Læsetid: 3 min.

Intellektuelle sætter Kinas kommunistparti under pres

3000 prominente kinesere har underskrevet et dokument, der argumenterer for indførsel af demokrati og civile rettigheder i Kina. Eksperter kalder initiavet det mest betydningsfulde siden massakren på Den Himmelske Fredsplads i 1989
3000 prominente kinesere har underskrevet et dokument, der argumenterer for indførsel af demokrati og civile rettigheder i Kina. Eksperter kalder initiavet det mest betydningsfulde siden massakren på Den Himmelske Fredsplads i 1989
18. december 2008

En bred koalition af kinesiske intellektuelle, advokater og tidligere embedsmænd lancerede på 6o-års dagen for FN’s Menneskerettighedserklæring den 10. december et charter, der opfordrer til indførsel af en ny forfatning, demokrati og civile rettigheder i Kina.

Charter 08 hedder erklæringen, der af eksperter kaldes den bedst koordinerede protestaktionen fra kinesiske menneskerettighedsforkæmpere siden 1989, hvor massive studenterdemonstrationer endte brat med massakren på Det Himmelske Fredsplads i Beijing. Det er opkaldt efter det berømte Charter 77, som tjekkoslovakiske intellektuelle udsendte i 1977.

Lever på nettet

’Vores politiske system skaber fortsat menneskerettighedskatastrofer og sociale kriser, og begrænser dermed ikke kun Kinas egen udvikling, men også fremskridt i al menneskelig civilisation. Det må og skal ændres. Demokratiseringen af Kina kan ikke udsættes længere’, står der bl.a. i charteret, som blev trykt i engelsk oversættelse i New York Review Of Books søndag.

303 demokratiforkæmpere, heriblandt prominente akademikere og tidligere embedsmænd, havde sat deres signatur på dokumentet, da det blev udsendt den 10. december.

Siden da er mange flere kommet til. Dokumentet florerer hastigt på internettet. De kinesiske myndigheder blokerer løbende websites, der bringer charteret, men det dukker blot op på nye sites i en sådan fart, at det er umuligt for styret helt at forhindre almindelige kinesere i at læse det.

Veteran anholdt

Charterets vigtighed kan om ikke andet ses af, hvor hårdhændet de kinesiske myndigheders reaktion er, fortæller repræsentanten for Human Rights Watch i Kina, Nicholas Bequelin, til TIME Magazine. Mindst 30 personer er indtil videre blevet anholdt, forhørt eller på andre måder intimideret på grund af deres støtte til charteret, fortæller Carinna-Barbara Francis fra Amnesty Internationals hovedkvarter i London.

Myndighedernes taktik synes imidlertid at have givet bagslag. Arrestationen af den tidligere professor i filosofi på Beijing Universitetet, Liu Xiaobo, har særligt øget opmærksomheden. Specielt i udlandet, hvor eksilkinesere har støttet op om charteret.

Menneskeretitighedsaktivisten Liu Xiaobo er en veteran fra studenterprotesterne i 1989. Han har afsonet adskillige fængselsdomme for sin åbenmundethed siden. Siden sin arrestion to dage før udgivelsen af Charter 08, har Liu været tilbageholdt. Hans fængsling er ikke officiel, og der er ikke blevet rettet nogen anklage imod ham endnu, fortæller Carinna-Barbara Francis.

Prominente navne

Charter 08 er af flere grunde en usædvanlig protestkaktion. Underskriftindsamlinger har før samlet tusinder af underskrifter. Men det er typisk bønder og arbejdere, der protesterer mod lokale overgreb, fortæller Carinna-Barbara Francis.

Denne gang er det derimod kun højtstående personligheder i Kina, der er på listen. Blandt de intellektuelle kritikere er der endda tidligere embedsmænd. Det gør Charter 08 til det måske vigtigste menneskerettighedsinitiativ i Kina i 20 år, vurderer Carinna-Barbara Francis.

’Det er virkelig prominente navne, der er på listen. Det sætter et stort pres på regimet, at så mange højtstående personligheder i det kinesiske samfund har skrevet under. Det forklarer den voldsomme reaktion fra styrets side. De er oprigtigt bange’, siger Francis.

Politiske rettigheder

Charter 08 udmærker sig også ved ikke at opfordre til gradvise forbedringer, men derimod til et totalt opgør med Kommunistpartiets magtmonopol. Og det gør charteret til et dristigere initiativ end mange andre underskriftindsamlinger, mener Francis:

’Det er langt farligere at kæmpe for politiske end civile rettigheder i Kina. Styret taler selv om menneskerettigheder og har endda indskrevet dem i forfatningen. Men når intellektuelle taler om flerpartisystem, bliver styret for alvor bange.’

Kina har gradvist åbnet sig op for omverdenen, siden Mao Tse-tungs efterfølger Deng Xiaoping satte en række økonomiske reformer i gang i 1978. Men indførslen af mere liberale, økonomiske principper i økonomien har ikke ført liberale reformer med sig på det politiske felt. Snarere tværtimod, fortæller Carinna-Barbara Francis.

Uheldig 'modernisering'

Spændende mellem økonomisk udvikling og politisk stagnation er en kilde til stor social uro i Kina i disse år. Når folk oplever økonomisk fremgang, forventer de, at de politiske rettigheder også følger med, mener Carinna-Barbara Francis.

Denne spænding er et af hovedtemaerne i Charter 08, hvor det et sted lyder:

’... den kinesiske regerings indgang til ’modernisering’ har vist sig at være katastrofal. Den har frataget folk deres rettigheder, ødelagt deres værdighed og korrumperet forhold mellem mennesker. Så vi stiller spørgsmålet: Hvor er Kina på vej hen i det 21. århundrede? Fortsætter landet sin ’modernisering’ under et autitært regime, eller vil det indoptage universelle, humanistiske værdier, slå sig til mainstream blandt verdens civiliserede nationer, og opbygge et demokratisk system?’

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er over 1 milliard mennekser i Kina , som iøvrigt historisk set desværre er uden demokratiske traditioner.

De sympatiske demokratiforkæmpere fylder meget lidt i det kinesiske menneskehav - så uanset håb og ønsker, så ligger magten solidt i toppen og der bliver den nok i endnu en menneskealder.

Lennart Kampmann

enig - reformer i Kina ser ud til at følge to spor: 1. det meget langsomme officielle spor eller 2. borgerkrig

Vi har måske en tendens i Vesten til at mene at befolkningens størrelse er uvedkommende når det gælder at indføre demokrati og menneskerettigheder. I praksis viser det sig at udgøre en forsinkende faktor.

med venlig hilsen
Lennart