Læsetid: 4 min.

De fattige kan hjæpe os ud af krisen

Den økonomiske krise må få verden til at ændre sit billede af de fattige: De er ikke et problem, men ressourcestærke entrepenører, siger Nobelpristager Muhammad Yunus
Muhammed Yunus og hans Grameen Bank har været med til at starte et utal af små virksomheder i Bangladesh, således også her, hvor nobelprismodtageren har taget fodboldstjernen Zidane med.

Muhammed Yunus og hans Grameen Bank har været med til at starte et utal af små virksomheder i Bangladesh, således også her, hvor nobelprismodtageren har taget fodboldstjernen Zidane med.

Udland
6. december 2008

Mens verdens medier er smækfulde af historier om fyrede finansmænd, boligejere på randen af tvangsaktion og bilfabrikanter på kanten af fallit, er det afgørende at huske på, at intet egentlig har ændret sig: 94 af verdens rigdom tilfalder stadig 40 procent af dens indbyggere, mens de resterende 60 procent må leve af det, som er tilbage.

Sådan lød budskabet fra Muhammad Yunus, nobelprismodtager og grundlægger af mikrolånsvirksomheden Grameen Bank, da han torsdag gæstede Dannark.

"Krisen er her, og vi må huske på, at mens de lande, der har ladet boblen vokse, bruger milliarder på at redde dem, der tjente på den, er det verdens tre millarder fattigste, der kommer til at mærke krisens konsekvenser hårdest," siger Muhammad Yunus, der dog ikke har ikke rejst den lange vej fra Bangladesh til København for at advokere for en redningsplan for de fattigste.

Yunus tror nemlig hverken på bistand, velgørenhed eller statsintervention, når det handler om at løfte de fattige af med deres åg. Og så til de gode nyheder:

"De fattige kan selv. Det eneste, de mangler, er lidt støtte til at realisere det," siger Yunus. "Der har længe været fokus på fattige mennesker som et problem - noget, som vi andre skulle sørge for. Men det er forkert. De fattige er utrolige entrepenører, hvis de får en mulighed," siger han.

Yunus har skabt en virksomhed, der låner småbeløb ud til primært fattige kvinder, så de kan starte deres egen lille virksomhed. Og i modsætning til f.eks. Verdensbanken eller for den sags skyld de danske bistandsprogrammer, tror han på, at de fattige bedst selv kender deres muligheder. Hvis en kvinde henvender sig til Grameen Bank og beder om en ide til, hvad hun kan gå i gang med får hun svaret: "Det er vi ikke kloge nok til at sige" samt besked om at komme tilbage, når hun har fået en ide. "Det er dem selv, som ved bedst og vi kan aldrig opfølge målet om at reducere fattigdom, hvis vi ikke bruger den ressource."

Forkert vej

Og netop i forbindelse med krisen bør det være et om-drejningspunkt - ikke mindst for de nye store udviklingsøkonmier , hvor mange af verdens fattigste lever. Den globale afmatning har skabt masselukninger af fabrikker som følge af faldende efterspørgsel i de rige lande. Samtidig falder donorernes villighed til at give, når kassen bliver slunken hos bistandsdonererne og virksomhederne begynder at holde sig fra at investere i udlandet. "Finanskrisen var som en tsunami: Den startede i et land og har nu bredt sig til alle kyster - også Kinas og Indiens. Her kan man nu se, hvor sårbar vækststrategien har været."

Kina og Indien har satset på eksportsektoren til at drive væksten og inddrage landets fattige. Men det er netop her, at den økonomiske teori har fejlet. Den ser et moderne samfund som et sted med fabrikker og storlandbrug og overser husholdningen som en økonomisk enhed.

"Lige nu må den ressource sættes i spil. Vi kan ikke vente," siger Yunus.

Muhammad Yunus mener, at det er vigtigt at diskutere finanskrisen og den efterfølgende globale recession, men han er nevøs for, at et for ensidigt fokus får alle til at glemme de andre kriser, dem, der virkelig gør ondt.

"Nu glæder vi os over, at olieprisen dykker, men alle ved jo godt, at det kun en en kortvarig reaktion. Samtidig kan jeg næsten ikke huske, hvornår jeg sidst har set en artikel om den fødevarekrise, der hærger i de fattigste lande. Vi må ikke i panik over finanskrisen stoppe arbejdet med at modvirke de kriser," siger Yunus, der ikke mindst peger på kampen mod klimaudfordringerne som et muligt offer.

Svaret er for ham den 'sociale virksomhed'; en virksomhed, der ikke har profitmaksimering som mål, men forfølger særlige sociale målsætninger - dog uden at gå på kompromis med profitten. "Der er enorme teknologiske muligheder for at skabe alternative energiformer, der ikke skader. Vi vil af med de fossile brændstoffer i bilerne, men vi vil heller ikke have, at biobrændstoffer får fødevarepriserne til at stige så voldsomt, som vi har set. Det er da helt oplagt for en virksomhed at sætte sig for at gøre det i et område, hvor der lever folk uden arbejde, som kender den jord, der skal dyrkes på," foreslår Yunus.

Begrebskrise

Muhammad Yunus mener ikke, at de nuværende mange sammenfaldende kriser kan reduceres til en 'markedsfejl', men han vil samtidig ikke sige, at det kapitalistiske system har vist sig at fejle helt grundlæggende. Det, vi ser, er rultatet af en 'begrebsfejl', mener han. Den teori, som vi har bygget vores økonomi op omkring, er endimentionel, mangler et begrebsappearatet til at forstå, alle de ting - sociale, religøse, spirituelle , ect. - der driver mennesker og dermed genererer velstand. Og her vidergives et lille opdragelsestip fra en nobelpristager, der kender konsekvenserne af hovedløshed:

"Vi skal lære vores børn at stille to spørgsmål, når de skal træffe valg i livet og som forbruger: Er det her noget, der gør mig gladere, og gør jeg nogen fortræd ved det."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Amerikansk forskning viser at fattige børn har en hjerne som voksen med hjerneblødning.
http://www.sciencedaily.com/releases/2008/12/081203092429.htm