Læsetid: 5 min.

'Vi er ikke pirater. Det her er vores hav'

I den somaliske by Eyl kører piraterne i firhjulstrækkere, restauranter skyder op for at bespise de kidnappede, og enhver pige drømmer om at blive gift med en pirat. Piraterne kalder sig kystvagter og revser fisketrawlerne fra Europa
De somaliske pirater insisterer på at kalde sig -kystvagter- - ikke pirater.

De somaliske pirater insisterer på at kalde sig -kystvagter- - ikke pirater.

BADRI MEDIA

Udland
17. november 2008

Når Bile Wadani ikke tæller sine penge, tæller han sine koner. Foreløbig har han tre, men han forsikrer, at flere er på vej.

"Jeg havde aldrig drømt om, at jeg skulle få tre koner. Nu er drømmen blevet virkelighed, fordi jeg kan få fat i lige så mange penge, jeg ønsker."

Bølgebrus høres i baggrunden, mens hans taler via mobiltelefon fra dækket af et erobret skib et eller andet sted ud for det nordlige Somalias bjergrige kyst ikke langt fra spidsen af Afrikas Horn.

Pludselig afbrydes hans talestrøm af knitrende geværild.

Bile Wadani vil ikke afsløre sit præcise opholdssted eller identificere det fartøj, han har været med til at kapre, og som han hævder bliver jagtet af udenlandske krigsskibe. Han tilhører den nye generation af pirater, der har gjort Adenbugten til verdens farligste sejlrute. De somaliske pirater har fået så stor succes med deres taktik, at forsikringsselskaberne nu henstiller til rederier at benytte alternative ruter. Det vil kunne få vidtrækkende konsekvenser for den globale handel og råvarepriserne.

Regeringer verden over har afsat millionsummer til at bekæmpe piraterne, og i tirsdags dræbte den britiske flådes HMS Cumberland og en russisk fregat tre pirater, som forsøgte at angribe et dansk skib.

Men skønt krigsskibe fra Danmark, Frankrig, Rusland, Japan og USA bistår den britiske flåde med at patruljere bugten, påkalder problemets rødder sig ikke større opmærksomhed.

En mand som Bile Wadani løber en kolossal risiko, men sammen med et stigende antal landsmænd i det lovløse Somalia vælger han at løbe den, da belønningen er tilsvarende stor. Udsigten til at vinde den store gevinst har forvandlet livsformen langs landets kystlinje og gjort pirater til det forarmede og krigshærgede Somalias til helte.

Piratbyen Eyl

Fortvivlede skibsredere har betalt millioner af dollar i løsepenge - 30 millioner dollar er det blevet til alene i år. Det er halvanden gang mere end regionalmyndighedernes årlige budget i den nordsomaliske Puntland-provins. Et kapret fartøj kan indbringe op til to millioner dollar. Epicentret for hele denne piratvirksomhed er havnebyen Eyl, der ligger i Nugal-regionen.

Eyl er stort set utilgængelig for omverdenen og udgør derved en sikker base for piraternes angreb. En stor del af det øvrige Somalia er blevet ødelagt af de tilsyneladende endeløse krige, som har skyllet hen over landet i de to årtier, der efterhånden er gået siden landet sidst havde en fungerende regering, og det meste af hovedstaden Mogadishu henligger i ruiner.

I Eyl er gaderne er derimod flankeret af nye bygninger, ligesom det vrimler med Landcruiser-firehjulstrækkere, bærbare computere, satellittelefoner og GPS-systemer. Ifølge de lokale i Eyl lever byen i dag så godt som udelukkende af pirateri. Næsten alle i Eyl har et familiemedlem blandt piraterne. Fatima Yusuf, som har levet hele sit liv i Eyl, beskriver, hvordan hele lokalsamfundet er blevet trukket ind i den piratøkonomi, som opstår, når unge mænd i grupper på syv eller otte med AK-47-rifler og raketstyr stævner ud på åbent hav i jagten på et bytte.

Planlægningen foregår med stor omhu. Bile Wadani fortæller:

"Når vi ønsker at kapre et skib, tager vi ikke af sted med flere end seks eller syv mænd - vores taktik er ikke at være for mange."

Giftes med en pirat

Fatima Yusuf fortæller, at byboerne i Eyl samles for at bede for piraterne, og at de afholder traditionelle ceremonier, hvor en ged bliver slagtet, når piraterne skal ud på ny mission. En hel industri er vokset frem i piraternes kølvand, og nye restauranter serverer mad for de kidnappede besætningsmedlemmer, som passes og plejes som de potentielt værdifulde aktiver, de udgør.

Piraterne er blevet glamourøse figurer. Som de fleste af pigerne i Eyl ønsker Sadiya Samatar Haji at gifte sig med en pirat.

"Jeg vil ikke tage et nej som svar," siger hun. "Jeg vil gifte mig med en piratmand, for så kommer jeg til at bo i et godt hus med gode penge."

12-årige Mohamed Bishar Adle fra den nærliggende Garowe, hovedbyen i Puntland, er ikke i tvivl om, hvad han vil med sit liv efter endt skolegang.

"Når jeg er færdig med at gå i skole, vil jeg være pirat. Så vil jeg arbejde som pirat for min families skyld og tjene mange penge".

Trods al sit mandsmod indrømmer Bile Wadani, at erhvervsrisiciene ved pirathvervet bliver større og større. Han vil ikke fortælle, hvor mange angreb, han har deltaget i, men hævder at have været blandt de pirater, der stødte sammen med en fransk flådestyrke i april i år i forbindelse med kapringen af en luksusyacht og den efterfølgende gidseltagning. Franske kommandosoldater forfulgte de somaliske pirater hele vejen til Eyl, efter at løsesummen var betalt. Bile Wadani fortæller, at ni pirater blev pågrebet og, at kun han selv og en anden undslap. Seks af de tilfangetagne skal nu retsforfølges i Paris efter at være blevet overført til Frankrig.

Fiskeriet

Bile Wadani husker meget vel rædslen ved sin første mission.

"Først ved man ikke, om det er krigsskib. Man er nødt til at åbne ild og se om de reagerer."

Som barn drømte Bile Wadani ikke om at blive pirat. Han kommer fra en familie af fiskere, hvis levebrød blev ødelagt, siger han, ved ankomsten af industrielle trawlere fra Europa.

Med sine 3.300 kilometer har Somalia den længste kystlinje i Afrika, og navnlig op langs Afrikas Horn er farvandet særdeles rigt på tun, sværdfisk og hajer samt hummere og rejer. Da Siad Barres regering faldt i 1991, blev Somalias territorialfarvande tilgængelige for alle. Trawlere fra over 16 forskellige nationer vides at operere i farvandene, flere af dem bevæbnede. Også fiskerifartøjer fra EU-lande, der sejler under bekvemmelighedsflag, bedriver ifølge FN's efterforskere ulovligt fiskeri ud for Somalias kyster.

Sammenstødene mellem de store, udenlandske fiskeriinteresser og de somaliske fiskere i slutningen af 1990'erne blev optakten til den fremvækst af piratvirksomhed, som siden fulgte. Som mange andre pirater betegner Bile Wadani sig selv som "kystvagt" og insisterer på, at han har større ret til de omstridte farvande end de udenlandske flådestyrker, som nu afpatruljerer dem. Han fortæller, at mange af hans venners både er blevet beskadiget ved disse slag, og at bestanden af en lokal fisk kaldet yumbi stort set er forsvundet.

Og Bile Wadani er vred over, at udenlandske magter vil gennemtvinge en militær løsning på et kompliceret problem. Han afviser prædikatet 'terrorist' og afviser også alle forbindelser til islamiske militser som Al-Shabab, der har kontrol over store dele af Somalia. Han insisterer tillige på, at piraterne ikke kunne drømme om at give "en eneste AK47" til islamisterne.

Men skønt han indrømmer, at tilstrømningen af udenlandske søværn gør hans liv farligere, lader han sig ikke kyse:

"Vi vil fortsætte med at angribe. Vi er klar til langdistanceangreb så langt væk som Yemens kyst."

© The Independent og InformationOversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ralph Sylvestersen

Ja, hvem er forbryderen? - fx. den globale skibsfart, og dermed forbrugeren, der alene via partikeludledning årligt forårsager 60.000 dødsfald blandt verdens kystbefolkninger.

ja man må tænte lidt over sådan en artikel, tingene er pludselig blevet mere nuancerede. Det ER deres hav, og hvis vestens fiskeflåder har ødelagt fiskeriet for de lokale, så er der vist dårligt nok noget at sige til at de griber til den samme magt som vestens lande rutinemæssigt har grebet til for at passe på hvad de havde eller mere ofte tage hvad der ikke var deres eget. Blot er disse folk lidt mindre officielle, men det skal der vel også en rigtig statsmagt til at være. On al officiel statsmagt er åbenbart destrueret af krig, imperialisme og verdensbanken.

Engang var der en skribent på liberator.dk, der faktisk forsøgte at gøre Somalia til et eksempel på, hvordan samfund kan fungere uden en stat.

