Læsetid: 9 min.

Problemet er ikke islam, men fraværet af en tradition for uddannelse

Berlinerbydelen Neukölns borgmester, Heinz Buschkowsky, er træt af velmenende mennesker, der afholder seminarer mod fremmedhad. De 300.000 mennesker fra 162 nationer, der bor i bydelen, har brug for noget mere konkret, siger han og angriber regeringen for at gøre for lidt
På vej. Jeg kan ikke forvente lektiehjælp fra forældrenes side, men jeg kan forvente, at de får børnene i børnehave og i skole, siger Heinz Buschkowsky.

På vej. Jeg kan ikke forvente lektiehjælp fra forældrenes side, men jeg kan forvente, at de får børnene i børnehave og i skole, siger Heinz Buschkowsky.

Oliver Lang

6. december 2008

"Multikulti er mislykkedes!" Denne sætning har gjort Heinz Buschkowsky verdensberømt i Tyskland - og upopulær i dele af sit eget parti, Socialdemokratiet. Men han lader sig ikke kyse. Han taler om parallelsamfund og arabiske storklaner, som lever af organiseret kriminalitet. Han taler om kaster blandt sin bydels unge, hvor araberne og tyrkerne ligger øverst, mens russere og romaer hører til nederst. Om unge tyrkere, der ikke kan tysk og ikke behøver at lære det, fordi de kun er sammen med hinanden. Han taler om unge uden penge, job, perspektiver. De ender som tyve, slagsbrødre og narkohandlere.

Han ved, hvad han taler om. For Buschkowsky er en mand med problemerne tæt inde på livet, og han lider ikke af berøringsangst. Buschkowsky er borgmester i bydelen Neukölln, der ligger i det sydlige Berlin. Her bor 302.000 mennesker fra i alt 162 nationer. Her findes 22 moskeer i alle retninger: Saudiarabiske, alevitiske, tyrkiske, arabiske og for dem, der hælder til jihad. I Neukölln er der også to hinduistiske templer, men ingen synagoger.

Buschkowsky er 60 år. En lille mand med en stor mave. Han har været i politik i 25 år og borgmester siden 2001. Et par dage inden forbundsregeringens tredje integrationstopmøde har han inviteret Information til møde på rådhuset.

Bag de guldindfattede briller ser Buschkowsky ikke med milde øjne på begreber som æresdrab og tvangsægteskab. Anstrenger man sig i samfundet og i sit liv, hvad enten man er indvandrer eller 'bio-tysker', skal man have hjælp. Holder man sig derimod ikke til reglerne, lærer man den statslige repression at kende. "Kommer barnet ikke i skole, kommer børnepengene ikke ind på kontoen," er et af Buschkowskys egne yndlingscitater.

Integrationstallene er ikke opmuntrende. Blandt berlinertyrkerne har tre ud af fire ingen afgangseksamen fra grundskolen. Kun hver anden i den erhvervsdygtige alder har arbejde, og kun tre procent har studeret videre, konkluderer en undersøgelse fra Tysk Institut for Erhvervsforskning, DIW. "I intet andet europæisk land er kløften mellem indvandrere og indfødt befolkning, hvad angår uddannelsesniveau, så stor som i Tyskland," sagde Thomas Liebig fra OECD for nylig til Spiegel Online.

Buschkowsky er inkarneret neuköllner. Her er han født i små kår, her voksede han op i bydelen Gropiusstadt, hvor også den verdensberømte barneprostituerede Christiane F. tilbragte sin barndom, og han bor stadigvæk i Neukölln. "Jeg spiller i bydelsligaen," har han sagt. Han er ikke optimist, når det gælder Neuköllns fremtid. Hvert andet barn, der bliver født her, flytter væk, inden det når skolealderen. "Og det er de veluddannede forældre, der flytter først," siger han.

Han er heller ikke imponeret af regeringens integrationstopmøder.

"Regeringen er ikke på niveau med disse menneskers hverdag og liv. Jeg er sikker på, at det forestående topmøde vil konkludere, at vi i Tyskland er kommet meget langt foran med integrationen. Vi får se," siger Buschkowsky, der ikke mener, at topmødet og dets konklusioner når ud til indvandrerne. "Jeg tror ikke, at det er et tema ved middagsbordene rundt omkring i familierne," siger han.

Rollemodel: Rotterdam

I sommer besøgte Heinz Buschkowsky socialt belastede områder i London og Rotterdam. Især i Rotterdam blev han stærkt inspireret, og han taler nu for, at man i Berlin bør sætte ind med en blanding af prævention og repression over for problemfamilier.

"I Rotterdam kunne man, hvis ikke man tilhørte en af subkulturerne, på et tidspunkt ikke gå på gaden efter mørkets frembrud. Den del af befolkningen, der ikke hørte til denne subkultur, led under det. Det endte med personkontrol, omringelse af gaderne og boligkontrol. Hvis ikke vi vil nå samme punkt i Berlin, må vi forhindre, at subkulturer vokser op og behersker det offentlige rum," siger Buschkowsky.

Særlig et punkt fra Rotterdam ligger det ham meget på sinde at få gennemført i Berlin.

"I Rotterdam bliver børnene og de unges karakterbøger kun udleveret til forældrene. Når de kommer for at hente dem, har man mulighed for at få en snak om de problemer, der er. Og alle forældre møder op, for ellers får de ingen socialhjælp. Man har også forsøgt sig med speed-jobsamtaler med de unge. De unge får nogle få minutter foran en arbejdsgiver, hvor de kan præsentere sig selv. Alle ud af 300 tilsagte mødte op. Her i Neukölln må vi give syv unge den samme mødetid for at være sikker på, at bare én af dem dukker op," siger Heinz Buschkowsky.

De forslag, han stillede i partiet efter sin rejse, blev i første omgang bremset. Hans modstandere går ikke ind for flere repressioner og vil ikke gøre et kriminalitetsproblem ud af et integrationsproblem. Men Buschkowsky helmer ikke.

"I Tyskland begynder man i første klasse, det år man fylder seks år. For at kunne det, må man beherske det tyske sprog. Derfor er det bestemt ved lov, at alle børn, tyske som udenlandske, gennemfører en sprogtest det sidste år i børnehaven. Går de ikke i børnehave, skriver vi et fint brev og beder dem møde op til en sprogtest, så de om nødvendigt kan nå at få sprogundervisning inden skolestart. Og hvad svarer familierne? At barnet er på besøg hos bedstemor i hjemlandet," siger Buschkowsky og trækker opgivende på skuldrene.

"Vi har et stort problem i Berlin. Med et fint ord kalder man det 'skoledistancerede unge'. Tidligere kaldte man dem pjækkerøve. Så diskuterer man, hvad man skal gøre med dem, og et forslag om at afskaffe skolepligten kommer på bordet. Kan det blive mere dekadent? Den slags er kun muligt at overveje i et samfund, hvor man har mistet enhver målestok for, hvordan man beskytter de svage. Og vores opgave er også at beskytte børnene imod deres forældre," siger Buschkowsky.

Han siger, at OECD med rette gang på gang klager over chanceuligheden i Tyskland. På forbundsplan forlader 10 procent af en årgang grundskolen uden afgangseksamen, og planen er at få tallet ned på fire procent. I Neukölln forlader 24 procent af en årgang skolen uden afgangseksamen.

"66 procent af det samlede antal unge i Neukölln forlader skolen uden afslutning eller med det værst tænkelige resultat, som de ikke kan bruge til noge.t overhovedet. Jeg er udpræget tilhænger af de hollandske tiltag. Jeg går sågar ind for, at man i Neukölln inddeler skolerne i 'sorte' og 'hvide' skoler, hvis det samtidig betyder, at de 'sorte' modtager det dobbelte budget af de 'hvide' skoler, sådan som man forsøger det i Holland. Mange af de 'hvide' børn kommer fra gode hjem uden behov for vandkande-effekten - at man får, selv om man ikke har brug for det," siger Buschkowsky.

Borgmesteren er godt træt af dem, han kalder 'de gode mennesker'. Socialromantiske multikulti-drømmere, som holder seminarer om fremmedfjendtlighed, men de sidste tre årtier ikke har villet se de virkelige problemer i øjnene. Men hvad gør han selv i sin bydel?

Bydelsmødre

"Vi har et omfangsrigt program, men de vigtige belutninger kan vi som bydel ikke selv træffe. Vi kan ikke bestemme klassekvotienter, antallet af lærere pr. klasse, eller hvor mange nye børnehaver vi vil have. Ikke engang den gratis idé med kun at udlevere karakterbøger til forældrene, kan vi selv bestemme, at vi vil gennemføre. For det er besluttet anderledes i skoleloven," siger Buschkowsky.

Buschkowsky nævner også et projekt, 'bydelsmødre', der er en stor succes, men som ingen ved, om der bliver bevilliget penge til efter 1. januar 2009. Projektet har fungeret det sidste par år i bydelen, og også her kommer idéen fra Holland. Mødre med indvandrerbaggrund, der både taler tysk og et andet sprog, som regel arabisk eller tyrkisk, er i løbet af seks måneder blevet uddannet inden for 10 forskellige områder. For eksempel sund mad, det tyske uddannelsessystem, hvorfor man ikke skal og må slå sine børn, hvorfor det er bedst at sende dem i børnehave o.s.v. Overlevelsesteknikker kalder Buschkowsky dem. Kvinderne forsøger så at få kontakt til de familier, der ellers ingen kontakt har til det tyske samfund. 140 'mødre' koster to millioner euro om året, og de går i alt på cirka 2.000 familiebsøg på et år.

"I disse familier ved kvinderne måske, at deres onkel bor i Hamburg-Altona, men ikke at de selv bor i Neukölln. Kvinder med hovedtørklæde kommer ind, hvor en socialarbejder aldrig får adgang. Bag de lukkede døre. Bydelsmødrene får lidt penge for det," siger Buschkowsky. Han nævner gymnasiet på Hermannplatz i Neuköllns hjerte som et andet vellykket eksempel, der muligvis ikke får videre støtte.

"På Hermannplatz kan du få alt: Lige fra Kalashnikovs til Shit (hash, red.) og Angel (heroin, red.). Hermannplatz er hardcore. Her ligger et gymnsaium, og vi har hentet en tjekkisk rektor hertil for at lede det. Han havde ledet et tysk gymnasium i Tjekkiet, og vi tænkte, at hvis han kunne få tjekkiske elver til at tage en tysk studentereksamen, burde det også kunne lade sig gøre med elever fra Neukölln. Det er lavet om til et heldagsgymnasium, og dets karaktergennemsnit ligger nu på berliner-gennemsnittet. Men det er lavet med projektmidler, så vi ved ikke, om det kommer til at køre videre, forklarer borgmesteren"

"Mit mål er, at børn fra analfabetfamilier tager studentereksamen. Jeg kan ikke forvente lektiehjælp fra forældrenes side, men jeg kan forvente, at de får børnene i børnehave og i skole. Jeg ser overhovedet ikke islam som problemet. Problemet er, at de kommer fra hjem, hvor der ikke er nogen tradition for uddannelse," siger Buschkowsky.

- Har De overvejet at indføre børnehavepligt?

"Der var i Berlin i de forskellige bydelsråd for nylig afstemning om børnehavepligt. Og hvor var de stærkest imod? I de rige kvarterer i vest som Steglitz og Zehlendorf. De borgerlige er nemlig ikke interesserede i, at deres børn kommer i børnehave med underklassen og immigranterne," svarer Buschkowsky og fortsætter: "I alt i Neukölln går 90 procent af de over tre-årige i børnehave. Men blandt immigranterne er det kun 75 procent. Og de sidste 25 procent er præcis de mennesker, der har de heftigste problemer," siger han.

Uddannelsesuduelighed

Ikke langt fra rådhuset ligger i Morusstrasse fælleshuset Morus 14, der er grundlagt af kvarterets beboere. Det ledes af den franske politolog Gilles Duhem. Her er der ugentlig fællesspisning for kvarterets beboere, lektiehjælp, filmforevisninger, fester og meget mere.

"De har mødt Heinz Buschkowsky? Han er ikke bare en af de største integrationspolitiske eksperter i hele Tyskland. Han er også en politclown," griner Duhem smørret, hvorefter han på fem minutter siger næsten det samme, som borgmesteren har været halvanden time om.

"I Neukölln er der for mange gamle, for mange syge, for mange uudannede mennesker. Problemet er ikke udenlandsk herkomst. Problemet er, at her ikke er nogen middelklasse."

"Her er 40 procent arbejdsløse. Andelen af unge med en meget dårlig eller ingen afgangseksamen ligger på 70 procent. De etniske tyskere i Neukölln udgør faktisk over 50 procent, men de er gamle og har ingen børn og er derfor ikke så iøjnefaldende," siger Duhem og understreger, at Tyskland efter hans mening ikke har et integrationsproblem, men et uddannelsesproblem.

"Her kommer en far, der har otteårige tvillinger. Han ved ikke, hvilken klasse hans drenge går i. Her er folk, der ikke ved, hvad deres børns skole hedder, eller hvilken gade den ligger i. Det er ikke uddannelsesfattigdom, det er uddannelsesuduelighed. Og vi har her bestemt, at nu gør vi noget i stedet for blot at blive ved med at diskutere. Folk kommer hertil fra hele Berlin, sågar Steglitz, for at læse med børnene en gang om ugen eller hjælpe dem med lektierne. Berlinernes vilje og storsind til at engagere sig i integrationen er enorm," siger Duhem.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu