Læsetid: 7 min.

Frankrig frygter ny venstreterror

Den franske regering advarer om, at venstreekstremistiske terrorbevægelser som 1970'ernes Baader-Meinhof er på vej tilbage. Fransk politi har netop anholdt ni personer fra et landsbykollektiv og anklaget dem for togsabotage, men bevismaterialet er påfaldende tyndt
Den 11. november stormede fransk politi et anarkistkollektiv i landsbyen Tarnac i det sydvestlige Frankrig. Beviserne mod de anholdte kollektivister er imidlertid sparsomme.

Den 11. november stormede fransk politi et anarkistkollektiv i landsbyen Tarnac i det sydvestlige Frankrig. Beviserne mod de anholdte kollektivister er imidlertid sparsomme.

THIERRY ZOCCOLAN

Udland
19. december 2008

PARIS - De er tidligere elitestudenter og kommer fra fine borgerlige familier, men bor nu i et landbrugskollektiv midt i det grønne, affolkede Midtfrankrig. Det er til stor glæde for de lokale indbyggere, eftersom kollektivisterne har genåbnet landsbyens købmandsbutik og bar.

Men skal man tro den franske indenrigsminister, er kollektivisterne imidlertid også "venstreekstremistiske anarkister", der driver undergravende virksomhed og er medlemmer af en "hemmelig komité", der vil omstyrte kapitalismen med voldelige metoder.

Siden ni af de påståede "terroristkøbmænd" blev arresteret for en måned siden, er der imidlertid rejst alvorlig tvivl om den franske regerings påstande. Landsbyboerne i Tarnac i Corrèze i det sydvestlige Frankrig og de mistænktes forældre har ført en ihærdig kampagne for at få sagen imod de såkaldte "Ni fra Tarnac" afvist af retten.

Hele tanken om en "ultravenstre-konspiration" er en absurditet, hævder de. Den er blot en politisk bekvem fantasiforestilling hos den 'autoritære' centrum-højreregering.

Det kan meget vel være, at de har ret.

Alvorlig trussel

Men hvad så med det sprængstof, som midt i den travle julehandel blev plantet i det parisiske stormagasin Printemps? Alle oplysninger tyder på, at den bizarre hændelse ikke skyldtes den ukendte afghanske gruppe, der stod som afsender af et rablende trusselbrev sendt til det franske nyhedsbureau AFP. Efterforskere og uafhængige eksperter sagde onsdag, at de gamle dynamitstænger - uden lunte og derfor ufarlige - som blev fundet i en wc-cisterne, formentlig var anbragt dér af en enlig galning eller en subversiv amatørgruppe på den yderste venstrefløj.

Den franske efterretningsekspert Eric Dénécé, der har en fortid i den franske efterretningstjeneste, vurderer, at den yderste venstrefløj er "en trussel, der bør tages alvorligt".

"Der er sket en reel genopblussen af disse bevægelser, drevet frem af grupper i Tyskland, Storbritannien og USA," hævder han.

"De tiltrækker forholdsvis unge, ofte meget intelligente unge. De begynder med økoterrorisme eller i de mest radikale dele af dyrevelfærdsgrupper eller anti-kapitalistiske bevægelser" siger Dénécé.

Mistanken om, at toiletbomben i Printemps var plantet af en person fra den yderste venstrefløj, bygger hovedsageligt på sprogbrugen i trusselsbrevet til Agence France-Presse. Der var ingen religiøse henvisninger eller korancitater. I stedet omtalte brevet "kapitalistiske varehuse" og "revolutionære bevægelser" - udtryk, der aldrig bruges af radikale islamister.

Politiets kilder oplyste i går, at den islamistiske hypotese nu er mere eller mindre opgivet, og at efterforskningsholdet nu arbejder ud fra den antagelse, at der enten var tale om et ondsindet stunt fra en person, der har set sig gal på Printemps, eller om et klodset forsøg fra en "formentlig venstreorienteret" på at skabe frygt.

Primitive angreb

Indicierne på, at der står venstreekstremister bag Printemps-aktionen, er dog stadig tynde. De samme gælder for bevismaterialet imod 'De Ni fra Tarnac'.

Syv af de ni er blevet afhørt af undersøgelsesdommere, men er siden blevet sat på fri fod, mens undersøgelserne fortsætter.

De to sidste - kæresteparret Julien Coupat (34 år) og Yildune Levy (25 år) - er fortsat varetægtsfængslet, anklaget for "forbindelser til kriminelle elementer med terrorplaner". Deres forældre er blevet nægtet tilladelse til at se dem.

En måned efter anholdelsen består det bevismateriale, som er samlet imod parret, blot af indicier, der tyder på, at de kan have været involveret i en række primitive, men effektive angreb imod ledningsnettet på to jernbanestrækninger.

I oktober og november blev små U-formede stykker metal fastgjort til de franske højhastighedstogs 25.000 voltskabler, hvorved kablerne blev revet ned, når et tog passerede. Ingen blev såret eller kunne på nogen måde være kommet til skade ved disse aktioner, bortset fra gerningsmændene selv. Vandalisme var det givetvis, og muligvis også politisk motiveret sabotage. Angrebene skabte enorm irritation blandt de tusindvis af passagerer, hvis tog blev blokeret i flere timer. Men kan sådanne handlinger virkelig betegnes som terrorisme?

Tidligt om morgenen den 8. november mødte en politipatrulje Julien Coupat og Yildune Levy på en lille vej øst for Paris, 400 kilometer fra deres hjem i Corrèze. Parret blev kortvarigt tilbageholdt og derpå straks løsladt. En time senere kørte et TGV-tog på de U-formede kroge på en højhastighedslinje nogle få kilometer derfra.

Tre dage senere forbandt efterforskerne Julien Coupats navn med en subversiv bog, der udkom sidste år, og hvis forfatter var anført som "Den usynlige komité".

Bogen beskriver diverse aktionsformer inden for såkaldt civil ulydighed, herunder metoder til at blokere jernbanelinjer. Ved daggry den 11. november gennemførte politiet en razzia imod kollektivet i den smukke bakkelandsby Tarnac, hvor Coupat bor. Koordinerede razziaer blev også foretaget hos Levy og hos andre venner af Coupat i Paris-området, i Rouen og i Lorraine.

Arvtagere

Forsvarsadvokater har bemærket, at der endnu ikke er forelagt beviser, der knytter nogen af de øvrige mistænkte til TGV-angrebene. Og hvad angår Coupat og Levy findes øjensynligt intet andet holdepunkt for mistanken end parrets tilstedeværelse i umiddelbar nærhed af gerningsstedet. Beboerne i Tarnac-kollektivet, der huser i alt 20 personer, børn indbefattet, forekommer hverken fordækte eller utilnærmelige. Alle står de på god fod med deres for det meste ganske velstående forældre og beundres af deres naboer, aldrende konservative bønder, for deres store indsats for at genoplive købmandsbutikken.

Lækager fra politiets efterforskning tyder dog - meget mistænkeligt - på, at de undgik at bruge mobiltelefoner. Fordi de ikke ønskede at kunne spores, mener man i politiet. I kollektivet siger man, at man har fravalgt mobiltelefoner, som man opfatter som et symbol på forbrugersamfundet.

Sagen om 'De ni fra Tarnac' lignede i første omgang et sandt kup for den franske regering, og særligt for indenrigsminister Michèle Alliot-Marie. Lige siden hun tiltrådte i maj sidste år, har hun advaret både offentligt og privat om, at Europa står over for en alvorlig trussel fra en ny generation af "venstreekstremistiske" terrorister, som ønsker at blive arvtagere til 1970'ernes tyske Baader-Meinhof-gruppe, de italienske Røde Brigader og franske Action Directe.

Om eftermiddagen den 11. november stod Alliot-Marie frem og fortalte om arrestationen af 'De ni fra Tarnac', omgivet af enormt medieopbud. De anholdte var mistænkt, sagde hun, for at være del af en hemmeligt, velorganiseret bevægelse af "venstreekstremister, anarkister og autonome" med internationale forbindelser

"Disse mennesker ønskede at angribe SNCF (de statslige franske jernbaner, red.) som et symbol på staten," sagde hun.

Gulerodsavlere

Siden da har undersøgelsen kun gjort små fremskridt. Dommerne beordrede først to mistænkte løsladt, så yderligere tre. Landsbyboere fra Tarnac har protesteret mod, hvad de opfatter som et "absurd" angreb på unge med en harmløs, alternativ livsstil, der er til stor nytte for lokalsamfundet. For et par dage siden deltog over 150 mennesker i et støttemøde i Tarnac forsamlingshus, som forældre til fire af de mistænkte havde inviteret til.

"I Tarnac plantede de gulerødder og havde ingen chefer eller ledere," sagde moderen til en af de mistænkte - sit navn ville hun ikke have frem. "Og det er disse mennesker, politiet mistænker for at være super-organiserede."

Den franske presse og opposition er da også begyndt at stille ubekvemme spørgsmål, ja, det samme er endda enkelte medlemmer af præsident Nicolas Sarkozys centrum-højre-regering. Der kan måske være beviser mod to af de ni, men hvordan kan groft hærværk betegnes som terrorisme? Hvorfor har Alliot-Marie gjort så meget ud af, hvad der højst ligner civil ulydighed fra idealistiske unge?

"Vores frihed er truet. Vi lever i en politistat," siger Jocelyne Coupat, mor til den ene af de to hovedmistænkte.

Hun og hendes mand, Gerard, der begge er læger, har kæmpet utrætteligt for deres søns frigivelse og fastholdt hans uskyld. De bor i en velhaverforstad vest for Paris og har altid stemt borgerligt.

Michel Levy, far til Yildune, har dog en noget anden baggrund: Han deltog i de studerendes voldsomme protester i maj 1968 og er stadig personligt ven af en af studenterlederne fra dengang, Daniel Cohn-Bendit. Yildune Levy er arkæolog med højeste akademiske udmærkelse. Hendes kæreste, Julien Coupat, fulgte forelæsninger i økonomi på prestigefyldte universiteter i Paris og taler seks sprog.

"De forsøger at gøre dem til Bonnie og Clyde, og det er noget forbandet sludder og vrøvl," siger Levy.

30-årige Benjamin Rosoux, den ledende butiksbestyrer i Tarnac, var blandt de syv, som blev anholdt og senere løsladt. Han har siden beklaget sig til den franske presse over politiets "surrealistiske" efterforskning. Under afhøringerne blev han angiveligt stillet spørgsmål som: "Holder I sexorgier i jeres kollektiv?", og hørte på bemærkninger som: "Dit hoved er fuldt af vrøvl, fordi du har læst alt for mange bøger".

Han bekender sig gerne til 'aktivistiske' venstreorienterede synspunkter, men afviser beskyldningen om, at kollektivet i Tarnac er en slags terror-træningslejr.

Ved at bruge ordet 'terrorisme' som en slags "skammens brændemærke", siger han, forsøger regeringen at undergrave "enhver, der modsætter sig dens politik, enhver, der har et alternativt syn på verden".

Efterforskningen fortsætter i begge sager - den om toiletbomben i Printemps og den om terrorist-købmandsbutikken i Corrèze.

© The Independent og InformationOversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Andreas Trägårdh

Og samtidig finder der talrige mordbrande og attentater sted, rettet mod eniske og sexuelle minoriteter, med døden til følge.
Højre extremistiske terror handlinger tillader man i et væk, alt imens man misleder befolkningen og bruger medierne og domstolene på ligegyldige og ubegrundede og postulerede tilfælde af attentater.
Det sker også i Danmark. EU viser sit sande ansigte, som en højre extremistisk politi stat.

Jamen altså!
Terrorlovgivningen er en paraplylovgivning til at stramme alle mulige retsforfølgelser lige fra politisk motiverede til helt ude i hampen.
Her i USA, bliver terrorlovgivningen nu brugt til småforseelser. Hvis en f.eks. truer en anden med et eller andet, altså her taler vi om almindelige uoverensstemmelser to mennesker imellem, ikke sådan noget med politikere og bankdirektører, men blot to almindelige mennesker, så hedder det nu en "terrorist threat", småvandalisme falder ofte under "Terrorism". Det bekymrer åbenbart ingen, at begrebet dermed udvandes, faktisk kan man formode, at der er et vist formål med at udviske grænserne mellem alle former for uønsket aktivitet, hele terrorkrigen er noget opfundet noget til at begynde med, og hvis man så kan bruge begrebet til alt muligt er det bekvemt. Der bor små konservative mennesker omkring mig som, selv om de er gode naboer til dagligt, hvis man på et tidspunkt skulle beslutte at give mig besvær for mine venstreorienterede synspunkter, og selv om de nok er marxistiske er de bestemt hverken særlig yderliggående, aktivistiske eller voldelige, ja så det eneste ordensmagten havde behov ville være at skrive i avisen at jeg var terrorist, og de ville allesammen sige, næ gud altså, det vidste vi ikke, det er sandelig godt de fik fat i ham før han gjorde os fortræd, og det hele ville være pure opspind, lissom med de her franskmænd, som folkene i Waco Texas, og adskilligt andet, som man har valgt at eliminere. Faktisk kan det forhold at disse unge mennesker tar en tørn i lokalsamfundets interesse være den virkelige terrorhandling. Man ønsker intet lokalsamfund længere, man ønsker ingen hjemmeejet købnmandsforretning, det hele skal topstyres, og derfor er sådanne aktive unge mennesker en trussel. Alle alternative livsformer er en trussel, det er i bund og grund også derfor man så ivrigt har bekæmpet de forskellige såkaldt kommunistiske lande omkring i verden, man ønsker ikke at de skal sætte et dårligt eksempel, som f.eks at Cuba har et bedre sygehus- og helbredsvæsen end det amerikanske, for almindelige folk, altså - for de rige er det jo glimrende i USA, og det varer vel ike længe før det er bedre end det danske. Altså alt, hvad der er alternativt, alt hvad der organiserer folk i deres fælles velfærds tjeneste skal kanøfles.

Andreas Trägårdh

Olaf Sørensen

Det er løgn at det overvejende er venstre orienterde der står for attentater i Danmark. Det ved PET udemærket godt.
Det er aldrig nogen sinde fundet sted at venstre aktivister har overfaldet civile.

De eneste politiske overfald og attentater der er udført i danmark, har været rettet mod venstre orienterede, her under mord og bombe attentater mod Internationale socialister.

At ungdomshuset blev solgt og rydet var helt igennem ulovligt. Derfor stod kommunenen også tilbage med den erstatningspligt det var at genhuse ungeren.
Episoden var et voldeligt kup - et politisk attentat rettet mod en befolknings minoritet og deres tilholds sted.
Det var dem der angreb Ungeren der var de voldelige, dem der forsvarede Ungeren, gjorde sin pligt.
Men det ungeren er, kan ikke ødelægges, for det er ikke mursten - Det man bekæmber er i en selv, man bliver til det man bekæmber!
Højre fløjen har med denne episode vist at de er lige så retsstatsfjendlige som al det de opfatter "de anderledes" som. Det er dem og ikke ungeren der gør danmark til en uciviliseret bananstat.

Andreas Trägårdh

Idealer som gui eller penge, jesus, mohammed eller buddha, er de mest voldelige og destruktive idealer mennesket har kommet på hidtil.

Andreas Trägårdh

kollektivet *

Jeg har været på mange demoer hvor politiet var blandt uromagerne, både i civil dvs. kontra demoen og i civil forklædt som en del af demoen.

Nær stationen på vesterbrogade blev f.eks. nedbrændt af maskerede civil betjente, forklædt som BZ'ere.

Ulrik Høstblomst

Trylle

Det kommer meget an på definiionen af vold

Hvis du ser lidt bredere på det er der med garanti en overvægt af socialt svagt stillede blandt de gerningsmænd der retsforfølges

Mens der omvendt går masser af etnisk danske normalt velfungerende voldsmænd rundt-- der blot ikke dømmes på trods af at den vold de laver også har ofre ..

Jeg tænker på hustruvold, drukvold, tilfældig kontaktvold i S-toge og lign -

Der udøves masser af vold men vi fokuserer på bestemte typer gerningsmænd

Det er nok nærmere sandheden end udelukkende kedsomhed og utilfredshed

Ulrik Høstblomst

Der er ikke ret mange der siger det er ok

Det vi siger er at vi sagtens kan forklare det med sociale og politiske krænkelser som reducerer deres oplevelse af værdighed og så bliver svaret en kriminaliseret handling.

Det du i virkeligheden spørger efter er hvorfor de der har samme ideologiske standpunkt som regeringen ikke laver handlinger der bliver kriminaliseret på samme måde ?

Det er måske også blot et spørgsmål om tid før du ser endog stærkt afvigende handlinger fra "normale" borgere der er kommet i unormale omstændigheder på grund af den økonomiske udvikling -

Men det skal jo blive sandt at se hvordan I så vil forklare deres handlinger -- sandsynligvis som "individuelle reaktioner under ekstraordinært pres" som selvfølgelig er ulovloge men som I slet ikke har prpblemer med at forklare for os andre.

Kan du se parallellen ?

Så er det heller ikke sværere vel ?

Du vil jo også have svært ved at undskylde men kan sagtens vise forståelse...

Problemet med den indvandrerne og de 'venstreekstremes' vold, er at de bliver udsat for en ufattelig repression fra både myndighederne og politiets side i det daglige, samtidig med at især indvandrerne bliver hetzet helt ufatteligt af pressen og dermed også den almindelige befolkning.

Hvis man læser lidt litteratur omkring fx Ryesgade-opstanden i '86, vil man se det beskrevet at politiet blandt andet kørte vogne op til det besatte hus om aftenen, lyste med projektører op ad gavlene i lang tid mens de brugte megafoner og råbte 'bz'ere er nogle tøsedrenge!' og på andre måder forsøgte at provokere til slagsmål.

Og så er det ydermere kommet frem at den politibetjent der skød og dræbte 15-årige Alexandros Grigoropoulos i Grækenland er medlem af den nynazistiske organisering 'Den Gyldne Morgenrøde' (http://indymedia.dk/articles/633), hvilket yderligere bekræfter at det udelukkende er det autoritære højre som har interesse i at puste til de her politiske konflikter, som for altid vil præge samfundet indtil alle magterhaverne og almindelige borgere uden indflydelse har fundet sig til rette inden for anarkismens brede og frisindede rammer og stort set alt i samfundet med tiden er blevet decentraliseret.

Andreas Trägårdh

Helle Jensen

Ungeren blev både solgt og ryddet. Begge dele var helt ulovligt! Helt i mod strid med grundlov og retstats principperne i danmark.

Forstil dig at vågne op en morgen og så var dit hus solgt, og at den nye ejer satte alt ind på at få dig smidt ud nu!?

Det er terror, og fordi ordensmagtens beføjelser bliver sat i spil er det stats terror. Så enkelt er det!

Flere hundrede års demokratisk arbejde blev sat til side, alene for at gennemføre denne politiske terror aktion mod de unge brugerne af huset.

Andreas Trägårdh

Jørgen Nielsen

Ungeren og dets brugere er retsligt set den forurettede part.
Der var ingen ballade omkring ungeren, før stedet blev solgt.
Hvis dit hus blev solgt og du blev hældt på gaden, ville du så bare sige at det var både lovlig og retfærdigt? Næppe!

Spørgsmål til Jørgen Nielsen

Hvad gør man så - når simple banditter laver et coup d'etat - og dermed bemægtiger sig voldsmonopolet?

Eksempelvis
- Adolf Hitler
(støttet af blandt Prescott Bush og den amerikanske eugeniks-bevægelse)
- Mao
- Lenin
- George Herbert Walker Bush
(Skull and bones--medlem, valgsvindlen i Florida, 9-11 was an inside job, militærindustrielts komplex marionet m.v.)

Inger Sundsvald

Mikkel K.

Har du set brændende biler m.v. i gaderne inden Ungdomshuset (tidl. Folkets Hus) blev solgt til en religiøs sekt? Måske skulle du overveje det dér med det seriøse?

Andreas Trägårdh

Mikkel K

Der findes offentlige beviser på denne påstand, nemlig den af Politiet udfærdigede report omkring stedet, som viste at der ingen nævneværdig uro havde været i og omkring ungdomshuset, helt tilbage til tiden omkring EU valget i 90erne.

Desuden ved jeg det af egen erfaring. Og dvs. jeg ved at du lyver -

Inger Sundsvald

Jeg skal da gerne gentage, nu hvor mit indlæg igen er blevet slettet: Lad os se hvor ofte det kan lade sig gøre.

Mikkel K

Jeg har kun den erfaring, at jeg har boet med soveværelsevinduer ud til Folkets Hus. Dengang var der også jævnligt rav i gaden, men intet der kan sammenlignes med den forbitrelse som salget af Ungdomshuset til Ruth og hendes hellige m/k’’ere fremkaldte.
Jeg fik helt associationer til de franske revolutioner.

Mine indlæg bliver jævnligt slettet. Som regel små uskyldige men sarkastiske indlæg, og i hvert fald ikke noget som bare tilnærmelsesvis kan kategoriseres som hørende under debatreglernes paragraf 1). Se: http://www.information.dk/seneste-kommentarer her står paragraf 1). Den drejer sig bl.a. om almindelig respekt for andre mennesker.

Jeg vil lige citere fra Mikkel K:
”Lige et hurtigt spørgsmål. Hvad er det der sker oppe i hovedet, når man prøver at benægte fakta?
Hvilken mekanisme går konkret i gang, så man begynder at mene, at hvidt er det samme som sort og sort er det samme som hvidt????”

Jeg synes, at hvis et indlæg slettes, så burde man i det mindste få en forklaring på hvori det ’stødende’ består. Hvis jeg ikke havde en modvilje imod at bruge knappen, så ville Mikkel K’s indlæg være i fare.

Inger Sundsvald

Hej Mikkel

Jeg har skam flere andre gæt.

Inger Sundsvald

Mikkel K

"Så jeg må spørge igen, hvor gammel er du egentlig???

Og så vil jeg tillade mig at spørge: Hvem er du?

Inger Sundsvald

Mikkel K

Hvis det ikke er relevant hvem du er, hvorfor er det så relevant hvor gamle andre er?

Jeg har ingen problemer med at identificere mig selv. Jeg kan googles og findes på degulesider.dk, hvis nogen skulle være interesseret.

Desuden er jeg 65 år og folkepensionist, enke med 2 børn, hvoraf den ene er død, og den anden ikke har det for godt.

Af politisk observans er jeg borgerlig socialist, som er kommet til at foragte Socialdemokraterne. Mit erhverv har været i den grafiske branche som selvstændig, og i IT branchen, også som selvstændig.

Var der mere du ville vide? Jeg spørger, eftersom det åbenbart interesserer dig, hvor gamle folk er.

Jørgen Nielsen

"Hvis dit hus blev solgt og du blev hældt på gaden, ville du så bare sige at det var både lovlig og retfærdigt? Næppe!"

Jeg ville næppe smadre en hel bydel, få et nyt hus betalt af skatteborgerne og stadig føle mig forurettet og aggressiv.

Jørgen Nielsen

Rune Karl:

Du mener altså at den politiske situation i Danmark er sammenlignelig med et coup d'etat, og at de autonome udgør et så klart og forurettet flertal af befolkningen at de er berettiget til at bryde statens voldsmonopol?

Et eller andet siger mig at din proportionssans trænger til et eftersyn...

Jørgen Nielsen

Den kunne de alligevel ikke offergøre sig ud af:

http://www.information.dk/telegram/177810