Læsetid: 4 min.

Den længste uge

Grækenland har stået i flammer siden drabet på den 15-årige Alexandros Grigoropoulos forrige lørdag. Flere iagttagere påpeger, at alliancen mellem de svageste grupper i det græske samfund er noget helt nyt. Ifølge de studerende er der ingen vej tilbage
-Drabet på en 15-årig dreng var det øjeblik, hvor der skete en forskydning, som var stærk nok til at vende verden på hovedet,- skriver en anonym blogger om situationen i Athen, hvor byens gader bærer præg af den seneste uges sammenstød mellem politi og demonstranter. Her er en bil brændt af foran Det Polytekniske Universitet.

-Drabet på en 15-årig dreng var det øjeblik, hvor der skete en forskydning, som var stærk nok til at vende verden på hovedet,- skriver en anonym blogger om situationen i Athen, hvor byens gader bærer præg af den seneste uges sammenstød mellem politi og demonstranter. Her er en bil brændt af foran Det Polytekniske Universitet.

Yiorgos Karahalis

Udland
15. december 2008

Urolighederne i Grækenland fortsatte i weekenden med uformindsket styrke. Ifølge BBC er det græske politi efter en uges kampe ved at løbe tør for tåregas og forsøger nu at skaffe friske forsyninger i udlandet. Lørdag formiddag udtalte Athens borgmester ellers, at situationen nu er under kontrol og opfordrede folk til at gå på juleindkøb.

Men de studerende er ikke indstillet på at begrave stridsøksen efter politiets drab på den 15-årige Alexandros Grigoropoulos forrige lørdag. På diverse blogs kan man danne sig et indtryk af de unge grækeres sindsstemning efter en uges gadekampe i de fleste universitetsbyer:

"I morgen gryr endnu en dag, hvor intet er sikkert. Og hvad kunne være mere befriende efter så mange, lange år med usikkerhed? En kugle afbrød den brutale række af identiske dage. Drabet på en 15-årig dreng var det øjeblik, hvor der skete en forskydning, som var stærk nok til at vende verden på hovedet," skriver en anonym blogger fra Athen. En anden blogger rapporterer fra kampene mellem politi og demonstranter foran det græske parlament:

"De studerendes demonstration er stor, mindst 5.000-6.000. Gruppen af gymnasielever er et fantastisk skue. De synger: 'Skyd også os.' Vi nærmer os parlamentet og stormer politiet. De reagerer med en ordentlig røvfuld tåregas."

Opsparet vrede

Information har talt med Michaelis Lefantzis, arkitekturprofessor ved Det Polytekniske Universitet i Athen, som udgør opstandens epicentrum. Lefantzis mener, at den forgange uges begivenheder udgør et hidtil uset socialt fænomen i Grækenland:

"For første gang oplever vi en kollektiv opstand fra universitetsstuderende og gymnasielever, som vel at mærke foregår uden for universiteternes områder," siger Michaelis Lefantzis.

Efter politiets massakre på et ukendt antal studerende ved Det Polytekniske Universitet i 1973, vedtog det græske parlament i 1982 en lov, som forbyder politiet at patruljere på universiteterne.

Derfor har de højere læreanstalter ofte været arnested for politiske protester, men drabet på Alexandros Grigoropoulos har ifølge Michaelis Lefantzis ikke kun vakt forargelse på den yderste venstrefløj:

"Også middelklassen støtter denne opstand, fordi den både er dybt chokeret over drabet på en teenager og fuldt bevidst om råddenskaben i et samfund, der ikke kan tilbyde deres børn de samme muligheder, som de selv har haft," siger Michaelis Lefantzis og tilføjer:

"Jeg kan ikke forstå, at urolighederne kan komme bag på politikerne. Der er så meget opsparet vrede i den græske befolkning på grund af politivold og politisk korruption, høj arbejdsløshed og finanskrisen, som nu også rammer Grækenland. Kun et lille mindretal af mine studerende ved Det Polytekniske Universitet kan bruge deres uddannelse til noget. I det moderne Grækenland har vi altså et decideret studenterproletariat."

Dårlig mediedækning

Nick Malkoutzis, som er chefredaktør for den engelsksprogede udgave af den konservative avis Kathimerini, betragter det som et problem, at de græske uddannelsesinstitutioner er så stærkt politiserede:

"Denne situation kan føre til, at den politiske liv i Grækenland bliver endnu mere politiseret, end det er i forvejen. Sådan har det været lige siden militærjuntaen, og nu risikerer den græske offentlighed at opleve en decideret regression," siger Nick Malkoutzis, som samtidig er kritisk over for de græske mediers dækning af den forløbne uges begivenheder:

"Der har været en stærk tendens til at skabe et forenklet billede af situationen. Politimanden, som skød den unge gymnasieelev, blev f.eks. fremstillet som et råddent æble i et ellers velfungerende politikorps. Det afspejler desværre ikke virkeligheden," siger Nick Malkoutzis og fortsætter:

"På samme måde blev demonstranterne fremstillet som en hård kerne af anarkister, men protesterne omfatter både gymnasieelever, universitetsstuderende, arbejdsløse, løsarbejdere og immigranter."

Achilleas Kalamaros, der betegner sig selv som kommunist, fortæller med hæs stemme om sit indtryk af den seneste uges uroligheder i Athen:

"Det er noget helt nyt, at studerende og immigranterne demonstrerer sammen. Men det er ganske naturligt, at de grupper, som systematisk bliver berøvet deres fremtidsmuligheder i det kapitalistiske samfund, genopfinder den sociale solidaritet," mener Achilleas Kalamaros.

Ingen vej tilbage

Protesterne i Grækenland har fremkaldt sympatidemonstrationer i en lang række byer verden over - i Danmark, Spanien og Italien har der været sammenstød mellem politi og demonstranter. BBC rapporterer om voldsomme kampe i både Athen og Thessaloniki lørdag nat. Flere iagttagere spåede ellers, at urolighederne snart vil aftage, men at dømme efter indlæggene på de græske studerendes blogs, har den revolutionære rus endnu ikke fortaget sig:

"Under disse dages opstand er normaliteten og den normale tid blevet suspenderet - det har endelig givet os god tid til at leve og til at vokse. Af denne og en million andre årsager er der simpelthen ingen vej tilbage: vi kan ikke skrue tiden tilbage, vi kan ikke slette disse dage," skriver en anonym blogger, som også sammenfatter den seneste uges begivenheder:

"I går aftes mødte jeg en af Alexandros' venner, som var til stede, da han blev dræbt. Mens jeg stod og hørte ham - for Gud ved hvilken gang, går jeg ud fra - beskrive drabsøjeblikket, kunne jeg ikke undgå at tænke: Hvor mange år ældre er denne dreng blevet i løbet af de seneste syv dage? (-) Drengen vil aldrig glemme denne uge, det vil ingen af os. Dette er vort livs længste uge."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her