Læsetid: 3 min.

Fælles registre skal opsnappe terrorplaner

Alle EU-landene har forpligtet sig med Prüm-traktaten til at opbygge dna-registre. Hvis mistanken lyder på terror, får samtlige EU-landes politimyndigheder adgang til bl.a. 40.000 danske dna-profiler, fingeraftryk og registreringsnumre på alle danske køretøjer
Alle EU-landene har forpligtet sig med Prüm-traktaten til at opbygge dna-registre. Hvis mistanken lyder på terror, får samtlige EU-landes politimyndigheder adgang til bl.a. 40.000 danske dna-profiler, fingeraftryk og registreringsnumre på alle danske køretøjer
9. december 2008

Uden den store offentlige bevågenhed vedtog folketinget i juni i år et lovforslag, der gjorde bestemmelserne i den såkaldte Prüm-traktat til gældende dansk lov.

Den nye lov fortjener ellers, at man kaster et blik på den. Blandt andet fordi den giver politiet i de andre EU-lande adgang til at søge i det danske register med mere end 40.000 dna-profiler, fingeraftryk og registreringsnumre på køretøjer.

Franske politifolk kan dermed sammenligne dna-spor fra et gerningssted i Paris med dna-profiler i samtlige EU-landes nationale registre, herunder de danske.

Hvis sporene matcher en profil i det danske register, kan det franske politi bede sine danske kolleger om at udlevere samtlige oplysninger om dna-profilens ejer. Det franske eller andre EU-landes politimyndigheder kan ikke 'bladre' i de danske registre, men alene undersøge om en profil i det danske dna-register matcher det dna-materiale, som man har indhentet fra gerningsstedet. Derefter skal de kontakte dansk politi for at få udleveret materialet.

Politiet i et andet EU-land kan også som led i efterforskningen af en konkret sag bede dansk politi om at indsamle DNA-prøver om en mistænkt. Derudover skal myndighederne, hvis de mistænker en eller flere personer for at planlægge et terrorangreb, automatisk udlevere dna-materiale til de andre lande - altså uden at nogen har bedt om dem. Her udleveres også navne, fødselsdato og fødested samt en beskrivelse af årsagen til, at landet mener, at de pågældende personer har til hensigt at begå terror.

Risiko for misbrug

Den nye lov betyder derudover, at samtlige EU-landes politimyndigheder har fri onlineadgang til det danske register over køretøjer.

Da der endnu ikke er nogen fælles standard for, hvem der optages i dna-registre, er det stadig de enkelte landes egne regler, der gælder. Men det betyder også, at der i lande som Storbritannien, som har meget fleksible regler for optagelse i dna-registre, har været en vis bekymring for beskyttelse af følsomme data. Storbritannien har således mere end 4,1 million dna-registreringer, herunder mange, der aldrig har begået nogen form for kriminalitet, eksempelvis 100.000 børn.

Prüm-traktaten presset igennem

Men den usikkerhed blev efter EU-rådsmødet klart afvist af daværende justitsminister Lene Espersen: "Vi må stole på alle landene i EU. De er fuldgyldige medlemmer af fællesskabet og skal derfor efterleve de krav om retssikkerhed, der er i EU," sagde Lene Espersen.

En ny dom fra Den europæiske Menneskerettighedsdomstol kan dog sætte en stopper for dna-profiler fra personer, der endnu ikke er dømt.

Prüm-traktaten er navngivet efter den tyske by Prüm, hvor den oprindelige mellemstatslige aftale blev underskrevet af Tyskland, Østrig, Belgien, Holland, Frankrig, Luxembourg og Spanien den 27. maj 2005. På den måde var Prüm-traktaten - også kaldet Schengen III - i første omgang en aftale om at øge anti-terrorsamarbejdet uden om EU. Først og fremmest fordi initiativtagerne mente, at beslutningsprocedurerne i Unionen var for langsomme, og fordi landene vurderede, at de anti-terrortiltag, man kunne blive enige om, ikke var skrappe nok.

"Grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme kræver et virksomt og effektivt grænseoverskridende svar fra politiet og domstolene," sagde den daværende EU-kommissær for retslige anliggender, Franco Frattini, som forsvar for de nye, skrappere regler.

Under det tyske EU-formandskab i 2007 pressede tyskerne hårdt på for at få traktaten ført ind som en del af den almene EU-lovgivning. Så hårdt at det ifølge kritikerne undergravede muligheden for, at offentligheden kunne diskutere for og imod, som det hører sig til i en demokratisk proces. En rapport fra det britiske Overhus konkluderede i den anledning, at det tyske EU-formandskabs hast med al tydelighed viste, at man eksempelvis ikke havde nogen intention om at tage kritik fra Europa-Parlamentet - som det ellers er forpligtet til ifølge Rom-traktaten - med i betragtning. Og da traktaten blev sendt i høring, fik Retssikkerhedsfonden kun 10 dage til at tage stilling til den omfattende traktat.

Ingen bevæbnede rutefly-vagter

Den oprindelige Prüm-traktat indeholdt øgede muligheder til politiet for at operere på tværs af grænserne - i særligt presserende tilfælde endda uden at spørge om lov først - ligesom der var planer for såkaldte air marshalls, bevæbnede vagter på flyruter. Men disse elementer blev efter britisk og irsk pres pillet ud af traktaten, da den blev ført ind i EU-lovgivningen.

Til gengæld bibeholdt man politiets muligheder for at udlevere oplysninger på tværs af grænserne om demonstranter, der formodes at ville begå lovbrud eller udgøre en trussel mod den offentlige orden og sikkerhed ved større offentlige arrangementer så som "sportslige begivenheder" eller "Det Europæiske Råds" - EU's stats- og regeringscheferns halvårlige - møder.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu