Læsetid: 8 min.

Afrikanske albinoer lever i evig frygt

I store dele af øst- og centralafrika bliver de hvidhudede albinoer, der lokalt kendes som 'spøgelser', jaget og myrdet af landsmænd og heksedoktorer, der bruger deres kropsdele til sort magi
Mens mange gemmer deres albinobørn væk fra offentlighedens øjne, så vælger andre, som kvinden her, at møde op hos organanisationen TAS i Dar Es Salaam for at få barnet registreret.

Mens mange gemmer deres albinobørn væk fra offentlighedens øjne, så vælger andre, som kvinden her, at møde op hos organanisationen TAS i Dar Es Salaam for at få barnet registreret.

22. december 2008

UKEREWE - Den afsides liggende ø Ukerewe, der ligger flere timers sejlads over Victoria-søen og to dagsrejser fra Tanzanias hovedstad, er det eneste sted, hvor albinoer kan leve i relativ sikkerhed.

"Livet er bedre her på øen," siger Alphonce Kajanja. Som han står her på Ukerewes største markedsplads, ligner han enhver anden fisker. Men med én væsentlig undtagelse: Hans brede hat kaster skygge over et hvid ansigt med opsvulmede, væskende øjne og sprukne læber. Han forklarer, at her på denne ø har der ikke været albino-mord.

"Folk herfra tror ikke på den djævelske kampagne." Men andre steder fortsætter myrderierne. Det er ikke mere end et par uger siden, at to andre tanzanianske albinoer blev myrdet. Elisabeth Hussein blev hakket i småstykker af mænd med macheter i Shinyanga-provinsen - hun var kun 13 år gammel. To dage efter, nær byen Kigoma, blev 47-årige Ezekiel John skudt og fik skåret arme og ben af. Derved nåede det samlede antal albinoer, som er blevet myrdet i år, op på 35. Og lignende drab finder sted i stor dele af det østlige og centrale Afrika, ja selv i det vestlige og sydlige Afrika bliver albinoer udsat for forfølgelse og diskrimination. Kampagnen imod dem bliver orkestreret af 'heksedoktorer', som hævder, de kan gøre folk rige ved at bruge lemmer og blod fra deres hvidhudede naboer. I nogle områder må albino-børn gå i skole med livvagter, mens andre gemmer sig i deres huse, og sørgende efterladte slægtninge lægger store stendynger på deres grave for at afskrække gravrøve.

Albino-øen

Ukerewe menes at have den højeste koncentration af albinoer i hele verden. Ingen på øen kan rigtig forklare, hvorfor der er så mange zeru'er her - ordet er swahili for 'spøgelse'. Nogle tror, at et ukendt mineral i de fisk, som udgør grundkosten for øboerne, påvirker mødrene til at føde albinospædbørn. Andre henviser til, at ægteskaber mellem albinoer er årsagen.

Ukerewes stammeældste fortæller en ganske anden historie om den nærliggende mindre ø Kilita, hvor uønskede albinobørn skal være blevet dumpet af familier, der ikke kunne udholde stigmatiseringen. Ifølge denne beretning forbarmede fiskerne sig undertiden over de små forladte og optog dem i deres egne familier eller gav dem til andre.

Uanset hvad grunden kan være, så findes der her på Victoriasøens største ø, blandt bølgeblikskure, fiskerbåde og tropiske frugttræer, et bemærkelsesværdigt stort antal mennesker med karakteristisk hvid hud, rødblondt hår og blege øjne.

For hvid til at være sort

Albinisme er en medfødt genetisk defekt, der medfører mangel på det melaninpigment, som beskytter hud, øjne og hår imod solens ultraviolette stråler. Nogle albinoer ser derfor dårligt, om end det langt fra er dem alle, som har de røde øjne, som myten tillægger dem - ja, faktisk har de fleste blå øjne. Men til alle former for albinisme knytter der sig synsproblemer, og de, som har denne lidelse, er derfor 'blinde' i juridisk forstand.

