Læsetid: 4 min.

Vesten købte Georgiens spin

Danske aviser fulgte i den amerikanske presses kølvand i dækningen af krigen mellem Georgien og Rusland og udpegede derfor Rusland som skurken. Vestens journalister købte Georgiens spin og glemte at høre begge parter i konflikten, siger russisk journalist
1. december 2008

Én kvinde var særligt populær i de første dage, efter konflikten mellem Rusland og Georgien brød ud.

Billedet af en grædende georgisk kvinde var den 13. august både på forsiden af Berlingske Tidende og Dagbladet Information, sidstnævnte under overskriften: "Georgien banket på plads".

"Putin har tilsyneladende lokket Georgiens præsident i en fælde og griber nu chancen for at sætte den provestlige stat på plads. Vesten kan ikke gøre meget for at bremse Rusland."

Begejstringen for billedet er i dag lille hos journalist Charlotte Aagaard fra Informations udlandsredaktion:

"Billedet af den grædende flygtning er uheldigt, og teksten giver et klart samlet indtryk af, at det er russernes skyld," siger hun.

"Man har instinktivt sympati med et lille folk mod en stor militærmaskine. Det var en indviklet konflikt, og selv om vi godt vidste, at der var krænkelser på begge sider, er det altid svært, når der ikke er øjenvidner, " siger Charlotte Aagaard og tilføjer:

"Det gik dog hurtigt op for os, at heller ikke den georgiske præsident havde rene hænder".

Nyhedschef Claus Overgaard Knudsen var ansvarlig for Informations forside den 13. august, og han står i dag ved brugen af billedet af den grædende kvinde.

"Jeg valgte billedet, fordi konflikten handler om mennesker, som mister alt," siger Claus Overgaard Knudsen, der i bagklogskabens klare lys dog godt kan se, at billedet gør russerne til de slemme og georgierne til ofre.

Information var dog ikke den eneste avis, der dømte Rusland for hurtigt, mener lektor på Københavns Universitet og Ruslands-ekspert, Karsten Fledelius.

"Det gennemgående træk i Danmark var at følge i amerikansk presses kølvand og fordømme Rusland fra dag ét."

Georgisk spin

At Georgien var bedst til at få sit budskab ud til pressen, i dagene efter konflikten brød ud den 7. august, fik betydning for dækningen, vurderer Jørgen Staun, ph.d. i international politik fra Dansk Institut for Internationale Studier.

"Saakasjvili og flere topembedsmænd stillede med det samme op til direkte interviews på CNN og BBC under konflikten. Medvedev og Putin ventede noget tid med at udtale sig, og da de gjorde det, var det til en relativt lukket skare," siger han.

"Siden har Georgien haft væsentligt vanskeligere ved at holde fast i sin stærke medieposition fra krigen. Alene det, at georgerne har skiftet begrundelse for, hvorfor de gik ind i Sydossetien, vækker stor skepsis," påpeger Jørgen Staun, der anerkender, at det er meget vanskeligt for en journalist at beskrive rædslerne i Sydossetien , når man ikke kan komme ind i landet.

Karsten Fledelius er enig i, at mangel på information skævvred mediebilledet.

"Eksempelvis troede mange, at russerne lokkede Saakasjvili i en fælde. Det er det sygeste argument, jeg har hørt. For mig er det klart, at Saakasjvili så et window of opportunity og prøvede at udnytte det," siger han.

David mod Goliat

Politiken udlandsredaktør, Michael Jarlner, mener, at Politiken så vidt muligt har forsøgt at høre begge parter.

"Rusland blev ved at hævde, at der var en anden version af sandheden end den, der først blev lanceret, og der blev fra begge sider ført en ekstrem propagandakrig. Vi hører begge sider, men der bliver ved med at komme nye oplysninger frem. Derfor er vi stadigvæk på jagt efter, hvad der er op og ned på den her konflikt," siger Michael Jarlner.

Rusland var den aggressive part, mener Berlingske Tidendes udlandsredaktør, Kristian Mouritzen.

"Der var fejl på begge sider. Saakasjvili trådte i spinaten ved at håbe på, at Vesten ville komme ham til hjælp, men Rusland begik overgreb mod Georgien," siger Kristian Mouritzen, der ikke har ændret holdning siden 11. august, hvor Berlingske Tidendes i sin leder skrev:

"Den Kolde Krigs dage er endeligt forbi, og Rusland spiller ikke længere en stormagtsrolle, selv om de gerne vil give udseende af det."

Karsten Fledelius siger:

"Vi kommer lynhurtigt ind i et Slesvig-traume, hvor vi er tilbøjelige til at holde med lillebror mod den store. I dag er vi inde i en mere refleksiv fase i mediedækningen, hvor den georgiske fortælling bliver udfordret, og der kommer flere nuancer."

Skæv mediedækning

Ikke kun de danske aviser var for hurtige til at dømme Rusland, mener den russiske journalist Elmira Victorovna.

"Under konflikten i Abkhasien og Sydossetien tog de vestlige medier ensidigt parti for Georgiens regering. Efterfølgende har det vist sig, at georgierne foretog etniske udrensninger og i øvrigt var aggressoren," siger Elmira Victorovna.

"Det er et godt journalistisk princip at belyse sagen fra to sider, men det glemmer mange vestlige medier. Selv så 'progressive' aviser som The Guardian og The Independent og BBC," siger Vicrorovna.

"Vestens journalister baserer deres artikler på hurtige søgninger på internettet, og de er farvede af CNN. Det er blevet udnyttet af vestlige regeringer - amerikanerne især er gode til at briefe tv-stationer," siger hun.

Hun bemærker dog, at de franske medier var mindre 'farvede'.

"Frankrigs medier var i denne sag relativt balancerede. Måske fordi de ikke - ukritisk - baserer deres historier på amerikanske hjemmesider," siger Elmira Victorovna.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mediernes begrænsninger.

Franske medier i form af TV5 Mondes opsøgende dokumentariske jounalistik viste ganske rigtigt resultatet af krigen i begge lejre, så at sige. Vi kom tæt på scenerierne som de civile var overladt: sønderskudte huse og bydele med forbritede eller skræmte mennesker der gensidigt udtrykte det samme: hadet og at ansvaret for det skete lå hos de andre.

En sådan udsendelse beviser naturligvis ikke i sig selv noget, men den efterlader en sund skepsis hos seeren. Undres kan man så over, hvorfor man i europæisk samarbejdsånd ikke deler disse programmer imellem sig. De er det nærmeste vi som tv-seere kommer på et førstehåndsindtryk. Man behøver vel ikke nødvændigvis altid at skulle drage konklusioner i form af ekspertudsagn fra studieindbudte eksperter. Det kan føles ret befriende, når features eller heltimesprogrammer tager sig tid til at lade kameraet snurre med åben mikrofon. Åben til en verden pludseligt ganske nærværende, hvor en gammel kone i et kvarter i en af krigszonerne næppe tør åbne sin haveport til gaden og først efter en del tøven og med et skræmt og forvirret udtryk tør lade sig overgive en pakke med fornnødenheder som nogen har medbragt.

Politikerne dernede har selvsagt deres baggrund i et konfliktområde som de nok ikke selv er de bedste til at udtale sig om. De er partshavere. Det var det indtryk man fik med sig med konflikten perspektiveret nedenfra. En balkaniseret verden, hvor befolkninger er etnisk og kulturelt hjemmehørende foreskellige steder, selvom de stort set deler landområde som i Nordirland.

Indtryk uden konklusioner er så næsten at foretrække for konklusioner uden indtryk. Det franske tv-program gjorde det ikke let for sin seere. Man var som seer ikke færdig. Man havde oplevet noget. Man eller rettere jeg var blevet gjort bekendt med noget der burde følges op på. Og jeg havde fået visse forventninger til journalisterne derude men også til deres begrænsninger med hensyn til at afdække årsag og virkning.

"Danske aviser fulgte i den amerikanske presses kølvand i dækningen af krigen mellem Georgien og Rusland og udpegede derfor Rusland som skurken. Vestens journalister købte Georgiens spin og glemte at høre begge parter i konflikten, siger russisk journalist"

Det er som bekendt dem der betaler for musikken, der bestemmer, hvad der skal spilles, så derfor kan det jo ikke være nogen stor overrakselse at de vestlige medier uritisk støttede Georgien.

Til gengæld kan det undre at den avis, der praler af at være "uafhængig af partipolitiske og økonomiske interesser" var lige så propagansitisk som de øvrige medier.

Man må håbe at det har givet anledning til selvransagelse på redaktionen.

- Og nu kan vi måske så kome frem til den analyse vores medier skulle have givet, havde den ikke haft de kremlogiske skyklapper på.

En analyse der indrager de emner der trænger sig mest på ikke kun i Kaukasus, men i hele det mellem europæiske område.
Natos udvidelser, stjernekrigsprojektet og hvad deraf følger af 'stok og gulerod' politik, eller hvem det lige er der forsøger at isolere hvem, i det petro-logistiske distributionssystem.

Affæren indrager hele 'den store fortælling' om USA der, siden Bush især, forsøger at skabe en unipolar verden, ABM traktatens sammenbrud, NATO's overlevelse og nye rolle som Trojansk hest ikke blot i Øst Europa, men også i EU.

For mindre end en uge siden var to af Europas præsidenter angiveligt udsat for et attentat forsøg, en art begivenhed der udløser verdenskrige, men allerede 'glemt' i den veslige presse.

Hvordan kan det ske -og hvorfor ?

Christian de Coninck Lucas

Der var en del af os, som så alt det her fra starten pga. uafhængife nyhedskilder på nettet. Her kan fx. globalresearch.ca , MadCow Morning News og Alternet fremhæves.
Set i lyset af bl.a. Brezezinski/CFR's mangeårige strategi for Kaukasus (udlagt i "The Grand Chessboard") samt Israel's indblanding i Georgien var analysen ikke så svær igen. Men jeg husker klart, at min (og andres) indvending mod mediernes reaktion på koldkrigeren Uffe Ellemann's blog på Berlingske.dk blev skudt ned med en sand stædig babyboomers arrogante haglgevær. Uffe selv stod naturligvis for ammunitionen.

I min analyse er hele balladen om Georgien endnu et ekspempel på hvor langt bl.a. CIA's tentakler går ind i NATO og især NATO Intelligence, der ikke just har en imponerende historie siden det blev oprettet under Reinhard Gehlen's direktion.

Spørgsmålet bliver således: Kan den vestlige presse - incl. Information - bruge selvransagelsen til at gøre op med flere andre geopolitiske myter (der er en hel del af bare siden 11. september 2001), som den glimrende serie om borgerlige avisers samtids-analyse af alt fra Iran/Contra til Tonkin bugten.

Here's hoping :o)

Michael Skaarup

Jeg mener at den største problem for moderne jounalisme, er at journalisterne tror, at journalisme handler om at sælge aviser, og ikke at bringe verden tættere på læserne.

Derfor vælger journalisten sine kilder via de rss-.feeds som findes på netten. De overlader kritikken og researchen til kilden, og stiller ikke krav,om dokumentation. Hvorfor information.dk. har givet ritzau sin egen spambælke, hvorfra al verdens tragedier, er reduceret til infantile ligegyldige, imellem paris hiltorns nye tasker og mortens olsens kone. er mig stort spørgsmål.

Det bedste, journalister ved, at hvis man laver hele artiklen, med fotos, billedtekst, og et huritgt lay-out, så historien bare skal fra deres mail-boksen og til trykkeriet. På den måde undgår journalisten af blotte sin manglende færdigheder og manglende indsigt i emnet. jf. bla. Ralf Christensens artikel om mulitkapitalens angreb på ytringsfriheden, hvor et simpel begreb som tracker, blev til truckere. Og dermed illustreret den mangelende elementær frståelse for emnet.

For dem som ikke kender mere til problematikken end Ralf Christensen, må hans viden jo virke imponerede. Det er som en hisotirelære fra HF sagde. " den som ved lidt. Ved meget, for den som ingeting ved"
Også er vi tilbage til Georgien-sagen.....

I alle tilfælde , så viser det her, at når det bliver rigtig alvor, så er en effektiv udenrigstjeneste ( + lidt spionagevirksomhed) nødvendig.- pressen alene kan ikke garantere vores beslutningstagere korrekt oplysning til tiden..

