Læsetid: 5 min.

Obamas mange frivillige sukker efter ny mission

En bevægelse på millioner af amerikanere stod bag valget af Obama som præsident. Men hvad skal der nu ske med alle de nyligt politisk engagerede borgere? Det diskuteres heftigt blandt lokale aktivister og i Obamas hovedkvarter
En glad gruppe - af de måske op til 10 milllioner - Obama-tilhængere fejrer frugten af deres anstrengelser som frivillige i valgkampen for deres mand, der vandt den 4. november. De vil stadig gerne arbejde for sagen, men mangler at få defineret deres rolle og opgaver for den store Obama-mission.

En glad gruppe - af de måske op til 10 milllioner - Obama-tilhængere fejrer frugten af deres anstrengelser som frivillige i valgkampen for deres mand, der vandt den 4. november. De vil stadig gerne arbejde for sagen, men mangler at få defineret deres rolle og opgaver for den store Obama-mission.

Getty Images

12. december 2008

BOSTON - Mange gamle Obama-volontører er begyndt at studse over e-mail, de modtager i disse efter valgkampen-tider fra kampagnechef David Plouffe .

En dag blev de 13 millioner amerikanere på valgkampens postliste bedt om at bidrage penge til de to velgørende organisationer Røde Kors og Frelsens Hær, der lige bistår ofrene for de store brande i det sydlige Californien.

"Hvis du bor i området, opfordrer vi dig til at melde dig som frivillig," lød det fra Obamas hovedkvarter i Chicago.

En anden opfordring fra kampagnekontoret var at få Obama-tilhængere til at købe en 'vinterhat' med den kommende præsidents navn på. Senere et kaffekrus. Overskuddet går til Det Demokratiske Partis hovedbestyrelse, som er ved at tilbagebetale gæld fra valgkampen.

Og måske den bedste: "Er du spændt på, hvem Sasha og Malia vælger som første hundehvalp," spurgte Plouffe. "Så støt det lokale dyreværn, så dyrene på din egn også har en chance!"

Velgørende forandring

Den tidligere leder af Obama-kampagnen i Boston-forstæderne Cambridge og Somerville er ikke begejstret for den vending, tingene har taget siden valgsejren.

"Det er da udmærket at få folk engageret i velgørende formål i disse vanskelige tider - som suppekøkkener og indsamlinger til fattige og hjemløse. Men jeg blev involveret i Obama-kampagnen for at skabe forandringer i vort samfund, og det kan kun ske gennem direkte politisk arbejde," siger Tony Mack.

Mack stod i spidsen for rekrutteringen af en Obama-hær på 4.000 frivillige, der hver weekend blev sendt til svingstaten New Hampshire et par timers kørsel nord for Boston.

Normalt er det sådan, at en valgkamp lukker og slukker, når dens kandidat har vundet. Men Barack Obamas kampagne er anderledes. Aldrig før har en succesrig kandidat til det amerikanske præsidentembede skabt en bevægelse med millioner af tilhængere, der parate til at gå i brechen for deres mærkesager og villig til at følge en leder, hvis person, karisma og budskab i uhørt grad er identificeret med bevægelsen.

Utålmodige græsrødder

Spørgsmålet er blot, hvad der skal ske med denne bevægelse. Skal folk bare trække sig i baggrunden og stole på Obama og hans regerings gode intentioner og vente på at blive hidkaldt via e-mail og YouTube, når der er brug for deres hjælp?

Eller skal tusinder af tidligere betalte medarbejdere og hundredtusinder af frivillige fortsætte deres græsrodsarbejde i lokalområdet og eventuelt tjene som en kontrolmekanisme - altså holde Obama til hans valgløfter?

Skal bevægelsen have et center drevet af tidligere kampagneledere eller skal man vælge en repræsentativ ledelse? Hvor uafhængig skal medlemmerne være af præsident Obama?

"Vi venter på et udspil fra hovedkvarteret i Chicago og vi har ikke meget tid. Det haster med at holde folk til ilden," siger Sarah Compton, der indtil november var ansat som leder af Obama-valgkampen i delstaten Massachusetts.

Fest og politik

"Jeg og nogle andre har i sinde at få en græsrodsorganisation op at stå. Snart indkalder vi de 25 vigtigste politiske aktivister fra Obama-kampagnen i vores stat til et weekendmøde, hvor vi vil lægge planer for fremtiden."

I ugerne efter den overbevisende valgsejr har statsafdelinger af Obama-kampagnen såvel som lokale organisationer fejret med takkefester. Festen i Boston blev holdt i den historiske bygning Faneuil Hall, hvor John Kerry erkendte sit nederlag til George W. Bush i 2004.

Der var højst plads til 800, men organisatorerne måtte afvise flere tusinde - i e-mail, selvfølgelig. Alligevel kom flere hundrede forgæves i håbet om at slippe ind, fortæller Compton, der endnu ikke har bestemt sig til, hvad hun skal gøre med sin egen fremtid.

Obama-kampagnen var specielt stærk i Cambridge og Somerville. Det store engagementet og energien syntes ikke at være fordampet under en fest holdt for nylig på et lokal værtshus, hvor den ene taler efter den anden opildnede styrkerne til at gå i felten for en demokratisk senatskandidat i Georgia, der skulle gennem et omvalg og som havde en god chance for at vinde (han tabte til republikaneren).

Men for Compton og de andre tilstedeværende handler det ikke om at feste.

"Hvis vi kan opbygge en politisk organisation her i Massachusetts, som engagerer sig i at kæmpe til fordel for specifikke mærkesager - som f.eks. offentligt betalt sygesikring - og vi på samme tid kan koordinere med en Obama-regering, så vil vi komme langt," forudsiger hun.

Advokaten Mitch Goldstein, 56, er dog villig til at stole på Obama langt henad vejen.

"Nu skal han og Demokraterne have tid til at omsætte de bebudede forandringer til virkelighed. Hvis vi ikke er tilfredse, kan vi så overveje at lægge pres på politikerne," siger han.

For Goldstein er det vigtigt at holde fast i alle de nye unge og mindretalsvælgere, som Obamas valgkamp fik engageret i den demokratiske proces.

"Hvis vi kan gøre det, vil USA ændre politisk identitet fra et konservativt til et progressivt land," siger han.

Lovgivningsarbejde

Rundt omkring i USA har titusinder af tidligere Obama-volontører holdt møder i de seneste uger for at diskutere, hvad der nu skal ske. Nogle steder - som i Florida - er man blevet enige om at involvere sig direkte i lokale valgkampagner. Andre steder fokuserer man på specifikke emner som en sygesikringsreform.

Ingen ved, hvad hovedkvarteret planlægger. I sidste weekend samlede David Plouffe og hans medarbejdere 1.500 tidligere Obama-ansatte og frivillige fra hele landet til et hemmeligt pow-wow nær Chicago for at diskutere fremtidsplaner. I den kommende weekend planlægges 1.500 'husmøder', hvor det er meningen at indsamle ideer til bevægelsens fremtid. Hvert husmøde sender via e-mail forslag til hovedkvarteret.

En bærbar idé er direkte at inddrage Obama-bevægelsen i udformningen af reformer. Den kommende social- og sundhedsminister Tom Daschle har allerede anmodet og fået inspiration vie e-maillisten til at reformere USA's sygesikringssystem.

Obama virker klart interesseret i at bruge bevægelsen i politisk øjemed. I et interview med det afro-amerikanske nyhedsmagasin Ebony citeres han for at sige:

"Det kan være et effektfuldt værktøj at mobilisere 10 millioner tilhængere, når vi skal gennemføre en sygesikringsreform. De kan gå ud og tale med naboer, venner og kolleger på arbejdspladsen om emnet.

Og Demokraterne -

Som præsident kan Obama dog næppe forvente opbakning fra en bevægelse, der er lige så disciplineret og strømlinet som i valgkampagnen.

"Vi har aldrig haft en lignende situation i USA's historie, hvor en græsrodsbevægelse fik valgt en præsident. Men hvad skal vores forhold til ham være nu," spørger Tony Mack, der har arbejdet som politisk aktivist i et årti.

"Jeg tvivler på, at bevægelsen bliver homogen. Diverse grupper vil fokusere på forskellige emner. Nogle vil støtte Obama betingelsesløst, andre vil prøve at holde ham til valgløfterne."

I sidste instans kan Obama-bevægelsen leve eller dø af, hvor megen indflydelse centret er villig til at afgive.

"Tovejskommunikation på internettet er ikke tilstrækkeligt. Obama bliver nødt til at lade folk organisere sig i selvstændige politiske grupperinger," siger Mack.

Det kan skabe konflikt med Det Demokratiske Parti, hvilket rejser spørgsmålet: Vil Obama tillade opbygningen af en parallel politisk struktur uden for de konventionelle partier?

Den slags fundamentale spørgsmål er ikke blevet afgjort endnu.

Læs Martin Burcharths blog på luftskibet.information.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Hegelund

Man kan godt frygte, at der bliver mere rockstjerne over Obama, end der allerede er. Han skal passe på med ikke at blive alt for utraditionel - især i disse tider. USA er i nationen største krise i mange år, og hvis Obama virker alt for utraditionel, kunne han godt gå hen og få skylden for krisen. Amerikanerne er jo ikke vant til andet end det bundtraditionelle...

Som tidligere frivillig Obama-soldat kan jeg bekræfte sulten siden valget. Spørgsmålet nager: Hvad nu? Hvem skal vi nu kime ned? Hvis døre skal vi banke på? Og der er helt klart en enorm bevægelse, der blot er gået i hi, og som kan vækkes igen.

Udfordringen for Obamas folk bliver at fyre op igen under begejstringen, som bevægelsen lever af. Hvis hundredetusinder aktivt skal gå ud og advokere for en sygesikringsreform, gør de det kun hvis de føler en overvældende begejstring over projektet.

Frygten for at Obama er utraditionel og rockstjerne-agtig, som nævnt i en tidligere kommentar, tror jeg ikke på. Obama vil skuffe store dele af sine glade frivillige med sin midtsøgende og pragmatiske stil. Og at høre og bruge vælgernes begejstring er ikke utraditionelt eller rocksjerne-agtigt. Burde i hvert fald ikke være det. Burde snarere være regel nummer et i håndbog for politikere.