Læsetid: 5 min.

Obama tænker økonomi på en tredje måde

Barack Obama har både fået skudt i skoen, at han vil have for meget marked og for meget stat. Ingen af delene er rigtigt, lyder det fra en økonomisk rådgiver. USA's kommende præsident er hverken som Friedman eller Keynes. Obama er 'libertariansk paternalist'
Barack Obama har både fået skudt i skoen, at han vil have for meget marked og for meget stat. Ingen af delene er rigtigt, lyder det fra en økonomisk rådgiver. USA's kommende præsident er hverken som Friedman eller Keynes. Obama er 'libertariansk paternalist'
7. november 2008

Alt handler om økonomi i USA. Præsidentvalget blev afgjort af økonomien og Barack Obamas første altoverskyggende opgave bliver at tage sig af finanskrisen, og den recession den amerikanske økonomi befinder sig i lige nu.

Men hvor står USA's kommende præsident egentlig, når det kommer til økonomien?

Lederen af den store amerikanske arbejdstagerorganisation A.F.L-C.I.O, John Sweeney, har sagt, at USA's kommende præsident er håbløst flettet ind i erhvervslivets interesser og deres drømme om frie markedskræfter uden bånd.

Kimberley Strassel, der er en af avisen Wall Street Journals redaktører, har på den anden side skrevet i en leder, at Obama er en trussel mod de samme markedskræfter, fordi han er knyttet til en forældet økonomisk tankegang, hvor mere stat og stigende offentligt forbrug er løsningerne på alt.

Forvirringen virker total. Er Barack Obama for mere marked eller mere stat?

Battle of the Bobs

Obama er ikke den første demokrat, der er blevet tvunget til at tage stilling til det spørgsmål. Faktisk har spørgsmålet splittet Demokraterne, siden den nu næsten mytiske Battle of the Bobs:

Her kæmpede Bill Clintons arbejdsminister Robert (Bob) Reich, der som traditionel demokrat var for mere statslig intervention, med Clintons finansminister Robert (Bob) Rubin, der var for mindre offentligt forbrug og regulering, om Clinton-administrations retningslinjer. Dengang for 15 år siden vandt Rubin kampen, men stridens kerne splitter stadig den dag i dag Det Demokratiske Parti.

Obama selv glider elegant uden om, når han bliver bedt om at forholde sig til striden.

"Min grundlæggende økonomiske teori er pragmatisme. Jeg fokuserer kun på, hvad der virker."

Som flere kommentatorer har påpeget, er det svar i virkeligheden et slags 'ikke-svar' - i hvert fald for de der tænker i diktonomien marked-stat. For det, økonomer mener 'virker', er altid afhængigt af, om økonomerne anvender teori, hvor mere marked eller mere stat er målet.

Alligevel fortæller Obamas svar mere om den nye præsidents økonomiske politik, end det umiddelbart lyder til. For Obama og hans økonomiske rådgivere vil hverken sætte markedet frit eller regulere markedet. De vil bruge staten til at bevæge folk i de rigtige økonomiske retninger på markedet. Libertariansk paternalisme, kalder folkene omkring Obama selv denne økonomiske tankegang, der hverken har markedet eller staten som mål.

Irrationelle mennesker

Tankegangen har dybe historiske rødder, men Obama stødte første gang på den, da han som ung jurist fik ansættelse på University of Chicago.

Et universitet, der om noget er berømt for sin lange række af neoliberale økonomer med nobelprismodtager Milton Friedman i spidsen. Alle økonomer, der tror på, at de bedste betingelser for økonomien er det frie marked, hvor det egoistiske, men rationelle individ kan udfolde sig begrænset af så få bånd som muligt. Sådan ser Chicago-økonomer på verden.

I hvert fald de fleste af dem, for med tiden er der på det økonomiske institut også opstået en opposition til det neoliberale syn.

En af de første i opposition var professor i økonomi Richard Thaler, der op gennem 1970'erne og 80'erne i flere og flere forsøg så, at mennesker på ingen måde handler rationelt i økonomiske sammenhænge.

"Mange mennesker slår selv deres græs for at spare 10 dollars, men de kunne aldrig finde på at slå andres græs for at tjene 10 dollars. Lad mig give et andet eksempel: Hvis der står på en salami, at den er 90 procents fedtfri, køber mange flere den end, hvis der står at den indeholde 10 procents fedt," har Thaler sagt til avisen Financial Times om de forhold ved menneskets irrationelle økonomiske adfærd, der fik ham til at se sig om efter andre teorier end den neoliberale, der altid ser på mennesket som 100 procent rationel.

Inspireret af de israelske socialpsykologer Amos Tversky og Daniel Kahneman begyndte Thaler at studere de forhold, der har betydning for, at mennesker opfører sig forskelligt i forskellige situationer på trods af, at de har de samme beløb og informationer til rådighed. På den måde blev økonomi og psykologi kombineret og den såkaldte adfærdsøkonomi (behavioral economics. red.) grundlagt.

Venskabelige puf

I kredsen omkring Richard Thaler var også juraprofessoren Cass Sunstein, der introducerede Thaler og Obama til hiandnen. Richard Thaler har siden fungeret som økonomisk guru og intellektuel sparringspartner for Obama. Han har ikke haft nogen formel funktion i Obamas kampagne, men Thaler har haft stor betydning for, at Austan Goolsbee, en yngre professor i økonomi fra University of Chicago, blev udnævnt til økonomisk toprådgiver for Obama.

Goolsbee var i første omgang elev af Richard Thaler, og forskede siden frem til sin ansættelse i Obamas stab i samme med Thaler i adfærdsøkonomi.

Det, Thaler og Goolsbee er kommet frem til i deres forskning, er, at Friedmans ide om, at markedet kan korrigere sig selv, er god nok. Problemet starter først i det øjeblik, hvor irrationelle mennesker ubegrundet begynder panisk at sælge alle deres aktier, køber boliger til overpriser, trækker deres penge ud banken eller på andre måder handler overilet. Så regulering er der brug for, bare ikke af markedet, men af menneskene i markedet.

I bogen 'Nudge' fra i år (puf, red.) skriver Thalersammen med Cass Sunsteinom, hvordan der er behov for at opstille 'strukturer af muligheder', der puffer folk i den rigtige retning.

"Libertariansk paternalisme handler om at skabe så meget klarhed som muligt og skabe de rette betingelser for at foretage valg. Ikke om at tvinge folk," fortæller Richard Thaler og peger bl.a. på Obamas forslag om at gøre finanssektoren mere gennemskuelig - ikke mere reguleret understreger Thaler - og give borgere bedre overblik over, hvordan de kan opnå energibesparelser, som typiske eksempler på, hvordan Obama vil puffe folk i den rigtige økonomiske retning.

" Det er afgørende at give folk incitamenter, der trækker i retning af det rationelle og væk fra det irrationelle. Det gør man ved at give folk de bedst mulige betingelser for at træffe frie valg. For det frie valg er helt afgørende i forhold til at balancere staten, der ellers bliver for egenrådig. Men når det er sagt, så er der ingen tvivl om at alle kan have gavn af et lille venskabeligt puf," lyder det fra Richard Thaler.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Selvom det er interessant og positivt at Obama vil forholde sig til Richard Thalers teori, undgår han alligvel ikke at måtte tage stilling til hvor meget stat og hvor meget marked han vil have, eller hvad?
Det jeg mener er at den regulering af menneskene som der er snak om må vel under alle omstændigheder ske inden for en økonomi med en vis blanding af stat og marked.

Forresten synes jeg det bør nævnes at Kahneman, i lighed med Friedman, har fået nobelprisen i økonomi (Tversky døde før det, men ville ellers sikkert have delt prisen). Friedmann fik nobelprisen i 1976 og Kahneman fik den i 2002 for hans og Tverskys "Prospect theory", som på empirisk grundlag netop viser at vi, på en lang række områder, ikke er rationelle beslutningstagere.

Og Erik B: der var ikke noget som hed "prospekt theory" før Kahneman og Tversky definerede det, og heller ikke noeget som hed "quantity theory of money" før Friedman definerede det. Præcis som der ikke er noget som hed "libertariansk paternalist" før det blev defineret.

Ulrik Høstblomst

Unægteligt interessant at Obama kan overtage det Hvide Hus efter at Bush-regeringen lige har spenderet 700 miliarder $ på at blande statens økonomi sammen med den private .

På en eller anden måde indikerer det vel en slags frirum til Obma for at intervenere økonomisk på områder hvor Bush-administrationen privatiserede og udliciterede ?

Jeg mener frirum forstået sådan at han blot kan henvise til den administrative praksis hvis han nu kunne tænke sig at regulere visse områder med mere statsstyring?

Men det er gætværk -

Lad os nu se hvad han konkret foretager sig..

Søren Kristensen

Jeg ved ikke meget om økonomi. Men er der nogen der tænkt over om Friedmanns teorier mon kræver en "overskudsøkonomi" før de træder i kraft?

Virkeligt fattige mennesker, som der er mange af i USA, for slet ikke at tale om denne verdens fattige, har nok i mindre grad målrettet deres økonomi mod en forventning om fremtiden, alene af den grund at de er blevet fortalt at de ikke har nogen fremtid. Ergo lever de efter en Keynesians, eller lad os kalde det en "her og nu" økonomi.

Når Obamas glider af på de intellektuelle økonomiske diskussioner og hellere vil tale om noget så flygtigt som håb og "muligheder" er det jo netop det artiklen forsøger at teoritisere og respekt for det. At forfatteren kommer op med en teori som traditionalister nemt kommer til at klassificere som "latterlig", fordi de ikke anerkender koblingen mellem følelser og økonomi, er der ikke noget at gøre ved. Andet end at vente og se om kynismen nu også får lov at dominere Obamas tid, sådan som den har domineret under Bush og for den sags skyld Fogh.

I første omgang er det dog marginaler vi taler om. Obama er måske præsident, men han er ikke hele kongressen, for slet ikke at tale om hele folket. Næsten halvdelen stemte på McCain og de var ikke lige fattige alle sammen.

