Læsetid: 9 min.

Velkommen, hr. præsident ... her har du 20 opgaver, der skal løses snarest

Velkommen, hr. præsident ... her har du 20 opgaver, der skal løses snarest
5. november 2008

1. Få styr på Taleban

USA's syv år lange tilstedeværelse i Afghanistan er langt fra slut. Krigen mod Taleban trækker ud på grund af oprørsstyrkernes overraskende styrke. Fra nytår ventes antallet af amerikanske soldater i landet gradvist at blive optrappet fra 19.000 til 34.000. Udfordringen bliver at mindske Talebans tilstedeværelse i det sydlige og østlige Afghanistan, bekæmpe korruption og ineffektivitet i den afghanske regeringsadministration og i politistyrken samt at opnå kontrol med grænseområderne mellem Afghanistan og Pakistan, hvor Taleban har sine træningslejre og skoler. Krigen i Afghanistan har kostet 626 amerikanske soldater livet, heraf 151 i år.

2. Få styr på finanssektoren

Den finansielle sektor i USA kogte over i en blanding af grådighed, usunde lån og ureguleret uigennemskuelighed. Det skabte strømme af penge, der aldrig var set lignende i historien: I 2006 havde alene handlen med de såkaldte subprimelån en værdi af 552 milliarder dollars. To år senere endte det hele med en finanskrise og mistillid i sektoren. Nu er amerikanske virksomheder og det i forvejen hårdt trængte boligmarked truet på livet. Både i USA og i den internationale finanssektor er der behov for ny regulering, men ikke for meget og ikke regulering, der bremser innovation og nye idéer.

3. Få gang i økonomien

Alene i det tredje kvartal af 2008 faldt BNP i USA med fire procentpoint, og analysebureauet Blue Chip peger på, at faldet kan forsætte gennem hele 2009 for at bide sig fast som en vedvarende recession. Der er ikke andet at gøre - som direktøren for tænketanken Brookings, Strobe Talbot, siger - end at forbedre nye hjælpepakker til økonomien oven i den pakke på 700 milliarder dollar, finanssektoren allerede har fået. Talbot vurderer, at det koster minimum 300 milliarder dollars ekstra fra den i forvejen slunkne statskasse at bringe USA ud af recessionen.

4. Lev med Ruslands vrede

Præsident Bushs planlagte missilskjold med bl.a. radaranlæg og forsvarsraketter i Tjekkiet og Polen har øget kuldegraderne mellem USA og Rusland. Skjoldet skal angiveligt beskytte USA og NATO mod angreb fra slyngelstater som Iran, men russerne føler sig truet og vil rette egne missiler mod Tjekkiet og Polen, hvis USA realiserer de planlagte anlæg i det nye år. Foreløbig har skjoldet kostet amerikanske skatteydere 60 mia. dollar. Bør den ny præsident fortsætte investeringerne trods økonomisk krise hjemme, folkelig modstand i Tjekkiet og Polen og åbenlys risiko for at spolere sit forhold til Rusland fra starten - og dermed spænde ben for en ny atomar nedrustningsaftale til erstatning af START-I-aftalen, der udløber om et år?

5. Skab ro i Mellemøsten

Nordkorea er taget af terrorlisten. USA har underskrevet en atomaftale med Indien. Ellers er det småt med de udenrigspolitiske resultater de seneste otte år. Øverst på listen for den nye præsident står arbejdet for en varig løsning på problemernes problem: Israel og Palæstina. Bush-regeringen iværksatte sidste år et fredsinitiativ på mødet i Annapolis i håbet om at opnå en fredsaftale, inden George W. Bush forlader Det Hvide Hus i januar. Den palæstinensiske leder, Mahmoud Abbas, afviste mandag, at det vil ske. "Jeg vil gerne sige, at når valgprocesserne i Israel og USA, er ovre, vil vi genoptage forhandlingerne," lød hans velkomst til den nye præsident. Mange har prøvet og fejlet. Opgaven denne gang bliver ikke nemmere af, at det palæstinensiske selvstyre er vingeskudt af Hamas, og at Israelsk politik igen eksploderede i korruption og personsager, der resulterde i, at der blev udskrevet valg 10. februar næste år.

6. Vælg olien eller miljøet

USA's økonomi undergraves af den årlige udgift på adskillige hundrede millarder dollar til indkøb af fremmed olie, der i dag dækker 70 pct. af det amerikanske forbrug. Hidtil har der været lukket for ny olie- og gasudvinding i dele af Den Mexicanske Golf, i de midtvestlige olieskiferforekomster og i Alaska. Spørgsmålet er, om den ny præsident for at skaffe mere amerikansk olie og benzin vil åbne op, risikere miljøet og med sikkerhed nedkalde de grønnes vrede over sig?

