Læsetid: 3 min.

Betingelsesløs kapitulation eller færdigt arbejde?

Allerede til nytår afgiver amerikanerne al militær magt i Irak til de irakiske myndigheder. Og i 2011 skal den sidste amerikanske soldat forlade landet. Er det Bushs endelige nederlag, eller er missionen fuldført for USA?
Den amerikanske præsident, George W. Bush, og Iraks premierminister, Nuri al-Maliki, underskrev i sidste uge under Bushs besøg i Irak en aftale om USA-s tilbagetrækning fra Irak. Ifølge aftalen skal alle amerikanske soldater hurtigst muligt ud af alle irakiske byer.

Den amerikanske præsident, George W. Bush, og Iraks premierminister, Nuri al-Maliki, underskrev i sidste uge under Bushs besøg i Irak en aftale om USA-s tilbagetrækning fra Irak. Ifølge aftalen skal alle amerikanske soldater hurtigst muligt ud af alle irakiske byer.

Saul Loeb

22. december 2008

Om kun ti dage slutter Irak-krigen. Ved nytår er det nemlig definitivt forbi med amerikansk militær-indflydelse i Irak.

Selv om de amerikanske tropper først skal være helt ude af landet i slutningen af 2011, har USA accepteret at overdrage så meget magt til irakerne, at soldaterne reelt kan trække sig tilbage til deres baser og vente på at blive fløjet hjem.

Ifølge den ny aftale, som den afgående amerikanske præsident, George W. Bush, og irakernes premierminister Nuri al-Maliki underskrev i sidste uge, skal samtlige amerikanske soldater hurtigst muligt - og senest om seks måneder - være ude af alle irakiske byer. De amerikanske sikkerhedsfirmaer mister immunitet. Amerikanerne må ikke længere arrestere irakere eller føre fanger ud af landet. Og efter 2011 får USA heller ikke lov til at bevare baser i landet, som ville kunne bruges til et eventuelt angreb på Iran.

Endnu et nederlag

Spørgsmålet er så, om den amerikanske tilbagetrækning fra Irak er udtryk for den totale kapitulation fra Bush-regeringens side?

Karsten Riise, der ejer konsulentvirksomheden Change Management, som rådgiver virksomheder omkring deres globale forretningsstrategi, er ikke i tvivl: Dette er endnu et nederlag i en lang række til Bush.

For modsat den nyvalgte præsident Barack Obama har Bush investeret en masse politisk kapital i at få succes i Irak.

"Når amerikanerne trækker sig ud, er status seks års fejlslagen krig, hvor seriøse undersøgelser peger på, at mindst 80.000 og måske op til 600.000 irakere er blevet slået ihjel. Samtidig har USA brugt flere procent af sit bruttonationalprodukt på noget, der i stedet for en magtfuld indgriben viser sig at være en afmagtsdemonstration," siger han.

Ifølge Karsten Riise er den nye aftale bestemt ikke præsident Bushs kop te.

"Bush ønsker en fortsat indflydelse i landet og vil bevare de magtinstrumenter, man har, når man besætter et land. Han havde så håbet på, at han relativt nemt kunne styre regeringen i Bagdad. Men det lykkedes ikke at vride armen rundt på irakerne, og pludselig bliver det den irakiske regering, som sætter dagsordenen," siger Karsten Riise.

Ifølge det amerikanske medie McClatchy Washington Bureau har flere, anonyme højtstående militærfolk da også kritiseret Bush for at give irakerne alt for meget kontrol over de militære operationer.

Realistisk og fornuftig

I 2007 var brigadegeneral Finn Hvid Bertelsen chef for genopbygningen i den engelske division i Basra. Han medgiver, at mere eller mindre seriøse politiske hensyn har spillet ind i amerikanernes beslutning om at underskrive denne aftale. Men ud fra en militær betragtning betegner han dog planen som både realistisk og fornuftig:

"Amerikanerne kan ikke blive i Irak til evig tid. Man skal også presse irakerne til selv at tage ansvar for deres egen sikkerhed. De har brugt amerikanerne som undskyldning for ikke at få styr på deres eget ævl og kævl," siger Finn Hvid Bertelsen.

Amerikanerne forlader et Irak, hvor volden er faldet en del de senere år. Men ifølge Karsten Riise skyldes det, at shiiter og sunnier har fundet en skrøbelig magtbalance, som hurtigt kan bryde sammen.

"Det er meget uvist, om amerikanerne efterlader den type demokratisk land, som ellers var den officielle forklaring på, at de besatte Irak," siger Karsten Riise.

Spørger man lektor ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet, Helle Lykke Nielsen, er det også et helt åbent spørgsmål, om irakerne er klar til at tage vare på deres egen sikkerhed og demokrati:

"Det er klart, at vi her i 2008 har fået fortsat nedtoning af volden. Det ser ud til at fungere en lille smule bedre. Men stabiliteten er stadig meget skrøbelig, og der skal ikke mange ting til, før det hele vælter. Vi befinder os i en underlig transformationsperiode," siger Helle Lykke Nielsen.

To skridt frem

Også Finn Hvid Bertelsen vil meget nødig spå om, hvordan Irak vil udvikle sig:

"Typisk for Irak er der tale om to skridt frem og et tilbage. I Irak er almindelig logik og tyngdekraft ophævet," siger han.

Kapitulation eller ej. Netop fordi situationen er så åben, vil alle bruge den til at argumentere for, at netop deres tolkning er den rette, vurderer adjungeret professor Carl Pedersen fra Center for amerikanske studier på CBS.

"Bush vil sikkert hævde, at amerikanerne nu kan forlade et demokratisk Irak, fordi han sendte flere tropper og så videre. Men sandheden er snarere, at han var tvunget til at lave en aftale, fordi FN-mandatet udløber til nytår," siger Carl Pedersen.

For et par dage siden blev der også offentliggjort en aftale mellem den britiske og irakiske regering om, at de sidste britiske tropper forlader Irak næste sommer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu