Læsetid: 3 min.

Regeringskrise i Belgien

Den belgiske koalitionsregering har begæret sin afsked, men der er ingen alternativer i et land, der er på kanten af splittelse
En belastende rapport fra Belgiens Højesteret har fået landets premierminister Yves Leterme til at aflevere sin afskedsbegæring.

En belastende rapport fra Belgiens Højesteret har fået landets premierminister Yves Leterme til at aflevere sin afskedsbegæring.

JORGE DIRKX

22. december 2008

Tredje gang er ikke altid lykkes gang. I hvert fald ikke i Belgien. For tredje gang på mindre end et år er der opstået en regeringskrise i det vesteuropæiske land.

"Jeg kan bekræfte, at Yves Leterme (premierministeren, red.) har underskrevet sin afskedsbegæring. Sagen blev diskuteret på et regeringsmøde fredag. Og der var enighed om beslutningen," siger Letermes talsmand, Poulussen, på telefonen fra Bruxelles.

Fortis

Den umiddelbare årsag til Letermes ønske om at træde tilbage er en rapport fra Belgiens Højesteret i fredags, der mere end antydede politisk indblanding i en undersøgelse af banken Fortis' sammenbrud. Fortis var Belgiens næst største arbejdsgiver.

Selv om rapporten ikke direkte påviste, at Leterme havde været indblandet i affæren, konkluderede Højesteret:

"Rapporten beviser ikke i juridisk forstand, at der har været politisk indblanding, men der er stærke indicier, der peger i den retning."

Det nægter Leterme;

"Jeg er fuldt ud overbevist om, at den parlamentariske undersøgelseskommission, som er blevet nedsat, vil rense mig fra alle beskyldninger og få sandheden frem," sagde Leterme ifølge en pressemeddelelse udsendt lørdag.

Selv om Leterme har bedyret sin uskyld, har han indrømmet, at en ansat i ministersekretariatet flere gange har været i kontakt med undersøgelseskomiteen. Det er på kanten af det lovlige.

Skandaler er ikke ukendte i Belgien. For få år siden (i 1993) måtte Frank Vandenbroucke, den nuværende undervisningsminister og leder af socialisterne i Flandern, 'tage orlov', da han brændte to millioner belgiske franc, som hans parti havde modtaget i bestikkelse.

Kongen

Det er op til den belgiske konge at beslutte, om regeringen kan træde tilbage. Kongen har under den belgiske forfatning ret til at nægte en demissionsbegæring.

Kong Albert afviste i juni sidste år at afskedige Yves Leterme.

Leterme havde dengang ønsket at træde tilbage som følge af, at han ikke kunne opnå enighed om en forfatningsreform, der tilfredsstillede flamlændere (der udgør 59 procent af befolkningen) og de fransktalende i Wallonien og i den fortrinsvis fransktalende hovedstad Bruxelles.

Leterme trak sin afskedsbegæring tilbage, da kongen udnævnte en trepersoners kommission til at udarbejde en løsning.

Næppe genindsat

Selv om det ikke er første gang, Leterme træder tilbage, forventer eksperter ikke, at kongen denne gang modsætter sig hans ønske. Kong Albert II har ifølge iagttagere ikke noget valg.

"Situationen er radikalt anderledes denne gang. Sidste år handlede det mest om politik og taktik. Den her gang er det ikke et spørgsmål om en stridhed mellem befolkningsgrupperne, men et spørgsmål om Letermes troværdighed," siger professor Berengere Marques-Pereira, der underviser i politologi ved det fransksprogede Universite Libre de Bruxelles.

"Den sandsynlige løsning på problemet er, at der udpeges en ny premierminister, men at den samme regering fortsætter. Men det er svært at se, hvem der eventuelt kunne afløse Leterme."

"Det bliver svært at finde en ny ministerpræsident blandt de fem regeringspartier. De har ikke meget tilfælles," siger Marques-Pereira.

Den nuværende regering består af en koalition mellem fem partier.

De er Letermes 'de flamske kristen demokrater' (Christen-Democratisch en Vlaams), de flamske liberale (Open VLD), de fransktalende liberale (Mouvement Réformateur, MR), de fransktalende socialister (Parti Socialiste) og de wallonske krist-demokrater (Centre démocrate humaniste eller cdH).

Belgiens politiske system har siden midten af 1970'erne været splittet op i hhv. fransktalende og flamsktalende partier. Det politiske billede er kompliceret af, at det stærkt nationalistiske - og fremmedfjendske - flamske parti Vlaams Belang (VB) har presset de mere moderate flamske partier i retning af selvstændighed. Ved valget i 2007 fik VB 17 af de 150 pladser i parlamentet.

"De øvrige partier har etableret en såkaldt Cordon sanitaire - en regel, der betyder, at man ikke vil samarbejde med Vlaams Belang. Det gør den parlamentariske situation utrolig uholdbar - og uforudsigelig. Det er svært at se, hvordan denne situation vil blive løst," siger Marques-Pereira.

I følge en meningsmåling foretaget tidligere i år ønsker 46 procent i Flandern selvstændighed.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu