Læsetid: 2 min.

Skal franske børn i fængsel?

Den franske regering vil sætte den kriminelle lavalder ned til 12 år. Kritikere mener, at det er ude af propotioner. "Omfanget af børne-kriminalitet er nogenlunde konstant," fastslår en dommer
Udland
10. december 2008

PARIS - I efteråret 2005, da tusindvis af biler blev brændt af i forstæderne, var Nicolas Sarkozy indenrigsminister og ansvarlig for politiet. Sarkozy var en lov- og orden-minister, han afskaffede nærpolitistationerne, der hidtil havde bygget bro mellem de unge uromagere i forstæderne og samfundet, og satte hårdt mod hårdt i kampene mod de kriminelle i alle aldre. Mange af de arresterede mindreårige blev kort efter løsladt af dommerne ved Børnedomstolen. Det skulle ikke ske igen.

Valgløftet

Under præsidentvalgkampen var et af løfterne en stramning af den kriminelle lavalder ned til 12 år.

Nu skal loven om ungdomskriminelle reformeres. Sarkozy nedsatte i maj måned en kommission med et bundet mandat: kom med et forslag til, hvordan man kan nedsætte den kriminelle lavalder.

Talmanipulation

I sidste uge kom kommissionen så med sine anbefalinger, og siden har der været en voldsom debat i medierne, for der er rigtig mange modstandere.

Flere sociologer mener, at justitsministeren manipulerer med tal, der siger, at ungdomsforbrydelserne stiger.

Rapporten vil fastsætte alderen til 12 år for, hvornår man kan gøre en ung ansvarlig for sine handlinger, dog uden nødvendigvis at straffe, alderen taget i betragtning.

Men smuthullet er altså, at man kan straffe, også med fængsel.

Justitsminister Rachida Dati var tilfreds.

"Det ser fornuftigt ud," sagde ministeren. Men det kan blive svært for hende at overbevise alle.

Hun har som justitsminister gjort sig uvenner ikke kun med sine ansatte i ministeriet, men også med hele dommerstanden og er flere gange blevet irettesat af Sarkozy, der simpelthen har måttet ansætte en 'skyggejustitsminister' til at redde hende ud af de værste suppedaser.

Men ikke nok med det: For et par dage siden meddelte den franske premierminister, François Fillon, så, at han var stærk modstander af at smide 12-årige i fængsel, og at der ikke i hans regering var planer om at lave en lov, der tillod noget sådant.

Også blandt dem, der skal forvalte en eventuel ny lov, er kritikken skarp.

Cathérine Sultan, der er dommer ved Tribunal des enfants, Børnedomstolen i en af de franske forstæder, Créteil, er ikke i tvivl om, hvad der sker, når man sætter børn i fængsel: De små børn lærer af de store børn. De små banditter bliver store banditter, og de kommer med garanti ud i samfundet igen mere rå og mere kriminelle, end da de kom ind.

"Jeg har heldigvis aldrig oplevet at sende en 12-årig i fængsel. Det kan man slet ikke i Frankrig, og jeg håber, man aldrig kommer til det," siger Cathérine Sultan, der afviser, at Frankrig i dag befinder sig i en ny situation, der kræver en stramning.

Ikke flere kriminelle

"Loven om ungdomskriminelle er fra 1945. Dengang var den skrevet til unge, der kom frustrerede og rådvilde ud af en periode med krig, besættelse og vold," siger Cathérine Sultan og slutter: "Det er forkert, som folk går og tror, at der er kommet flere kriminelle unge. På trods af de voldsomme uroligheder i 2005 i de franske forstæder, der kunne betegnes som et ungdomsoprør mod et samfund, de mente havde svigtet dem, så er omfanget af børnekriminalitet nogenlunde konstant."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Skaarup

Jeg syens at artiklen, ikke give plads til de seriøse overvejelser og begrundelser, der netop findes i at sænket den kriminellelavalder til 12 år.

Jeg så gerne at vi i Danmark satte grænsen ved 10 år.
Det syldes at jeg ved at børn i alderen 10-13 år, stadig er mere børn, end de er unge/teenagere, og at de er stand til at forstå sammenhængen ved handlinger og konsekvens.

Den tidligere kriminalitet, skal med rette betragtes som en indikator, på problemer i barnet liv. Enten skyldes børnekriminaliteten fraværende og/eller svage forældre, og er ofte kombineret med ældre venner, som søger identitet i kriminalitet, eller har en kriminelindentitet.

Konsekvensen fra børnekriminalitet er vidtrækkende, både for gerningsmanden og ofret. Idag kan Lars på 13, smadrer ruder på skolen, lave gaderøverier og hælerforretning, sælge hash, og true sig til mobiltelefoner, på stierne bag blokkene uden at det betyder noget, for Lars liv. Hans forældre kan nægte at samarbejde med kommunen og politiet. Hvilket betyder at når Lars bliver 15 år, har han allerede fåket sit liv så meget, at sandsynligheden for han vil skabe sig en "karriere"som bruger af offentligt hjælpe og straffeforanstaltninger.

Vi har som samfund, et ansvar for at børn, ikke tilllades, eller tilskyndes igennem offenlig passivitet, at udvikle en kriminelidentitet.

Derfor mener jeg, at et barn på 10 år, stadig er så påvirkelig, at en målrettet indsats imod barnet kriminalitet, og en afklaring af forældrenes muligheder og ansvar, kan hjælpe barnet med at smide sit liv væk.

Jeg at argumentet, om at der ikke kommet flere ungdomskriminelle, set udfra statistikker, er en lomborgsk forvanskning af virkeligheden. Statistikker, kan kun anvendes som vejledning, da statistikker ikke bygger på antal af hændelser, men på antal af registreret hændelser.
Jeg har fra mit arbejde, kendskab til mange episoder om vold, overfald og tyveri, begået af unge under 15 år, som aldrig bliver registreret, fordi de aldrig bliver meldt til politiet, eller til de socialemyndigheder.

Michael Skaarup

Derfor mener jeg, at et barn på 10 år, stadig er så påvirkelig, at en målrettet indsats imod barnet kriminalitet, og en afklaring af forældrenes muligheder og ansvar, kan hjælpe barnet med /IKKE/ at smide sit liv væk.

Michael Skaarup

Jan Krafting og P.Lauritzen.

Jeg er enig med dig Jan. Vil dog også mene at der skal kraftigere tiltag overfor forældre, der ikke kan eller ikke vil samarbejde med myndighederen, omkring barnets kriminalitet.

til Jens.. Jeg er ked af din frygt, og håber at de ansvarlige snart fortæller dig, at din muslimparanoia, bare var noget de sagde, fordi det lød sejt.

Michael Skaarup

Jan Krafting

Jeg mener at hvis man tror på, at en økonomisk straf, for ressourcesvage forrældre på overførelseindkomst, lige pludselig vil give dem overskud, til at drage omsorg for deres børn, er at bedrage sig selv.

Det svarer til at prygle manden uden arme, fordi han ikke kan kører med trillebøren.

Og jens henvisning til kultur og religion, er tankeforladt.

Michael Skaarup

Jens og Jan..

Jens Krafting "Det er ikke nogen hemlighed at mange muslimske drenge bliver behandlet som små ufejlbarlige prinser af deres forældre"
- Det er korrekt....
Det er ligeså korrekt at sige det samme om kristne, ateister, katolikker, buddhister, hinduer, danskere, svensker, amerikanere, russere, kinesere, marsboere...

Derimod synes jeg dit forslag om at belønne forældre, for at undgå eller forebygge kriminalitet, blandt deres egen børn, er uholdbart.

Jeg tror på konsekvens. Konsekvens er ikke samme som straf, men en følgende begivenhed/handling, der er resultatet, af en tidligere eller igangværende begivenhed eller handling. - Mao. Ligesom når man stikker fingeren ind over en flammen på en lighter, så bliver fingeren varm, og holder man den, der for længe, bliver fingeren forbrændt.

Jens, dine påstande er så langt væk realiteterne, at du enten bevist blæser på fakta, eller ikke er klar over det.
Lad mig vend den om, og spørge dig. Hvor mange drenge med muslimsk baggrund, bor der i Danmark?
Og mener du at alle de drenge med muslimsk baggrund, der bor i Danmark er kriminelle eller sociale tabere?

Michael Skaarup

Jens... for svaret... Fakta er ikke en ting, du besværer dig med at undersøge, eller er underlagt. Du holder dig til fordommene. Jf..."Ja, men det er hverken: kristne, ateister, katolikker, buddhister, hinduer, danskere, svensker, amerikanere, russere, kinesere, marsboere som vi har problemer med."...

Du spørger hvorfra jeg drager mine konklusioner. Jeg er socialrådgiver og har senest arbejdet som gadeplansmedarbejder i Århus. Derfra har jeg et indgåedne kendskab, til de faktiske forhold....

Jeg læser aviser, men det betyder ikke at jeg ikke behøver at tænke selv, og forholde mig til de budskaber, som afsendes deri.

Jan, du svarer med at uddannelsestatistikker, kan afgøre, hvorvidt drengebørn er blevet behandlet som prinser, af derer forældre.... "Så vidt jeg ved, bevidner de seneste statistikker om en meget større kløft mellem uddannelsesgennemførende drenge og piger i gruppen af muslimske indvandrere, end i gruppen af etniske danskere."

Jeg kender ikke til den form for logik. Dvs. at jeg ikke ser hvordan du kan drage, sammenhæng eller konklusioner imellem, de 2 påstande. Jf. ovenstående.....
Det betyder kke at påstandene, hver for sig ikke er rigtige, men de kan ikke kædes sammen, og uddrage nye konklusioner...

Michael Skaarup

Jan "Ikke desto mindre kan opdragelsen indirekte belyse hvorfor der er langt flere indvandrer piger der vælger at tage en uddannelse en drengene."

Det er muligt, men den måde du stiller spørgsmålet op, er jeopardy-videnskab. I det du søger at bekræfte en tese, ved at vælge de data ud, der støtter din tese, imens du ignorere andre data, der ikke passer ind i din tese.

Jeg derfor medgive dig at opdragelse, har en hel del at sige, ift. uddannelsevalg m.m.
- Men dette er eksklusivt forbeholdt mennesker med muslimsk baggrund. Det gælder for alle mennesker, uanset om de er røde,blå, gule, , grønne, sorte eller hvide, og om de tror på jesus, allah, jehova, krshna, julemanden, blomsterkranse, kartoffelmos, marsboere, osv..

Jeg har ikke EN forklaring, der kan give ET svar på hvorfor, "...at den kønsmæssige uddannelseskløft er signifikant større blandt muslimske unge relativt til danske unge?"

Men umiddelbart, vil det være nødvendigt at gøre sig klart, at ved at undersøge fænomenet, kan der indsamles data, der kan give billeder af nogle generelle tendenser, for genstandsfeltet.
De generelle tendenser, kan ikke direkte udlægges som en gældende lovmæssighed. Men tjene til at give nogle indikatorer, man kan være opmærksom på.
Mao. Et hvert mennesker, har sine egne grunde og sine egne motiver, der styrer deres handlinger og valg. Hvorfor generelle tendenser og indikatorer, ikke kan bruges til at give et entydigt svar, hvorfor et individ handler, som det gør. Men kun tjene som vejledning.

Helt kort.

Der er forskellige forklaringer. Nogle er mere ens end andre, men de er alle sammen forskellige.

Michael Skaarup

Jan.

jeg har misforstået dig, og beklager at hvis jeg har beskyldt dig for ikke at ville anvende videnskablig argumentation.

Jeg dog ikke at det der findes EN, bedre forklaring end andre, der generelt kan anvendes som forklaringmodel. Jeg har ingen færdiglavet løsning, der kan forklare præcist, hvorfor mennesker handler som de gør.
Jeg har til gengæld en masse muligheder, for at afdække forskellige forhold, der er afgørende for menneskers valg, i den kontekst de befinder sig i.

derudover mener jeg at Max Webers, protestantiske etik, er eurocentrisk akademisk rableri. Dvs en form at videnskablig racisme. Der devalidere ikke europæisk kultur.
Jeg vil derfor henvise til Hernando De Sotos " The Mystery of Capital: Why Capitalism Triumphs in the West and Fails Everywhere Else.".. Der hamrer søm igennem Webers påstand.

Jeg også påpege, at vores diskussion har bevæget sig langt væk, fra artiklens indhold.

Michael Skaarup

Selv tak. :)