Michael Skaarup

Nå vi nu er ved saæg af løgne...

kan i huske billderne af "koncentrationslejrene" i det tidligere Jugoslavien, der fik vesten til at sønder bombe landene. Billeder der var sat op, så det fik det budskab, man ønskede.

I virkeligheden, var det journalisterne der stod bag et hegn, og tog billeder af lejren, så det lignede noget fra 2. verdenskrig.

Vil den nye erkendelse, om manipulation og misinformation omkring Georgien krisen, få konsekvenser, det må tiden vise. At en vis selvransagelse er på vej, viser netop denne artikel. Samtidig er der al mulig grund til optimisme, fordi Information har vist en vilje til igen, at sætte kritisk journalistik på dagsordenen. Det der nu mangler, er en tilsvarende erkendelse hos de folkevalgte. 29. november siger Anders Fog Rasmussen til Vibeke Sperling (Danmarks koldkrigs journalist Nr.1.) i Politiken:” Danmark støtte til Georgien er usvækket”. Og i flyveren hjem betror samme Anders Fog Rasmussen, sig igen til Vibeke Sperling idet han bekender: ” Både EU og Georgien har iværksat undersøgelser af forløbet. Vi må afvente resultatet, men jeg udelukker ikke, Rusland bruger informationer til at skade Georgien”. Anders Fog Rasmussens er på vingerne, for at promovere USA's plan, om at få Georgien med i NATO udenom MAP, den sædvanlige procedure for optagelse i NATO. Muligvis vil Fogs diplomatiske excesser, isolerede Danmark i NATO sammen med USA, og yderligere skade vores omdømme i Rusland. Er det prisen værd for at Fog kan få en toppost i NATO?

Jørgen Nielsen

Michael Skaarup:

"I virkeligheden, var det journalisterne der stod bag et hegn, og tog billeder af lejren, så det lignede noget fra 2. verdenskrig"

Du mener ligesom Politikens kampagne for opholdstilladelse til afviste flygtninge?

Michael Skaarup

Jørgen Nielsen...

Jeg kender ikke til kampagnen, og kan derfor hverken af- eller bekræfte, lighedsforholdet.

Min pointe er, at vi i vesten og de vestlige medier, er forfalden til at anvende en forudindtaget forståelse, af diverse begivenheder, der foregår udenfor vores egen verden.

F.eks. er den hurtige bevidsthed om den russisk aggressores skyld, imod det fredelige pro-vestlige nato-allieret land, sammenhængene med fortidens koldkrigs logik. Nemlig at russeren er onde, og alt hvad de gør, gør de af ondskab.

Det er selvfølgelig bare eksempel på forudindtagethed uden konkret viden, og dermed et udtryk for foragt, overfor virkelighedens kompleksitet. Simple løsninger giver simple svar.

Så Jørgen Nielsen, i virkeligheden har du ikke brug for mit svar, til dit spørgsmål.

Christian de Coninck Lucas

Jeg husker stadig en meget forundret journalist på TV (kan ikke huske hvem, der var mange), der dengang spurgte Anders Fogh om ikke Vesten og Saakavishi havde noget af skylden. I sand skråsikker stil svarede statsministeren hovedrystende "Vi har ikke gjort noget!".

Så, igen, hvad vidste statsministeren og hvornår vidste han det? Eller hvor ignorant var statsminsteren og hvor længe var han det?
Jeg synes, det vakler voldsomt med troværdigheden hos Statsministeriet, og som Napoleon Bonaparte engang observerede: Autoritære regeringer forbliver stille, demokratier er nødt til at lyve hele tiden.

Det er bekymrende stille, og det gælder mange sager.

"Min pointe er, at vi i vesten og de vestlige medier, er forfalden til at anvende en forudindtaget forståelse, af diverse begivenheder, der foregår udenfor vores egen verden."

Det er "skægt", som man altid fremhæver vestlige medier som særligt ukritiske. Læser eller hører man andre verdensdeles medier, tyder intet på, at de er mindre ukritiske end de vestlige - den eneste forskel er, at det så er en anden andedam, verden betragtes fra ;-).

Michael Skaarup

Erik Karlsen

Du har sikkert ret. Hvorfor jeg ikke vil, bruge tid på at diskutere din påstand.
Jeg vil dog drage tvivl om din pointe, som jeg læser den.
Det du skriver læser jeg som om at du "tilgiver", de vestlige medier, fordi de ikke er mindre ukritiske end ikke vestlige medier. Mao. siger du, at det er OK, at lyve, fordi det gør de andre også.

Hvis vi skal acceptere den præmis. Så skal vi accpetere at medierne ikke længere, har deres eksistensberettigelse. Da deres virke, så er at sidestille med reklamebranchen.

Jeg mener at noget af det, der kendetegner en fri presse, i et samfund med ytringsfrihed, er en netop uafhængige og fri presse. Der formidler begivenhedernes sammenhæng, og stiller sig kritisk overfor halv og helfabrikeret historier, fra magtens korridorer.

Michael Skaarup

Mikkel K.

Måske betyder en fri presse for dig, det som du skriver. Men for mig, betyder en fri presse, en presse, der ikke er underlagt en bestemt politisk eller økonomisk vinkel...

Michael Skaarup

Mikkel K

Jeg mener at medierne skal viderebringe begivenheder og historier, ved at lade de indvolveret føre ordet, samt at sikre sig, de forskellige parters vinkler i historien, så vægtningen er lige.
Dvs. i det konkrete tilfælde artiklen handler om. Da skulle medierne, også have lyttet til russiske medier, og bragt forbrugerne, den side også.

Det havde givet en nuanceret forståelse, af konfilkten, og dermed havde man også givet sig tid, at skille prodaganda og fakta fra hinanden.

At et medie har en bestemt vinkling, der passer til målgruppen, fritager dem ikke fra at skulle formidle virkeligheden ukritisk og flersidigt, hvis de vil være et troværdigt medie.

en fri presse, er en presse, der ikke er underlagt en bestemt politisk eller økonomisk vinkel, som farver og fordrejer virkeligheden til egen fordel.

Martin Lindblom

Godt gået, Information! Meget tiltrængt medie(selv-)kritik.

For fuldstændighedens skyld må os der holder nyhedsportalen Modkraft.dk i luften dog lige tillade os et selvfedt klap på skulderen:

Samme dag som jeres grædende forside bragte vi historien "Georgien: Saakashvilis magtgrundlag vakler" (http://www.modkraft.dk/spip.php?article8456), hvori man bl.a. kunne læse:

"Ligesom i andre krige blev sandheden også det første offer i konflikten i Kaukasus.

De vestlige medier har nemlig givet et fordrejet billede af begivenhederne ved at fremstilledem som en russisk aggression."

Artiklen udløste en længere debat mellem skribenten Mikael Hertoft og historikeren Thomas Bindesbøll Larsen (links i artiklen).

Så med fare for at lyde lidt for selvsmagende, var vi da nogle, der ikke helt købte "Georgiens spin" :-)

Christian de Coninck Lucas

Så mangler vi bare at finde ud af, om spinnet rent faktisk kom fra Saakhavishi selv. Jeg tvivler på det, da hele forløbet ligner manipuleret dialektik -- med sandsynlig oprindelse i Washington's meget højre-drejede kredse.

Michael Skaarup

Mikkel K.

de spørgsmål du stiller mig, er forkert adresseret. Du spørgser om hvornår en sag er belyst nok, hvornår er der kilder nok...

kære mikkel K. hvorfor fortæller du mig ikke bare hvad du mener, dit svar er på dine spørgsmål. Altså hvornår er et medietroværdig og hvormange kilder skal medbringes???

Ellers så virker din spørgen påfaldende uinteresant, at forsætte med at svare på.

