Læsetid: 4 min.

Israels angreb mod Gaza fortsætter

Den israelske hær optrapper sin indsats mod Hamas i Gaza-striben. Efter massive luftangreb har israelerne nu indkaldt 6.500 af reserven og gør muligvis klar til en landoffensiv. Samtidig opfordrer Hamas palæstinenserne til at genoptage selvmordsaktionerne i kampen mod israelerne
Gaza-striben har været udsat for en massakre: 290 dræbte og 900 sårede på ét døgn. Meget tyder på en israelsk landoffensiv, men det knækker ikke Hamas – de styrkes derimod for hvert nyt israelsk missil
Udland
29. december 2008

I går bombede Israel for anden dag i træk Gaza. Efter på kun lidt over et døgn at have dræbt over 290 palæstinensere og såret mindst 900, hævder det israelske luftvåben, at man med gårdagens angreb har ødelagt Hamas-gruppens sikkerhedskompleks:

"Luftvåbnet har angrebet 40 underjordiske tunneler under grænsen mellem Gaza og Egypten. Vi mener, at disse tunneler blev brugt til at smugle våben, sprængstoffer og nogle gange mennesker," udtalte en talskvinde for Israels hær.

Samtidig gør Israel sig til klar til en mulig landsoffensiv. I går indkaldte den israelske regering 6.500 soldater af reserven og udkommanderede kampvogne til grænseområdet:

"Israel vil fortsætte kampagnen, indtil vi har et nyt sikkerhedsmiljø i syd, så befolkningen ikke længere skal leve i frygt for terror og konstante raketangreb," sagde en talsmand for Israels premierminister, Ehud Olmert.

Hamas' talsmand, Fawsi Barhoum, opfordrede derimod palæstinensiske grupper til at bruge "alle mulige midler, heriblandt martyroperationer, for at beskytte det palæstinensiske folk".

Alt kan ske

Information har talt med den danske mellemøstekspert Michael Irving Jensen, ekstern lektor på Købenshavns Universitet. Han mener, at en israelsk landoffensiv blot vil forværre situationen:

"For mig at se vil det være fatal fejltagelse, hvis de går ind på landjorden," siger Irving Jensen og fortsætter:

"Man kunne frygte, at Hamas på trods af det israelske sikkerhedshegn igen i vid udstrækning vil gøre brug af selvmordsaktioner, og vi har også allerede set demonstrationer blandt palæstinenserne i Israel. Knap 20 pct. af befolkningen i Israel er jo palæstinensere, og de er oprørte."

Jonathan Spyer, som er tilknyttet den israelske tænketank Herzliya Israel, mener, at formålet med angrebene mod Gaza-striben er at skaffe israelerne en mere gunstig forhandlingssituation:

"Den militære hensigt er ikke at vælte Hamas-styret i Gaza, for forsvarsminister Ehud Barak ved udmærket godt, at det ikke kan lade sig gøre," siger Spyer og fortsætter:

"Alt kan ske, men jeg tror, at Israel vil begrænse sig til hurtige angreb mod mål tæt på grænsen - i hvert fald i første omgang. Hensigten er at skabe en platform for en ny våbenhvile, ikke at genbesætte Gaza."

En ny våbenhvile

Lektor ved KU Michael Irving Jensen vurderer, at israelerne forsøger at svække Hamas' indflydelse i det palæstinensiske selvstyre:

"Man kan sige, at israelerne forsøger at gøre, hvad de har prøvet flere gange med andre aktører. I 1982 forsøgte de med invasionen af Libanon at eliminere PLO som politisk og militær aktør. I 2006 forsøgte de at eliminere Hizbollah som militær og måske også politisk aktør i Libanon. Og nu forsøger de tilsyneladende at eliminere Hamas," siger Michael Irving Jensen.

Jonathan Spyer mener derimod, at palæstinenserne har fejlvurderet den israelske vilje til at reagere på Hamas' raketangreb:

"Ideen med offensiven er at presse Hamas til en ny våbenhvile på israelske betingelser. Det ser ud, som om Hamas har undervurderet forsvarsminister Ehud Baraks evne til at overraske. Hamas-netværket her i Israel har været for hurtige til at forsikre Hamas-lederen al-Zahhar om, at Israel vil tøve med at gengælde raketangrebene i stor skala, og det virker faktisk, som om Hamas er faldet for deres egen propaganda, der jo fremstiller Israel som svag og ubeslutsom og bange for gengældelse fra Hamas i form af selvmordsaktioner," siger Jonathan Spyer.

En fordel for højrefløjen

Ifølge Michael Irving Jensen skal en stor del af forklaring på optrapningen på den 60 år gamle konflikt mellem israelere og palæstinensere findes i det forestående valg i Israel, som afholdes den 10. februar:

"Vi har faktisk en situation, hvor den fredssøgende israelske venstrefløj overhovedet ikke figurerer. Israelsk politik er trukket væsentligt til højre, og en yderligere optrapning vil styrke den israelske højrefløj. Det samme skete faktisk i 1996, hvor Israel angreb Sydlibanon for at demonstrere, at de ikke accepterer nogen form for trussel mod deres stat," siger Michael Irving Jensen, som understreger, at situationen for indbyggerne i Gaza af neutrale iagttagere betragtes som uacceptabel:

"Befolkningen i Gaza-striben har siden hensigtserklæringen om en fredsaftale i 1993 været isoleret fra omverdenen, og i halvandet år har det været stort set umuligt at få varer ud og ind af området. 90 pct. af befolkningen lever udelukkende i kraft af nødhjælp. Så sent som for 14 dage siden sagde FN's særlige udsending i regionen, Richard Falk, der netop er blevet udvist fra Israel på grund af sin kritik af forholdene, at blokaden af Gaza-striben tenderer i retning af forbrydelser mod menneskeheden."

Frygten for udviklingen og desperationen blandt Gazas indbyggere fik i går snesevis af palæstinensere til forsøge at flygte fra de voldsomme israelske bombardementer over grænsen til Egypten .

Situationen blev mere og mere anspændt, da egyptisk politi skød op i luften for at holde Gazas indbyggere tilbage. Det endte med, at en egyptisk politimand blev dræbt og en anden såret ved Rafah på grænsen mellem Egypten og Gaza, siger en sikkerhedskilde og lægekilder i området. De to blev ramt af skud affyret fra Gaza, siger kilderne.

Det britiske nyhedsbureau Reuters rapporterede imidlertid sidst på eftermiddagen, at kilder på hospitaler i det sydlige Gaza har rapporteret, at mindst 10 palæstinensere er indlagt med skudsår efter at være blevet ramt af egyptiske politi.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Chris David Bonde Henriksen

Alle suveræne stater har ret til at forsvare sig mod angreb. Også Israel.

ja, det lyder til at de har helt vildt gode forbindelser med våbenhandlere, det er nok derfor de laver hjemmelavede missiler.

Forenede Nationers beslutninger kræver vi i alle forskelligartede sammenhænge skal overholdes.

I 1948 hørte jeg i radioen, at 48 af FN's daværende 56 medlemsnationer godkendte oprettelsen af staten Israel.

Der følger derfor en forpligtelse for FN til at denne beslutning efterleves.

Straks meddelte de omkringliggende stater, at deres vigtigste opgave var og er at fjerne Israel fra verdenskortet.

Og der er gjort flere mislykkede forsøg herpå af disse stater.

Hvor er FN,- institutionen er efterhånden at sammenligne med et hul i jorden.

Israel har gjort den enkle erfaring, at den har kun sig selv at stole på.

Problemet er, at FN ikke har den nødvendige magt at sætte ind for at få sine beslutninger respekteret.

Og at div. grupperinger konkurerer om at stå for styret af den ikke eksisterende stat, Palæstina.

Også palæstinenserne har krav på deres eget land, men ikke igennem udslettelse af et andet land.

Her må verdensordenen, hvad det så er, træde ind og skabe de nødvendige løsninger.

Der er alt for mange modstridende interesser i dette område til, at de involverede parter selv kan løse denne konflikt.

Løsninger kan kun gennemføres udefra!

Den Israelske hær og dens ledelse er meget opsatte på at vinde stort og medie-præsentabel i Gaza. De har et hul i selvbevidstheden efter den sidste Libanon-konflikt som de ikke tabte, men heller ej vandt.

Israel er folkeretligt set en lovligt etableret stat, og den har lov til at forsvare sig .

Hvis palæstinenserne ikke fik våben udefra, så var der ingen raketangreb ind i Israel - deraf kan man vel drage den slutning, at Israel har flere fjender end palæstinensernes Hamas, og at det er disse fjender, der bruger / misbruger palæstinensernes liv og lemmer som brikker i et større "skakspil"?

Ret beset er det palæstinenserne, der har malet sig selv op i et hjørne - deres få "venner" (våbenleverandørerne) bruger dem som slagtekvæg / kanonføde i deres kamp mod Israel og de øvrige arabiske stater er faktisk ret trætte af Hamas, så de støtter reelt Israels hårde linie - omend de siger noget andet i offentligheden.

Der mangler en hel del realpolitik i den palæstinensiske ledelse.

I 1948 blev det ganske rigtigt besluttet at staten Israel skulle oprettes; det blev også besluttet, at en palæstinensisk stat skulle opretttes. I 1948, før dette skete, erobrerede Israel den del af området, som skulle være blevet til staten Palæstina.

Og ja, Israel har ret til selv-forsvar. Men selv-forsvar er netop selv-forsvar. Og skal være proportionalt og stå mål med det angreb man er udsat for; dette gælder også for stater.

Hamas sender missiler (dårlige skrot-missiler) ind over Israel; kedeligt er dette :( Det giver altså ikke Israel ret til at overflyve Vestbredden og Gaza med droner, som skyder på alt og alle, køre tanks ind i folks huse, bombe stort set overalt, hvor det passer Israel. Eller slå alle Hamas medlemmer ihjel, selvom man kun leder efter en. Det er ude af proportioner - og slet slet ikke selvforsvar.

Bag dette ligger der et ønske om en ting; at udrydde alle terrosister, dvs. Hamas, dvs. palæstinensere..

Christian Jakobsen

Hamas blev valgt på demokratisk vis. Palæstinenserne må have været klar over Hamas forhold til staten Israel (ønsket om Israels udslettelse). Hamas sender nærmest dagligt raketter imod jødiske bosættelser, og Hamas vælger så at have deres hovedkvarterer tæt på hospitaler, skoler o.lign., netop fordi Hamas ønsker at blive angrebet, og fordi Hamas ønsker at medierne skal vende sig mod Israel. Hamas er ligeglade med om befolkningen dør, og Hamas har fået den offerrolle som de ønsker. At EU, FN og nærmest samtlige europæiske medier er hoppet på den limpind er tragisk., ligesom det er tragisk at civile dør, men befolkningen valgte Hamas, befolkningen kendte udmærket til Hamas politik, og man må antage at størstedelen af befolkningen ønsker staten Israel udryddet. De kan næppe være overraskede

Chris David Bonde Henriksen

http://jp.dk/udland/mideast/article1555410.ece

Fatah lægger (en del af) skylden på Hamas.

Chris David Bonde Henriksen

http://www.globes.co.il/serveen/globes/docview.asp?did=1000411791&fid=942

Hamas siges at søge "våbenhvile" (= "Hudna", som er våbenhvile, alene for at samle kræfter til et nyt angreb).

Erik Balle Povlsen:
Karsten Aaen, det var vist i ca. 1920 at man i Folkeforbundet besluttede at jøderne skulle ha`deres egen stat. Og det tror jeg virkelig at de ønsker. Men det må de ikke!

I 1922 opdelte Storbritannien området i to dele: Palæstina vest for Jordanfloden og emiratet Transjordanien på østsiden af floden. I Transjordanien blev as-Sayyid Abdullah bin al-Husayn indsat som emir og han opnåede delvis uafhængighed allerede i 1923. Militæret, finanserne og udenrigspolitikken forblev dog under britisk kontrol indtil 1946
Da Storbritannien i 1947 ikke længere ønskede at administrere mandatområdet efter omfattende zionistiske terrorangreb, vedtog FN en delingsplan for Palæstina, der omfattede en jødisk og en palæstinensisk stat samt et Jerusalem under international administration. De jødiske indvandrere accepterede, da det indebar, at 56% af området skulle tilfalde en jødisk stat. Jøderne udgjorde på det tidspunkt 33% af befolkningen og havde ejerskab til 9% af jorden. Planen blev pure afvist af palæstinenserne og de arabiske stater. Da den jødiske stat, Israel, alligevel blev udråbt 14. maj 1948, dagen før mandatets udløb, førte det derfor til væbnet konflikt. Et år senere havde den israelske hær erobret landområder der svarer til 80% af Palæstina og staten Israel var en kendsgerning.
Israel er en terrorstat. Vågn dog op i stedet for at prøve at retfærdiggøre deres handlinger. Palistinænserne blev da aldrig spurgt om noget da FN vedtog delingen.

Hans Jørgen Lassen

"Israel er folkeretligt set en lovligt etableret stat"

Det er jo simpelt hen lodret løgn. Israel har suget landområder til sig i strid med folkeretten.