Læsetid: 5 min.

Hårdt mod hårdt i Hebron

Israel har været på den anden ende efter højesterets beslutning om at smide jødiske bosættere ud af 'fredens hus' i Hebron. Torsdag slog politiet til. Nu truer sagen med at kaste Vestbreden ud i endnu et voldsspiral. Reportage fra en jødisk forpost på Vestbredden
Det gik voldsomt for sig, da israelske politifolk torsdag ryddede bosættelsen Beit al Shalom. Men det gik endnu værre, da bosætterne bagefter lod deres vrede gå ud over lokale palæstinensere. En optrapning af konflikten forventes i de kommende dage.

Det gik voldsomt for sig, da israelske politifolk torsdag ryddede bosættelsen Beit al Shalom. Men det gik endnu værre, da bosætterne bagefter lod deres vrede gå ud over lokale palæstinensere. En optrapning af konflikten forventes i de kommende dage.

Jack Guez

Udland
6. december 2008

Ved første øjekast ligner det et BZ-hus et hvilket som helst sted i Europa. De nøgne betongulve med sollys, der titter ind gennem sprækken i tagets slaggebetonplader og markerer, hvor vinterregnen vil sive igennem, og den elektriske generator er alt sammen noget, beboerne har måtte improvisere sig til. Alfabetets bogstaver i klare farver som er fastgjort til den umalede væg, vidner om, at her er der små børn. Men selv hvis disse bogstaver ikke var hebraiske, og selv hvis de nærmeste naboer ikke var arabere, ville man hurtigt indse, at dette sted er anderledes. Den ene fløj er for teenagedrenge, hvoraf mange bærer de strikkede kappaer, som er så karakteristiske for den militante 'bakketop'-ungdom af jødiske bosættere.

Den anden er for piger, hvoraf mange denne dag er ude for at samle sten, der snart kan blive brugt som kasteskyts for at afvise de angribere, som sandsynligvis vil komme fra det israelske politi og militær. Et portræt, der hænger i drengefløjens korridor, forestiller den afdøde rabbiner Meir Kahane, en kriminel højreekstremist, som blev myrdet i New York i 1990, to år efter at være udelukket fra israelsk politik for at opfordre til anti-arabisk racisme.

Fredens hus

Vi er i Beit Ha Shalom, 'Fredens Hus', som Hebrons bosættere har navngivet det - tilsyneladende uden ironi. Det interimistiske hus har de seneste uger været centrum for den mest opsigtsvækkende magtkamp til dato mellem den israelske stat og de militante bosættere på den besatte Vestbred. Nu truer sagen med at sætte gang i en voldsspiral i området. Torsdag rykkede politiet ind med over 100 mand og anholdt bosætterne efter en times kamp. Det resulterede i går i omfattende uroligheder flere steder på Vestbredden, hvor grupper af bosættere lod deres vrede gå ud over palæstinensere. Den israelske menneskerettighedsgruppe B'Tselem rapporterer om tre palæstinensere, der blev såret af kugler, og israelske medier melder om flere tilfælde af ildspåsættelse af huse og biler ejet af arabere i Ramallah, Nablus og Hebron. Ifølge israelske militærkilder har en koordinator i den israelske hær haft kontakt til den palæstinensiske ledelse for at opfordre til, at de holder de mange væbnede Fatah-folk væk fra vold. Guvernøren i Nablus, Jamal Mohesin, advarede de israelske myndigheder om, hvad der kunne ske, hvis de ikke evnede at styre bosætterne.

"Vi vil bede de palæstinensiske beboere om at gå på gaden og slå igen," sagde han.

Huset i centrum

Hele sagen startede i marts 2007, da en gruppe jødiske bosættere rykkede ind i bygningen, som er strategisk placeret mellem bosættelsen Kyriat Arba med dens 7.500 indbyggere og centrum af Hebron, hvor 800 andre jødiske bosættere har slået sig ned i nærheden af Patriarkernes Grav, en helligdom for jøder. I sidste uge gav Israels højesteret grønt lys for at evakuere indbyggerne i, hvad der reelt er en femte og aldeles uautoriseret bosættelse i den altovervejende arabiske by Hebron - om fornødent med anvendelse af magt.

Nogle bosættere reagerede på domstolsafgørelsen ved at spraymale inskriptionen "Muhammed er et svin" på en moské, vælte gravsten på den tilstødende muslimske gravplads og såre en soldat. En fremtrædende Hebron-bosætter, David Wilder, sagde bagefter, at de skyldige var blevet bedt om at forlade bosættelsen. Han tilføjede dog: "Man må forstå, at uanset hvor meget, det byder mig imod at trænge ind på gravpladser og male slagord på moskeer, så vil det altid være sådan, at ekstremisme avler ekstremisme."

