Nyhed
Læsetid: 2 min.

FBI-chefen der fældede Nixon

Mark Felt blev verdens mest berømte, hemmelige kilde, da han lækkede afgørende informationer om Præsident Nixons rolle i Watergate-skandalen til to Washington Post-journalister. Torsdag døde 'Deep Throat' 95 år gammel
Udland
19. december 2008

Da de to journalister på Washington Post, Bob Woodward og Carl Berstein, afslørede, at præsident Richard Nixon havde godkendt et indbrud i Demokraternes National Kommités hovedkvarter på Watergate Hotel få måneder før præsidentvalget i 1972, betjente de sig af én centralt placeret kilde i FBI. Kilden blev af Woodward og Bersteins redaktør døbt ’Deep Throat’ efter den legendariske pornofilm, der var blevet udgivet et par år forinden.

Døde torsdag

I 2005 afslørede forhenværende næstkommanderende i FBI, W. Mark Felt, at det var ham, der under hemmelige, natlige møder havde givet Woodward de følsomme oplysninger, der året efter tvang USA’s præsident til af trække sig for at undgå en ydmygende rigsretssag.

Torsdag døde den mest berømte, anonyme kilde i amerikansk journalistik så 91 år gammel i sit hjem i Santa Rosa, Californien.

Illegale metoder

Bob Woodward mødte Felt for første gang, da han som buddreng for flåden en dag fandt sig selv i samme venteværelse i Det Hvide Hus som FBI-chefen. De to udviklede et slags mentor-protegé-forhold og blev ved med at holde kontakt, da Woodward senere blev journalist.

Som journalist på eliteavisen Washington Post begyndte Woodward at bruge Felt som anonym kilde. Da det blev afsløret, at en gruppe mænd, hvoraf fire var tidlige CIA-agenter, havde brudt ind i Demokraternes Nationale Kommité på Watergate Hotel, kunne Felt give Woodward de sensationelle oplysninger om Nixon-administrationens korrupte metoder.

De inkluderede regelmæssig aflytning af politiske modstandere og illegale indbrud som det fatale den 17. juni 1972, der endte med at fælde præsidenten.

Det personlige motiv

Historien om Mark Felt er lidt af et mysterium. Hvad drev topchefen til at risikere renomé, karriere og en eventuel retssag for afsløring af fortrolige opysninger for at fælde USA’s præsident?

Sandsynligvis en drivende foragt for Nixon-administrationens lyssky metoder. Felt kaldte i en af samtalerne med Woodward Nixons stabchef i Det Hvide Hus, H. R. Haldeman, for en nazichef.

Nixon-administration forsøgte at få kontrol over FBI. En del af taktikken var at indsætte egne folk i efterretningstjenestens top. Så da den øverste chef J. Edgar Hoover døde i 1972, blev Mark Felt forbigået og Nixon-støtten L. Patrick Gray blev indsat i stedet.

Champagne fra Nixon

I en længere artikel om Mark Felt, som Washington Post bragte i 2005, indrømmer Bob Woodward, at han aldrig fandt ud af intentionerne hos sin kilde. Felt var notorisk lukket omkring sine motiver, men et personligt hævnmotiv er måske en ligeså sandsynlig forklaring som mere heroiske udlægninger.

Mark Felt benyttede sig nemlig af de samme illegale indbrud uden ransagelseskendelser som Nixon i sin egenskab af FBI-chef. Venner og familie af venstreterroristgruppen Weather Underground oplevede bl.a. illegale indbrud i deres hjem.

I 1980 blev Felt dømt skyldig for disse brud på amerikanske borgeres civile rettigheder. Den siddende republikanske præsident Ronald Reagan benåede dog Felt for den ulovlige praksis, som havde fået Felt til selv at fælde Reagans forgænger Nixon otte år tidligere.

Nixon, som ifølge Woodward var udmærket klar over, at Felt måtte være ’Deep Throat’, bar tilsyneladende ikke nag. Ekspræsidenten afgav vidneudsagn til Felts forsvar i 1980. Og sendte Felt en flaske champagne, da han blev benådet af Reagan!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Vilhelm von Håndbold

den såkaldte Watergate-skandale var reel nok, men meget mindre interessant, end hvad der skete på præcis samme tid: COINTELPRO.

Watergate var et angreb mod verdens mest magtfulde mennesker - og de kan som bekendt beskytte sig selv - men trods alt, fik det enorm meget opmærksomhed, hvilket i lyset af COINTELPRO var en forfærdelig afledning.

I USA er der to partier....når de ulovligt søger at underminere hindanden, så er det vilde nok nyheder til, at det kan vise sig på Informations avis så mange år efter.

Cointelpro var FBI's ulovlige mission mod befolkningen - men den har næppe fået en spalte i informations avis - Jeg tror ikke engang, at folk ved hvad det er. Og det er lidt sørgeligt.

Tak til Poya for henvisningen til COINTEL PRO.

Jeg tror, at Poya har ret i, at kun relativt få mennesker idag kender de nævnte FBI-operationer, der blev samlebetegnet "COINTEL PRO".

Jeg kendte dem i hvert fald ikke før Poya gjorde opmærksom på dem?

Jeg googlede og fandt dette link

http://en.wikipedia.org/wiki/COINTELPRO

Der blandt andet siger at

"COINTELPRO (an acronym for Counter Intelligence Program) was a series of covert and often illegal projects conducted by the United States Federal Bureau of Investigation aimed at investigating and disrupting dissident political organizations within the United States."

Og videre at

"While COINTELPRO was officially terminated in April 1971, suspicions persist that the program's tactics continued informally.[30][31] Critics have suggested that subsequent FBI actions indicate that post-COINTELPRO reforms in the agency did not succeed in ending the program's tactics.

The Associated Press reported in November 2008 that documents released under the FOIA reportedly show that the FBI tracked the late Pulitzer Prize-winning journalist and author David Halberstam for more than two decades.

A review by The Washington Post shows that Maryland activists were wrongly labeled as terrorists in state and federal databases by state police's Homeland Security and Intelligence Division from 2005 to at least early 2007. "

Forstemmende at dette ikke får nævneværdig spalteplads i de danske medier?

Aktuelt også set i lyset af tidligere efterretningschefers kritik af forholdene i Danmark anno 2008.