Den feltseng, som kolerapatienten ligger på, er eneste møbel i værelset. Plastposen med de fem procents sukkeropløsning, som går ind i blodåren på hendes arm, har måttet fastbindes til rammen på et vindue, hvor halvdelen af ruderne mangler, for i isoleringslejren har man ikke dropstativer. Alligevel hører den 19-årige gymnasieelev Kitty i mere end en forstand til de heldige.
Kitty er den eneste af de kolerapatienter i lejren, som oprettet i to forfaldne murstenshuse i en afsides liggende Zambezi-floddal, som har sin egen seng. Andre patienter må ligge på gulvet med blot et tæppe imellem sig selv og det rå betongulv. Red Barnet har doneret to særlige kolerasenge, men disse kan let blive en smittekilde mellem patienter, og en 60-årig kvinde døde da også tidligere i dag i en af dem. Hendes lig ligger nu på gulvet i et andet værelse, tildækket med tæpper.
Kolera er særdeles smitsomt, og Kitty og hendes farfar, som også er patient i lejren, pådrog sig begge sygdommen ved en begravelse for et koleraoffer. Til alt held er kolera let at behandle, hvis det konstateres i tide.
"Jeg har det bedre allerede," siger den unge kvinde, blot 12 timer efter at hun blev indlagt. Ingen har dog kunnet få sig selv til at fortælle hende, at hendes farfar næppe overlever til i morgen. Som så mange andre patienter lider han af nyresvigt som følge af akut dehydrering.
Officielt fortiet koleraen
At et koleraudbrud har fået lov til at komme ud af kontrol, siger alt om det omfattende sammenbrud, der er sket i Robert Mugabes Zimbabwe. Først i sidste uge opgav hans regering at nedtone den værste epidemi i årtier og proklamerede national nødretstilstand. Over 12.000 mennesker er blevet smittet, op imod 600 er døde ifølge de officielle angivelser - ifølge lokale lægekilder er det reelle tal langt højere. Knaphed på mad og et økonomisk kollaps har tæret voldsomt på landets sundhedssektor, og der frygtes mange yderligere dødsfald, især i afsides egne, hvor lægehjælp ikke kan ydes eller nå frem.
Hertil kommer, at mange fattige zimbabwere i landdistrikterne har undladt at rapportere formodede udbrud af sygdommen, fordi de ved, at myndighederne som konsekvens vil forbyde alle offentlige sammenkomster og frygter, at dette så også vil omfatte uddelinger af fødevarer. Først når ofrene begynder at dø, kommer indberetningerne, og på det tidspunkt har smitten allerede bredt sig viden om.
Spiser smittede dyr
Selv om det ved massiv tilførsel af international hjælp skulle lykkes at bringe koleraudbruddet under kontrol, frygter læger, at en lige så skæbnesvanger malariaepidemi kan følge efter. Malariatilfælde forekommer i de fleste tropiske lande, men i den lavt liggende Zambezi-dal fandtes tidligere var et netværk af underbetalte kommunalarbejdere, som holdt det høje græs nede, hvor myggene klækkes, og sprøjtede husene med insektmidler før sommerregnen for at holde sygdommen nede. Men det system gik i opløsning for et par år siden - med en markant stigning i antallet af malariasyge denne sommer, og i den forestående regntid frygtes situationen yderligere forværret.
Endnu en dødbringende sygdom, miltbrand, er dukket op i det nordvestlige Zimbabwe og er allerede sprunget fra dyr til mennesker, efter at hungerplagede landsbyboere har spiste kød fra smittet kvæg. Mindst tre mennesker er døde i det værste udbrud af miltbrand siden befrielseskrigen i 1970'erne. Flere dødsfald frygtes, da manglen på administrative strukturer betyder, at den strenge karantæne og aflivning af smittede dyr, der er nødvendig for at inddæmme smitten næppe vil blive indført.
Kolera, malaria og miltbrand føjer sig til de lidelser, som i en årrække har plaget Zimbabwe som følge af hiv/aids. Zimbabwe har en verdens højeste smitteprocenter, selv om der er sket fremskridt i de senere år. Takket være Den Globale Fonds indsats er livsforlængende medicin blevet omdelt - denne har dog kun effekt, såfremt den indtages af personer i god ernæringstilstand, hvilket udelukker en betydelig del af zimbabwerne.
Så grelt har fødevaresituationen udviklet sig, at en halv million mennesker i Zimbabwe må undvære deres faste madrationer i denne måned. Og FN's Verdensfødevareprogram (WFP), som står for at sikre madleverancer til over to femtedel af Zimbabwes befolkning, advarer nu om, at mangel på økonomiske midler, gør, at det kan blive nødvendigt at beskære fødevaredistributionen yderligere.
"Situationen forværres hastigere, end vi havde ventet. Vi har nedjusteret rationerne for december og kommer til at gøre det igen i januar," siger således Richard Lee, en talsmand for WFP i Johannesburg.
Britisk fordømmelse
WFP anslår, at omkring 5,1 millioner zimbabwere af de lidt over 9,5 millioner, der er blevet tilbage i landet, vil behøve fødevarehjælp til januar. Målet for denne måned var 4,2 millioner, men der var kun rationer til 3,7 millioner.
"Frem for at udelukke hele husstande fra distributionen, har vi skåret rationerne ned til maksimalt seks på husstand," oplyser Lee.
De millioner af sultende og koleratruede zimbabwere fik i weekenden britiske Gordon Brown til at appellere til det internationale samfund om at sende det budskab til præsident Robert Mugabe, at "nok er nok": "Hele verden er i oprør over at se dødsfald, der kunne være undgået blandt børn, mødre og familier. Vi står over for en humanitær katastrofe og et sammenbrud af civilsamfundet. Vi står over for et blodbesudlet regime, som svigter sig eget folk."
I sidste uge var modtager af Nobels Fredspris, den sydafrikanske præst Desmond Tutu og Kenyas premierminister, Raila Odinga, fremme med lignende fordømmelser.
"Mugabe er ved at ødelægge et vidunderligt land og må om fornødent afsættes med magt," sagde Tutu.
"Det er på tide, at de afrikanske regeringer skrider beslutsomt til handling og styrter ham fra magten," sagde Odinga.
Som i alle humanitære nødsituationer er børnene de mest sårbare. David og Tambus niårige datter Sarah viste symptomer på kolera kl. 4 natten til søndag og døde i den følgende dag - ifølge den læge, der tilså hende, fordi hun var underernæret og tillige havde latent malaria.
For Tambu, som er højgravid, var det værste, at datterens lig blev udleveret omsvøbt i flere lag plastic for at hindre smitte.
"Jeg ved ikke, hvordan jeg skal kunne forklare de andre børn, hvad der er sket."
© The Independent og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen
