Læsetid: 5 min.

Hamas og Askepot-demokratiet

Møde med en Hamas-leder i Libanon: 'Vi er ikke ansvarlige for belejringen, og vi kan intet gøre for at hindre den, med mindre vi adlyder diktater fra Fatah, Israel og Vesten, der forlanger, at vores demokrati passer til deres sko'
Udland
3. december 2008
Møde med en Hamas-leder i Libanon: 'Vi er ikke ansvarlige for belejringen, og vi kan intet gøre for at hindre den, med mindre vi adlyder diktater fra Fatah, Israel og Vesten, der forlanger, at vores demokrati passer til deres sko'

BEIRUT - Selv i Beirut er det sin sag at få et møde med Hamas' ledelse. Jeg er tilsagt til en adresse ud for et offentligt kontor i Dahiya-kvarteret, Hizbollahs traditionelle råderum, og skal ringe, når jeg kommer frem.

Jeg ringer og får et båndet svar om, at telefonen er lukket. En rundspørge i nabolaget om hvor Usama Hamdan, Hamas' repræsentant i Libanon, mon holder til er uden resultat. Ingen synes at kende Usama Hamdan, som alle kender. Jeg ringer igen. Og igen. Sjette gang er telefonen åbnet, og kort efter gror en mand på scooter op ad asfalten og forhører sig om, hvor vidt jeg er den, jeg giver mig ud for at være. Det er jeg.

"Vent her, du bliver hentet," siger han, og speeder væk.

Minutter senere ankommer en yngre, smilende mand i jakkesæt og slips - han kunne være trikotage-ekspedient, hvis det ikke var for øresneglen med spiralledning under flippen. Han går i forvejen op ad en trappe i et baghus. Jeg afleverer taske og mobiltelefon og får serveret mangojuice, vand og sød te i ventetiden.

Sikkerhedsforanstaltningerne er ikke uden grund. Usama Hamdans kontor og bolig blev præcisionsbombet, da israelerne i 2006 angreb Libanon.

"Flere af vores naboer blev tragisk dræbt."

I mødelokalet står to silkefaner: Den palæstinensiske og en kridhvid, dekoreret med Klippemoskéen. Hamas er blevet 'statsbærende' som vinder af parlamentsvalget i januar 2006, men Hamas er også på USA's og EU's lister over terrororganisationer.

Kvælende belejring

Dette stempel har halvanden million palæstinensere lidt under i snart tre år - først med en 'normal' økonomisk blokade, fremkaldt af Hamas-valgsejren i 2006, og fra juni 2007, da Hamas tog militær kontrol med Gaza-striben, som en regulær militær belejring, hvor Israel trak stikket ud for gas og elektricitet. FN-organisationen UNWRA løb tør for den fødevare-hjælp, otte ud af ti indbyggere er afhængig af, og nødhjælpsorganisationer har advaret mod en ernæringskatastrofes langtrækkende effekt på befolkningen.

Så det første spørgsmål til Usama Hamdan var følgelig: - Hvad kan Hamas konkret gøre for at afhjælpe nøden?

Svaret var både forudsigeligt og undvigende:

"Det spørgsmål skal du ikke stille til mig, men til Israel og Egypten. Hamas er ikke ansvarlige for belejringen. Den er blevet os påført af Israel, bakket op af USA og det internationale samfund og senere Egypten."

Den følgende ordveksling om de interne modsætninger mellem det islamiske Hamas og det sekulære Fatah på Vestbredden, ledet af Mahmoud Abbas, kaldet Abu Mazen, leder af PLO og præsident for PA-hjemmestyret, er lang og kompleks, men kan koges ned til uenighed om to hovedspørgsmål:

Forholdet til Israel og alliancerne til omverdenen. For Fatah går vejen til selvstændighed i egen palæstinensisk stat via en forståelse med Israel og støtte fra USA, Rusland og EU.

For Hamas er billedet i det store og hele tilsvarende, bortset fra holdningen til Israel, hvis legitimitet Hamas afviser at anerkende principielt, om end organisationen har signaleret, at det kan ske i praksis.

Med den tilføjelse, at "de fremtidige generationer tager stilling".

Usama Hamdan gør således en del ud af beklagelser over, at palæstinenserne blev ofre for en blokade i samme sekund, valgresultatet i januar blev kendt.

Belejring fra dag et

"Hverken Israel eller det internationale samfund ventede på, at der blev dannet en regering, og hvad denne regering eventuelt havde at sige," fremhæver han,

"vi blev udsat for belejring fra dag et, og selv om EU-politikere i lukkede rum siger, at de er imod blokaden, og at de vil prøve at overbevise israelerne om at hæve den, siger de også, at de intet kan gøre. Men Fatah, Israel og Vesten vil have et Askepot-demokrati i den forstand, at passer demokratiet ikke til deres sko, vil de ikke vide af det."

-Men kan I ikke gøre noget selv?

"Så skal vi underskrive et diktat, som vi ikke har indflydelse på, da det ikke er til forhandling," lyder svaret med henvisning til den 'udsoningsplan' Egypten fremlagde for nogle uger siden, og som Hamas blankt afviste.

"Det var jo heller ikke et positivt signal, at Abu Mazen iværksatte en bølge af arrestationer på Vestbredden ti dage før mødet i Kairo, hvor 300 af vores folk blev fængslede. I dag er 600 Hamas-folk tilbageholdt, heraf mere end 70 folkevalgte, som Fatah nu har 'erstattet' med deres egne."

På et møde i Den Arabiske Liga i sidste uge vedtog de arabiske udenrigsministre at iværksætte nødhjælp til Gazas hårdt ramte befolkning, men også at støtte den egyptiske plan for 'udsoning' mellem de stridende fraktioner.

"Det var skuffende for os," siger Usama Hamdan, "men vi arbejder med muligheden af, at flere arabiske lande går sammen om at mægle - og vi er klar til forhandling, men vi vil ikke underskrive et diktat."

Flertallet ville gøre oprør

-Når jeg taler med bekendte i Gaza og spørger, hvem de er vrede på, svarer de: Vi er vrede på alle, men mest på Israel og Hamas?

"Du vil altid finde nogle, der er kritiske - sådan er demokratiet. Men flertallet ved, at vi ikke er skyld i belejringen, at vi har gjort vores bedste for at få den ophævet. Jeg talte med en af senior-lederne, et medlem af den lovgivende forsamling, der fortalte mig, at han havde været uden gas i en måned, og at hans familie laver mad på bål. Hans naboer ser, hvordan han deler vilkår med dem, og de ser, hvordan Fatah-ledere har et helt andet liv. Hvis flertallet mente, at Hamas var ansvarlig for belejringen, ville de tage affære, de ville gøre oprør, men det er ikke sket."

-Hamas' sikkerhedsstyrker kontrollerer Gaza?

"Ja, og vi har skabt en sikkerhed for befolkningen, der ikke eksisterede mellem 1994 og 2006. Og jeg understreger, at alle skridt, vi har foretaget for at øge sikkerheden, er sket på et lovmæssigt grundlag."

-Også når Hamas udøver tortur mod Fatah-folk, som det fremgår af palæstinensiske rapporter?

"Det spørgsmål accepterer jeg ikke. Hvis der sker tortur - og det kan ske, det vil jeg ikke bestride - bliver de skyldige stillet til ansvar ifølge loven. Hamas accepterer ikke tortur i modsætning til Fatah, hvor tortur er en del af deres politik. Da Abu Mazens styrker i sidste måned indledte deres arrestationsbølge, inviterede de israelske journalister med, der filmede, hvordan vores medlemmer blev slået, fordi de havde grønne flag hængende fra vinduet. Disse ydmygelser blev sendt i israelsk tv, og hvor en Fatah-officer ved samme lejlighed erklærede, at han udmærkert vidste, hvem hans fjende var - og at det ikke var Israel."

Nej, det er ikke Israel, der er Fatahs fjende. I følge Hamdan er det befolkningen i Gaza.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her