Læsetid: 4 min.

Irland under pres

Den irske regerings krav om koncessioner og væsentlige indrømmelser for, at landet igen vil holde en folkeafstemning om Lissabon-traktaten, møder modstand - fortsat usikkerhed i Tjekkiet
Den irske premierminister, Brian Cowen (t.v), har i de seneste dage bevæget sig i pendulfart mellem Dublin og Paris i forsøg på at finde en løsning med hensyn til en ny irsk afstemningsdato. Den franske præsident Sarkozy og dennes regering mener, at en tidsplan for projektet må være på sin plads.

Den irske premierminister, Brian Cowen (t.v), har i de seneste dage bevæget sig i pendulfart mellem Dublin og Paris i forsøg på at finde en løsning med hensyn til en ny irsk afstemningsdato. Den franske præsident Sarkozy og dennes regering mener, at en tidsplan for projektet må være på sin plads.

ERIC FEFERBERG

9. december 2008

"Den irske regering føler sig truet, mobbet og presset til at indgå et kompromis om Lissabon-traktaten." Sådan lyder en vurdering fra en irsk diplomat. Ved en privat frokost for ambassadører og repræsentanter fra de øvrige 26 medlemslande blev Irland i går presset til at nedtone kravene.

Den irske regering har gjort det klart, at der kræves koncessioner og væsentlige indrømmelser for, at landet igen vil holde en folkeafstemning om Lissabon-traktaten. Ved en folkeafstemning i juni stemte et flertal af de irske vælgere nej til Lissabon-traktaten.

"De andre lande er bekymrede - og mange tvivler på om en folkeafstemning kan vindes," sagde en unavngiven EU-embedsmand til den irske avis The Irish Times.

Den irske premierminister - eller taoiseach - Brian Cowen har i de seneste dage bevæget sig i pendulfart mellem Dublin og Paris i forsøg på at finde en løsning. Med hidtil uden held.

Den franske regering har - ifølge irske diplomater - presset Irland til at opstille en "tidsplan" for, hvornår en afstemning kan finde sted.

"Men det er alt for tidligt. Det er vi slet ikke klar til," siger Lara Marlowe, der er ekspert i irsk politik og columnist på The Irish Times.

Den irske regering ønsker, at landet ikke skal opgive sin kommissærpost, at der indføres garantier for, at Lissabon-traktaten ikke får indflydelse på Irlands strenge abortlovgivning (fri abort er strafbart i landet), og at Irlands neutralitet ikke kommer i fare.

Regeringen kræver også, at der underskrives en protokol om, at Lissabon-traktaten ikke må føre til flertalsafstemninger om fælles skatteregler. Dette vil - efter regeringens opfattelse - kunne føre til skattestigninger.

Irland har Europas laveste virksomhedsbeskatning. Og det er en udbredt opfattelse, at dette har været medvirkende til mange udenlandske investeringer i landet.

"Jeg synes, det er rimeligt nok, at Irland kommer med en tidsplan. Det er trods alt temmelig omfattende indrømmelser, de kræver," siger Dominique Paillé, en talsmand for den franske præsident, Nicolas Sarkozy. Frankrig er i dette halvår formand for EU.

Folkeafstemning

Den irske udenrigsminister sagde i går på en pressekonference:

"Det er sandsynligt, at vi først får et resultat på selve topmødet (i Bruxelles på torsdag og fredag, red.). Men jeg tror, vi kommer til at forhandle helt frem til målstregen - og der er ingen garanti for, at vi når det," sagde Micheál Martin.

"Irland kræver en nagelfast garanti for at kunne vinde en folkeafstemning," sagde han.

Meningsmålinger tyder på, at ja-siden har et snævert forspring på to til tre procent, hvis Irland får de krævede indrømmelser. Men det er næppe nok.

"Det er ikke noget overvældende forspring. Det er inden for den statiske usikkerhedsmargin - eller tæt på. Og læg dertil, at ja-fløjen ofte starter med et forspring, der ofte skrumper ind," siger Professor Richard Sinnott fra University College, Dublin.

Problemet for regeringen er, at traktaten ikke indeholder klare regler om neutralitet og abort.

"Hvordan kan vi give irerne noget, som end ikke er nævnt i traktaten," spurgte den franske talsmand.

Det svar er de ikke tilfredse med i nej-bevægelsen.

Declan Ganley, lederen af den største af modstander-organisationerne, Libertas, undrer sig herover:

"Hvorfor kan de ikke give indrømmelser for, at det ikke får betydning på dette område (neutralitet)? Hvad er en traktat værd, hvis dens regler tilsyneladende kan bruges på områder, der ikke er nævnt i den, " spørger han retorisk.

Han er ikke i tvivl om, at de irske vælgere vil stemme nej igen.

"De lader sig ikke snyde. Sidste gang vi stemte nej (i 2001), fik vi en intetsigende indrømmelse. Den blev lusket igennem ved en folkeafstemning året efter. Men denne gang er nej-fløjen klar.

Libertas er allerede i gang med at planlægge valgkampen - og overvejer at etablere et paneuropæisk parti for alle nej-partier. Den kendte danske EU-modstander og tidligere europaparlamentsmedlem Jens-Peter Bonde er - angiveligt - blandt initiativtagerne til dette parti. Det har Bonde imidlertid benægtet over for Information.

"Alt tegner til et hektisk topmøde - og der er ingen garanti for, at det bliver succesfuldt," siger Lara Marlowe.

Hun peger på, at der ikke kun er spørgsmålet om Irland. Regeringerne skal også diskutere den finansielle krise og situationen i Georgien. Der er meget på dagsordenen. Det virker uoverskueligt," mener hun.

Tjekkiet

Andet steds i Europa - i Tjekkiet - undgik premierminister Mirek Topolánek sent søndag aften at blive afsat af euroskeptiske medlemmer af regeringspartiet Obanská demokratická strana (ODS).

Men Topoláneks sejr ved partikongressen betyder ikke, at der dermed bliver ro om europapolitikken.

ODS'å grundlægger - den stærkt euroskeptiske præsident Václav Klaus - meddelte i går, at han nedlægger alle sine hverv i partiet i erkendelse af, at Topolánek har flertal i partiet. Kilder i Prag mener, det er sandsynligt, at Václav Klaus danner et nyt euroskeptisk parti. Det kan skabe alvorlige problemer for Tjekkiet, der overtager EU-formandskabet til nytår.

Landets parlament begynder at debattere Lissabon-traktaten i denne uge. Ratifikationsprocessen havde været indstillet, indtil Højeste-ret havde taget stilling til, om traktaten var i strid med den tjekkiske grundlov.

I sidste uge erklærede domstolen, at traktaten ikke er i modstrid med forfatningen.

Der er udsigt til et begivenhedsrigt halvår, når Tjekkiet overtager formandskabet. Alt kan ske!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu