Læsetid: 2 min.

FN-observatør: Vi ofrer uskyldige i kampen mod terror

USA og Europa fængsler for mistanke om terror eller sender folk hjem til tortur under diplomatiske forsikringer. På 60-års- dagen er menneskerettighederne i krise, mener FN’s særlige observatør for tortur, Manfred Nowak
Udland
9. december 2008

FN's særlige observatør for tortur advarer om, at menneskerettighederne er i krise. I kampens hede mod terrorismen er alle potentielt skyldige, indtil det modsatte er bevist.

"Vi bruger mærkatet 'mistænkt terrorist' på en måde, der kan ødelægge uskyldige menneskers liv," siger FN's særlige observatør for tortur, Manfred Nowak.

"USA har ofret antagelsen om uskyld i kampen mod terrorisme, og vi har mange tilfælde i Europa, hvor mennesker tilbageholdes meget længe uden beviser for terrorisme. I dag ved vi, at mange var uskyldige."

Guantanamo-basen viser ifølge Nowak med al tydelighed, at retssikkerheden bliver ofret i terrorbekæmpelsens navn.

- Danmark sender personer ud af landet med prædikatet 'mistænkt terrorist' men uden en retssag?

"Hvis man udviser folk, fordi de falder ind under en risikogruppe af mennesker, der mistænkes for at ville begå terrorisme, så har det stærke juridiske konsekvenser. Vi er nødt til at antage folks uskyld, indtil de er dømt ved en domstol. Man kan ikke sanktionere på baggrund af mistanke," siger Manfred Nowak.

Tuneserloven

Han mener, at der er sket et skred i retssikkerheden. Mens man tidligere var uskyldig, indtil man var blevet dømt ved en domstol, udviser man i dag folk, alene fordi de vurderes at udgøre en trussel mod landets sikkerhed. Og når de kommer 'hjem', risikerer de at blive udsat for tortur, trods en diplomatisk forsikring om det modsatte fra hjemlandets regering.

Manfred Nowak er stærkt imod diplomatiske forsikringer.

"En diplomatisk forsikring er intet andet end en regerings forsøg på at omgå forbuddet mod tortur."

Manfred Nowak vil ikke udtale sig om konsekvenserne ved tuneserloven og diplomatiske udvisninger fra Danmark.

Men den europæiske retssikkerhedstilstand har sit amerikanske præg.

"Europa var ikke sen til at følge USA i kampen mod terror. Selvfølgelig skal terror bekæmpes, men det kan ikke være rigtigt, at flere hundrede personer har siddet fængslet på Guantanomo siden 2001 under mistanke om, at de var involveret i 11. september. I dag ved vi, at mange er uskyldige. Derfor bør både USA og Europa løfte den fælles byrde og byde Guantánamo-fangerne velkommen, når basen bliver lukket i 2009," mener Manfred Nowak.

Fanger fælles byrde

Når Barack Obama tiltræder som USA's præsident, vil han tilsyneladende gennemføre, hvad George Bush har lovet siden juni 2006, nemlig en strategi for lukning af Guantánamo-basen på Cuba i løbet af 2009.

Og Europa bør modtage deres andel af fangerne, mener Manfred Nowak.

"Jeg har gentagne gange opfordret europæiske regeringer til at tage imod fangerne fra Guantanamo, men Albanian, som det fattigste land, er det eneste, der har budt dem velkommen. Det bør være en fælles opgave," siger han og indrømmer, at der endnu ikke har været tegn fra den danske regering, der tyder på "at de har tænkt sig at stå forrest i køen til at modtage fanger".

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Egentlig synes jeg ikke , at Danmark skal modtage fanger fra Guantanamo - de bør så vidt muligt / gørligt sendes hjem til deres egne lande og gerne med en pose penge i hånden til reetablering uanset om de er sympatiske eller usympatiske.

Man kan nok ikke bare "slippe dem løs" med penge til en billet og til reetablering - det ville ellers være en nem løsning.

Hvis vi absolut skal modtage, så bør det være på forholdsmæssig basis - d v s, at man f eks lægger indbyggertallene sammen for de lande , der de facto billigede Guantanamo, og derefter forholdsmæssigt fordeler de fanger, der ikke kan sendes hjem. Danmark modtager således fanger i forhold til, at vi kun er 5,5 mio mennesker, medens lande som England, Polen , Italien , Saudi Arabien , Marokko og USA m fl modtager forholdsmæssigt flere fanger..

Til KP J:
Hvis du vil have nogle mere "hårdtslående" tal, så er Europa-Kommissionens mål, at der i 2010 "kun" skal være 25.000 dræbte i trafikken.
Og den bekymrer vi os langt mindre om end terroren.

Jørgen Nielsen

FN skal vist holde lav profil, når det handler om at ofre uskyldige.

Jørgen Nielsen

Først og fremmest tænkte jeg nu på handlingslammelsen omkring det tidligere Jugoslavien, Darfur, Zimbabwe, DR Congo og Somalia.