7. Sæt gang i verdenshandel

Den vækst, der overhovedet er i den amerikanske økonomi, er i høj grad knyttet til eksport. Nye tal viser, at 61 procent af den amerikanske vækst stammer fra eksporterhvervene. Alligevel er der stærke protektionistiske kræfter i USA, der arbejder imod yderligere handelsaftaler. De frygter, at frihandel koster amerikanske job. Mest markant kom denne frygt til udtryk, da USA i år forhindrede en Doha-aftale i WTO-regi. En aftale til en værdi af omkring 80 milliarder dollar.

8. Træk soldater ud af Irak

USAs fem år lange tilstedeværelse i Irak lakker mod enden. Kort før valget aftalte USA og Irak, at samtlige 160.000 amerikanske soldater, som befinder sig i Irak, skal forlade landet inden 31. december 2011. Udfordringen bliver at trække soldaterne hjem, uden at det ender i borgerkrig og uden, at den amerikanske befolkning ser det som et nederlag. Den første udfordring bliver at få det irakiske parlament til at acceptere aftalen med USA. Hvis det mislykkes, vil USA være nødt til at suspendre sine militære operationer i landet, når styrkens FN-mandat udløber den 31. december. Krigen i Irak har kostet 4.190 amerikanske soldater livet, heraf 283 i år.

9. Send Amerika på slankekur

Tidligere på måneden blev en 41-årig mand henrettet i delstaten Ohio. Hans advokater forsøgte til det sidste at overbevise dommeren om, at han med sine 121 kilo var for tyk til på en 'human' måde at blive henrettet med en giftsprøjte. Fra dødsgangen til børnehaven: USA ved at gå til i fedme. Amerikanerne indtager i gennemsnit 3.770 kalorier om dagen, to tredjedele af alle amerikanere er overvægtige, og fedmerelaterede sygdomme koster 360 mia. der kroner om året. En ny undersøgelse forudser, at 86 procent af landets befolkning vil være overvægtige eller direkte fede i 2030. Undersøgelsen fra Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health konkluderer, at hver tredje barn født i år 2000 vil udvikle sukkersyge. I alt vil hver sjette dollar i det overbelastede sundhedsvæsen om 22 år gå til behandling af sygdomme med direkte relation til fedme.

10. Red klimaet

De globale CO2-udledninger stiger p.t. med 3,5 pct. om året, USA's egne udledninger med 1,6 pct. Der er mindre end et årti til at vende kurverne, hvis katastrofale klimaforandringer skal afværges. Presset er på amerikanerne, der udleder 20 ton CO2 om året pr. indbygger - syv gange så meget som kineserne og 10-20 gange så meget, som der på sigt er plads til. Fra dag ét skal den ny præsident engagere sig i presserende forhandlinger om den nye global klimaaftale, der skal indgås i København om et år. EU og mange u-lande forlanger 25-40 pct. reduktion i de rige landes udledninger i 2020 - hvis ikke USA forpligter sig, vil Kina og Indien ikke være med. Og så falder Københavns-aftalen.

11. Sig ja eller nej til a-kraft

I 35 år er der ikke bestilt ét nyt atomkraftværk i USA. Men med klimakrise og olie-sårbarhed presser amerikanske elselskaber på for at genoptage udbygningen. 21 selskaber drømmer om 34 nye reaktorer, og nye fabrikker til produktion af bestanddele til A-værker forberedes. Men affaldsproblemet er uløst. Det påtænkte slutdepot i Yucca Mountain, New Mexico, er blevet undersøgt i 30 år og skulle være åbnet for 10 år siden, men møder stadig ekspertkritik og delstatslig modstand. Skal den ny mand i Det Hvide Hus godkende det? Skal han bevilge den milliardstøtte, der sikkert skal til for at finansiere nye dyre reaktorer?

12. Stop stigende arbejdsløshed

Behovet for at bremse den nuværende udviklingen i arbejdsløsheden er akut, for den forværrer den i forvejen lave forbrugertillid og øger antallet af boligejere, der ikke kan afdrage. De seneste tal fra det amerikanske arbejdsministerium viser, at 760.000 har mistet deres job alene i 2008, og mange frygter, at arbejdsløsheden næste år runder otte pct. Meget kan forklares med krise i den traditionelle industri, andet med at mange virksomheder flytter deres aktiviteter til billigere lande, hvilket både peger på et behov for ændringer af erhvervsbeskatningen og støtten til ansatte, der mister deres job efter udflytninger.

13. Saml det opdelte USA

Efter otte år med Bush er USA delt på midten. Halvdelen hadede deres præsident til historiske højder. De samlede sig om filmskaberen Michael Moore. Den anden halvdel lænede sig op af ligeså skingre repæsentanter - såsom den konservative radiotalkshow-vært Rush Limbaugh. De beskyldte 'de andre' for at svigte dem, der gav deres liv i krige langt væk. I denne valgkamp har begge kandidater vedholdt, at modsætningerne skal blødes op. Viljen er der, men det vil kræve at den nye præsident tager ja-hatten på og bider en del i sig i forsøget på at læge det sår, der truede med at rive USA i to.

14. Nedlæg Guantánamo

Den konventionsstridige tilbageholdelse af mistænkte fra krigen mod terror i Guantánamo-basen på Cuba har mødt hård international kritik. 270 fanger sidder stadig i lejren uden at være blevet dømt for nogen forbrydelse, heraf en del, som ingen lande vil tage imod.

15. Få styr på integrationen

USA har altid stolt defineret sig som et land af immigranter. Alt tyder på, at det er ved at ændre sig. Ingen ved nøjagtig, hvor mange illegale, der i dag opholder sig i USA. Buddet svinger mellem syv og tyve millioner. Og aldrig før er så mange, lovligt som ulovligt, på så kort tid indtrådt på arbejdsmarkedet. Mellem 2002 og 2004 udgjorde indvandrere 60 pct. af væksten i arbejdsstyrken - ikke mindst i lavtlønnede job. Stadig flere amerikanere mener, at immigranterne truer 'traditionelle amerikanske skikke og værdier'.

16. Brems fattigdomsspiralen

På et år er antallet af amerikanere, der lever i fattigdom steget med mere end en million. 37.3 mio. lever i dag under den af staten fastsatte fattigdomsgrænse - for en familie på fire i USA betyder det, at den må leve for mindre end 22.200 dollars om året. 37 pct af alle familier i dag er helt afhængige af offentlig hjælp, og flere og flere familier fra middelklassen må have støtte for at klare sig.

17. Giv en hånd til industrien

Den traditionelle amerikanske industri lider. Alene i september faldt industriens salg med 26,6 pct og store traditionsrige virksomheder som bilgiganterne General Motors og Chrysler tigger om at få del i den 700 mia dollar store hjælpepakke. Uden støtte må mange amerikanske virksomheder dreje nøglen om. Sker det for bilfabrikanterne, står 200.000 mennesker med et slag uden arbejde.

18. Skab bedre bånd til Kina

Forholdet mellem USA og Kina, verdens nye økonomiske supermagt, ser ud til at blive den vigtigste bilaterale relation i det 21. århundrede. De to lande er uløseligt forbundet, og for USA kan Kina blive et problem såvel som en løsning på problemer. Kina har i de sidste år købt amerikanske statsobligationer for mere end 250 mia. dollar og er i dag USA's næststørste kreditor. Solgte Kina ud af obligationerne, kunne det alvorligt ryste amerikansk økonomi. Omvendt har Kina også lige nu de likvider, der kunne hjælpe USA et godt stykke ud af finanskrisen.

19. Sundhedsforsikring til alle

46 mio. amerikanere har ingen sundhedsforsikring og har dermed reelt ikke adgang til lægehjælp. Ifølge Henry J. Kaiser Family Foundation var det i 2006 den direkte årsag til 22.000 dødsfald. USA har også den højeste børnedødelighed blandt verdens industrilande og den laveste levealder. "Sidste år kostede de dårlige forhold i sundhedsvæsnet USA 200 mia. dollar. Så en ny sundhedsreform har i den grad også noget med øk0nomien at gøre," siger Irwin Redlener, der rådgiver Barack Obama.

20. Knæk al-Qaeda

Krigen mod al-Qaeda og relaterede militante islamister vil fortsætte. Hovedopgaven bliver at forhindre et nyt terrorangreb på amerikansk jord samt at pågribe eller eliminere Osama bin Laden og hans nærmeste medarbejdere. De fleste er fortsat på fri fod og menes at befinde sig i grænseområdet mellem Afghanistan og Pakistan. Samtidig breder de militante grupper sig og er i dag aktive især i Afghanistan/Pakistan, Irak, Nordafrika, Somalia og Europa.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian de Coninck Lucas

1. I glemte, at hvis Al Qaeda virkelig skal "knækkes" bliver Vesten nødt til at gøre op med hemmelig operationer, der skaber og holder kontakt med disse grupper.

2. Donald Rumsfeld fortalte den 10. septemeber 2001 Kongressen, at der manglede mellem $2.3 og 3 billioner årligt i Pentagon. Bevægelserne kunne ifølge Runmsfeldikke spores, men de havde oprindelse uden for PEntagon og forsbadt også fra Pentagon, men penge flød igenem. Dette er nøglen til den enorme ulovlige økonomi, sorte økonomi i USA, som ser ud til at handle om to ting: Smuggling Drugs and Guns.
Etfer 11 september er det ovenstående rpobem forsvundet fra dagsordenen.

3. Hemmlighedskulturen. Den amerikanske regering, militær, forsvars sektoren og efterreningsimperiet er mere uigennemtrængeligt og privatiseret end nogensidne. Det er Eisenhowers mareridt.

4. Homeland Security, MIchael Chertoff, Patrot Act, Defense Authorization Act, Tom RIdge og Dick Cheney's forvandlig af vice-præsident embedet: Ganske enkelt uacceptabelt i et frit land.

Uden en ærlig analyse af 'cause and effect' kommer vi ingen vejne, selv med en progressiv præsident.

Måske kan Barak Obama blæse nyt liv og håb i FN. Jordens folk har brug for FN til at bekæmpe en stigende privatisering og kommercialisering af konflikter og krige.