Læsetid: 6 min.

30 års optur har skabt større skel i Kina

For 30 år siden indledte Kina de reformer, der transformerede det fattige, isolerede land til en økonomisk stormagt. Men den globale finanskrise og de voksende økonomiske skel truer nu landets stabilitet
30 års økonomisk vækst har skabt større skel i det kinesiske samfund. I byen Chongqing i midten af Kina møder den udviklede østkyst det fattige Vestkina.

30 års økonomisk vækst har skabt større skel i det kinesiske samfund. I byen Chongqing i midten af Kina møder den udviklede østkyst det fattige Vestkina.

Martin Gøttske

20. december 2008

CHONGQING - Chivas Regal-whisky mikset med grøn iste. Det er smagen af succes i baren Dobbelt-Rigdom i byen Chongqing. Gæsterne bæller 400-kroners flasker i samme hæsblæsende tempo, som byen uden for udvikler sig.

Det er aften, og baren er stuvende fuld. Der er fest. Og hvorfor skulle der ikke være det? Alle her har fået del i Kinas velstand og har nået toppen - eller står på spring til at nå den. Her i Chongqing, der ligger i midten af Kina, mødes den udviklede østkyst og det stadig fattige Vestkina.

"Alt er muligt i Chongqing," råber 20-årige Wang Xuefeng hen over den pumpende rytme fra en kinesisk popsang.

Han skåler ivrigt med Yang Qunhong, der er kommet hertil fra den rigere østlige by Ningbo. Qunhung, der er 37, fortæller, at hun allerede har haft succes dér. Som for at bevise det, stiller hun sin - ægte - Gucci taske til skue. Nu vil hun gentage succesen her. Og som ejer af en virksomhed, der handler med byggematerialer, er hun kommet til det rette sted.

"Nu er det her, byggeboomet er," siger hun.

Det lader til, at hun har ret. Millionbyen Chongqing, som ligger 1.500 km oppe ad Yangtze-floden fra Shanghai, er et virvar af nye broer, motorveje og skyskrabere. De er det fysiske udtryk for den forpustende udvikling, byen og resten af landet gennemgår.

Wang Xuefeng lægger ikke skjul på, at han håber, han får mulighed for at hægte sig på sin nyfundne venindes succeshistorie for at opnå sit altoverskyggende mål:

"Jeg er kommet her for at blive rig," siger han. "Hvad er man, hvis man ikke er rig?"

Det er det spørgsmål, der har drevet kineserne frem de sidste tre årtier, efter at den tidligere kinesiske leder Deng Xiaoping skød de økonomiske reformer i gang. I december 1978 besluttede kommunistpartiet at fokusere på økonomisk udvikling efter årtier med politisk uro og isolation under formand Mao. Den statsstyrede økonomi blev gradvist åbnet for private og udenlandske investeringer.

Resultatet af reformerne har været forbløffende. 30 år efter har kineserne mere velstand, end Deng Xiaoping formentlig kunne have forestillet sig.

En bekymret fest

Der er god grund til at fejre jubilæet. Men mens de fester i baren i Chongqing, er der lagt en dæmper på den officielle feststemning i Beijing. Jubilæet står i skyggen af den globale finanskrise, der har sat den kinesiske økonomi under uventet pres.

Den økonomiske nedgang i USA og Europa har abrupt sænket Kinas vækst og øget arbejdsløsheden, da eksportfabrikkerne enten er tvunget til at producere med nedsat kapacitet eller simpelthen er gået nedenom og hjem. Kinas økonomi forventes godt nok at vokse næste år, men ifølge flere økonomer kun med 5-6 procent, og det er langt lavere end de tocifrede væksttal, landet er blevet vant til.

I den atmosfære fremstod præsident Hu Jintaos tale, der markerede 30-året i torsdags, mere som en tiltrængt peptalk til de forsamlede kammerater i Folkets Store Hal end en egentlig festtale. Præsidenten forsøgte at forsikre forsamlingen om, at regeringens tiltag mod den globale økonomiske afmatning vil virke. Bl.a. er landets rentesats sænket, og regeringen har lovet at spendere mere end 500 milliarder dollar på at sætte skub i væksten.

Migrantarbejdere hjem

At alt ikke er, som det burde være, blev illustreret tidligere på måneden med et ejendommeligt syn på motorvejen udenfor Chongqing.

11 hårdt medtagede rejsende var dækket af støv fra top til tå efter at have tilbagelagt 3.000 kilometer på 14 dage på fire elektriske trehjulede cykler. De 11 havde startet deres rejse i Guangdong-provinsen på østkysten, der er hjemsted for en stor del af Kinas eksportproduktion.

Dér arbejdede de på fabrikker og havde brugt cyklerne til at levere varer. Da fabrikkerne lukkede pga. den økonomiske krise, og de mistede deres arbejde, besluttede de sig for at vende hjem til de landsbyer, de kom fra i nærheden af Chongqing. Men da de ikke engang havde råd til togbilletten hjem, tøffede de af sted på deres cykler.

De 11 var migrantarbejdere. Dem er der ifølge regeringen 210 mio. af i Kina i dag. Det er bønder, der tager til storbyerne for at bl.a. arbejde på fabrikker. Og det er ikke kun de 11 rejsende, der har forladt Guangdong. Med de tusindvis af fabrikslukninger i særligt Guangdong er mange af dem nu begyndt at vende hjem. Spørgsmålet er til hvad?

For landbefolkningen er den eneste mulighed for at flygte fra fattigdommen at tage til byerne for at arbejde. At de nu tvinges hjem til livet på markerne igen pga. den økonomiske nedgang, truer den sociale stabilitet i Kina.

Flere protester

Det gør også det stigende antal demonstrationer, der har fundet sted de seneste uger. En del af demonstrationerne er motiveret af, at de økonomiske reformer rigtignok har skabt større velstand, men de har også skabt større skel i det kinesiske samfund, samtidig med at de har udryddet de fleste gratis sociale ydelser såsom sundhedspleje og uddannelse. Dertil er der klager over, at reformerne har skabt arbejdsløshed, udbredt korruption, magtmisbrug af parti-kadrerne og stigende leveomkostninger.

Her i Chongqing demonstrerede tusindvis af taxachauffører. De blokerede byen, smadrede biler og forlangte bedre arbejdsforhold. I andre byer har fabriksarbejdere, lærere og endda politibetjente demonstreret. Alle på baggrund af økonomisk usikkerhed.

Ustabiliteten gør kommunistpartiet nervøst.

"Vi bør være fuldstændig klar over, at udvikling går forud for alt andet, og sikring af stabilitet er den af vores opgaver, der er vigtigst. Hvis der ikke er stabilitet, kan vi ikke udrette noget, og de resultater, vi allerede har opnået, vil gå tabt," sagde Hu Jintao i torsdags.

Han udelukkede dog samtidig, at utilfredsheden i samfundet kan løses gennem politisk liberalisering.

"Vi vil aldrig kopiere det vestlige politiske systems model," sagde han, men lovede dog at skabe et mere "harmonisk samfund", for at den voksende utilfredshed over stigende økonomiske skel ikke kommer til at true det kommunistiske lederskab.

Samfundets bund

For 48-årige Chen Wanhai er kløften mellem rig og fattig tydelig. Han har ikke mærket meget til Kinas voksende velstand de sidste 30 år.

Chen er del af Chongqings mest traditionelle og særprægede befolkningsgruppe: bangbang-hæren, som består af flere end 100.000 dragere, som nærmest bogstavelig talt bærer Chongqings vægt på deres skuldre. De har skaffet sig det billigste værktøj, der findes: en bangbang (eller en bambusstang) og et stykke groft reb. Ved havnen, busstationerne og på markederne venter de så på at bære varer op ad de stejle skråninger. Chen Wanhai har udført det arbejde i to årtier og har set byen ændre sig.

"Udviklingen er ekstrem hurtig," siger han, "bare ikke for os."

Han betaler 75 øre per nat for en plads i en køjeseng på et herberg. Rummet deler han med 50 andre mænd. Det er trangt, mørkt og svedigt. Her er der ikke noget glamourøst over Chongqing.

Han fortæller, at på en god måned kan han tjene 700 kr., men kun halvdelen, når det går skidt - mindre end det, de betaler for en flaske whisky i baren Dobbelt-Rigdom.

Chen Wanhai mener ikke, han har mulighed for at klatre op af den sociale rangstige.

"Hvis man vil lave business i denne by, er man nødt til at sætte sine penge på spil," siger han. "Jeg har ikke råd til at løbe den risiko. Ved at være bangbang er jeg i det mindste sikker på at få en lille smule penge."

Et hvileløst samfund

Chongqings - og Kinas - voksende skel mellem vindere og tabere har skabt et intenst konkurrencepræget og hvileløst samfund. Netop derfor virker byernes hastighed og energi overvældende. Men for de fleste, som har Chongqing som hjem, er byens stadige forvandling dog det eneste, de nogensinde har oplevet.

"Vi er vant til farten," siger den 27-årige lokale kunstner Luo Dan. "På blot få år har Kina gennemført næsten samme rejse, som Vesten har brugt århundreder på," siger han.

"Vi har oplevet alt inden for kort tid. Der er intet, der kan overraske os længere."

Det skulle da lige være den pludselige økonomiske nedgang.

Om ikke andet kan han og Chongqings indbyggere lade sig opmuntre af beskeden på en plakat i byplanlægningsmuseet, der erklærer, at byen "konstant skaber mirakler!"

Lederskabet i Beijing håber, om ikke på et mirakel, så på stejlere vækstrater, så de seneste 30 års enorme fremskridt ikke længere er i fare for at forsvinde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu