Læsetid: 5 min.

'Giv mig ressourcerne, så skal jeg nok levere resultaterne ...'

Der er lang vej endnu, før Afghanistan har en effektiv politistyrke, som befolkningen han have tillid til, erkender lederen af EU's politimission i Afghanistan, Kaj Vittrup. Men efter fem års indsats er vi endelig kommet på ret kurs, forsikrer han. Ny rapport giver ham ret
Afghanistans politikorps er plaget af korruption, stofmisbrug og analfebetisme, men en ny rapport slår fast, at der er sket væsentlige fremskridt den senere tid.

Afghanistans politikorps er plaget af korruption, stofmisbrug og analfebetisme, men en ny rapport slår fast, at der er sket væsentlige fremskridt den senere tid.

Charlotte Aagaard

20. december 2008

Hvad stiller man op, når otte ud af ti politifolk hverken kan læse eller skrive, når hver anden politibetjent er afhængig af stoffer, og hele organisationen er gennemsyret af korruption?

Opgaven med at opbygge og reformere det afghanske politi er enorm.

Men den nyudnævnte chef for EU's politimission, danskeren Kaj Vittrup, er overbevist om, at det kan lade sig gøre.

"Det er så mange ting, vi kan gøre for at få det til at lykkes. Giv mig ressourcerne, så skal jeg nok levere resultaterne. Jeg ved, det kan lade sig gøre," siger den 64-årige politikommissær, som for nylig blev hentet til Kabul fra et lignende job i Sudan.

Hans opgave er at få den kriseramte europæiske politimission op i omdrejninger, og meldingen er, at det går fremad. Både med omfanget af EU-missionen og med kvaliteten af den afghanske politistyrke.

Langt igen

En ny rapport fra den anerkendte tænketank International Crisis Group, ICG, bekræfter, at der er sket væsentlige fremskridt den senere tid, men understreger, at der stadig er meget langt igen, før Afghanistan har en politistyrke, som den menige afghaner kan have tillid til.

Efter de første to måneder på jobbet er problemknuseren Kaj Vittrup helt enig, men det får hverken hans selvtillid eller optimisme til at blafre.

"Det er en kæmpeopgave, men den er bestemt ikke håbløs. Der er lang vej igen, vi er end ikke halvvejs, men det gode er, at der er masser af knapper, vi kan skrue på. Jeg ligger tit vågen om natten og får nye idéer til, hvad vi kan gøre - og vigtigst af alt er der stor forståelse i det internationale samfund for, at der fremover skal satses helt anderledes på politiet end hidtil," siger Kaj Vittrup.

Rapporten Policing in Afghanistan: Still Searching for a Strategy kritiserer det internationale samfund for manglende vilje til at koordinere politiindsatsen.

Amerikanerne kører deres eget uddannelsesprogram, hvor menige betjente bliver sendt ud i provinserne efter otte ugers kursus. EU uddanner politiledelsen og laver strategier, italienerne står for opbygningen af et fungerende retssystem, mens flere af de europæiske lande kører deres egen polititræning i de enkelte provinser; briterne i Helmand, hollænderne i Uruzghan, canadierne i Kandahar osv.

Oprørsbekæmpelse

Ifølge International Crisis Group ved den ene hånd ikke, hvad den anden gør. Og Kaj Vittrup er tilbøjelig til at give dem ret.

"Vi er i fuld gang med at finde en ny måde at koordinere på. Flere af landene bryder sig ikke om, at et centralt organ dikterer, hvordan de skal gennemføre deres projekter, og det kan jeg godt forstå, så vi laver et nyt råd, hvor alle aktører er repræsenteret," siger Vittrup.

International Crisis Group kritiserer også det internationale samfund for at bruge alt for mange kræfter på at lære de nye politifolk at bekæmpe Taleban i stedet for at tackle almindelig kriminalitet. Resultatet er en total mangel på lov og orden, hvor selv alvorlige forbrydelser som narkohandel, røveri, mord og voldtægt af kvinder og børn ikke straffes.

På det punkt er Kaj Vittrup dog uenig. Efter hans mening er tiden til at fokusere på almindelig kriminalitetsbekæmpelse ikke inde endnu.

"Vi er nødt til at uddanne politifolkene til de opgaver, der er brug for lige nu. Og det er altså stadigvæk Taleban, der udgør det største problem. I øjeblikket er en af hovedopgaverne at holde de områder, som den afghanske hær og de internationale styrker har befriet," siger han.

På længere sigt er Kaj Vittrup dog helt enig i, at kriminalitetsbekæmpelse skal mere i fokus. "Det er da helt klart den vej, vi skal," siger han.

Tilliden i bund

I øjeblikket er afghanernes tillid til Afghan National Police helt i bund dels på grund af den udbredte korruption og dels på grund af den manglende effektivitet, når nogen har været udsat for en forbrydelse.

Kaj Vittrup understreger, at korruptionsbekæmpelse er en af hans helt store prioriteter og understreger, at han har stor tillid til Afghanistans nye indenrigsminister, Hanif Atmar, som har erklæret krig mod korruptionen, både i hans eget ministerium og i politistyrken.

"Vi er i fuld gang med at oprette en slags Eliot-Ness-enheder af folk med rene hænder," siger han med henvisning til den legendariske politimand, der i 1950'erne satte en stopper for Chicagos magtfulde mafiaboss Al Capone.

De nye enheder skal bekæmpe henholdsvis narkokriminalitet, organiseret kriminalitet og korruption i politiet.

"Der skal sættes en stopper for såvel de store fisk som den lille politibetjent, der sætter en ulovlig vejspærring op på vej hjem fra arbejde for at supplere lønnen med småbeløb fra forbipasserende bilister", siger Vittrup, der understreger, at det kommer til at tage tid.

Hvor lang tid, det vil tage at opbygge en politistyrke og et retssystem, som den menige afghaner kan have tillid til, tør Vittrup ikke spå om.

"Det er umuligt at sige, men vi er end ikke halvvejs," siger han.

117 projekter

EU's politimission udløber formelt om tre år, men alle regner med, at den vil blive forlænget. Især hvis Vittrup og hans p.t. 180 kolleger kan vise, at der sker fremskridt.

Og det gør der, forsikrer den danske politikommissær.

"Ud over anti-korruptionsenhederne forbereder vi i øjeblikket uddannelsen af op mod 1.000 polititrænere, der i løbet af foråret skal undervise lokale politifolk ude i provinserne i basalt politiarbejde såsom sikring af et gerningssted, sikring af vidner, afhøringsteknik osv. Vi er også i gang med at omorganisere og effektivisere Kabuls 8.000 mand store politistyrke, vi kører kurser for dommere og anklagere fra hele landet, vi uddanner kriminalfolk i f.eks. ballistik, DNA-beviser og kører ledelseskurser for politichefer," fortæller han.

"Min opgave har været at sætte gang i hjulene, og det er der. Men der er 117 andre ting, vi kunne gøre, hvis bare vi kunne få nogle flere folk herud," siger han. EU's mål er at have 400 europæiske politifolk udstationeret i Afghanistan, men indtil videre har det været svært at rekruttere folk til missionen, der er farligere og mindre komfortabel end EU's politimissioner i f.eks. Kosovo og Georgien,

"Det er klart, at folk foretrækker at arbejde et sted, hvor de kan tage hjem på weekend eller sætte sig på en fortovscafé og drikke kaffe. Det kan vi ikke i Kabul. Her foregår al transport bevæbnet og i pansrede køretøjer. Det er alt andet lige knap så afvekslende som Pristina eller Tbilisi, hvor man kan bevæge sig frit omkring."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Charlotte Aagaards krampagtigt optimistiske artikel udkommer lige præcise på en dag, hvor de danske styrker i Afghanistan atter engang har lidt et alvorligt tab, og på et tidspunkt hvor NATO efter mange års krig stadigvæk kun kontrollerer mindre end 30% af landet.

Komiske Ali har mange kollegaer rundt omkring i verden…