Derfor kunne det være sjovt at se en stemmefordeling regnet ud på folks indkomst. Hvor hver stemme koster x antal dollars. Det ville sige noget om hvor magten reelt ligger. Men heldigvis ikke noget om hvor den bevæger sig hen. Hvis vi endelig skal være kyniske.

Et venskabeligt puf eller at bruge markedsmekanismen som regulator af folks adfærd, det kan man da ikke mene skulle være noget nyt, eller det eneste økonomiske "nye" Obama har at byde på. Mig bekendt har dette været brugt i DK i årtier med grønne afgifter osv.

Hvad der er vigtigt at fastslå og gentage ved enhver given foranledning er: Den nyliberalistiske økonomiske teori og ideologi er kun for fantaster fuldt på højde med de mest fundamentalistiske muslimske Koran fortolkere. Skattelettelser til de rigeste, privatiseringer og markedsfanatisme er det mantra, som ikonerne for denne ideologi har gentaget til ulidelighed og fortsætter med at gentage overalt i den kapitalistiske verden, fuldstændig uden nogen som helst hensyntagen til de historiske erfaringer eller den nuværende virkelighed.
Det er, hvad det er, fantaster er normalt udenfor pædagogisk rækkevidde, og denne art er det i særlig ondartet grad. Det mest fantastiske er imidlertid at de har fået lov til at udgyde deres, efter al historisk erfaring, idioti uden kvalificeret og kontant modspil fra medierne, politikere osv.
Der har i mere end 20 år været tale om et verdensomspændende mikrofonholderi af massivt og skræmmende omfang. Først nu, når det er gået galt, lufter medierne deres forundring over, at det der så indlysende burde have været fejet af banen straks, med henvisning til 30’ernes liberalistiske sammenbrud, i stedet kunne få så megen medløb uden kvalificeret modspil.
Først nu når virkeligheden nådesløst river tæppet væk under fantasterne fra Milton Friedman til Cepos samt deres politiske halehæng fra Reagan, Thatcher og Bush til vores hjemlige minimal statsminister, vågner presse og elektroniske medier partielt op og ryster undrende på hovedet.
”Med den globale finanskrise har virkeligheden sat et kæmpestort spørgsmålstegn ved den nyliberale teori og ideologi” hedder det således symptomatisk med et slående understatement i Information 4-5/10.
Ja det har virkeligheden, men ikke med den nuværende globale finanskrise. Den liberalistiske teori og ideologi viste sin totale fallit allerede med 1929 krakket og 30’ernes totale og verdensomspændende økonomiske sammenbrud for denne liberalistiske samfundsmodel og som hovedansvarlig for udbruddet af 2.verdenskrigs ragnarok. Efter krigen blev denne ideologi retfærdigvis betragtet som en paria af alle tænkende mennesker, økonomer som lægfolk.
Det liberalistiske spøgelses genkomst fra historiens mødding fra 80érne og til i dag, igangsat som pilotprojekt i den Chilenske diktaturstat efter militærkuppet i 1973 anført af CIA og dermed omdannet til forsøgsmark for Milton Friedman & Co’s fallerede liberalistiske teorier, er derfor bare en gentagelse af noget historien for længst har dømt ude.
De burde rent intellektuelt jo være afgået ved "døden" allerede i 1929, hvor de næsten egenhændigt kastede verden ud økonomisk ragnarok og 2.verdenskrig!
At sådan nogen stadig fører sig frem selv i DK - oprindeligt oven i købet med en statsminister i spidsen - svarer jo til, at man også hentede gamle Gosplan stalinister frem fra historiens mødding og seriøst bad dem kommenterer verdens økonomiske problemer udfra fra deres historisk bevisligt

NU kan man mene mehget om 180 grader; her er dog en glimrende gennemgang af Obama's politik, især den økonomiske:

http://www.180grader.dk/klumme/Hvad_st_r_Barack_Obama_for.php

Det er bl.a. noget med skattelettelser for middel-klassen, bedre beskyttelse af fagforenings-arbejdere mv. samt måske en vis protektionisme.

For mig at se er ca. 90% af Obamas øknomiske poltik hentet direkte fra socialdemokraternes overskudslager af højrefløjs-socialdemokratisme.

Socialdemokraterne i DK har jo i mange år ment at
det var vigtigt at skaffe alle lige muligheder og at kompensere de for dejl og mangler de mennesker har som ikke kommer fra f.eks. et hjem med en sølvske i munden eller fra et gymnasielærer hjem.

Obama har stort det samme holdning.

Nu tror jeg næppe, at Obama har læst Foghs bog om minimal-staten, men efter hvad jeg kan læse ud af det citerede ovenfor, så mener jeg bestemt, at Obama går ind for en stærkere stat, forstået som en centralmagt i USA, end Fogh gør i sin bog om minimal-staten.

Og det er sådan set korrekt nok set, at mennesker er indrettet på den forunderlige måde at skriver man 90% fedtfri på en god salami, ja sælger man flere gode salamier. Hvis man skriver 'velkommen til røgfrit miljø' i stedet for 'du må ikke ryge her!' - ja så går det positive budskab klart ind, ikke det negative.