Læsetid: 4 min.

Næste år bliver sultens år

En milliard mennesker vil sulte i 2009. Det er det største antal i menneskehedens historie, og fremtiden ser endnu mere dyster ud, efterhånden som den finansielle krise griber om sig
På verdensplan er mindst 963 millioner mennesker i øjeblikket underernæret, fremgår det af en rapport fra FN. Det tal vil kun stige i det kommende år, lyder advarslen.

På verdensplan er mindst 963 millioner mennesker i øjeblikket underernæret, fremgår det af en rapport fra FN. Det tal vil kun stige i det kommende år, lyder advarslen.

Kate Holt

Udland
29. december 2008

En milliard mennesker vil sulte. Den chokerende hungerrekord bliver sat efter et år med rekordhøst, simpelthen fordi stadig flere mennesker ikke har råd til at købe den mad, som bliver produceret.

Finanskrisen sætter en effektiv stopper for årtiers succes med at reducere antallet af sultende og gør det umuligt for det internationale samfund at halvere antallet af sultende inden 2015, sådan som verdens mest magtfulde ledere har lovet.

Adskillige af verdens rigeste lande har undladt at opfylde deres løfter om at støtte udviklingen af landbrugsproduktionen i den tredje verden, finanskrisen forhindrer udviklingslandene i at optage nye lån og gør de fattigste fattigere.

Allerede i næste måned ventes fødevarehjælpen til verdens sultende at blive påvirket af krisen, advarer FN's fødevareorganisation FAO.

Hjælpeorganisationer har for nylig opfordret USA's kommende præsident, Barack Obama, til at give den eskalerende fødevarekrise topprioritet.

På verdensplan er mindst 963 millioner mennesker i øjeblikket underernæret, fremgår det af en rapport, som FAO for nylig har offentliggjort, og FN-organisationen venter, at situationen vil forværres i takt med den økonomiske recession.

"Antallet af sultende vil stige støt i det kommende år," siger en talsmand.

"Vi regner med mindst en milliard sultende næste år," siger talsmanden, som understreger, at situationen formentlig vil blive endnu værre i de følgende år.

I september 2000 lovede verdens mest magtfulde ledere at reducere antallet af sultende inden år 2015. På det tidspunkt og i flere år efter så målet ud til at være inden for rækkevidde.

I perioden 1990-2005 var antallet af underernærende nogenlunde konstant mellem 800 og 850 millioner, selv om verdens befolkning i samme periode voksede med en 1,2 milliard. Det betød, at en stadig større del af menneskeheden kunne gå mætte i seng.

Adskillige lande, heriblandt Ghana, Peru, Chile, Jamaica og Costa Rica havde allerede nået målet, mens andre såsom Etiopien, Nicaragua og Mocambique var godt på vej. Faktisk så 25 udviklingslande ud til at kunne halvere antallet af sultende inden 2015.

Priserne fordoblet

I løbet af de seneste tre år er disse fremskridt blevet forvandlet til tilbageskridt, og antallet af sultende er for første gang i årtier vokset med 115 millioner mennesker - og det til trods for rekordhøst på rekordhøst. I 2008 har verden høstet 5,4 procent flere afgrøder end året før, alt i alt 2,241 millioner ton fødevarer.

Så sulten vokser ikke, som i tidligere tider, på grund af mangel på fødevarer. Den vokser, fordi folk ikke kan betale de priser, som markedet kræver.

Frem til sommeren 2008 blev hvede- og majspriserne mere end fordoblet, bl.a. på grund af det nye biobrændstofmarked, som har opkøbt mere end 100 millioner ton korn i løbet af det seneste år.

En eneste optankning med biobrændstof er tilstrækkeligt til at brødføde et menneske i et helt år.

FAO skyder også skylden på spekulation, befolkningsvækst, faldende fødevarelagre og voksende kødforbrug i udviklingslande som Kina og Indien, der bruger stadig mere korn til at fodre husdyr.

Siden sommer er de internationale kornpriser styrtdykket, men alligevel vokser fødevarekrisen, rapporterer FAO.

Udviklingslandene har ikke haft nogen fordel af de faldende fødevarepriser, fordi deres lokale valutaer er blevet forringet i forhold til dollar, som anvendes til prisfastsættelse. Derfor er de lokale fødevarepriser rekordhøje, og stadig flere kan ikke købe tilstrækkelig med mad til at brødføde deres familier.

Næsten hele den voksende fødevareproduktion er sket i den udviklede verden, bl.a. fordi bønderne i den tredje verden ikke har haft penge nok til at købe dyr kunstgødning og såsæd.

Efterhånden som den rige verdens økonomier rammes af finanskrisen, falder importen fra den tredje verden yderligere, med arbejdsløshed og fattigdom til følge.

Efterhånden som arbejdsløsheden også rammer den rige verden, mister mange immigrater desuden muligheden for at sende penge hjem, hvilket er en afgørende del af mange fattige landes økonomi.

Lige så alvorligt er det ifølge FAO, at det bliver stadig sværere for fattige bønder at låne penge til at købe såsæd, kunstgødning osv.

Finanskrise koster

Også fødevarehjælpen er på retur. FAO har advaret om, at organisationen er ved at løbe tør for nødhjælp, og allerede i næste måned er man nødt til at rationere hjælpen til de sultende og i marts helt standse hjælpen til nødlidende lande som Sudan, Haiti og Bangladesh.

På et topmøde i juni lovede de rige lande at afværge fødevarekrisen med 12,3 milliarder dollar, men indtil videre er kun en milliard dollar blevet betalt. Til gengæld har landene brugt milliarder og atter milliarder på at komme nødstedte banker til hjælp.

Chefen for FAO's fødevareprogram, Josette Sheeran, opfordrer verdens rigeste lande til at bruge blot en procent af de summer, som bruges på at redde bankerne, til at komme verdens sultende til undsætning.

Hun advarer om, at fremtiden ser endnu værre ud.

Efterhånden som fødevarepriserne falder, har FAO noteret sig, at bønderne i USA og Europa sætter deres fødevareproduktion ned. Og det samme sker i den tredje verden på grund af den manglende långivning.

Næste års høst vil derfor med stor sandsynlighed blive mindre end i år, selv hvis vejret er gunstigt.

På lidt længere sigt ventes de globale klimaændringer desuden at mindske fødevareproduktionen markant.

Ifølge FAO kan høsten falde så meget som 40 procent i Afrika, Asien og Latinamerika, hvis det ikke lykkes at holde stigningen i den globale opvarmning under to grader, som er det internationale mål i øjeblikket.

© Independent og Information

Oversat af Charlotte Aagaard

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Christian De Coninck Lucas

http://www.alternet.org/workplace/115768/was_the_%27credit_crunch%27_a_m...

"Even as the media continue to repeat the claim that credit has frozen up, evidence has emerged suggesting the entire story is wrong."