Læsetid: 5 min.

Mumbai-terroristerne er jihad-freelancere

Den pakistanske hær har strammet kursen over for den jihadgruppe, som mistænkes for at stå bag Mumbai-angrebet. Spørgsmålet der står tilbage er: Hvor stærke bånd er der til det pakistanske efterretningsvæsen?
Den pakistanske hær har strammet kursen over for den jihadgruppe, som mistænkes for at stå bag Mumbai-angrebet. Spørgsmålet der står tilbage er: Hvor stærke bånd er der til det pakistanske efterretningsvæsen?
10. december 2008

ISLAMABAD - Søndag skal den pakistanske hær have arresteret Zaki-ur-Rehman Lakhivi ved en lynaktion imod en lejr nær Muzaffarabad, hovedstad i den pakistansk administrerede del af Kashmir (PaK).

Lejren tilhører den islamiske velgørenhedsorganisation Jamaat-ud-Dawa (JD), der samtidig udgør den civile fløj af Lashkar-e-Taiba (LT) - den militante gruppe, som Indien beskylder for at stå bag terrorangrebene mod Mumbai. Lakhvi var LT's kommandant i PaK, og det var, ifølge de indiske medier, ham, der organiserede blodbadet.

Indien har krævet, at Pakistan "tager kraftige skridt" imod LT. Det samme har Washington. Lynaktionen og arrestationen, dersom denne kan bekræftes, må vel siges at leve op til dette og kan på kort sigt mindske spændingerne mellem Sydasiens to atombevæbnede naboer, selv om enhver indisk begæring om udlevering af Lakhvi eller LT's grundlægger (og JD's 'emir'), Hafiz Saaed, efter alt at dømme vil blive afslået. Der eksisterer ikke udleveringsaftaler mellem de to lande, og Pakistans regering har da også erklæret, at enhver mistænkt i forbindelse med Mumbai-terroren vil blive retsforfulgt af pakistanske domstole efter pakistansk lov.

Men Pakistans tilsyneladende stramning af kursen med arrestationen af LT har ikke besvaret det mest brændende spørgsmål, som Mumbai-massemordene rejste - nemlig hvorvidt der findes en forbindelse mellem terroristerne og den pakistanske hær og dens efterretningstjeneste, Inter Service Intelligence (ISI).

Ny kurs efter 2001

Muzaffarabad-lejren blev oprettet under ISI's tilsyn i 1990'erne. Og siden 2002, da Pakistans regering officielt forbød LT, har den fået lov at fortsætte sine operationer. En lokal kilde, der ikke ønsker sit navn frem, fortæller:

"Jeg var i lejren for omkring et år siden. Der boede flere militante - nogle havde også deres familie med. Der var også et seminar. Men der var ikke militære træningsfaciliteter."

LT blev grundlagt i 1989 som en organisation, der skulle bistå Pakistans stedfortræderkrige (hvis eksistens Islamabad officielt benægtede) i Afghanistan og det indisk administrerede Kashmir (IaK). I årene siden er den blevet berygtet som den måske mest morderiske af de grupper, som kæmper i Kashmir og Indien. I 2001 gav Delhi LT skylden for et angreb på det indiske parlament - en aktion, der førte Indien og Pakistan til randen af krig.

Teknologisk beherskelse

LT er tilhænger af Ahle Hadith-versionen af islam, en sydasiatisk variant af saudi-arabisk wahabisme, og er af den overbevisning, at militær jihad er nødvendig for at befri muslimer - ikke blot i Pakistan og Kashmir, men også i Indien og verden over.

"Vi tror på Huntingtons sammenstød mellem civilisationer, og vores jihad vil fortsætte, indtil islam bliver den dominerende religion," sagde Saeed i 2001.

Men i modsætning til Taleban - som opfatter moderniteten som islams fjende - mener LT, at den islamiske dominans skal nås gennem såvel videnskabelig og teknologisk beherskelse som militær tapperhed. Et besøg i Muridke - JD's 'uddannelseskompleks' nær Lahore - anskueliggør dette. Her er drenge, der reciterer Koranen, som man kan se dem i koranskoler over hele Sydasien. Men der er også studerende, som undervises i fysik, kemi og it. De ligner ikke de fattige mennesker, som strømmer til Talebans skoler for at søge religiøs opbyggelse, kost og logi. De er sønner og døtre af byernes middelklasse, af Pakistans veluddannede elite.

"Hvis vi ikke gav subsidier, ville de fattige ikke kunne betale undervisningsafgiften," siger Rashid Minhas, der underviser i naturvidenskab.

I Muridke findes ikke åbenlyse referencer til jihad. I det mindste ikke når journalister kommer på besøg. Anderledes forholder det sig i Pakistans sydlige Punjab-bælte langs grænsen til Indien, der er LT's vigtigste rekrutteringsområde. Her finder man landsbyer, der er oversmurt med graffitiinskriptioner, der opfordrer til jihad og JD-skoler, seminarier og moskeer, der tilskynder de sande troende til at 'befri Kashmir'. Sidste sommer, ved en begravelse i Bahawalpur, erklærede en JD-prædikant, at "martyren var en af de 60, som alene i 2008 var faldet." Nogle blev dræbt i kampe mod NATO-styrker i Afghanistan, men de fleste mistede livet i Kashmir.

Og ISI?

Selvsagt kan den slags agitation ikke finde sted uden ISI's kendskab, men tolereres den, fordi man vil anspore, eller fordi man vil inddæmme den?

I 1990'erne var det for at anspore. LT havde hverve- og fundraising-centre i hver en by i Pakistan med fuld støtte fra militæret. I 1999 kæmpede organisationens partisaner side om side med soldater i Kargil i den indiske del af Kashmir - den foreløbig sidste gang Pakistans hær forsøgte med magt at gennemtvinge en løsning for det omstridte territorium Hafiz. I oktober 1999 hilste Saaed general Pervez Musharrafs kup velkomment. Emiren troede, at diktaturet ville være mere i harmoni med jihad end den 'korruption', som blev udbredt med demokratiet.

Men relationerne kølede ned efter 11. september, især efter angrebet på det indiske parlament. LT blev forbudt som en ulovlig milits, og det 'civile' JD blev oprettet i dets sted med større vægt på velgørenhed end hellig krig. Da jordskælvet ramte Kashmir i 2005, var JD's indsatshold blandt de første og dygtigste til at redde ofre ud fra ruinerne - ikke overraskende da de havde lejre i bjergene og guerillakendskab til bjergterræn.

Nogle af LT's ledere accepterede den nye linje. Men ikke alle, siger Pakistan-analytikeren og historikeren Ahmad Rashid:

"De yngste og mest radikaliserede medlemmer sluttede sig til al-Qaeda og pakistansk og afghansk Taleban i Pakistans stammeområder ved den afghanske grænse. De sluttede sig til den globale jihad mod de amerikanske tropper i Afghanistan og Irak og gik senere også til angreb på Pakistans regering."

Freelancere

Disse 'freelance'-LT'ere er, ifølge Rashid, de mest sandsynlige gerningsmænd bag Mumbai-aktionen. Og i givet fald ville de ikke så meget handle i forståelse med hæren og ISI, men uden for disses kontrol. Dette beror navnlig på, at selv om Mumbai-angrebene blev planlagt i Pakistan, så kunne de ikke have fundet sted uden støtte fra indiske grupper inspireret af den samme tankegang.

"Efter min vurdering var Mumbai-angrebet planlagt af al-Qaeda, men gennemført af lokale substitutter for at lette presset på stammeområderne. Hvilken bedre måde fandtes til at skabe en konflikt mellem Indien og Pakistan?", siger Rashid.

Pakistans lynaktion og arrestation af LT-ledere i Muzaffarabad vil lægge en dæmper på konflikten mellem Indien og Pakistan. Men der vil blive stillet spørgsmål - i Indien, Pakistan og den øvrige verden - om, hvordan LT, der på papiret har været forbudt siden 2002, har kunnet rekruttere, indoktrinere og endda træne militante jihadaktivister i PaK's største by i 2008. Og om, hvorvidt dette indgreb mod organisationen vil få mere mærkbare følger end det foregående.

"Hvad kan jeg sige?", siger den lokale kilde.

"Hæren var nødt til at gøre et eller andet. Hele verden så på."

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det var dog den mest særprægede brug af sproget...Man kan ikke være freelance-selvmorder og hele set-uppet er da tydeligvis en selvmordsaktion. Hvorfor bruge betegnelsen "freelancer"? Den giver endnu mindre mening end "contract killer" i denne sammenhæng. Så den overlevende er angiveligt blevet lovet, at man vil tage sig af hans familie, (der angiveligt ikke har set ham i 6 år) når han døde i aktionen. Det er vel en slags kontrakt eller måske rettere en mundtlig aftale, hvor den ene part ingen mulighed har for at kontrollere om aftalen bliver overholdt.

Men freelancer....hvorfor bruge det ord? For at få det til at fremstå som om man kan dø og slå ihjel sådan lidt on and off? For at få handlingerne til at fremstå som lette? Hvad er meningen?