Læsetid: 3 min.

Obamas drømmehold skal tackle herkulisk opgave

26. november 2008

BOSTON - Nogle få dage efter præsidentvalget indkaldte Barack Obama en kreds af rådgivere til en økonomisk pow-wow.

I den slags situationer er det vigtigt, hvor deltagerne bliver placeret omkring det rektangulære bord i forhold til den kommende præsident. Det illustrerer nemlig den betydning, de tilskrives.

Tv-billeder fra den dag viser, at forhenværende centralbankdirektør Paul Volcker sad til venstre for Obama. Skråt over for befandt sig Larry Summers, tidligere finans- og økonomiminister under præsident Bill Clinton, og hans sidemand var den næste stabschef i Det Hvide Hus, Rahm Emanuel.

Direktøren for New Yorks centralbank, Timothy Geithner, var derimod ikke til stede.

På det tidspunkt svirrede spekulationerne om, hvorvidt den aldrende Volcker eller Summers ville genvinde deres gamle taburet. I stedet faldt Obamas valg på den jævnaldrende Geithner, der har en fortid i den Internationale Valutafond og i Finans- og Økonomiministeriet.

I slutningen af 1990'erne arbejdede han sammen med Robert Rubin og Summers på så store udfordringer som den mexicanske peso-krise og finanskrisen i Sydøstasien og Rusland. Kort efter det økonomiske pow-wow i Chicago dukkede Summers op til en middag i hans hjemby Cambridge, Massachusetts og fortalte gæsterne, hvor vigtigt det er at have øjenkontakt med chefen fremfor at sidde nær ham.

Mandag blev det klart, at Summers vil have langt mere fysisk kontakt med præsident Obama end Geithner, hvis ministerium befinder sig godt og vel 3-400 meter fra Det Hvide Hus.

Fjenders ros

Summers, tidligere rektor for Harvard University og siden 2006 seniorprofessor på universitetets Kennedy-skole, vil i kraft af sin udnævnelse til formand for Det Nationale Økonomiske Råd blive præsidentens nærmeste og mest indflydelsesrige økonomiske rådgiver. Hans kontor befinder sig kun tre-fire døre fra det ovale værelse.

Obamas valg af Summers er blevet rost på tværs af partiskel såvel som af moderate og liberale demokrater. Selv Summers' gamle fjender fra Harvard - dem, der fik ham verfet af rektorposten i et kup uden historisk præcedens i 2006 - priser udnævnelsen i The Boston Globe.

"Jeg vil kunne sove bedre, når jeg ved, at Summers våger over min pensionsopsparing," siger Kay Kaufman Shelemay, afroamerikansk professor i musik. Sammen med mange andre kvindelige og sorte lærere protesterede hun mod den tidligere Harvard-rektors kontroversielle udtalelser om kvindelige videnskabsforskere og hans nedladende behandling af en berømt sort professor.

Summers havde håbet at blive finans- og økonomiminister, men Obama valgte klogeligt den mere slebne og diplomatiske håndværker Geithner, hvis ego fylder langt mindre, og som kan være lige så cool under pres som sin fremtidige chef.

Geithner kendes som 'problemknuseren'. I modsætning til Summers har han ikke en højere akademisk udannelse og er derfor ikke en idemand.

"Han har lært på jobbet," skriver Gillian Tett fra The Financial Times, som kender Geithner.

International erfaring

Geithners dybe involvering i Bush-regeringens og centralbankens håndtering af den aktuelle finanskrise kan meget vel blive en uforlignelig fordel for Obama-regeringen.

Dens fejlmargin er næsten lig nul i en situation med den værste finanskrise siden 1930'erne og den alvorligste økonomiske krise siden recessionen i 1982-83.

USA's næste finans- og økonomiminister er samtidig bredt internationalt orienteret. Han er vokset op i Zimbabwe, Indien og Thailand og taler flydende japansk og kinesisk. Han er hverken ideolog eller knyttet til noget parti. Geithner er med andre ord den typisk solide og veluddannede amerikanske embedsmand og diplomat, som i intelligens, evner og kunnen (tre timers nattesøvn) rager nogle tommer op over sine kolleger.

Larry Summers er derimod den brillante idémand, nevø til nobelprismodtageren i økonomi Paul Samuelson og søn af to professorer i økonomi.

Bortset fra Jeffrey Sachs - hans evige rival - er det svært at komme i tanke om en anden akademisk økonom i USA med et så højt besunget renomme.

Som personer er Obama og Summers så forskellige som dag og nat. Økonomen har svært ved at lytte og taler i en lind strøm med en så stor selvtillid, at kun de færreste ligemænd magter at få sat nogle ord ind.

Selv Geithner, Summers' protegé fra 1990'erne, vil utvivlsomt kæmpe med at få ørenlyd. Det problem skal præsident Obama nu ikke døje med.

Obamas økonomiske hold er naturligvis større end Geithner og Summers. Men det bliver primært de to rådgivere, der får til opgave at føre USA's økonomi - den globale kapitalismes knudepunkt - gennem dens største eksistentielle krise i 75 år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Sisofys var en mand der forsøgte at rulle en stor sten opad en fjeldside hvorefter den rullede ned igen. Derefter forsøgte han igen etc.
Ifølge Camus var Sisofys en lykkelig mand.

Skal man følge myten er en Sisofys-opgave en der pr. definition ikke kan lade sig løse, og hvor lykken ligger i at forsøge.

Overskriften er nærmest komisk eftersom en Sisofys-opgave pr. definition ikke kan tackles, den kan kun opleves men ikke løses.

Til information:

Sisyfos er i græsk mytologi en helt og en tidligere konge af Korinth, søn af Aiolos og Enarete, og var dømt til at han til evig tid skulle rulle en sten op ad en bjergside. Hver gang han er næsten ved toppen ruller stenen fra ham og ender ved bjergets fod. Han må så begynde forfra - et sisyfosarbejde.

Ligesom Odysseus er han symbol på snuhed, og takket være netop denne egenskab lykkedes det engang Sisyfos at fange Thanatos og lægge ham i lænker så ingen mere ville dø. Det er dog kendt i græsk mytologi, at ingen af de græske guder eller gudinder bryder sig om at blive modarbejdet, og at deres straffe er grusomme. Ares blev udsendt for at befri Thanatos, hvilket han gjorde med lethed. Sisyfos' straf blev at han til evig tid skulle være i Tartaros og udføre et hverv. Han skulle rulle en sten større end ham selv op ad et bjerg. Stenen er magisk og besidder evnen til at undslippe Sisyfos hver eneste gang den bliver rullet til toppen. Således vil Sisyfos aldrig blive fri.

Årsagen til at han idømtes denne straf var, at Zeus havde en hemmelig affære med Asopos' datter Aigina. Da Asopos ledte efter sin datter, skulle Sisyfos have røbet sagens sammenhæng for ham.

Sisyfos har lagt navn til sisyfosarbejde, der betegner en håbløs opgave, som aldrig får en ende.

Hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/Sisyfos"

OK. Endelig en person der ikke forsvarer sin fejltagelse.

Hatten af Martin!!

Martin.

Hvis du endelig skulle anvende en allegori fra den græske mytologi forekommer det mig at Odysseus ville passe bedre en Herkules.

Men det ville måske være for kompliceret.

Herkules er kendt for sin styrke og ikke sin snilde, mens Odysseus er kendt for både styrke og snilde.

Jeg har stor respekt for dine artikler og sætter enormt pris på dig som journalist, så ovenstående er skrevet i respekt.