Læsetid: 5 min.

Svenske friskoler drives som aktieselskaber

Friskoler i Sverige finansieret af skattekroner og drevet af aktieselskaber er blevet en stor forretning på få år. Det har skabt social skævvridning og et marked, hvor de kommunale skoler tvinges til at konkurrere på annoncer og events frem for kvalitet
I det danske friskolesystem kan der ikke kan trækkes penge ud af skolerne. Hvis der er overskud, skal de geninvesteres i skolen.

I det danske friskolesystem kan der ikke kan trækkes penge ud af skolerne. Hvis der er overskud, skal de geninvesteres i skolen.

Steffen Ortmann

Udland
7. november 2008

På den anden side af Sundet er der opstået en skov af uddannelseskæder, der driver skoler som virksomheder. Helt almindelige skoler med snotunger, leverpostejsmadder og elevplaner er blevet børsnoteret big business.

I 1994 indførte Sverige en meget 'liberal' friskolelov, som gjorde det muligt at tjene penge på friskoler, og der kommer stadig flere private virksomheder, som profiterer på svenske børnehaver, skoler og gymnasier.

Nogle af dem er vokset til rentable forretninger, mens andre ikke klarer konkurrencen. En af de fem største uddannelsesfirmaer i Sverige er AcadeMedia AB, som er et børsnoteret aktieselskab med en hær af uddannelsestilbud. De har børnehaveklasser, folkeskoler, gymnasier og voksenundervisning. En nylig fusion med konkurrenten Anew Learning har gjort dem til Sveriges førende uddannelsesfirma, og de har nu mere end 20.000 elever fordelt på 70 skoler.

Mere effektivt

Det er gratis at gå på de private svenske skoler, for der er ingen forældrebetaling, som vi kender det i Danmark. Friskolevirksomhederne får til gengæld det samme statstilskud pr. elev, som en offentlig skole får. Alligevel formår de private skoler at generere et overskud.

Direktøren i AcadeMedia AB, Marcus Strömberg forklarer, hvorfor de kan tjene penge på en almindelig grundskole eller et gymnasium, når offentlige folkeskoler ikke kan:

"Der er tre vigtige årsager: For det første er vi mere effektive indkøbere. Vi køber for eksempel computerne direkte i Asien til alle vores skoler på én gang. For det andet har vi ikke så meget administration, og for det tredje sørger vi for at rekruttere de bedste ledere og lærere. Bagefter sørger vi for, at de kan lide deres arbejde. De får meget ansvar, og så arbejder de mere. Det er simpelthen drevet af engagement," siger han.

Marcus Strömberg mener, at systemet med de virksomhedsdrevne skoler, har skabt sund konkurrence:

"Hver eneste dag ved vi, at vores elever kan skifte skole og vælge en offentlig eller en anden privat, hvis de er utilfredse. Derfor forsøger vi at fastholde eleverne ved at tilbyde en uddannelse af høj kvalitet," siger han og er henrykt over de mange privatejede skolers brud med statens uddannelsesmonopol i Sverige. Det har været en gevinst for alle, mener direktøren.

Helt sikkert har det været en gevinst for de investorer, der har aktier i AcadeMedia. Hvis man havde sat en svensk 20-krone på en aktie i AcadeMedia i 2004 og solgt den i sommer, havde man tjent 100 svenske kroner. Satte man 20 millioner, tjente man 100 millioner.

Profit var ikke formålet

At private investorer skulle tjene på svenske uddannelser, var ikke tanken, da politikerne i Sverige besluttede at indføre en mere liberal skolelovgivning. Det siger Sveriges borgerlige viceundervisningsminister, Bertil Östberg, til Månedsmagasinet Undervisere:

"Tanken var, at man ville få skoler med mange forskellige pædagogiske retninger. Og - nok lidt naivt - troede man også, at vi ville få mange forskellige lokale skoler," siger han.

Det er bare ikke alle steder, der er kommet flere nytænkende skoler. Der er i stedet tendenser til en social skævvridning i det svenske system, mener den danske velfærdsforsker Michael Baggesen, der har studeret den svenske model:

"Der skabes generelt en øget social opdeling, når der er frit skolevalg. Det er endnu mere udtalt i Sverige, hvor de her skoler primært vokser i de områder af store byer, hvor der er en højre gennemsnitsindkomst og et højere uddannelsesniveau," siger han.

Samme holdning har formanden for Lärarnas Riksforbund, Mette Fjelkner:

"Vi har ikke et skolesystemet i Sverige, som giver alle børn de samme muligheder for uddannelse. Den sociale skævvridning er større i dag, end den var for 15 år siden," siger hun.

Men i de byer, hvor der er efterspørgsel nok, er der kommet lyd-og billedgymnasier, it-skoler, sæt-dit-eget-mål-elevplaner og new public-management i skoleledelsen.

Et varieret overflødighedshorn af kvalitet skabt med konkurrence var et af argumenterne for systemet, og der er i dag kommet mange specialiserede uddannelser, der forsøger at markedsføre sig mod unge med bestemte interesser.

"Vi laver de specifikke brands, der imødekommer den specifikke efterspørgsel. Derfor har vi for eksempel syv fremtidsgymnasier, der beskæftiger sig med transport og byggeindustri, og hvor der er et meget tæt samspil med erhvervslivet," siger direktør Marcus Strömberg.

Konsekvenser for lærere

Mangfoldigheden i uddannelserne er ny. Michael Baggesen fortæller, at Sverige tidligere var et af de mest centralt regulerede og detailstyrede skolesystemer i hele verden.

Der er dog stadig en lang række krav til skolerne, og man kan ikke uden videre oprette en skole. Først skal uddannelsen godkendes af en central instans, og underviserne skal være læreruddannede. Der er også krav om, at man først efter at have optjent en vis egenkapital, må skumme fløden på bundlinjen.

Men selv om der er fælles kvalitetskrav og sikring mod uventede konkurser, har de privates indtog haft andre konsekvenser for det offentlige skolevæsen. Det fortæller formanden for Lärarnas Riksforbund, Mette Fjelkner til Månedsmagasinet Undervisere: "De private tiltrækker forældrene med gratis bærbare computere, fitnesskort, gratis adgang til ishockey-sæsonen, smukke brochurer og store begivenheder, hvor skolen præsenteres på rankinglister med elevernes resultater. Det presser de offentlige skoler til at gøre det samme og annoncere i aviserne," siger hun, og kalder det ressourcespild. Hun peger også på, at lærernes løn i det offentlige ikke er steget trods konkurrencen. Til gengæld er der på flere friskoler indbygget en bonus for lærere, der skaber et højt karaktergennemsnit i klassen.

Ikke som i Danmark

AcadeMedias direktør, Marcus Stömberg, sidder ikke tilbagelænet og tæller guldmønter, trods de gode aktiekurser:

"Uddannelse er en langsigtet business, og der skal investeres ansvarligt, for at man på sigt kan få et større overskud," siger Marcus Strömberg og har store ambitioner:

"Vi vil lave de bedste uddannelser i hele verden. Og jeg håber også andre lande inspireres af det her system."

Mette Fjelkner mener nu ikke, at det svenske system er et eksempel til efterfølgelse:

"Mens de offentlige skoler skriger på ressourcer, sidder de private og diskuterer, hvordan de skal bruge deres profit. De tager ikke ansvar for den fælles skole, men det skal de offentlige jo. Jeg savner virkelig, at de svenske politikere ville påtage sig et langt større ansvar for at sikre alle svenske børn en god uddannelse uanset deres etniske eller sociale baggrund. I stedet finansieres de private virksomheder med svenskernes skattekroner," siger hun.

I Danmark kan foretagender som AcadeMedia ikke lade sig gøre, for i det danske friskolesystem kan der ikke kan trækkes penge ud af skolerne. Hvis der er overskud, skal de geninvesteres i skolen. Michael Baggesen mener ikke, at der i Danmark er samme efterspørgsel på et andet system, som der i sin tid var i Sverige:

"Vi har jo privatskoler, men der har ikke været noget stærkt pres på det danske skolesystem i forhold til store reformer. Presset kommer i højere grad på folkeskolen," siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her