Læsetid: 3 min.

Nordkorea lukker sig selv inde

Nordkorea vil lukke grænsen til Sydkorea, og dermed give afkald på en af landets få indtægtskilder. Pyongyang anklager sydkoreanerne for deres fjendtlige indstilling, men koreansk aktivist vil ikke holde inde før styret falder
En sydkoreansk grænsevagt patruljerer i den demilitariserede zone ved grænsen til Nordkorea. Nordkorea har truet med at lukke grænsen totalt den 1. december.

En sydkoreansk grænsevagt patruljerer i den demilitariserede zone ved grænsen til Nordkorea. Nordkorea har truet med at lukke grænsen totalt den 1. december.

Jeon Heon-Kyun

Udland
13. november 2008

BEIJING - Nordkorea vil isolere sig selv yderligere. Styret meddelte i går, at det vil lukke grænsen til Sydkorea den 1. december. Det er ifølge Pyongyang et svar på Seouls konfrontationssøgende kurs, som har bragt krisen mellem de to lande op på et "faretruende niveau".

Det officielle nordkoreanske nyhedsbureau KCNA skriver, at Sydkorea har brudt sine aftaler, og at grænselukningen kun er "det første skridt" i en krise, der kan forværres.

Det spændte forhold mellem Pyongyang og Seoul er blevet forringet, siden den sydkoreanske præsident Lee Myung-baks konservative regering kom til magten i februar, bl.a. ved at love at føre en hårdere politik over for den nordlige nabo. Lee siger, at manglende fremskridt med hensyn til at få stoppet den kommunistiske nations atomprogram skader forholdet, og han er klar til at genoverveje aftalerne om økonomiske projekter, som hans forgængere indgik med Nordkorea.

Inden for de seneste uger har Nordkorea skruet op for den fjendtlige retorik og har truet med at angribe Syd-korea og forvandle landet til "ruiner".

Krisen forværres af uvisheden om den nordkoreanske diktator Kim Jong-ils tilstand. Pyongyang har forsøgt at afvise udenlandske efterretningstjenesters spekulationer om, at han har haft et eller flere alvorlige slagtilfælde.

På grund af manglen på en naturlig afløser som leder har der i længere tid været nervøsitet over, at Kim Jong-ils død kan føre til farlig ustabilitet i det atomvåbenbevæbnede land.

Ballonmission

Nordkorea begyndte den seneste runde af udfald mod Sydkorea med anklager om, at Seoul forsøger at underminere styret. Det tordnede mod de massevis af flyveblade, der konstant falder ned over landet med kritik af Kim Jong-ils undertrykkende styre.

Nordkorea ser flyvebladene som bevis for Sydkoreas truende adfærd. Men 50-årige Lee Min-pok, en nordkoreansk flygtning, der kom til Sydkorea i midten af 1990'erne, ser Pyongyangs raseri som bevis for, at hans arbejde rammer, hvor det gør ondt.

Det er ham, der sammen med andre aktivister sender kæmpeballoner mod nord, som bringer millioner af flyveblade med sig - sidste år alene blev det til otte millioner flyveblade.

Hele 19 gange har Pyongyang klaget til regeringen i Seoul over Lee Min-poks balloner, "fordi de er bange for, at befolkningen får sandheden at vide om, hvor tilbagestående Nordkorea er", siger han til Information.

"Jeg vil fortælle nord-koreanerne, at der venter dem et bedre liv uden for Nordkorea," fortæller han og læser op fra et af flyvebladene, der beskriver Sydkoreas grønne marker, de mange privatbiler, overfloden af elektricitet og bevægelsesfriheden - der alt sammen står i skærende kontrast til livet i Nordkorea med de anslåede 200.000 politiske fanger og den sult, som nødhjælpsorganisationer siger har været skyld i op mod to millioner nordkoreaneres død siden midten af 1990'erne.

Nord- og Sydkorea blev i 2004 enige om, at sætte en stopper for årtier med indbyrdes propagandakrig, men regeringen i Seoul siger, den ikke kan gøre noget for at stoppe aktivister som Lee. Og han har ikke i sinde at holde inde.

"Sydkoreas regering har bedt mig om at stoppe mine ballonmissioner, fordi de mener, det skader forholdet mellem regeringerne i nord og syd. Men jeg vil fortsætte for at være med til at underminere Nordkoreas politiske system, indtil det styrter sammen," siger Lee Min-pok.

Økonomisk tab

Hans provokationer er medvirkende til de forværrede relationer, der nu kulminerer med grænselukningen. Den vil primært påvirke de ca. 90 sydkoreanske virksomheder og deres 35.000 nordkoreanske arbejdere, som holder til i den specielle industrizone Kaesong på den nordkoreanske side af den demilitariserede zone.

Det fælles industriprojekt har bibragt millioner af dollar årligt til Nordkoreas udsultede økonomi - en indkomst, Pyongyang tilsyneladende er klar til at leve uden.

Kaesong har ellers været et vigtigt symbol på forsoning mellem nord og syd, som kæmpede en brutal borgerkrig, der i 1953 endte med en våbenhvile, men uden en fredstraktat.

Talsmanden fra det sydkoreanske ministerium for genforening, Kim Ho-nyeon, udtrykte i går beklagelse over Pyongyangs seneste udmelding, som han mener vil have negativ indflydelse på forsoningsprocessen. Han nægter samtidig, at Seoul fører en hård linje over for Nordkorea og opfordrede i stedet til, at den strandede dialog bliver genoptaget.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her