Tak til Christian de Coninck fordi du gjorde opmærksom på Brezezinskis bog "The Grand Chessboard". Hvori USA's magt og krigsspil i Kaukasus tilsyneladende forgribes. Jeg ville ønske jeg havde læst den bog, da jeg skrev artiklen: ” Krise i Kaukasus med kold krig som overbygning”. Se Arbejderen: http://www.arbejderen.dk/index.aspx?F_ID=52558&TS_ID=5&S_ID=57&C_ID=98
Selv er jeg ”vokset op” med Immanuel Wallerstein og hans World- Systems Analysis. Det var gennem en sådan analyse, eller snare perspektiv at USA's rolle i Kaukasus konflikten straks sprang i øjet. USA er den vigtigste brik, for at forstå hvordan alle de andre agerer, inklusiv Rusland.
Nu glæder jeg mig, til at komme i gang med The Grand Chessboard”, som angivelig er en blueprint for USA's verdens herredømme – med afsæt i Kaukasus området.
PS: Så vidt jeg kan forstå skal man supplere læsningen at ”The Grand Chessboard” med Daniel Estulin:” The True Story of the Bilderberg Group”.

Christian de Coninck Lucas

Claus: Ja de to bøger overlapper, men "Grand Chessboard" er så 'insider-strategisk' som det kan blive, hvorimod Estrulin's bog er en 'ooutside' klassisk exposé. Det er til stadig bekymring for mig, at en transnational elitær gruppe, stiftet af den tidligere SS-officer Prins Bernhard og den krigsprofiterenmde finansfyrste David Rockfeller (der er en ren djævel i sammenliging med sin filantropiske bror Laurance), undslipper seriøs undersøgelse i mainstream pressen. Det kræver en seriøs omstilling af deres verdenbillede.

I denne sammenhæng må jeg også anbefale Mike Ruppert's "Crossing The Rubicon", Jim Marrs' "Rule by Secrecy" og Webster Tarpley's "Geoge Bush: The Unauthorized Biography".

Michael Skaarup

Mikkel K..

Aha...Så det var den varme grød, du blev med at cirkulere omkring...

Nej medierne(generelt) skal bestem ikke skrive lige efter hvad jeg synes.. det var dog en absurd tanke, og direkte modstrid imod hvad jeg ellers skriver og mener om alting.

Derudover, vil jeg anbefale dig, ikke at følge din fornemmelse. Da den i dette konkrete tilfælde bedrager dig.
For mig er kilden, baggrunden til forståelsen af budskabet. Dvs, hvilket motiver og forventninger ligger bag budskabet. Det er sgu ikke så svært og kompliceret som, du forsøger at gøre det.
Dvs. at hvis nazi-jonni skriver en kronik til information, synes jo at det er væsenligt at vide, at det han der har skrevet den, da det giver mig, som læser,mulighed for at sætter skriverierne i en kontekst(forståelsesramme)

For at sige det helt simpelt. Så stiller jeg de samme krav til seriøse medier, som jeg gør til seriøs forskning.
1. kildehenvisninger skal være tydelige og verificerbare.
2. der skal være en overvejelse bag valget og fravalget af kilder, der har relevans for emnet.
3 kilderne skal tale for sig selv, så forfatterens egen analyse og fortolkning ikke fordrejer kildernes udsagn.
4 egen analyse og fortolking, hører til under perspektivering og (del)konklusioner.

tillader mig at henvise til denne udmærkede gennemgang af, hvad der virkelig skete.

"Fornyet tvivl om Georgiens udlægning af krigen
Modsat den gængse opfattelse blev Georgien ikke lokket i en fælde af Rusland i august. På en række områder bliver der nu rejst tvivl om Tiblisis version af krigsforløbet
Den 7. august omkring kl. 23 rykkede georgiske styrker ind i Sydossetien fra syd, øst og vest. Georgisk artilleri haglede ned over sydossetiske landsbyer og hovedbyen Tskhinvali i flere timer. Krigen var i gang.
I en tv-tale kl. 19 samme aften havde den georgiske præsident Mikheil Saakashvili ellers erklæret ensidig våbenhvile i den evigt ulmende konflikt, der i dagene forinden havde kostet flere civile og fredsbevarende soldater livet. Skyderierne var taget til over sommeren, og samme dag var de russisk ledede fredsforhandlinger brudt sammen. Derfor var de fleste civile også allerede flygtet ud af republikken.
Men for de tilbageblevne kom angrebet som et chok, skriver Amnesty International i en ny rapport om Georgien-krigen i august. Ligesom OSCE og andre internationale observatører ser de med stigende skepsis på de georgiske påstande om, at Georgien kun forsvarede sig selv, da de angreb Sydossetien. Også EU vil vide, hvordan krigen begyndte, og derfor har de europæiske udenrigsministre udpeget den schweiziske diplomat Heidi Tagliavini til at lede en uafhængig undersøgelse.
Georgiens første officielle forklaring kom allerede den 7. august, efter at angrebet var sat ind.
"Separatister åbnede ild mod de to georgiske landsbyer Prisi og Tamarasheni, og vi var nødt til at besvare angrebene," sagde Kakha Lomaia, den øverste sikkerhedsansvarlige i Georgien, til nyhedsbureauet Reuters.
Men ifølge en gruppe OSCE-observatører, der var i Sydossetien den 7.-8. august var artilleriangrebene på Tskhinvali uprovokerede. De kunne ikke bekræfte forklaringen om, at georgiske landsbyer var under heftigt bombardement fra sydosseterne.
Avisen International Herald Tribune citerer den tidligere britiske officer Ryan Grist, der i konfliktens første dage var i tæt kontakt med observatørerne.
"Det var klart for mig, at (det georgiske, red.) angreb var komplet vilkårligt og ude af proportioner i forhold til de provokationer, som måtte have været," sagde han.
Ifølge observatørerne faldt de georgiske bomber i Tskhinvali med intervaller på 15-20 sekunder. Alene i den første time landede mindst 48 af dem i beboelseskvarterer.
Russerne kom
Den 8. august om morgenen nåede de første georgiske soldater og kampvogne til Tskhinvali. Organiserede sydossetiske enheder forsøgte at holde dem fra døren sammen med mere uformelle modstandsgrupper og privatpersoner med våben. Der var fortsat voldsom beskydning fra raketkastere og artilleri.
Samtidig begyndte russiske fly at bombe, og russiske kampvogne rullede nordfra ind i Sydossetien. De russiske tropper havde holdt klar ved grænsen siden midten af juli, hvor Rusland afholdt en større øvelse, der netop simulerede et angreb ind i Georgien. Flere gange i løbet af sommeren havde Rusland advaret om militær intervention for at beskytte sydossetere med russisk pas, og nu kunne de russiske styrker genbruge angrebsplanerne fra deres nyligt overståede øvelse til at sætte handling bag ordene.
Klokken otte var de første russiske tropper i Sydossetien.
Klokken 10 rapporterede georgisk tv, at georgiske tropper havde indtaget flere ossetiske landsbyer og store dele af Tskhinvali.
Klokken 12.30 gentog chefen for de georgiske fredsbevarere i Sydossetien, Mamuka Kurashvili, forklaringen om de sydossetiske angreb på georgiske landsbyer
"Georgien har besluttet at genoprette ro i regionen. Alting går efter planen," sagde han i en pressemeddelelse.
Nye forklaringer
Men klokken 14 kom der en ny pressemeddelelse med en anden forklaring. Nu påstod Georgien, at russerne var i færd med at infiltrere georgiske områder med flere soldater og store mængder våben, og at Georgien blot ville komme Rusland i forkøbet.
Et par dage senere uddybede præsident Saakasjvili forklaring i et interview med Financial Times
"Vi svarede helt klart på Ruslands angreb. Omkring kl. 23.00 (den 7. august, red.) begyndte de første 150 russiske kampvogne at rulle ind i Georgien. Det var en regulær invasion, og det var det øjeblik, hvor vi begyndte at åbne ild med artilleri," sagde han.
I en georgisk parlamentarisk høring har regeringen som dokumentation fremlagt to telefonaflytninger mellem en sydossetisk grænsevagt og en ukendt russer, hvor de diskuterer russiske troppebevægelser over grænsen. En ekspert har vurderet, at samtalerne virker autentiske, selv om "de kun anskueliggør troppebevægelser og ikke krigens begyndelse".
Den russiske forklaring
Den 8. august klokken 16 ankom de første russiske kampvogne til Tskhinvali og kom i kamp med de georgiske tropper. Den 9. august fortalte Ruslands premierminister Vladimir Putin, hvorfor Rusland havde blandet sig i konflikten.
"Det, der sker der (i Georgien, red.) er folkemord", sagde Putin til den russiske tv-station Vesti-24.
Ifølge Ruslands ambassadør i Georgien døde 2.000 civile natten til den 8. august. Senere har det russiske efterforskningshold nedjusteret tallet til 159 døde i hele krigen.
Den 10. august fik de russiske tropper kontrol med Tskhinvali, og kampene spredte sig hurtigt ind i selve Georgien. Ifølge Amnesty International opførte de russiske soldater sig professionelt over for de civile, men de så passivt til, mens sydossetiske militser plyndrede, hærgede, tæskede og dræbte lokale georgiere.
Også internt i Georgien er det retslige efterspil begyndt. Den umiddelbare, enstemmige opbakning til præsident Saakasjvili er væk, og en nyetableret opposition sætter store spørgsmålstegn ved hans beslutninger under krigen.
Georgiens tidligere Ruslands-ambassadør Erosi Kitsmarishvili påstår, at Saakasjvili allerede inden konflikten havde udtrykt, at han blot ventede på en lejlighed til at indtage Sydossetien og den anden udbryderrepublik Abkhasien."
1. december 2008
Skrevet af: Emil Rottbøll, Louise Voller

Jens-Peter Hansen

Et par måneder før angrebet på Syd-Ossetien (ikke nogen del af Georgien før Sovjetunionens fald, som bekendt) hyrede hr,. Saakasjvili et PR firma i Bruxelles til at iscenesætte angrebet, dels faktuelt, dels mediemæssigt. Efter angrebet fandt hr. Putin/efterfølger ud af, at man burde have gjort noget lignende for længst.

Fejlen er nu rettet.

N.B. Det belgiske PR firma har bl.a. sørget for, at hr, Saakasjvillis kontor er fyldt med udenlandske flag og faner foruden en del georgiske. Der så ikke blevet plads til Dannebrog, som man kan se. Man nøjes med EU-flaget, når samtalen mellem den altid velklædte eksamerikanske eksadvokat hr. Saakasjvilli og den mindst lige så velklædte studievært/oplæser fra DR eller TV 2 transmitteres, live eller forskudt. Forskudt af hensyn til oversættelsen, forstås. Og af hensyn til genindspilningen af studieværtens/oplæserens spørgsmål til interviewpartneren. Forstås.

Jens-Peter Hansen

P.S. Når fru Mette fra DR taler med hr. Saakasjvilli, foregår det i øvrigt på et brægende godt amerikansk. Det gælder i hvert fald for genindspilningen.

Jens-Peter Hansen – når du nu omtaler Mette Fugl, så var hendes fremtoning på skærmen, en pinlig opvisning af løgne, skæve sandheder og løse rygter. På et tidspunkt ser vi en statue af Stalin og Mette forklare at det er dette som man bl.a. forsøger at komme væk fra! Jamben for fanden; georgierne er generelt stolte af Stalin, det var ham der indlemmede Ossetien og Abkhasien i Georgien. Da de russiske tropper rykkede frem, og man troede de ville indtage hovedstaden, var noget af det første man gjorde, at evakuere samlingerne fra Stalin museet!

Birgitte Skot Nielsen

Ja, det er imponerende, at Mette Fugl stadig kan bruges som Bruxelles-korrespondent. Ingen tvivl om, at det er ett fedt job for hende. Men se, hvad vi andre skal tage til takke med: 'Totally biased reporting'. Hvilket andet land honorerer den slags nyhedskorrespondenter.
Georgien var selv ude om det. Det stod hurtigt klart. Ikke mindst for os, der tillige holder os orienteret via udenlandske medier.

Det fører så debatten tilbage til udgangspunktet, at mediernes dækning af Georgien krisen, var manipulerende, farvet og løgnagtig. Var det af ond vilje? Jeg tror det ikke, snare tror jeg at pressen selv er ofre i en nøje planlagt medie kup fra USA. Fordømmelsen af Rusland, hvidvaskningen af Georgien, og placeringen af skyld, var så overvældende og gennemtænkt, at det hele virkede vel forberedt på mig. At folk der som Birgitte Skot Nielsen, holder sig orienteret gennem udenlandske medier, straks gennemskuede løgnen, må give de danske medier noget at tænke på.