Læsetid: 4 min.

De gyldne tider er ovre for amerikanske universiteter

Efter mange fede år med investeringer i bl.a. Wall Street er det blevet smalle dage for de private universiteters rige kapitalfonde, hvis værdi forventes at falde med 30 pct. i gennemsnit i 2008-09. Resultatet er drastiske budgetbesparelser
Udland
22. december 2008

CAMBRIDGE, Massachusetts - I årevis syntes der kun at være en retning for Harvard-universitetets kapitalfond, og det var op ad.

Her i USA's største og vigtigste universitetsby - hjem for universiteter som Harvard, Massachusetts Institute of Technology og Tufts - havde ansatte og professorer efterhånden vænnet sig til de 'fede' tider, hvor der ikke forekom at være nogen øvre grænse for udgiftsrammen.

Man kunne bare tappe penge til driftsbudgettet fra den svulmende kapitalfond, den største i verden med en værdi på 36 mia. dollar ved slutningen af finansåret i juni 2008. Hvert år lykkedes det Harvard Management Company - som forvalter den enorme formue - at lægge æggene i de rette kurve og score kapitalgevinster på aktiemarkedet, i kapitalfonde, fast ejendom, etc. I 2007-08 voksede formuens værdi med to mia. dollar eller 12 mia. danske kroner.

Men nu er tilbageslaget sat ind i forbindelse med dette efterårs børskrak på Wall Street ogudsigten til den alvorligste økonomisk recession i USA siden 1930'erne. Fra juli til november faldt værdien af Harvard-universitets kapitalfond fra 36 til 28 mia. dollar (22 pct.) og tabet forventes ved finansårets afslutning i juni 2009 at blive 30 pct.

Værre end i 1930'erne

For ti år siden ville en så stor nedskrivning ikke have haft så ødelæggende en effekt. Dengang stod kapitalfonden for 30 pct. af det årlige driftsbudget. I dag er det 56 pct. Det sidste tiårs fantastiske og delvist fiktive boom i finanssektoren ansporede Harvard og alle USA's andre eliteuniversiteter til at tappe flere penge fra formuen. Man ansatte nye lektorer og professorer, opførte nye bygninger, udvide den finansielle støtte til de studerende og var oven ud generøse over for gæsteprofessorer.

De 720 livstidsansatte professorer på Harvards humanistiske fakultet - som inkluderer jura og naturvidenskaber - kunne forvente lønstigninger over inflationsraten og fik hver tildelt et researchfond på minimum 50.000 dollar i deres ansættelsestid. Herudover orlov hvert femte år med seks måneders fuld løn.

Nu er de gyldne tider imidlertid ovre.

"Vores finansielle udfordring er uden historisk fortilfælde. Under den økonomiske Depression i 1930erne gik vores formue ikke ned i værdi, selv om finanskrisen og den økonomiske nedtur naturligvis førte til en lavere vækst," skriver dekan Michael Smith i et brev til de ansatte.

Smith understreger, at selv hvis universitets kapitalfond udbetaler samme sum som sidste år, vil der opstå et budgethul på mellem 100 og 130 mio. dollar. Han nævner ikke årsagen direkte, men det er klart, at fakultetet havde budgetteret med at kunne hæve et stadig voksende beløb fra fonden. Når man hertil lægger øget efterspørgsel på finansiel støtte fra studerende, ser situationen ret mærk ud.

Ingen gæsteprofessorer

Alle institutter har fået besked på at skære 10-15 pct. fra deres budget næste år. Ingen får lønstigninger og nyansættelser bliver udsat. I udlandet skal man ikke regne med invitationer til at komme et eller to semestre til Harvard som gæsteprofessor i de kommende år. Den konto er også blevet lukket. Færre udefra kommende akademikere vil blive inviteret til gæsteforelæsninger, fordi der skal spares på rejseudgifter.

"Med mindre vi griber fat nu og skærer ned, risikerer vi, at se vores kapitalfond svinde ind i løbet af nogle år. Der er ingen vej udenom," skriver dekanen.

Harvard-universitetets ambitiøse plan om at bygge en hel ny campus i byen Allston - på den anden side af Charles-floden - er så vidt vide blevet lagt på is.

De nye og hårde økonomiske tider har kunnet mærkes inden højtiden. Lige som i Wall Street og i rige enklaver rundt i USA er der blevet skåret ned på julefester og dem der trods alt er blevet holdt har ikke budt på nær samme kulinariske variation som i foregående år.

"Behovet for at skære ned er legitimt, og alle bør være med til at bære byrderne," siger bestyreren for økonomisk institut James Stock til The Boston Globe.

"Jeg har ikke noget imod en fastfrysning af lønningerne. Der er så mange mennesker her i landet, som berøres langt mere af den økonomiske nedtur end vi priviligerede professorer på Harvard. Lad os nu sætte tingene i perspektiv."

De fleste private amerikanske universiteter befinder sig i en lige så vanskelig finansiel situation som Harvard. Det gælder f.eks. Yale, der råder over den næststørste kapital fond på 17 mia. dollar. Dette eliteuniversitet skal næste år spare 100 mio. dollar. Massachusetts Institute of Technology har en fond på 10 mia. dollar og skal finde besparelser på 50 mio. dollar.

National katastrofe

Værre kan det imidlertid blive for små private colleges med små kapitalfonde. De er langt mere afhængige af kursusafgifter betalt af de studerende. Men midt i en økonomisk krise med faldende faldende familieindtægter må man forvente, at mange forældre ikke længere har råd til at betale for deres børns højere uddannelse.

"Det kan udvikle sig til en national katastrofe, hvis mange unge pludselig ikke har råd til at tage en højere uddannelse, selv med finansiel støtte," siger Molly Corbet Broad, direktør for American Council on Education.

Men det vil utvivlsomt gå værst ud over USA's offentlige universiteter, der kan forvente at få lavere tilskud fra delstatsregeringer, hvoraf flere de sidste par måneder har været tæt på at gå i betalingsstandsning.

USA's kommende demokratiske regering havde håbet at fokusere på at forbedre kvaliteten af grundskole- og gymnasieuddannelsen. Det er noget, Barack Obama lovede under valgkampen og som hans nyvalgte undervisningsminister Arne Duncan vil arbejde på. Men højere uddannelse er næsten et national aktiv. USA har nogle af de bedste universiteter og forskningsanstaltninger i verden og kan ikke - hvis landet ønsker at bevare sin globale indflydelse - tillade at lade dem forfalde.

En mulighed er for forbundsstaten at gå mere aktivt ind i at yde lån til studerende. Midt i den aktuelle finanskrise er det blevet sværere at anskaffe studielån.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her