Læsetid: 4 min.

Europas bilindustri trygler om hjælp

40 milliarder euro synes på vej til europæiske bilindustrier i krise. Pengene skulle sikre omstilling til miljøvenlige biler, men industrien har netop fået CO2-kravene udvandet
Recessionen har ramt den europæiske bilindustri, der er i fuld gang med at neddrosle produktionen, fyre medarbejdere og lukke anlæg. Derfor lobbyer brancheorganisationen ACEA nu for en EU-hjælpepakke til bilindustrien på 40 milliarder euro, som EU's statsledere allerede har meddelt deres principielle støtte til. Men flere miljøorganisationer mener, at hjælpepakken vil være ensbetydende med støtte til klimaforandringer, så længe bilindustrien undviger at leve op til sit ansvar for en reduktion af CO2-udledningerne.

Recessionen har ramt den europæiske bilindustri, der er i fuld gang med at neddrosle produktionen, fyre medarbejdere og lukke anlæg. Derfor lobbyer brancheorganisationen ACEA nu for en EU-hjælpepakke til bilindustrien på 40 milliarder euro, som EU's statsledere allerede har meddelt deres principielle støtte til. Men flere miljøorganisationer mener, at hjælpepakken vil være ensbetydende med støtte til klimaforandringer, så længe bilindustrien undviger at leve op til sit ansvar for en reduktion af CO2-udledningerne.

Sao Bernardo do Campo

4. december 2008

En ulykke kommer sjældent alene. Da Sergio Marchionne for et år siden bragede sin røde Ferrari ind i en forankørende Renault på en motorvej i Schweiz, var det måske et varsel om større kollisioner i vente. Chefen for de italienske Fiat-fabrikker slap uskadt. Det er ikke sikkert, at han gør det denne gang. Dugfriske tal viser, at salget i Italien af nye Fiat-biler er styrtdykket med 28,6 pct. i november i forhold til samme måned sidste år. Samme tendens ses hos Fiats konkurrenter i Europa. I Frankrig, hvor Renault og Peugeot-Citroën dominerer, faldt bilsalget 14 pct. i november, i Saab og Volvos hjemland, Sverige, var faldet 36 pct. - det værste i 15 år - og i Spanien er bilsalget halveret. I Danmark faldt salget af personbiler i oktober med 22 pct. For Europa som helhed er faldet på 14,5 pct.

"Det ser ikke ud til at blive særlig godt," sagde en særdeles afdæmpet Marchionne i mandags om udsigterne for det nye år. Mindre diploma-tiske iagttagere beskriver en åbenlys panik blandt de europæiske bilproducenter, der minder om stemningen hos 'de tre store' i Detroit - General Motors, Ford og Chrysler, der igen mandag gik tiggergang til den amerikanske kongres. Hvor de tre stores topchefer sidste gang ankom til Washington i private, CO2-udspyende jetfly, kørte Ford-chef, Allan Mulally, denne gang fra Detroit i en Ford Escape-hybridbil - og tilbød samtidig at gå ned i løn til 1 dollar om året, hvis Kongressen bare åbner pengekassen.

Fyringer

Recessionen har ramt den europæiske bilindustri, der står for 32 pct. af verdens produktion af personbiler, og, ifølge brancheorganisationen ACEA, direkte sikrer job til 2,3 millioner. mennesker og bidrager indirekte til beskæftigelsen af yderligere 10 mio. familier.

"Der er almindelig enighed om, at dette er det værste, vi har set de seneste 20 år," klager leverandørorganisationen CLEPAs chef, Lars Holmqvist, i branchemediet Automotive News.

De europæiske producenter er i fuld gang med at neddrosle produktionen, fyre medarbejdere og lukke anlæg. Volvo har afskediget 6.000 medarbejdere, Renault varslede allerede i september opsigelsen af andre 6.000, Peugeot-Citroën planlægger at fyre 3.500, Daimler mener at have 5.800 for mange på sine Mercedes-Benz fabrikker. I England vil den lille luksusbilproducent Aston Martin skille sig af med 600 medarbejdere, mens Jaguar Landrover, der i dag er indisk ejet, skiller sig af med 850.

Bistand

Den tyske forsker Ferdinand Dudenhoeffer fra universitetet i Duisburg-Essen vurderer ifølge Deutsche Welle, at 100.000 arbejdspladser kan forsvinde i bilindustrien næste år, hvis ikke der gribes ind.

Derfor øger industrien nu presset på de europæiske regeringer for at få bistand. Mens nationale branchefolk banker på og beder om akut hjælp til sikring af likviditeten hos regeringerne i bl.a. Storbritannien, Tyskland og Spanien, lobbyer ACEA for en EU-hjælpepakke på 40 milliarder euro - ca. 300 milliarder kroner - i form af billige lån til bilfabrikkerne ydet via Den Europæiske Investeringsbank.

Udvalgte brancher

Den ønskede redningspakke er dobbelt så stor som den pakke, USA's kongres stiller 'de tre store' i udsigt - forudsat, at de kan omstille til mere miljøvenlige biler. Miljøperspektivet er også de europæiske producenters officielle begrundelse for at bede om hjælp.

"På den ene side lider industrien under kreditkrisen. På den anden side står industrien over for udsigten til at skulle bruge en masse penge på at efterleve ny lovgivning om CO2-udledning", sagde ACEAs generalsekretær, Ivan Hodac, for nylig. Fiats Marchionne har fulgt op med at kalde det "nonsens", at bilproducenterne i krisetider skulle kunne leve op til skærpede klimakrav for egne midler.

Midt i november tog EU's konkurrencekommissær, Neelie Kroes, afstand fra EU-redningspakker til udvalgte brancher.

"Man kan ikke sammenligne bilsektoren med finanssektoren. Hvis det finansielle system ikke længere fungerer er løbet kørt. Det var vor begrundelse for at dosere medicin til dets blodomløb," sagde kommissæren til Reuters og advarede mod at bryde med EU's egne konkurrenceregler, der forhindrer støtte til enkeltbrancher i enkeltlande.

Nøgleindustri

EU's industrikommissær, Günter Verheugen, havde imidlertid holdt møder med bilindustriens ledere i gruppen CARS 21 og udtalte efterfølgende klar støtte til redningspakken:

"Situationen er klar. Bilindustrien er en nøgleindustri. Vi er nødt til at forsvare denne industris bæredygtighed."

Rebecca Harms, næstformand for Den Grønne Gruppe i Europa-Parlamentet, karakteriserede prompte Verheugens støtte som "et mesterværk i politisk bedrag".

"Mens han forsøger at grønvaske massiv statsstøtte og långivning til bilindustrien, lobbyer han sammen med bilproducenterne for at udvande CO2-reduktionsmålene for nye biler," sagde Harms.

Siden har EU's statsledere meldt deres principielle støtte til redningspakken.

"Kan vi bede den europæiske bilindustri om at producere rene biler - ændre hele det industrielle system på bare få måneder - uden at give dem en hjælpende hånd," spurgte Frankrigs Nicolas Sarkozy retorisk.

Klimaet i klemme

Der står sagen lige nu. En blødende bilindustri presser på for at få en hjælpepakke, mens bl.a. miljøorganisationer i EU spørger, hvad der bliver af miljøforpligtelsen. EU's Ministerråd og Parlamentet indgik i mandags et kompromis om nye regler for EU-bilers CO2-udledning. Efter årelangt pres fra industrien, og fra især Tyskland og Italien, er det oprindelige forslag blevet udvandet. Udgangspunktet var, at nye EU-biler fra 2012 højst måtte udlede 120 gram CO2 pr. kilometer. Det politiske kompromis indebærer, at kravet bliver 130 gram, og at det indfases gradvist, så det bliver 2015, før alle nye biler er under grænsen. Ekstra ti grams CO2-reduktion skal søges nået med "andre midler" end bedre motorteknologi - f.eks. bedre dæk eller biobrændstof. Samtidig blev Kommissionens forslag til strafafgift ved producenters overtrædelse af reglerne nedsat. Ifølge Rebecca Harms er kompromiset "det første offer for de neddroslede ambitioner for EU's klimapakke".

Men hvad med hjælpepakken? Vil den hjælpe eller spænde ben for bestræbelserne på at skabe en mere klimavenlig bilpark i Europa? Franziska Achterberg, Greenpeaces EU-transportkoordinator, frygter det værste. "Så længe bilindustrien undviger sit ansvar for at reducere CO2-udledningerne, vil ethvert lån til den være ensbetydende med støtte til klimaforandringer."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

Det er åbenbart vigtigt at allokere kapital og arbejdskraft som sædvanlig, selvom situationen kræver ganske andre boller på suppen, ja faktisk også en ny suppe på helt andre ben.

Efter at have læst Inf. mandag om Forskeralarm før klimamøde: http://www.information.dk/173482 og den i går om Det vil tage 100.000 år at rette op på 150 års skade: http://www.information.dk/173667 synes jeg, at det ville være det bedste for os alle om europas privatbilindustri døde i stilhed. Selvom den så var i stand til at producere elbiler, og disse udelukkende kørte på sol og vind, så ville det være en utrolig mængde CO2, der skulle investeres i omlægningen til og selve denne produktion. For ikke at tale om vedligeholdelsen af hele apparatet, som vejanlæg, broer osv. Selv hvis alt var 100% eldrevet på vedvarende energi, ville det være komplet sindsygt at reservere den kommende vækst i VE i mange, mange år til en udpræget business as usual-ting som massebilisme. Tænk på tidsfaktoren som kommer mere og mere i centrum i spørgsmålet om reduktion af CO2-udledningen. Klokken er ikke længere 5 minutter i tolv, men fem minutter over tolv. Vi har kun èn chance for at redde Kloden fra apokaypsen, og det er at gøre alt for at minimere den skade vi allerede har forvoldt - inklusiv at stoppe med privatbilisme som vi plejer. Når situationen så måske ad åre er kommet under kontrol, ressurceproblemerne vurderet, og genbruget (fra vugge til vugge) udviklet til perfektion, kan vi jo tage en diskussion af hvor meget privatbilisme, der kan blive plads til, og hvem der skal have bilerne og betale for vejanlæggene. Tøjlesløs business as usual er slut - ellers er verden det.
Vi sidder på kanten af en rumlende vulkan og spiller sorteper. Så, forstå det dog. Den eneste trøst i den anledning er, at kapitalerne måske kommer til fornuft, og erkender, at de ikke kan drive forretning på en ødelagt klode. Det ville åbenbart være det eneste, der kunne få deres politiske stikirenddrenge til at besinde sig og droppe abekasteriet og ansvarsforflygtigelsen. Ellers bliver vi nok nødt til at udvikle de massebevægelser, som kan styre transformationsprocessen, siden ingen andre vil. Der gambles med milliarder af menneskeliv og talløse arters overlevelse.
Slut på privatbilismen og vi kan droppe de kostbare metroprojekter og lave letbaner i stedet, osv, osv. Jo, det summer sig op, hvis man griber det fornuftigt an og sigter på en målrettet reduktion af atmosfærens CO2-indhold, i første omgang til 350 ppm, 0,3 grad. Det er ikke sikkert, at det er nok, mange klimaeksperter mener, at den skal længere ned. Ellers bliver det et mareridt med vis udgang for de fleste og enorme problemer for resten.
Kun en tåbe frygter ikke den globale opvarmning.
Politiske tipping points er ved at føre til klimatiske tipping points.
Når det snart går op for alle vækstidioterne, at olieprisernes himmelflugt sætter økonomien i stå hver gang den er begyndt at vokse, og derved gør talløse idiotiske investeringer til lort, så kan det være for sent. Så, kan vi bare sige: Det var vel nok ærgerligt, men festlig så længe det varede.
Velbekomme

Da jeg så overskriften på artiklen frygtede jeg, at EU ville give en stor hjælpepakke til bilindustrien uden betingelser påhæftet. Derfor blev jeg positivt overrasket over, at der politisk er et ønske om, at hjælpepakken skal bruges til at omstille den europæiske bilindustri til produktion af mere miljøvenlige biler, for det giver bestemt mening.

Når dette er sagt, så er jeg dog stadig bekymret for, at Franziska Achterberg, Greenpeaces EU-transportkoordinator, får ret i hendes frygt: "Så længe bilindustrien undviger sit ansvar for at reducere CO2-udledningerne, vil ethvert lån til den være ensbetydende med støtte til klimaforandringer."

Nicklas Rasmussen

EU begynder at ligne planøkonomiens højborg.

Som selvstændig erhvervsdrivende, kan jeg ikke andet en væmmes over EUs leflen for bilindustrien. Hvis ikke det er muligt for en industri, at skabe en fornuftig økonomi ved hjælp af deres forretningsmodel, må de tænke i nye baner eller helt lukke konceptet, præcis, på samme vilkår som alle andre – der skal nok komme nye til, hvis ikke de formår at skabe afkast.

Derfor er idioti, at holde en industri kunstigt i live, hvis ikke engang investorerne vil hjælpe. Det er simpelthen ikke bæredygtigt og kan kun betegnes som tyveri samt værende hamrende konkurrenceforvridende.

Jens Skovgaard Jensen

I lyset af hvor alvorlig den øjeblikkelige situation er (hvis man vælger at tro på flertallet af videnskabsmænd og kvinder), burde man så ikke bruge krisen i bilindustrien som en kærkommen mulighed for at omstille store dele af den til vindmølle-produktion o.lign.. At på nuværende tidspunkt genstarte en industri der i sin nuværende form kun vil bruge dyrebare ressourcer på at udskifte en ting med en anden ting, der blot fratager os fremtiden i en anelse langsommere tempo, virker som vanvid.
Størstedelen af en bils miljøbelastning kommer ikke fra brugen, men fra produktion og afskaffelse. Vi kan som en start (lige her og nu) udmærket klare os med den nuværende bilpark, blot skal bilerne fyldes op med mennesker og vigtigst af alt må forståelse for at bilen er en mulighed og ikke en ret udbredes.
Jeg er ikke økonom, men hvis industrien / samfundet kunne finde ud af at lave bombeflyvere under 2V, og der var det "kun" demokratiet der skulle forsvares, så må det kunne lade sig gøre at lave nogen vindmøller o.lign. nu hvor eksistensen er truet.