Læsetid: 2 min.

Ingen udsigt til fred i Afghanistan

Afghanistan forbereder præsidentvalg i det ny år, mens Taleban optrapper vold og står stærkere end nogensinde, siden den islamistiske milits blev væltet i 2001
30.000 ekstra amerikanske soldater skal i den kommende år være med til at sørge for sikkerheden før og under præsidentvalget i Afghanistan, men Taleban har allerede advaret om, at flere amerikanere blot betyder flere mål at gå efter.

30.000 ekstra amerikanske soldater skal i den kommende år være med til at sørge for sikkerheden før og under præsidentvalget i Afghanistan, men Taleban har allerede advaret om, at flere amerikanere blot betyder flere mål at gå efter.

Bob Strong

29. december 2008

Da general James L. Jones stadig var øverstbefalende for NATO, sagde han i et interview med den tyske avis Süddeutsche Zeitung i 2004, at al-Qaeda og Taleban ikke igen ville kunne blive stærkere i Afghanistan.

Men Jones er som mange andre blevet dybt skuffet over udviklingen i landet, og i 2009 kan USA's kommende præsident, Barack Obama, få sine største udenrigspolitiske problemer i Afghanistan.

Den demokratisk valgte præsident i Kabul, Hamid Karzai, synes i dag magtesløs, mens Taleban står stærkere end nogensinde tidligere, siden den islamistiske milits blev fjernet fra magten for syv år siden.

I det kommende efterår er der planlagt præsidentvalg i Afghanistan. Obama har erklæret, at USA vil sende yderligere op imod 30.000 amerikanske soldater til Afghanistan ud over de 31.000, som Washington allerede har i landet. En del af deres opgave bliver at sørge for sikkerheden før og under præsidentvalget, som Taleban ventes at gøre alt for at sabotere.

I år har Taleban adskillige gange gennemført spektakulære angreb, som har understreget, at militsen langt fra er sat ud af spillet. I januar gennemførte Taleban en form for kommandoaktion mod et tidligere femstjernet hotel, hvor blandt andet den norske udenrigsminister opholdt sig, og hvor en norsk journalist var blandt de dræbte. I april slog Taleban til i det centrale Kabul og angreb en militærparade, der blev overværet af præsident Karzai. Præsidenten måtte tage flugten foran tv-fotografernes snurrende kameraer. For den internationale styrke i Afghanistan har 2008 været det år, hvor den har mistet flest soldater siden Taleban-regimets fald i 2001.

Flest faldne

Over 280 udenlandske soldater er blevet dræbt i det forgangne år, og der har været perioder, hvor der konstant er blevet flaget på halv i den internationale beskyttelsesstyrke Isafs hovedkvarter. I november nåede det samlede dødstal for de udenlandske soldater op på 1.000 under den nu syv år lange Afghanistan-mission. Samtidig koster konflikten hver dag civile menneskeliv. I dag er der ikke mange, som tror på en ren militær løsning i landet. Der er enighed om, at det gælder om at forstærke opbygningen af det civile samfund med beskyttelse fra soldaterne, men iagttagere siger, at dette sker i alt for ringe et omfang.

I fortvivlelse over den nedslående udvikling har præsident Karzai gentagne gange tilbudt Taleban forhandlinger, men de stadigt mere selvbevidste oprørere afviser at mødes, så længe udenlandske styrker er i landet. Og det er netop den internationale styrke, som er garant for Karzais overlevelse.

ritzau

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nej, der er ingen udsigt til fred i Afghanistan.
Og der har aldrig været det.
Derfor er det vanvittigt, at Fogh-regeringen i blind tro på en galning som George W. Bush, har tilsluttet os en krig, der ffrra starten var dømt til at tabes: Krigen i Afghanistan. Som krigen i vitnam var det.
Fogh er ikke klog. End ikke snu. Måske i nogen grad bondesnu. Men her veg forblindelsen af galning-idolet i USA for bondesnuheden.
I Bibelen kan man læse, at "Den mand er større som overvinder sig selv, end den, som indtager en hel stad" (her gengivet efter hukommelsen)
Var der blot en smule startsmandsstorhed i Fogh, gik han nu lige så ærligt som mht. miljøet ind og sagde: "Vi gjorde galt. Nu ændrer vi kursen 180 grader."
Så skulle han åbent sige: "Vi tog fejl. Nu tager vi konsekvensen og trækker vore soldater ud af Afghanistan".
Han klarede det - nogenlunde - med Irak (dog uden at indrømme sin lige så store fejl dér). Gid han nu ville sige:
"Vi har mistet 22 unge mænd i Afghanistan. Vi gjorde en fejl. Den kan ikke gøres om. Men nu trækker vi vore drenge ud af Afghanistan. Der skal ikke dræbes eller såres flere af vor ungdom. Men de døde ikke forgæves. Deres død fik mig som regeringschef til at indse fejlen - for sent. Men bedre sent end aldrig'"
Derved ville han vinde mange hjerter.
Derved ville han få mange af vi frafaldne tilbage.

Desværre skal de 22 faldne kompensere for de kun 13, der faldt under det kortvarige forsvar af den dansk-tyske grænse den 9. april 1940. Men Fogh går videre endnu, han mener nemlig, så vidt det er muligt at forstå, hvad han mener, at Danmark burde have optrådt på engelsk-fransk-russisk side under 1. Verdenskrig, hvor kun USA's uegennyttige og heltemodige indats med flere tusinde (!) ofre reddede Europa fra ... ja, hvad egentlig.

Christian de Coninck Lucas

GEN. JAMES L. JONES – NATIONAL SECURITY ADVISOR

Bilderberg, Trilateral Commission, European supreme allied commander, special envoy for Middle-East Security during Bush administration, board of directors for Chevron and Boeing, NATO commander, member of Brent Scowcroft’s Institute for International Affairs along with Zbigniew Brzezinski, Bobby Ray Inman, Bilderberg luminary Henry Kissinger and former CIA Director John Deutch.

Taleban er dødusympatisk - de er bl a imod ligestilling, imod uddannelse af kvinder, imod lige ret for loven , imod demokrati o s v - Talaban går ind for dødsstraf, fysisk afstraffelse , flerkoneri m v og de terroriserer befolkningen til at støtte sig.

Det er helt fint at prøve at hjælpe Afghanistan af med Taleban,som står for alt det, som vi er imod.

Desværre er demokratier som det danske ikke mentalt rustet til at håndtere modstandere af Taleban-typen - hvis vi ( hvad vi ikke kan ) f eks gik frem i Afghanistan som russerne gjorde i Tjetenien, så ville vi vinde ret hurtigt.

Hvis vi allerede nu ved med os selv, at vi ikke vil bruge de nødvendig kræfter sammen med vores allierede for at vinde hurtigt og ej heller vil holde ud den tid det tager at vinde på "vores moralske og menneskerettighedsbevidste " facon, så skal vi bare se at komme ud. Og så skal vi næste gang nogen er i klemme blot huske at trække på skuldrene og se den anden vej.

(Det var forøvrigt ret sejt, at der var nogen der gad komme os til hjælp dengang Hitlers Tyskland tromlede Europa fladt og besatte Danmark m v.)

@ Robert H

" ... Hitlers Tyskland tromlede Europa fladt og besatte Danmark m v. "

Øhme, besatte Danmark ? Tror du virkeligt, at det var det der skete dengang ?

@ Robert H

" Xxxxx er dødusympatisk - de er bl a imod ligestilling, imod uddannelse af kvinder, imod lige ret for loven , imod demokrati o s v - Talaban går ind for dødsstraf, fysisk afstraffelse , flerkoneri m v og de terroriserer befolkningen til at støtte sig. "

Taleban er vist ikke de eneste, der passer på Xxxxx-pladsen i din sætning. Skal vi så også efter alle de andre - altså når vi nu snart har bobet Taleban tilbage til stenalderen? Det bliver sgu rigtigt sjovt når Rasmussens Jenser angriber USA fordi landet fastholder dødstraffen !!!

Thomas Bolding Hansen

Nu er manglende total sejr, ikke det samme som nederlag.
Nederlaget ville da først opstå, hvis vi trak os ud, og overlod den Afghanske befolkning til krigsherrer og et diktatur som får selv den mørke middelalder til at fremstå som lys.

At vi så aldrig skulle have invaderet og brugt ressourcer på Irak, er en anden sag.
med flere tropper og mange, mange flere penge til opbygning af Afghanistan kunne vi have gjort et langt bedre job dernede.
Men de danske soldater har faktisk gjort en forskel der hvor de opererer.

"Taleban er vist ikke de eneste, der passer på Xxxxx-pladsen i din sætning. Skal vi så også efter alle de andre - altså når vi nu snart har bobet Taleban tilbage til stenalderen? Det bliver sgu rigtigt sjovt når Rasmussens Jenser angriber USA fordi landet fastholder dødstraffen !!!"

Nu skal du åbenbart have konkretiseret hvem Taliban er.
For eksempel dræber de alle som underviser kvinder, samt de piger der går i skole, når de kan slippe af sted med det.
For eksempel er 90 procent af alle kvinder i Afghanistan blevet udsat for vold.
Kvinder er blevet skudt, blot for at tale for meget til Talebanere. Børn blev skudt for at grine.
Mænd uden skæg blev fængslet. Der blev myrdet for småting. Folk der så video, spillede kort, var fulde, selv satte drager op - ingen drageløbere under taliban, blev banket med stave til blodet flød og så efterladt for at dø af deres skader. Menesker blev korsfæstet for ingenting, så folk altid ville ryste i deres bukser når blot en enkelt lille gruppe talebanfolk dukkede op og gøre hvad de bad dem om. Vi taler om et totalitært regime, hvis lige knapt er set, var det ikke for, Hitler, Stalin og Pol Pot.

Jeg spørger ikke, hvorfor vi er Afghanistan. Jeg spørger kun, hvorfor vi ikke gør mere for at beskytte befolkningen mod Taleban, hvorfor vi er allierede med krigsherrer i stedet for at sende flere tropper selv, hvorfor vi ikke bruger særligt mange penge på at bygge det land solidt op?

Nu er det ikke fordi, jeg aner noget om det, men jeg så, hvad jeg så - på den tyske kanal RTL i sidste del af oktober 2001 - hjemvendte fra en kristen hjælpeorganisation, der havde måttet forlade landet på grund af den amerikansk-ledede invasion, og hvis naive og lidet politisk skolede medarbejdere for åben TV-skærm forbløffede studieværten ved at sige, at de skam havde et acceptabelt forhold til Taleban, de fik lov at hjælpe folk mod ikke at prædike omvendelse; det kunne så ikke fortsætte, nu der var krig. Måske ved Thomas Bolding Hansen mere om realiteterne? Altså "ved".

@ Thomas Bolding Hansen, skriver bl. andet:

" Jeg spørger ikke, hvorfor vi er Afghanistan ...."

Det er ellers et godt spørgsmål. Jeg ville gerne kende svaret.