Note
Læsetid: 2 min.

Bush frygter bilkonkurs

Den konservative præsident erkender, at de frie markedskræfter har svigtet, og kommer amerikansk bilindustri til undsætning med 17 mia. dollar i lån
Udland
20. december 2008

BOSTON - Handlingen var næsten lige så forbløffende som begrundelsen.

Da George W. Bush i går trådte frem på tv og erklærede, at hans regering vil låne 17 mia. dollar til de to bilkoncerner General Motors og Chrysler, gav han en begrundelse, som ingen kunne have forestillet sig formuleret af en amerikansk præsident.

"Hvis vi lod de frie markedskræfter bestemme lige nu, ville det med stor sikkerhed medføre en kaotisk konkurs og afvikling af bilselskaberne. Under normale økonomiske betingelser ville jeg have sagt, at det er prisen, fallerede virksomheder må betale, og jeg ville ikke have været tilhænger af at gribe ind for at stoppe bilkoncernerne fra at gå fallit. Men vi lever ikke i normale tider," sagde den konservative, afgående præsident.

Kodeordet i hans forklaring var "kaotisk". Torsdag havde Bush advaret mod konsekvenserne af betalingsstandsning og fallit.

"Sidste måned mistede vi 533.000 arbejdspladser. Hvad ville der ske, hvis vi tabte énmio. arbejdspladser yderligere? Hvad ville den psykologiske effekt være på markederne? Hvordan ville det påvirke det arbejdende folk?" spurgte præsidenten.

Lignende spørgsmål stillede præsident Franklin D. Roosevelt og ledere af amerikansk industri i 1933-34. Deres bekymring var den samme som Bushs og USA's erhvervs- og finanslivs i dag. Hvis forbundsregeringen vælger at lade store koncerner gå fallit og accepterer milioner af arbejdsløse på gaden, kan det bringe selve den amerikanske kapitalisme i fare.

Ekstrordinære situationer kræver derfor utraditionelle løsninger. I sidste uge blokerede republikanske lovgivere et lån til bilselskaberne bevilget af Kongressen. I går bedyrede den Republikanske præsident, at ideologi ikke længere betyder noget for hans parti. Nu gælder det om at redde systemet.

De 17 mia. dollar agter Bush at tage fra den fond, som Kongressen oprettede i oktober for at redde den amerikanske finanssektor. Lånebetingelserne for GM og Chrysler er ikke ovenud generøse. De får kun lidt over tre måneder til at rette op på skuden og demonstrere, at de senere i år kan producere og sælge biler med overskud. Ellers tvinges de til at tilbagebetale lånet.

Det betyder konkret, at de to bilfabriker i samdrægtighed med banker, aktieejere og fagforeningen skal finde besparelser til 17 mia. dollar. Management skal f.eks. give afkald på bonusordninger og privatfly. Arbejdsstyrkens løn og frynsegoder skal ned på et niveau, som er konkurrencedygtigt med udenlandskejede bilfabrikker i USA. 31. marts 2009 vil præsident Barack Obama tage stilling til, hvorvidt USA's bilindustri overlever eller forgår.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her