NATO holder Georgien og Ukraine hen

Der er glæde både i Georgien og Ukraine, selv om de to lande ikke bliver medlem af NATO foreløbig. Det stod klart, efter de to landes udenrigsministre i går mødtes med NATOs generalsekretær, Jaap de Hoop Scheffer. Som ventet blev der hverken givet løfter om i gangsættelse af Membership Action Plan (MAP) - en handleplan for medlemskab af NATO, hvor rådgivere hjælper aspirantlandet med demokratiske, politiske, økonomiske, sikkerhedsmæssige og retslige reformer - eller hvornår de to lande kan forvente at blive medlemmer af NATO.

Til gengæld lovede NATO at styrke repræsentationerne i Kiev og Tbilisi og samarbejde om årlige planer for, hvilke reformer Ukraine og Georgien skal gennemføre for at leve op til alliancens standarder. Samarbejdet skal fungere inden for særlige kommissioner med de enkelte lande, og det adskiller sig ikke væsentligt fra en egentligt MAP. Det hedder bare noget andet.

Det styrkede samarbejde er et kompromis mellem de uenige parter i NATO, vurderer Trine Flockhart, der forsker i NATO-udvidelse ved Dansk Institut for Internationale Studier.

"Det lyder, som om kommissionerne får samme funktion som en MAP-proces. Det må man tolke som det, NATO-landene kunne blive enige om. På den måde lader man ikke processen gå i stå, men bruger bare en anden struktur end den, man politisk havde forventet. Og så engang om lang tid skal de nok få en MAP," siger Trine Flockhart.

USA pressede på

Allerede på NATO-topmødet i april pressede USA på for at give Ukraine og Georgien MAP, men især Frankrig og Tyskland strittede imod. Flere analytikere mente, det hang sammen med Ruslands stærke modstand mod den nye udvidelse. Ved at undgå ordet MAP er NATO nu styret uden om et symbolsk betændt spørgsmål, forklarer Trine Flockhart. Rusland ser det som en politisk sejr, at Georgien og Ukraine ikke har udsigt til MAP, samtidig med at de to aspirantlande udtrykker deres tilfredshed.

"Medlemskab er målet. Hvordan vi kommer dertil er sekundært," sagde Georgiens præsident Saakashvili før NATO-mødet. Også Ukraines udenrigsminister udtalte på et efterfølgende pressemøde, at det var en klog beslutning, der tager stilling til, hvordan man løser de praktiske spørgsmål.

Lang vej endnu

Men der er stadig lang vej til medlemskab. Georgien-krigen i august og længerevarende politisk uro i Ukraine har svækket landene betydeligt, og NATO understreger i en pressemeddelelse, at begge lande har "betydeligt arbejde tilbage".

Militært er Ukraine allerede i høj grad på linje med NATO, og ukrainske soldater deltager i NATO-missioner i Kosovo, ved Middelhavet, i Afghanistan og Irak. Men internt er landet splittet i spørgsmålet om medlemsskab, og ifølge NATO skal Ukraine særligt styrke de demokratiske institutioner og domstolenes uafhængighed.

I Georgien er der langt mere at tage fat på. NATO opfordrer til mere dybtgående reformer af valgsystemet, kontrollen med regeringen, de frie medier og lovhåndhævelse.

"Problemet er, at de ikke er parate. Og i forvejen har NATO - måske ikke officielt, men i hvert fald internt - erkendt, at de har taget for mange nye medlemmer ind, som ikke er parate. Og når de først er medlemmer, har man mistet den gulerod, som medlemskab er, til at gennemføre reformer," siger Trine Flockhart.

Med samarbejdet i kommissionerne kan NATO holde Georgien og Ukraine hen i længere tid, og samtidig bevare det gode forhold. Trine Flockhart sammenligner situationen med forholdet mellem EU og Tyrkiet, der er blevet lovet medlemskab i snart 40 år.

"Det er enormt skadeligt og har skabt politisk uenighed i Tyrkiet om de reformer, EU kræver. Processen er næsten gået i stå. Det samme ville ske, hvis man gav Georgien og Ukraine MAP-status uden at kunne levere medlemskab inden for højst 4-5 år," siger Trine Flockhart.