. Her er frodigt og smukt, men flyver man ind over naturreservatets indre, falder de dødbringende følger af den vestlige verdens tørst efter coke hurtigt i øjnene.

Det begynder med de snoede hjulspor af gult mudder, der skærer igennem alt det grønne for til sidst at vige for adskillige hektar, der alene er tilplantet med de kokaplanter, hvoraf kokain udvindes.

Store områder er brændt af for at gøre plads til disse plantager, som beskyttes af væbnede militser, der ikke undser sig for at omgive deres dyrebare afgrøder med landminer.

Colombias kokainmarker er en menneskelig og miljømæssig katastrofe - en kendsgerning, som fuldkommen ignoreres af Europas såkaldt 'rekreative' stofbrugere, som gladeligt køber fair trade-kaffe på hverdage, men ikke går af vejen for at sniffe kokain i weekenden.

Fra Colombias vicepræsident, Francisco Santos Calderón, der denne uge gæster en politikonference i Storbritannien, er budskabet til festnarkomanerne imidlertid dette:

Million-industri

"Hver gang du sniffer et gram kokain, ødelægger du 4,4 kvadratmeter colombiansk regnskov," sagde han.

Selv om Colombia er verdens største leverandør af kokain, har dets regering gennem 35-år udkæmpet en vedvarende krig imod regionens narkotikaproducenter, som støttes af våben og dollar fra USA, men hidtil har myndighederne kun haft ringe succes i deres kamp imod denne mangemillion-dollar industri. Venstreekstremistiske oprørsgrupper som den marxistisk-leninistiske FARC og en broget samling ulovlige højreekstremistiske, paramilitære grupper er blandt de vigtigste producenter og distributører. Med støtte fra vestlige regeringer har Colombia koncentreret sig om forsøg på at slå til mod kokainindustriens kilde, uanset at dette felttog har givet anledning til bekymring for menneskerettighederne. Amnesty International anklagede i sidste uge den colombianske regering for "at nægte at forholde sig til" de om udenomsretslige henrettelser og torturovergreb, der har ledsaget denne krig.

Calderón forsøger nu at appellere til miljøbevidstheden følsomhed hos de 'rekreative stofbrugere'.

Coke - en miljøkatastrofe

"Kokain er en miljøkatastrofe, som er mange større end Exxon Valdez' forlis," sagde han med henvisning til den olietanker, der lækkede flere millioner tønder råolie i Prins Williams Sund ud for Alaska kyst i 1989, hvilket betragtes som en af de værste menneskeskabte miljøkatastrofer til dato.

"Men vi har set denne katastrofe forsvinde helt fra miljøaktivisternes radar."

I Colombia er kokainhandlen skyld i 3.000 dødsofre hvert år. Kampe mellem regeringsstyrker og narkokarteller har fordrevet 300.000 colombianere og forårsaget et af verdens værste interne flygtningeproblemer. De landminer, herunder både anti-personel-og panserminer, hvortil kommer ueksploderet ammunition, som militser og karteller bruge til at beskytte deres afgrøder imod militærets operationer, har gjort Colombia til landet med det højeste antal miner i verden.

Indianerstamme halveret

Ngo'en Survival International, som støtter verdens oprindelige folk, er desuden stærkt bekymret over, at en række indfødte stammer i Amazonas-regionen skal blive tvunget til at flygte fra deres levesteder i skoven, efterhånden som narkoproducenterne trænger dybere ind i junglen for at undvige regeringstropperne.

Nukak-Maku-stammen, som lever i den østlige del af Amazonas og ikke havde mødt mennesker udefra før 1988, er i så henseende et skræmmeeksempel. På kun 10 år blev Nukak-befolkningen halveret til under 500, og de, som har overlevet, har måttet flygte fra kamphandlingerne.

Men, som Calderón påpeger, er de miljømæssige omkostninger tilsvarende chokerende. For ikke blot ryddes store regnskovsområder for at bane vej for kokadyrkningen - tonsvis af de insektmidler og gødning, der bruges til narkoafgrøderne skylles også ud i Colombias floder.

FN anslår, at der bruges omkring 150 kg kemikalier i fast form og 250 liter flydende kemikalier til at dyrke en hektar kokaplanter. Hvortil kommer, at kokabladene efterfølgende skal lægges i blød i opløsningsmidler som f.eks. acetone, før de kan frigive deres psykotrope egenskaber: Hvert år dumpes 20 millioner liter acetone, 13 millioner liter benzin og 81.000 liter svovlsyre ubehandlet i Colombias regnskove, som producerer 15 procent af verdens ilt.

At kokain har store omkostninger i aftagerlandene er velkendt - alene i Storbritannien løber de samlede omkostninger ved heroin og kokain op i 135 mia. kr. om året i form af kriminalitet og helbredsskader. At misbruget også har ødelæggende følger på steder langt fra de højt udviklede lande, har hidtil været relativt underbelyst. Om den rekreative fredagskokainsniffer vil tage Calderóns alarmerende budskab til sig, kan være ret tvivlsomt. Når først the habit har bidt sig fast.

© The Independent og InformationOversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Skaarup

Har altid synes at cola, var overhypede, hvorfor jeg aldrig selv har spildt SU påblandingsproduktet.
Men... jeg synes at artiklen bliver båret at hykleri. Det er rigtigt nederen at koka-industrien, ødelægger skovene i Columbia, og at skoven bliver farlig at færdes i, pga. landminer og bevæbnet vagter....Det er her hykleriet starter.

1. landminer og våben, er ikke noget som gror i skoven. mao. De er købt fra våben og militærindustrien, der er ligeglad med hvem, der bliver dræbt, bare det er deres isenkram, der står for drabet.

2. At skovområder forsvinder som led i en koka-produktion, er rigtigt nederen. Men skovområder forsvinder også fordi, der er penge i træerene.

3. at urfolk, de lever i skovene, bliver inddraget i en krig imellem FARC; Columbias regering og CIA-finansieret privathære, om kokaproduktionen. De samme urfolk, bliver smidt på porten, når internationale skovhuggerfirmaer, brænder skoven af, får at lave veje, så de kan trandsporteret ulovlig ædeltræ ud, sammen med det mindre ulovlige fældet træ.