Læsetid: 5 min.

Ingen udsigt til ophør af Gaza-bombardementerne

Da Hamas omsider ramte levende mål, var de arabiske. Fjendtlighederne ventes at fortsætte ind i det nye år og med landbaserede israelske operationer
30. december 2008

Ironien er tyk som tjære: Første gang palæstinensiske Hamas-raketter ramte mennesker, var de arabere. På tredjedagen af den væbnede konflikt mellem Israel og Hamas blev 15 bygningsarbejdere fra arabiske landsbyer i det nordlige Israel ramt på en byggeplads i Ashkelon 25 km fra grænsen til Gaza af en 'Grad'-raket - et mere dødeligt missil end de upræcise og hjemmelavede Qassem-raketter - med én dræbt og 14 sårede som resultat.

I det seneste år har Hamas-raketter dræbt seks af i alt ni civile israelere, omkomne efter angreb fra Gaza. De øvrige er typisk døde efter chok. Otte israelske soldater er dræbt under træfninger i samme tidsrum.

På den palæstinensiske side var der 315 dræbte og 1.400 såret efter mere end 300 israelske luftangreb på mål i Gaza siden lørdag, og den voldsomme proportionsforskel blev i går fordømt af en af Israels få muslimske allierede, den tyrkiske premierminister, Recep Tayyip Erdogan, der i en usædvanlig skarp erklæring kaldte de israelske angreb for "en forbrydelse mod menneskeheden".

Rapporter fra Gaza melder om optrapning af Hamas-angreb på mål i Negev-ørknen og byen Ashkelon. Den nordligere Ashdod, kun 40 km fra Tel Avi, og hidtil udenfor rækkevidde af det arsenal, Hamas hidtil har rådet over, er også erklæret som målområde.

Under den våbenhvile på fire en halv måned, der holdt til 4. november, har Hamas opgraderet sit arsenal med både nye missiler, antitank-våben og let artilleri smuglet gennem tunneller fra Egypten.

Mindst 40 af disse 'minegange' under Sinaisandet, der også blev brugt til indsmugling af penge og forbrugsvarer til Hamas, er bombet af israelerne under den nuværende offensiv.

Optrapning

Israels forsvarsminister Ehud Barak sagde i går, at Israel fortsætter angrebene og 'vil udvide og uddybe operationen efter behov'.

Gårsdagens angreb var målrettet på 'Hamas-symboler'. Nabobygningen til den folkevalgte Hamas-premierminister Ismail Haniyehs hus blev bombet tillige med kvindefløjen af Gazas islamiske universitet, der er et Hamas' støttepunkt i Gazastriben.

Styrkeprøven ventes at munde ud i en landbaseret israelsk operation ind i Gaza, men næppe et såkaldt 'fuld skala'-angreb, der vil kræve minimum 10.000 soldater.

Israel har fordoblet den stående styrke omkring Gaza-striben og indkaldt 6.500 reservister, ligesom der er kørt tungt artilleri i stilling.

Den mest almindelige vurdering er, at land-operationer vil finde sted, men i begrænset omfang, dersom Hamas fortsætter med at sende raketter ind over Israel - hvad alt tyder på vil ske i hvert fald de næste dage.

Det politiske spil

Samtidig med kamphandlingerne tillod Israel 40 lastbiler med nødforsyninger at krydse grænsen fra Israel, ligesom Egypten - der hidtil har støttet den israelske blokade af det islamisk regerede Gaza med selv at lukke grænsen i går åbnede for nødhjælpstransporter.

Reaktionerne i den arabiske verden har været beherskede og uden fælles fodslag - Syrien har annonceret, at det afbryder de indirekte forhandlinger med Israel med Tyrkiet som mægler, de fleste arabiske ledere fordømmer voldsomheden af Israels angreb, men i grunden ikke selve angrebet.

Iran har fordømt Israel og sat en kampagne for 'frivillige til Gaza' i gang, og den franske præsident Nicolas Sarkozy fordømte i går såvel Hamas' "provokationer" som Israels "dis-proportionale svar".

Men intet tyder på, at styrkeprøven slutter foreløbig.

Det er der to grunde til: Hamas vil vise, at det har viljen til at "bekæmpe den israelske besættelse" i modsætning til det sekulære Fatah-dominerede PA-hjemmestyret på Vestbredden, hvor lederen, Mahmoud Abbas, der formelt fordømmer Israels "agression", men ellers ikke er aktiv, symbolsk lod sig vælge til 'præsident for staten Palæstina' ved et PLO-møde i Ramallah i oktober.

Hamas' politiske mål er at få reel medbestemmelse i PLO, som er palæstinensernes eneste internationalt anerkendte organ, og som Hamas aldrig har været medlem af.

Sker det, vil Iran og Syrien og det libanesiske Hizbollah-parti få dírekte indflydelse på PLO's ageren som sponsorer for Hamas.

Dette ønsker såvel Egypten som Jordan, Saudi-Arabien, Israel og USA med allierede at undgå for enhver pris, hvorfor de gik sammen om at isolere Hamas-ledelsen af hjemmestyre-områderne, efter at Hamas vandt valget i januar 2006 og fik absolut flertal i den palæstinensiske lovgivende forsamling (PLC).

Læren af Libanon-felttog

Isolationen medførte en splittelse mellem præsident Abbas' 'stat' af sikkerhedsstyrker og bureaukrati og Hamas' 'samfund' bestående af militante aktivister og politikere.

Denne konflikt kulminerede i juni sidste år, da Hamas med en væbnet aktion eliminerede PA-hjemmestyrets politi og sikkerheds-apparat i Gaza og reelt etablerede et mini-emirat så stort som Langeland.

Når Hamas har valgt at konfrontere Israel nu, er det dels på grund af Israels brud på den aftalte våbenhvile fra juni til december, men lige så meget for at markere over for Abbas og Fatah, at islamisterne er en politisk faktor, som PA-hjemmestyret og dets israelske og internationale allierede bliver nødt til at anerkende.

Abbas' formelle embedsperiode som præsident udløber 8. januar, og han har truet med valg i utide med henblik på at blive siddende ud over perioden.

Israel har to hovedmotiver til at angribe Gaza: Det ene og indlysende er, at Israel - med udenrigsminister Tzipi Livnis udtryk - 'vil ændre magtbalancen' (til Abbas' og Fatahs fordel) ved at banke Hamas-bastionerne ned.

Udvidelse af konflikten

Indtil videre menes med udslettelse 50 pct. af Hamas-styrkens kampkraft ifølge det israelske militær. Det andet motiv - og nok så vigtigt - er Ehud Baraks ønske forud for valget i Israel 10. februar, at han er en mere kompetent soldat og sikkerheds-garanti end hans forgænger som Arbejderparti-leder og forsvarsminister, fagforeningsbossen Amir Peretz, der måtte gå af efter den i det store og hele fejlslagne invasion af Libanon i sommeren 2006.

Angrebet på Gaza ses desuden som en 'renselse' efter ydmygelsen i Libanon, hvor den shia-muslimske milits Hizbollah slog igen med hidtil uset styrke, og i dag har - ifølge Barak - "tredobbelt styrke". Som Mark Regev, den fungerende premierminister Ehud Olmerts talsmand, udtrykker det til The New York Times:

"Der er en helt ny energi i regerings-lokalet i disse dage."

Men som en lærer i Gaza, der ikke er Hamas-tilhænger, sagde til nyhedsbureauet AP:

"For hver dråbe blod skabes en ny militant."

Den islamiske organisation har bebudet 'udvidelse af konflikten eventuelt med selvmordsaktioner i selve Israel'.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu