Læsetid: 4 min.

EU enes om klimapakke

Der vil blive kæmpet og strittet imod til sidste minut, men iagttagere i Bruxelles venter godkendelsen af en - noget udvandet - klimastrategi næste fredag
5. december 2008

Der vil blive nervøs neglebiden. Der vil blive teatertorden. Der vil blive højspændt, medie-eksponeret drama til det sidste. Og så vil det i triumf blive meddelt, at der er skabt historisk enighed, og at der er blevet taget et afgørende skridt fremad mod beskyttelse af klodens klima.

Nogenlunde sådan lyder ifølge informerede iagttagere drejebogen for slutspillet om EU's store energi- og klimapakke.

I går holdt såvel EU's miljø- og klimaministre som Europa-Parlamentet møder om den kontroversielle sag, uden at det gav afklaring. Det ventes, at nervekrigen fortsætter lige til den 12. december - fredagen hvor EU' stats- og regeringschefer afslutter deres to dages-topmøde i Bruxelles og samtidig dagen, hvor repræsentanter fra 185 lande i Poznan, Polen, slutter den sidste store forhandlingsrunde før klimatopmødet i København om et år.

Plottet er en gyser værdig. Hvis ikke EU-lederne når at få sendt besked afsted fra Bruxelles næste fredag, vil forhandlerne fra i- og u-lande rejse hjem fra Poznan med billedet af et splittet, modstræbende EU, hvis enkeltmedlemmer åbenbart prioriterer nationale særinteresser over den fælles indsats for det truede klima. Også selv om EU's overordnede mål allerede er på plads: 20 pct. CO2-reduktion i 2020. Dermed vil der være lagt gift for den globale proces frem mod København - en proces der i forvejen er fyldt med forhindringer.

Yderligere nervebelastende er, at et EU-topmøde-kiks 12. december kan indebære, at EU slet ikke får nogen klimastrategi før København. 1. januar overtages EU-formandsskabet af Tjekkiet, hvis præsident, Vaclav Klaus, nærmest er klimakrise-benægter, og allerede 1. april forsvinder EU's beslutningskraft, fordi EU-Parlamentet går ud i valgkamp. Der vil ikke være et funktionsdygtigt parlament og ditto EU-Kommission før november 2009, og det er for sent i forhold til Københavnsmødet, der starter 30. november. Fejler EU, fejler antagelig klimamødet i København.

Mere gys: Hvis EU-lederne når et kompromis om klimapakken næste fredag, men et svagt kompromis, foreligger risikoen for, at EU-Parlamentet den 17. december stemmer nej til resultatet, og så har klimapakken ingen gyldighed.

Knasterne

Men rolig nu. Sådan vil det ikke gå. Tingene vil falde på plads i sidste øjeblik den 12. december. Og nogenlunde sådan vil det komme til at se ud på de afgørende kontroversielle punkter:

- Polen, der indtil nu har fastholdt truslen om et veto mod klimapakken, vil få en nødvendig indrømmelse. Landet baserer 94 pct. af sin elproduktion på kul og har over 100.000 ansatte i kulmine-industrien og vil derfor blive undtaget fra EU-forslaget om, at elselskaber fra 2013 skal betale for CO2-kvoter, dvs. for retten til at forurene. Man vil enes om, at fattigere EU-lande med over en vis kulandel i elproduktionen - måske 30 pct. - får lov til en langsom indfasning af forureneren-betaler princippet, så der først bliver fuld kvotebetaling fra 2020.

- Energitunge industrier i bl.a. Tyskland og Italien har truet med at måtte forlade EU, hvis de - i modsætning til konkurrenter uden for EU - skal til at betale for alle CO2-kvoter. I tirsdags demonstrerede 10.000 metalarbejdere i Bruxelles til støtte for virksomhedernes krav om at slippe for betaling, og de bakkes op af både den tyske og italienske regering. Derfor forventes et EU-kompromis, der åbner for gratis-kvoter - helt eller delvist - til tunge industrier truet på konkurrenceevnen.

- Et stridspunkt har været, hvad staternes kommende milliard-indtægter fra salg af kvoter kan bruges til. Nye medlemslande ønsker en 'solidarisk omfordeling', så 10 pct. af indtægterne overføres fra rigere til fattigere EU-lande - bl.a. Danmark har hidtil været imod en sådan 'socialpolitik via klimapolitikken'. Samtidig er der uenighed om, hvor stor en andel af kvote-indtægterne, der skal øremærkes til klimaformål - herunder i u-lande - og hvor stor en del, der bare kan ryge i finansministrenes kasser. Heller ikke den uenighed anses for uoverstigelig.

- Alle regeringer synes interesserede i, at kulkraftværker i fremtiden bliver i stand til at indfange og deponere CO2 via den endnu eksperimentelle og alt for dyre CCS-teknologi. Elselskaber vil kun for alvor gå ind i udviklingen, hvis EU giver markant støtte. Her skal bl.a. EU-Parlamentet og det franske formandsskab slå bro over en uenighed om, hvor mange penge der skal ydes.

- På bilområdet synes enigheden allerede på plads om en udvandet udgave af Kommissionens forslag om CO2-grænser for nye biler: Bilindustrien får forlængede tidsfrister og knap så skrappe grænser.

Der er flere knaster i EU's klimapakke, men iagttagere i Bruxelles betragter ingen af dem som uoverkommelige. Frankrigs Nicolas Sarkozy spiser i morgen frokost i Gdansk med en række af de østeuropæiske ledere, og her ventes flere hindringer ryddet af vejen.

Uanset hvad vil spændingen blive opretholdt til det sidste i kraft af nogle landes bestræbelser på at få ekstra indrømmelser fem minutter i tolv. Og når man således formentlig når i land med en kompromisfyldt klimapakke den 12. december, vil der være gået 22 måneder, siden et tidligere EU-topmøde vedtog de overordnede mål, som pakken skal sikre. EU's politiske fremdrift harmonerer ikke alt for godt med fremdriften i den globale opvarmning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu