Læsetid: 3 min.

Norsk forsvar går forrest i kvindekampen

Norge og Sverige har også kun få kvinder i Forsvaret. Men konkrete målsætninger har tvunget alle chefer til at prioritere problemet. I Danmark tør man ikke sætte konkrete mål af frygt for at blive hængt op på dem
22. december 2008

I Norge vil man have minimum 15 pct. kvinder i Forsvaret i 2008. På officers- og sergentskoler skal 25 pct. af eleverne være kvinder.

Det norske forsvar når ikke sit mål i år, men andelen af kvinder er steget til det højeste nogensinde. I oktober i år var der 8,5 pct. militært ansatte kvinder mod seks-syv pct. de seneste år.

I Sverige har man skrevet en konkret ligestillingsplan, som blandt andet giver kvalificerede kvinder forret på officersskolerne. Planen bliver tilpasset hvert tredje år.

Nu er andelen af kvindelige officerer steget til 4,5 pct., selv om der stadig kun er fem pct. værnepligtige kvinder.

I Danmark kigger man misundeligt efter de norske og de svenske tal. Den samlede andel af kvinder i Forsvaret har ligget på fem pct., siden man satte ind på området i 2003. Blandt Forsvarets 420 øverste officerer er kun fem kvinder.

Derfor er det på tide, at Danmark sætter sig nogle konkrete mål på området, mener ligestillingsordfører Julie Rademacher (S), der også sidder i forsvarsudvalget.

"Man har snakket om i rigtigt mange år, at kvinderne bare kan melde sig, men Forsvaret må sætte nogle krav og mål for at få området prioriteret," siger Julie Rademacher.

Ingen konkrete mål

Hos Forsvarets Personeltjeneste er man udmærket klar over, at det går for langsomt med at få flere kvinder, men specialkonsulent Berit Christensen mener ikke, at konkrete tal på det ønskede antal kvinder vil hjælpe.

"For en del år siden prøvede vi at sætte nogle konkrete mål, men det eneste, der skete, var, at medierne hele tiden ringede og spurgte, hvorfor vi ikke kunne leve op til de måltal. Det blokerede for, at vi kunne fortælle om de tiltag, vi rent faktisk tog for at rekruttere og fastholde kvinder. Så for os virkede det som en hindring," fortæller Berit Christensen.

I sidste uge kunne Information dokumentere, at omkring hver tiende kvinde i Forsvaret har forladt sit job alene i år, og det betyder, at den samlede andel af kvinder svinder ind. Alligevel ser Forsvaret ingen grund til at undersøge problemet nærmere, og det undrer Julie Rademacher (S).

"Forsvaret må komme op i gear på det her. Man må lave en undersøgelse for at finde ud af, hvordan vi løser problemet. Hvordan gør vi det nemmere for kvinderne og nemmere for os selv. Når Forsvaret ikke engang vil lave en undersøgelse, viser det bare, at man ikke prioriterer området," siger Julie Rademacher.

I Personeltjenesten forsvarer Berit Christensen sig med, at de fratrådte kvinder ikke angiver særlige kønsrelaterede årsager til, at de siger op.

"Vi har forskellige moniteringsmekanismer, så vi er ikke bange for, at det skrider ud af hænderne på os. Hvis tendensen fortsætter endnu mere markant end nu, så må vi selvfølgelig gøre noget, men der er også god søgning fra kvinder på Forsvarets Dag, så det er ikke helt kritisk," siger Berit Christensen.

Flere værnepligtige

I Norge indkalder man alle kvinder til frivillig session, og i Danmark er man også begyndt at skrive direkte ud til alle 18-årige kvinder for at invitere dem til Forsvarets Dag, hvor også alle mænd skal til session.

Desuden er der lavet en særlig pjece om Forsvaret til kvinder. Det er medvirkende til, at antallet af kvindelige værnepligtige er steget fra 3,5 procent til ni procent på to år.

Det finder Julie Rademacher (S) positivt, men Forsvaret kan stadig gøre mere for også at få kvinderne til at blive.

"Det første skridt er at få flere ind, men så skal man også prioritere og motivere de kvinder, der kommer ind. Forsvaret skal i højere grad henvende sig til kvinder og fortælle om de forskellige opgaver, de kan tilbyde. Jeg tror godt, man kan kombinere det at være officer med at være familiemor, og de budskaber skal ud," siger Julie Rademacher.

Hun bliver bakket op af medlem af forsvarsudvalget Gitte Lillelund Bech (V), som også er stedfortræder i Forsvarskommissionen.

"Det er blevet bedre, men man kan gør det endnu bedre. Vi har diskuteret i Forsvarskommissionen, hvordan man kan rekruttere og informere bedre. De piger, jeg har talt med i Forsvaret, siger klart, at man skal fortælle om de gode og de dårlige sider. Man skal være ærlige om, hvor fysisk hårdt det er, og at det på mange måder er en mandearbejdsplads. Mange er faldet fra, fordi de gik ind til det på de forkerte forudsætninger," siger Gitte Lillelund Bech.

Som en konkret forbedring for kvinder i Forsvaret, undersøger man, hvordan man kan lave en særlig uniform til kvinder, oplyser specialkonsulent Berit Christensen. Arbejdet er givet videre til Forsvarets Materieltjeneste. Der er dog intet mål for, hvornår uniformen skal være klar.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Per Erik Rønne

Dette lyder stærkt feministisk, dvs køns-racistisk.

Så længe kun drenge skal springe soldat ser jeg ingen grund til at pigerne skal have »positiv særbehandling« ved optagelse på officersskolerne, endsige at kvinderne skal udgøre mindst 25% af ledelsen.

Næh, må vi først se et forslag om en ny §81 i grundloven, så den fremover lyder:

§81. Enhver våbenfør borger er forpligtet til med sin person at bidrage til fædrelandets forsvar efter de nærmere bestemmelser, som loven foreskriver.
=

Det ville medføre at såvel drenge som piger i 18-21 års alderen skulle springe soldat, og naturligvis kun borgere, ikke metoikker, altså udlændinge med fast opholdstilladelse.

Mon Dansk Kvindesamfund vil føre an i kravet om en grundlovsændring, så vil får kønslig lighed i forfatningen?