Læsetid: 2 min.

Grønlandsk modstand mod klimaaftale

Mens indlandsisen smelter, opfordrer et forenet grønlandsk arbejdsmarked til at drosle de grønne ambitioner ned. Klima-aftaler forhindrer økonomisk udvikling, mener de
Udland
5. december 2008

Stærke kræfter i Grønland opfordrer til, at Grønland ikke underskriver en ny klimaaftale i København næste år. I et åbent brev til Landsstyret (regeringen) skriver Grønlands arbejdsgiverforeninger og lønmodtagerforening, at en udvidelse af Kyoto-aftalen vil skade Grønlands økonomiske udvikling.

De er ikke imod den internationale klimaindsats, men en udvidet klimaaftale rammer de industrielt underudviklede lande som Grønland uforholdsmæssigt hårdt, mener de.

Landsstyreformand Hans Enoksen (Siumut) afviser, at Grønland kan stå uden for en ny klimaaftale, men Grønland skal have lov til at udlede mere CO2, mener han. Enoksen har ikke haft mulighed for at besvare Informations spørgsmål, men henviser til sin åbningstale i Landstinget (parlamentet) 19. september.

"En ny klimaaftale til erstatning for Kyoto-protokollen bør give plads til økonomisk udvikling og mulighed for udledning af drivhusgasser," sagde Hans Enoksen i sin tale.

Men det er en uansvarlig tankegang, mener folketingsmedlem Juliane Henningsen fra Grønlands største oppositionsparti, IA.

"Når man bor i hjertet af klimaforandringerne, så må man også tage ansvar. Jeg mener, at industrien og landstyret i stedet sammen skulle udarbejde en strategi for, hvordan vi kan nedtrappe vores CO2-udslip. Når mange af verdens ledere tager til Grønland for at se den smeltende is, så er det pinligt, at vi ikke selv har en klimastrategi," siger Juliane Henningsen.

Kyoto-svigt

I forvejen har Grønland problemer med at leve op til Kyoto-aftalen, hvor man har forpligtet sig til at reducere CO2-udslippet med otte pct. Dog har Danmark og Grønland aftalt at nå de otte pct. i fællesskab, så Danmark skal reducere mere, hvis ikke Grønland kan.

Grønland udleder på nuværende tidspunkt hundrede gange mindre CO2 end Danmark. Da der næsten ingen industri er, står fiskekutter og varmeanlæg stort set for hele udledningen, oplyser forsker Steen Gyldenkærne fra Danmarks Miljøundersøgelser.

Men med et kommende aluminiumsmelteværk, minedrift og mulig olieudvinding vil CO2-udledningen stige drastisk. Det er netop denne udvikling, det grønlandske arbejdsmarked frygter, bliver bremset.

Alligevel behøver Grønland ikke melde sig ud af klimaaftalen i København, siger Steen Gyldenkærne.

"Forhandlingerne vil højst sandsynligvis åbne for, at små lande som Grønland får mulighed for særaftaler om en højere kvote end den, de har nu," siger Steen Gyldenkærne og fortæller, at Island allerede gør brug af en lignende aftale i dag.

Landsstyreformand Hans Enoksen mener, at Grønland skal have særlige fordele, da man kan udnytte landets vandkraft som en miljørigtig energikilde.

"Med et aluminiumssmelteværk i Grønland vil den samlede udledning af CO2 på verdensplan blive mindre, selv om vores egen udledning bliver større. Da anlæggelsen af et smelteværk vil få energi fra vandkraft, vil det være langt mindre forurenende, end hvis der blev anlagt et smelteværk andre steder på grundlag af konventionel energi," sagde Hans Enoksen i sin tale.

Men Juliane Henningsen (IA) mener, Grønland kan klare sig uden særaftaler.

"Hvis vi siger, vi vil have særbehandling, så vil alle de andre også have det. Man må spørge landsstyret og arbejdsmarkedet, hvornår de mener, vi er udviklede nok til at tage ansvar. Man kan også løse spørgsmålet ved at købe flere CO2-kvoter," siger hun.

"Finanskrisen gør det også svært for andre lande at binde sig til en aftale, men hvis man går sammen i tide og lægger en strategi, så kan vi også finde en løsning. Nu må vi beskytte vores miljø, som vi er så afhængige af," siger Juliane Henningsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her