Hermed refererer han til afgørelsen fra Israels højesteretspræsident, Dorit Beinisch, som Wilder karakteriserer som "næsten så langt til venstre, man kan komme", og fra højesteretsdommer Ayala Procaccia, der "er yderligere lidt længere til venstre" og dommerpanelets eneste israelske araber, Salim Joubran.

"Vi har altså et panel, som er blevet sammensat af to af landets mest venstreorienterede dommere og en araber, og dem sætter man til at bestemme, om der skal bo jøder i Hebron. Helt ærligt!"

Daniella Weiss, som er en slags guru for den 'bakketop-ungdom', som nu har forskanset sig i Hebron, erklærer, at sidste uges 'drengestreger' er for intet at regne i sammenligning med "den horrible antisemitiske domstol, som vil fordrive jøder fra deres hjem."

På den anden side af vejen fortæller den palæstinensiske bygningsarbejder Majdi Jaabari, at hans familie "lever i konstant panik" på grund af de bosættere, som ifølge ham kaster sten og æg imod forbipasserende "dag og nat", og som "fornærmer vores Profet". Wilder erkender, at livet i bosættelsen ikke har været nogen "dans på roser", og at "der af og til kan ske provokationer" og blive kastet med sten. Men han fastholder, at "der for det meste bare er fred og ro."

Yesha-rådet

Militærets forsøg på at forhandle med det officielle bosætterlederskab fra det såkaldte Yesha-råd brød sammen tirsdag. Men Hebron-bosætterne lytter alligevel ikke til de Yesha-ledere, som de beskylder for at have forrådt bosætterbevægelsen, da rådet valgte at tilslutte sig Sharon-regeringens beslutning i 2005 om at udsætte 8.500 bosættere fra Gaza.

"Vi vil ikke samarbejde med Yesha-rådet, fordi vi ingen intentioner har om noget kompromis," siger Wilder. "Vi ser kun en åbning for forhandlinger, hvis de på forhånd siger, at vi kan blive i bygningen, og siger de det, vil vi blive meget glade og slå til. Det er, hvad vi kalder 'at give og at tage'. De giver og vi tager. Det er sådan, forhandlinger med araberne fungerer. Vi giver og de tager. Den slags er Israel ekspert i."

Bosætterne hævder at have købt den 3500 kvadratmeter store bygning ærligt og redeligt for et rimeligt beløb - omkring en million dollars - af en palæstinenser, som imidlertid nu siger, at han aldrig har solgt den. Politiet hævder, at salgsdokumenterne er forfalskede, men bosætterne har et 'ekspertvidne' ifølge hvem det er sælgeren, som har forfalsket papirerne i tilfælde af, at salget på et senere tidspunkt skulle volde ham problemer. De hævder også at have en båndoptagelse af palæstinenseren, hvorpå han indrømmer salget.

Men bosættelseseksperten fra ngo'en Fred Nu, Hagit Ofran, mener, at det retslige dokument er ganske irrelevant i forhold til det større politiske spørgsmål. "Vi mener, at de hverken bør være i denne bygning eller i Hebron," siger hun.

Borgerkrig

Højesteret gav bosætterne ordre til at forlade stedet, mens forfalskningsspørgsmålet finder en afklaring i retten. Daniella Weiss sagde i sidste uge, at hun håber på, at regeringen når frem til den rette "vurdering", for den ved ikke, "hvad der venter de mennesker, som prøver at sætte os ud. Ingen ønsker en borgerkrig, men på grund af venstrefløjens brutalitet og presset fra udlandet kan det blive rigtig grimt."

Uanset hvad vil en beslutning om ikke at udsætte være en sejr for bosætterne og deres fortsatte kamp for et større Israel, der strækker sig hen over Vestbredden og helt frem til Jordan-floden. Adspurgt om hvordan palæstinenserne skal indpasses i denne vision, siger Weiss: "Det her er vores hjemland. Nogle mennesker må gerne komme her som gæster - hvis de ellers opfører sig ordentligt, okay. Men for gæster, der ikke opfører sig ordentligt, er der kun ét at gøre, ikke sandt? Så er det bare ud!"

© The Independent og InformationOversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Sandkasse inteligens, suk!

"og israelske medier melder om flere tilfælde af ildspåsættelse af huse og biler ejet af arabere i Ramallah, Nablus og Hebron."

Ja, eller i Brøndby, Vollsmose, Kokkedal og Nørrebro.

Gad vide hvor længe entremister i alle lejre skal sætte dagsordenen ???

Sikkert lige så længe der er nogen som forsvarer dem, og mener at deres handlinger er en sund reaktion på et sygt samfund.