Svend Erik Sokkelund

Det er ikke fiskebådene, fra eks. EU, der fisker ulovligt i 'deres' hav, de angriber. Det ville man da kunne forstå: De fanger de fisk, somaliske fiskere engang levede af.
Men at have en form for ret til et farvand giver da ikke cart blanche til at jage hva'somhelst der passerer forbi.

Sig det, Svend Erik Sokkelund, til de europæiske landes kystvagt! Og hvis vi går tilbage, så var der egentlige træfninger mellem europæiske lande - f.eks. danske og britiske skibe.

Lennart Kampmann

Sikke en dejlig artikel - her er der mulighed for at give følgende slemme banditter skylden:

VKO
EU
WTO
USA
Kapitalismen
Indsæt selv dit yndlingsoffer her.

Måske skulle de se at få organiseret en stat så de kunne indgå aftaler med store lande.

mvh
Lennart

Michael Skaarup

Alt andet lige, må den hr. pirat, der udtaler, vel tænke på at få mad på bordet, i et krigssmadret land.. At det sker, ved at høste lidt af de rigdomme, der sejler forbi kysten, er vel ikke så mærkeligt.
Det er totalt i tråd med Darwins udviklingslære.Ligesom de giftevillige ungmøer.

At trawler fiskeri, ødelægger fiskeriet for de små fiskere, er jo velkendt. jf, indførelse af kvoter i EU. At de fleste almindelige mennesker i EU, så er ligeglad, med skaderne fra trawlerfiskeri, er en anden sag. Dertil kommer at EU, USA; russiske, kinesiske, australiske og japanske trawlerfiskere i og omkring i de afrikanske farvand, har set stort på de lokalfiskeres ret til fiskene.

og den trejde faktor, er at krigen i somalia, har varet så længe, at de fleste nulevende somaliaere, ikke har oplevet andet end anarki og AK47-lovning.

Hvis man reelt var interesseret i at stoppe "pirateri", er krigsskibe ikke løsningen. Krigsskibe skal bare sikre at vores julegaver når frem.. ref. http://newz.dk/pirater-kan-oedelaegge-julehandlen?utm_source=newz-dk&utm...

Christian De Coninck Lucas

For mig at se er disse hændelser hverken terrorisme eller pirateri. Det er begyndende rescource krig, og det er da helt forventet efter århundreders systemtisk udplyndring af det Anglo-Amerikanske Imperie.

Per Holm Knudsen

PeterH **: Jamen så er der da her noget at studere for CEPOS! Det frie og uregulerede initiativ!

Per Holm Knudsen

@ P. Lauritzen

Hvad synes du, at man skulle have gjort med dem?

Læs mere om verdens heksejagt på Somalia:

We´re not Pirates but Patriots fighting 'Toxic waste' in Somali - click on:
http://english.aljazeera.net/news/africa/2008/10/2008109174223218644.html

og læs:

UN envoy decries illegal fishing, waste dumping off Somalia - click on:
http://afp.google.com/article/ALeqM5gVV_gQDsp1m8v7nPcumVc5McYV-Q

Se video om dansk heksejagt på somaliere i Danmark - klik på:
http://video.google.com/videoplay?docid=-1997165009544212799&hl=da

P. Lauritzen, såvidt jeg har forstået, er der ingen myndigheder at udlevere til.

Per Holm Knudsen

@ Jens Angelsgaard: "Kommer piraterne indenfor 100 meter af et fragtskib med kurs imod skibet sænker man båden."

Hvor man ikke kan skelne mellem fiskerbåde og pirater?
Var det så ikke meget bedre med en atombombe mod den somaliske by Eyl? Enkelt!

Lennart Kampmann

hehe, så er det også FN's skyld ;)

Det er en god tråd for konspirationsteoretikere.

mvh
Lennart

Henrik Petersen

Jesus Kristus!

USA, NATO og international skibsfart bringes ind i billedet, og alt omdefineres. Disse er onde, alt der er imod dem er godt. Stalin, Mao Tse-Tsung, Taleban, Al Queda og nu somaliske pirater som det seneste skud på stammen indenfor denne traditionsrige disciplin, oftest udøvet af den del af venstrefløjen, hvor kæden er knækket fuldstændigt
(det er heldigvis langt fra alle). Bare fordi de første ikke opfører sig eksemplarisk (hvad der for så vidt er mange triste eksempler på) behøver man da ikke at hoppe i kanen med hvad som helst der er imod, uden nogen som helst form for kritisk sans. Et par flådefartøjer dukker op for at beskytte international skibsfart, og straks forvandles Somalias pirater til øko-krigere med Robin Hood hat. Det er jo helt sikkert for at forsvare den lokale sardin-bestand, at de er nødt til at borde handelsfartøjer uden skyggen af et net.

Halleluja!

Lennart Kampmann

hehe - moderator er allerede i gang i aften. Hvad har jeg nu gjort ?

med venlig hilsen
Lennart

Per Holm Knudsen

Jens Angelsgaard:
""Kommer piraterne indenfor 100 meter af et fragtskib med kurs imod skibet sænker man båden."

Der er ikke dødsstraf for at entre et skib. Og i øvrigt kan du ikke se "stiger, granatkastere og maskingeværer på 100 meters afstand. De kan jo blot være dækket af stof.
Man kunne f.eks. tænke sig, at besætninger var løbet tør for vand og derfor kontaktede det andet skib.
Vores lokale krigsskib deler ofte vand ud til de både de undersøger.

Atombomber - jeg tænkte om det ikke var blodtørstigt nok til dig?

mærkeligt at skibe der koster hundreder af millioner, ikke har løsninger til at sikre sig imod kapring (hvor svært og dyrt kan det være at rigge f.eks. et elektrisk hegn til?) .

Mærkeligt at der konsekvent SKRIVES om millionærpirater i store hurtigtgående speedbåde på vand og i firehjulstrækkere med mobil og laptop på land, når billederne altid kun viser smålurvede unge mænd i almindelige fiskejoller med 40-50 hestes påhængsmotor (moderne supertankere og containerskibe kan faktisk sejle 20-25 knob uden problemer, så jollerne på billederne vil have svært ved at følge med).

Og mærkeligt at Verden pludseligt har fokus på pirater fra Somalia, når Det Indiske Ocean ellers tidligere var kendt som det værste piratfarvand. Er det hele bare forspil til en ny "Tonkin-bugt" ?

Michael Skaarup

Én dag! - en dag, var det der skulle til, før debatten blev helt afsporet.

Jens Angelgaard....
Der en ingen sammensværgelse imellem somaliske pirater og andre. De somaliske pirater handler ud fra deres egen interesser og behov.

Jens læs hvad du selv skriver . Du lader rableren løbe af med dig, og ser sammenhæng, hvor der ikke er nogen.

Din henvisning til at "de magtfulde" kunne stoppe det, hvis de ville det.....ja.....det er sgu langt ude. Hvordan skulle de det.?
Skulle forlade deres kontorer, og tage til somalia, og sige. Hey, jeg er en mega magtfuld verdensherskertype, gør som jeg siger???

P. Lauritzen. Prøv at hæve niveauet lidt. Det sgu pinligt at læse dine sidste kommentar i den tråd.

Michael Skaarup

P. Lauritzen.. "Det synes i øvrigt ikke at gå dig meget bedre." .... hvad tænker du konkret på.???. Ikke at jeg er ufejlbarlig, men det rart at vide, hvor andre synes at tråden knækker..

Per Holm Knudsen

@ Jens Angelsgaard

Tjah konspirationsfantasier/teorier, måske, måske.

Det er ikke altid, at det er en zebra, når man hører hovslag. Det kunne være en hest!

Michael Skaarup

off topic...

P. lauritzen..

Konspirationer og konspirationsteorier, som fænomen, anser jeg for at være en del af den menneskelige natur.

At konspirationer og konspirationsteorier, oftes anvendes som begreb, til at nedgøre en opponents holdninger og meninger, er anden snak. Det er sådan du anvender og forstår konspirationer(teorier), hvis jeg forstår dig ret.

Jeg er mere tilhænger at fænomenet konspiration og konspirationer.
Jeg anser det for naiv, at afvise at sammensværgelser imod samfundet og mennesker ikke findes. Dertil er den anerkendte historie for fuld af eksempler, til at man med fornuften bevaret, kan benægte det faktum.

Michael Skaarup

P. lauritzen. "For mig er det forsøget på at forklare ALLE(*) begivenheder som et resultat af magtfulde grupper eller institutioners indflydelse, hvad ALLE(*) begivenheder helt åbenbart ikke er."
( * mine fremhævelser)

Alle begivenheder????...den eneste konspirationteori, jeg kender til, at mener at alle begivenheder er del af større masterplan, styret af en magtfuld gruppe, er religioner. jf. kristendommen. Du ved, alment accepteret sandheder som "Gud ser alt", og "guds veje er uransagelige"

Jeg mener at konspirationer forgår indenfor afgrænset områder, og at der ikke findes en lukket gruppe af folk, som bestemmer alt i verden. Thi, selv onde verdensherskertyper, har konkurrenter.

Per Holm Knudsen

Jens Angelsgaard

Nej kritisk sans er ikke at foragte. ;-)

Jens Angelsgaard,
Tak, du har virkelig omløb i hovedet. Jeg sad og surfede emnet i går og fandt faktisk noget lignende, om at pirateriet startede på samme tid som en hel masse CIA-penge kom til landet.
Specielt kan jeg lide det med afledningsmanøvrerne, det er det 9-11 drejede sig om. Det er også derfor f.eks Politiken, som for blot få år siden var en seriøs avis, efter at den blev slået sammen med Jyllandspesten skriver den kun om overfald, røverier, skyderi, så man helt kommer til at tro det er forfærdeligt at færdes uden døre. Det er begyndelsen til kontrol - nu får børnene ikke lov at lege udendørs selv, fodi der er børnelokkere alle vegne - sådan er det i hvert fald her i USA, jeg kan slet ikke forestille mig sådan en barndom. Så kender man da overhovedet ikke andet end det man ser på fjernsyn længere.
For resten så foruroliger det mig at der nu er en telegramsektion på informations on-line version, så kan man få alle løgnene frisk fra nyhedsbureauerne, er det ikke noget vi burde diskutere?

Lennart Kampmann

Jeg ser at Informations trofaste skare af velbevandrede humanister er ved at blive skiftet ud med en flok konspirationsteori-modtagelige vildledte med sekteriske tilbøjligheder. Måske er der ikke forskel i substansen, men slip lige monopolet på sandheden et øjeblik og tal sammen, istedet for at grave jer ned og gå efter manden hele tiden.

For det andet så er Informations moderator stadig lige uforudsigelig, og at påpege den sandhed burde fylde mere i konspirationsteoretikernes poster ;) (for hvem står bag??)

med venlig hilsen
Lennart

Lennart Kampmann

jeps - ligesom i religiøse sekter er behovet for en hemmelig ydre og indre fjende stort. Når man så kommer igennem processen og ser bagud vil verden måske være mere klar. Men lige nu er der ikke plads til dialog på tværs af de der tror og de der ikke tror (på konspirationen).

med venlig hilsen

Lennart

Michael Skaarup

Lennart Kampmann " ..Men lige nu er der ikke plads til dialog på tværs af de der tror og de der ikke tror (på konspirationen)." - hvilken konspiration taler vi om.. Den der Muslimerne-kommer-og-tager-Danmark-fra-os -konspirationen???

Heinrich R. Jørgensen

Erik B.:
"Devicen er del og hersk."

Det kan man så tænke over i de imaginære røde og blå stuer - de, der evner at åbne øjnene, vel at mærke...

Jens,
selvtak, selvom jeg godt nok synes noget af indlægget om magteliten var lidt til en side med alle monolitterne og det, det lissom trækker fra resten af historien
Life

Nu har der vist været rigeligt med "teorier," der i denne kontekst er totalt irrelevante.

For at vende tilbage til piraterne, så kan problemet kun fjernes ved indsættelse af militære styrker på land.

Det kan ske enten ved at indsætte en international styrke, hvilket ikke lige ligger i kortene i øjeblikket, eller igennem øget militær materielhjælp og luftstøtte til den etiopiske hær, der allerede er igang andre steder i landet.

Lad mig gætte på, at du henter din afgrundsdybe indsigt fra Dagbladet Arbejderen og andre ekstremistiske tegneserieudgivelser?

Tø-hø!

Næj' a' er næmlig æt' intelktuel, for så er der får møj å' slås mæ' i' æ' huved!

Spille bolden, hva' ævler du om???

Så læs dog www.davidicke.com - siden du er grebet af det der NWO vanvid.

Yep, Jens, du vil ikke fortryde, vi er enige hele vejen.

Jeg bruger bare nordjysk humor og lune, forhåbentlig til at få mig, os, andre ned på jorden...

Men det forfærdelige er at vi måske ikke kan gøre en hujende fis, dagsordenen er lagt, og det er såvidt jeg kan se gjort med kræfter der rækker helt tilbage til den vestlige kulturs begyndelse: "Blue Blood", Illuminati, Freemasons, og alt muligt andet ragelse...

Prøv at Google "Bohemian Grove" og bliv bestyrtet over vanviddet. Enjoy!!

Helt i orden, Angelsgaard.

Ja, jeg har set dem...

- og her lidt mere til dig ;-)

http://educate-yourself.org/cn/gwentowersfromvalerain14nov04.shtml

http://www.redicecreations.com/index.php

Filmene The Matrix samt V-For Vendetta er også ret præcise pejlinger af hvad vi har i vente...