Læsetid: 1 min.
Chrysler stopper produktionen i en måned
19. december 2008
Kommentarer (0)
Fra og med i morgen og en måned frem bliver alle produktionsenheder hos den kriseramte amerikanske bilproducent Chrysler sat i stå. Det oplyser selskabet i et brev til de ansatte onsdag.
Chrysler anses for at være den svageste af de tre store amerikanske bilproducenter, men også Ford og General Motors er i alvorlige vanskeligheder. Chrysler siger, at forhandlere får mulige købere ind i butikkerne, men at omkring 25 procent ikke kan låne penge i banken til bilkøbet. Alle tre bilfirmaer har bedt den amerikanske regering om hjælp. Præsident George W. Bush lovede i går, at en hjælpepakke (til 80 milliarder kroner) "relativ snart bliver gennemført".
ritzau/Reuters
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail
Mest læste
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »