Læsetid: 4 min.

Republikanerne risikerer mange år i opposition

I morgen er der også parallelle valg til Repræsentanertes Hus og Senatet. Her står Republikanerne til at lide et historisk nederlag. Det vil styrke en præsident Obama og svække Republikanerne i lang tid fremover
Mange amerikanske vælgere skyder skylden for finanskrisen på præsident George W. Bush og Det Republikanske Parti. Derfor står republikanerne til en god gang tæsk i valget til Kongressen, som holdes sideløbende med præsidentvalget i morgen.

Mange amerikanske vælgere skyder skylden for finanskrisen på præsident George W. Bush og Det Republikanske Parti. Derfor står republikanerne til en god gang tæsk i valget til Kongressen, som holdes sideløbende med præsidentvalget i morgen.

Robyn Beck

3. november 2008

BOSTON - Den demokratiske kongreskandidat Raul Martinez ligner en partiboss fra en forgangen tids politiske maskiner i Chicago og New York, hvor alle vigtige beslutninger blev taget af mandlige politikere med en cigar hængende fra mundvigene i røgfyldte værelser.

Den der med cigaren er god nok. Martinez stammer fra Fidel Castros Cuba og som mangeårig borgmester i den folkerige og etnisk sammensatte Miamiforstad Hialeah ved han noget om, hvor vigtigt det er at dele tjenester ud til forskellige vælgergrupper. Den slags bliver en borgmester genvalgt på.

Sidste år besluttede Martinez at kaste sig ud i landspolitik. I valget til Repræsentanternes Hus udfordrer han den populære cubansk-amerikanske republikaner Lincoln Diaz-Balart fra en kreds i sydlige Florida. Og her er overraskelsen: Martinez og Diaz-Balart står lige i meningsmålingerne i et distrikt, der siden den cubanske revolution har været stærkt Republikansk.

Årsagen ligger lige til: Unge cubansk-amerikanske vælgeres politiske interesse for situationen på kommunistiske Cuba er dalet, og mange ældre eksilcubanere er bekymret over deres økonomiske fremtid. Demokratiske udfordrere som Martinez har derfor haft held med at slå på et budskab, der lægger vægt på den cubansk-amerikanske befolknings økonomiske situation. Og som i alle andre regioner af USA lægger mange vælgere i det sydlige Florida ansvaret for den økonomiske recession på præsident George W. Bush og Det Republikanske Parti.

Tæsk til Republikanerne

Derfor står republikanerne til en god gang tæsk i valget til Kongressen, som holdes sideløbende med præsidentvalget i morgen. Alle 438 medlemmer af Repræsentanternes Hus er på genvalg, og langt størsteparten vil efter alt at dømme beholde deres post. Ikke desto mindre forventes demokraterne at øge deres flertal med 25-30 ekstra pladser. I den udgående forsamling er stillingen 236 til Demokraterne og 199 til Republikanerne.

En udvidelse af demokraternes flertal vil kun have betydning, hvis John McCain mod alles forventning vinder præsidentvalget. Under en præsident Barack Obama vil 25-30 ekstra demokratiske kongresmedlemmer få en marginal indflydelse.

Derfor er alle politiske iagttageres øjne rettet mod Senatet, hvor Det Demokratiske Parti råder over et papirtyndt flertal på 51 mod 49 - vundet under midtvejsvalget i 2006.

"Bush og republikanerne er så upopulære i landet, at fem siddende republikanske senatorer med sikkerhed vil tabe til demokratiske udfordrere, og i den sidste uges tid er tre andre republikanske senatorer kommet i farezonen," siger Stephen Ansolabehere, professor i politologi på Harvard University og valgekspert for CBS News.

Demokraterne føler sig rimeligt sikre på at udvide deres flertal i Senatet til mindst 57 senatorer.

Tæt på sikkert flertal

Hermed kommer de tæt på det magiske tal 60, som kan nedstemme en procedure, kaldet filibuster-reglen, hvor oppositionspartiet kan forhale afstemninger om lovforslag på ubestemt tid.

"Det er muligt, at demokraterne når op på 60 senatorer, men det er ikke nødvendigt for at immunisere filibuster-reglen," forklarer Ansolabehere.

"På den republikanske side findes der mindst tre moderate senatorer valgt fra staterne Pennsylvania og Maine, som formentlig vil stille sig på demokraternes side i en filibuster-situation.

Det er næppe en overraskelse, at de udsatte republikanske senatorer næsten alle kommer fra 'røde' republikanske delstater, hvor Obama har en meget god chance for at vinde. Det drejer sig om Colorado, New Mexico, Virginia og North Carolina. Herudover er senator Ted Stevens i Alaska, dømt for korruption for en uge siden, i fare for at miste sin sikre taburet i vicepræsidentkandidat Sarah Palins røde stat.

Hertil kan man føje udsatte senatspladser i svingstater som Minnesota og New Hampshire samt i den demokratiske stat Oregon.

Men det virkeligt forbløffende er en ændring i den sidste uges tid i meningsmålinger taget i konservative stater som Kentucky, Georgia og Mississippi.

Især vækker det opmærksomhed, at den republikanske mindretalsleder i Senatet, Mitch McConnell fra Kentucky, risikerer at tabe.

"Hvis det sker, vil det blive en jordskredssejr for remokraterne," forudser professor Ansolabehere.

Nyt politisk USA-kort

Et fascinerende aspekt ved det nye politisk-geografiske kort, som vil fremstå efter kongresvalget, er et generelt skift mod demokraterne i næsten alle landsdele, bortset fra det "dybe" Syden.

"De eneste stater, hvor republikanerne ser ud til at holde stand, er i Alabama, Arkansas, Mississippi, Louisiana og Tennessee og i mindre grad i Kentucky. I resten af landet har vi set en forøget opbakning til Demokraterne på ni pct. i gennemsnit," fortæller den amerikanske valgekspert.

Hvis den tendens holder stik på valgdagen i morgen, står USA overfor en radikal politisk omvæltning. For det første vil en præsident Obama råde over et næsten urørligt demokratisk flertal i Kongressens begge kamre, hvilket giver ham en sjælden chance for at gennemføre gennemgribende reformer.

For det andet kan det republikanske parti blive dømt til mindst otte år i opposition.

Stephen Ansolabehere siger: "Splittelsen mellem partiets to toneangivende fraktioner - de økonomisk konservative og de kristne evangelister -bliver skærpet. Den erhvervsvenlige fløj vil gøre oprør mod det religiøse højres hidtidige dominans og fremhæve, at partiets styrke i Sydstaterne og Midtvesten er blevet reduceret til en lille bastion i det centrale Syden. Den base vil republikanerne ikke kunne vinde nationale valg på i fremtiden. De bliver nødt til at søge mod midten. Men jeg kan ikke forestille mig, at de religiøse fundamentalister vil give indrømmelser, så partiet kan blive dømt til manges års opposition."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja, exit polls har været pålidelige de sidste hundrede år, bortset lige fra de sidste to valg, så hvis republikanerne vinder igen, skal man altså blot se på exit polls for at se hvad demokraterne virkelig vandt med.
Og hvis nu Obama vinder, så må vi må selvfølgelig håbe, at der ingen større terrorangreb finder sted på amerikansk jord, mellem valget og den 20. januar, for så kunne det nemt blive nødvendigt med undtagelsestilstand og selvfølgelig ville George Bush blive nødt til at fortsætte på ubestemt tid, eftersom han har så godt hånd i hanke med det hele.
:-)