Fælles for alle albinoer er, at de er særdeles sjældne. Almindeligvis fødes der en albino for hver 20.000 individer - i Danmark er tallet dog så lavt som én ud af 60.000. Men i Afrika menes det at være så mange som én ud af 5.000, og syd for Sahara stikker albinoer unægtelig ud fra omgivelserne: De er simpelt hen alt for hvide til at kunne være sorte.

I Tanzania, det vældige østafrikanske land, som lige under ækvator strækker sig fra Det Indiske Ocean til de store søer Victoria og Tanganyika, er sandsynligheden for at blive født med en eller anden form for albinisme fem gange højere. Skøn over antallet af albinoer i dette land varierer meget - nogle går så højt som til 200.000 - men en optælling bliver vanskeliggjort af den stigmatisering, der er forbundet med lidelsen, og som i mange tilfælde får familierne til at skjule deres albinobørn fra resten af verden. Den ekstraordinært høje forekomst i disse egne har foranlediget forskere til den tese, at den originale genetiske variant kan spores til denne region af Østafrika - ja, endda til selve Ukerewe.

Vi er Guds straf

Mens han tæller dagens fangst af tilapia-fisk, fremfører Alphonce Kajanja sit bud på en mere simpel forklaring.

"Da Gud så, hvordan de behandlede os, hvor grimme navne de kaldte os, og hvordan de dræbte deres egne børn, sendte han dem endnu flere albino-børn. Vi er Guds straf."

Indtil nu har denne fiskers værste fjender været fordomme og hudkræft. I en alder af 48 har han hidtil klaret at undgå de farlige forbrændinger, solen kan udsætte hans forsvarsløse hud for. Takket være sin livslange hobby - vægtløftning - har han været fysisk bedre rustet til at konfrontere den anden fjende. Som søn af ikke-albinoforældre, der accepterede hans udseende, voksede han op blandt barske gadebørn i Ukerewes største by, hvor han lærte, at han måtte kæmpe for alt. Han brugte sine evner på dette felt til at erobre sin egen båd på fiskemarkedet og sin status til at tage sig en ikke-albinokone - noget, der forekommer yderst sjældent.

Han har fået fem børn - ingen af disse er albinoer - og efterhånden har han vundet sine medborgeres accept. Få andre har været lige så heldige: Højest en håndfuld albinoer på Ukerewe har et rigtigt job.

I et allerede forarmet samfund er adgang til velvilje og tjenester fra storfamilien eller klanen af vital betydning for de fleste menneskers overlevelse. For langt de fleste albinoer er vedvarende social udstødelse og elendighed deres eneste fremtidsudsigt.

Levealder på 30 år

Mange albinobørn, som er uvidende om deres lidelse, bliver overladt til et liv med fysisk knoklearbejde i solen: Resultatet er katastrofale hudskader, smertelige følgesygdomme og tidlig død. Hudkræft er så udbredt, at den gennemsnitlige levealder er nede på 30 år. Ingen af Alphonces fire albinobrødre og -søstre har overlevet.

Men uden for Ukerewe venter en endnu værre skæbne. De tidligere zeru'er må nu høre sig omtalt med et nyt øgenavn, penge: Mange ser nu på dem som omvandrende pengesedler. Josephat Torner forsøger at dokumentere den horrible bølge af mord, der har opskræmt albinoerne og fået dem til at føle sig som jaget vildt. Torner, som selv er albino, er iført et specialdesignet sæt tøj, der skal yde ham maksimal beskyttelse imod solen, og har af samme grund trykket baseballkasketten godt ned over ansigtet. Trods disse forholdsregler ser han alligevel langt ældre ud end sine 34 år.

Torner er kampagnleder for Tanzanias Albino-forbund (TAS), en organisation, der er blevet oprettet for at bekæmpe diskrimination, men som nu selv må kæmpe for sit liv. Han fortæller, at det seneste mord på den 13-årige pige var ganske typisk. Hun blev fristet til at forlade sit hjem for at se en film om Jesus, der blev vist i en friluftsbiograf i nærheden af hendes landsby. Alle de andre lokale børn skulle derhen.

På vej hjem blev hun overfaldet af, hvad han betegner som "de grådige".

Trylledrikke

"De skar hendes ben og arme af," tilføjer han med en grimasse af afsky, som var der tale om hans egne lemmer. Spørgsmålet er, siger han:

"Hvem aftager disse kropsdele? Spørger man de traditionelle healere, siger de, at det er fiskerne. Spørger man fiskerne, siger de, at det er minearbejderne. Og minearbejderne skyder så skylden på de traditionelle healere."

Men sandt at sige peger alle spor i én retning alene: nemlig i retning af de healere eller heksedoktorer, som er begyndt at markedsføre albino-knogler, albino-hud og albino-blod som ingredienser i trylledrikke, der skal gøre folk rige. En mand blev for nylig pågrebet, da han forsøgte at krydse grænsen til Congo med hovedet af et albinobarn i sin kuffert. Han forklarede, at han ville sælge det til en forretningsmand i Congo, som ville betale for hovedet efter vægt. De afhuggede lemmer af Elizabeth Hussein blev fundet på en lokal heksedoktors grund. Men han havde fået et tip og var flygtet, da politiet kom.

Som mange andre medlemmer af albinoforbundet har Torner forsøgt at profilere sig selv og albinisme på et tidspunkt, hvor dette er blevet så meget desto farligere. Overalt hvor han færdes, må han lade sig registrere hos det lokale politi. Hans mobiltelefon, som han må holde helt tæt på sine øjne for at se, hvem der ringer - så dårligt er hans syn - ringer jævnligt med dødstrusler. Folk i den anden ende siger til ham.

"Hvor er du? Vi vil slå dig ihjel?", og han svarer så: "Fint nok - lad os endelig mødes."

Støtte

TAS ser det som sin mission at nå ud til Tanzanias mange albinoer - og uddanne dem, få dem til at træde åbent frem og fortælle om deres rettigheder - kun sådan kan de kæmpe imod i det, som er blevet en regulær overlevelseskamp. Men forbundet har ikke ressourcer til at modstå den intensiverede jagt og er totalt afhængig af de midler, det får fra den britiske hjælpengo, ADD.

"Støtte til TAS er altafgørende, hvis albinoerne i Tanzania skal sikres grundlæggende menneskerettigheder, sikkerhed og frihed," siger ADD's fungerende leder, Jabulani Ncube.

I oktober, da dødstallet var oppe på 30, organiserede TAS en protestmarch, hvor tusindvis af mennesker demonstrerede imod myrderierne, og lignende aktioner planlægges. Støtte er omsider også på vej fra Tanzanias regering, der er blevet forfærdet over at se landets ry for stabilitet og positiv udvikling blive skadet.

Præsident Jakaya Kikwete var æresgæst ved demonstrationen den 19. oktober og har officielt sponseret landets første albino-parlamentsmedlem. Snesevis af heksedoktorer er blevet arresteret, og kendes de skyldige, risikerer de dødsstraf. Indtil videre er det dog ikke lykkedes at dømme nogen ved en retssag, og myrderierne fortsætter.

Frygten er nu også nået til Ukerewe.

Penge og overtro

I Mashonga, der ligger ved enden af den 100 kilometer lange jordvej, som forbinder den nærmeste asfalterede vej med færgelejet til Ukerewe, samledes en menneskemængde for en uge siden. Distrikts-kommissæren brugte en megafon for at slå det budskab fast, at mordene på albinoer må høre op. På vredt swahili fordømte han heksedoktorerne som "løgnere". Men den dødbringende cocktail af traditionel overtro og moderne pengebegær vil ikke blive let at neutralisere.

Torner ser endnu mere dystert på situationen. Han vurderer, at mordene har stået på i mange år.

Utallige albino-spædbørn bliver ombragt allerede ved fødslen.

"Hvad kan hindre en sygeplejerske i at dræbe en albino-baby og påstå, at den døde af naturlige årsager?"

Ingen ved, hvor mange albinoer, der er forsvundet. Mange albinoer lever i total isolation. I nogle hjem er albinogravpladser blevet gravet og markeret. Folk er vokset op, siger han, i den tro, at albinoer er spøgelser.

"Vi dør ikke," siger han. "Vi forsvinder bare."

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu