Læsetid: 4 min.

Gaza nærmer sig kollaps og er uden pengevæsen

Israels kollektive afstraffelse af 1,5 mio. palæstinensere rammer pengevæsnet og dermed Israels allierede i det palæstinensiske hjemmestyre på Vestbredden
8. december 2008

BEIRUT - Israelsk politi stoppede i går israelske arabere i at sejle en båd til Gaza med nødhjælp - madvarer og medicin. Båden var bemandet med aktivister fra gruppen Arabisk Islamisk Bevægelse i Israel, og blev lastet i Haifa i det nordlige Israel.

Her greb israelsk politi ind og dirigerede fartøjet til den nærliggende Tel Aviv Marina, hvor det er sat under politibevogtning, rapporterer Reuter.

"Vi havde advaret bådens ejer om, at han vil blive anholdt, hvis han anløber Gaza," sagde en polititalsmand, Mickey Rosenfeld. Jøder og arabere med israelsk pas har forbud mod at rejse til Gaza. Ahmed Tibi, et arabisk medlem af Knesset, Israels parlament, kaldte politiets aktion "kujonagtig" og tilføjede, at medicinleverancen var adresseret til Shifa-hospitalet i Gaza.

"Vi vil fortsat forsøge at bryde belejringen," sagde han.

I sidste uge blev et libysk skib med nødhjælpsforsyninger opbragt ud for Gazas kyst og beordret tilbage af den israelske flåde. Tidligere i år har tre 'fredsbåde' fra Cypern med EU-politikere og andre honoratiores om bord fået lov at anløbe Gaza City med nødhjælp.

Pr-katastrofe for Israel

Israels kapring af Haifa-båden i går er den seneste episode i, hvad der tegner til en pr-katastrofe for Israel. Såvel FN som Røde Kors og Verdensbanken har i snart en måned advaret mod en humanitær katastrofe i Gazalandstriben. Israel henviser til, at så Hamas affyrer raketter mod israelske byer i Negev-ørkenen og mod havnebyen Ashkelon, og at forsyninger ikke vil blive tilladt, før skydningen ophører.

Hamas og det Fatah-dominerede hjemmestyre på Vestbredden, kaldet PA, er engageret i et borgerkrigslignende opgør om den politiske magt i de palæstinensiske områder.

En stribe nødhjælpsorganisationer har påpeget, at blokaden vil få langtidsskadelige virkninger på Gazas børn, der forholdes sund ernæring, og hvis gennemsnitlige vækst er sunket med op til fem centimeter.

Mere end halvdelen af de 1,5 mio. indbyggere lever under den officielle fattigdomsgrænse efter lukning af snesevis af virksomheder, der ikke får tilført råvarer. Gratis morgenmad til 220.000 skolebørn ophører fra den kommende uge, oplyser en journalist i Gaza, Zakariah Talmas, der tilføjer, at frisk frugt og grøntsager ikke længere findes, at markederne er tomme og at kød, indsmuglet fra Egypten, nu koster små 100 danske kr. kiloet.

"Folk spiser simpelt hen ikke kød, og selv har jeg ikke smagt frisk frugt i en måned bortset fra de jordbær og appelsiner, der dyrkes her i Gaza". Blokering af forsyninger til Gaza har varet siden juni sidste år, da Hamas- militsen overtog kontrollen med landstriben. Før juni 2007 var både Gaza og Vestbredden også under israelsk blokade, støttet af USA og EU som konsekvens af Hamas' valgsejr i januar 2006.

Efter fjendtligheder i begyndelsen af året indgik Hamas en våbenhvile med Israel i juni, men trods løfte fra Israel medførte den ikke mærkbar lempelse af en belejringen, hvor israelerne kun tillod begrænsede humanitære forsyninger, og den 4. november brød Israel våbenhvilen efter fund af en tunnel nær grænsen til deres territorium, hvor seks Hamas-militante blev dræbt i en kommandoaktion.

Siden har blokaden været næsten total, og Gaza er stort set uden elektricitet, gas og brændstof.

Ernæringskrise

Torsdag kollapsede bankvæsnet, som skulle udbetale løn til 77.000 offentligt ansatte forud for muslimernes hellige offerfest, Eid ul Adha, der varer frem til onsdag, og som under normale forhold er en fest med slik, kager og nyt tøj til børnene. Israel stoppede al pengeoverførsel til Gaza i oktober - altså før den 4. november - og ifølge Gaza-journalisten Zakariah Talmas mødtes Israels forsvarsminister i går med PA-styrets premierminister på Vestbredden, Salam Fayyad, om sagen.

Ironien i den israelske aktion mod Gazas pengevæsen er, at den udelukkende rammer Israels allierede i PA-styret, der også efter Hamas-militærkuppet i juni har lønnet de offentligt ansatte via bankerne. For Hamas har det ingen betydning, idet bevægelsen ifølge diplomatiske kilder i Ramallah tilføres 20 mio. dollar månedligt, indsmuglet fra Iran, Syrien og sponsorer i Qatar og Saudi-Arabien. Hamas har således udbetalt lønninger for december til ca. 20.000 ansatte, uanset den israelske pengeblokade.

"Situationen er meget, meget kritisk," sagde Talmas i telefon fra Gaza sent i går.

Kollaps er tæt på

"Bankerne skal bruge mindst 400 mio. shekel (600 mio. kr.), men har end ikke halvdelen," siger han, og tilføjer: "Befolkningen er virkelig rystet."

Dette bekræftes af en talsmand for FN's hjælpeorganisation, UNWRA, Adnan Abu Hasna, der siger til Information, at FN må indstille al fødevarehjælp i løbet af de nærmeste dage, med mindre Israel åbner op for nye forsyninger af især hvedemel.

"De lover at åbne, men henviser så til sikkerhedssituationen," siger han, "og nu er situationen desperat. Og vores mangel på forsyninger rammer jo uskyldige og ikke dem, der sender raketter ind over Israel. Det er vi imod, men vi er også imod, at de sagesløse civilister rammes."

Verdensbanken og den Internationale Valutafond forudså i weekenden, at Gazas økonomi bryder helt sammen som følge af blokaden med mindre der gribes ind.

For to måneder siden udsendte Verdensbanken meddelelse om, at den palæstinensiske økonomi "potentielt vil blomstre, hvis Israels restriktioner på Vestbredden og blokaden mod Gaza ophører'.

Den israelske regering bevilgede i går 600 mio. shekel til sikringsrum i Negev-ørknens byer og Ashkelon. Kollektiv afstraffelse strider mod den fjerde Genève-konvention.

ela@inforamtion.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu